|
Referat:
|
Anden hjemmekamp gav sæsonens første sejr. På et mål af Niels Greth kort før pausen vandt vi 1-0 over AaB. Målet faldt efter udnyttelse af en omstillingssituation, hvor Brian Zimmer fandt Niels Greth med en god aflevering i dybden, som Niels sikkert udnyttede. Undervejs bød opgøret på afvekslende spil med chancer i begge ender og stor slagudveksling i form af masser af fysisk duelspil. Midtvejs i første halvleg fik vi ligesom mod Freja annulleret et mål - denne gang for en tvivlsom off-side på Niels Greth. Ellers var første halvleg mest chancerig med et hovedstød på stolpen til AaB efter hjørnespark og tilløb til chancer til såvel AaB som os. Vi kunne dog glæde os over, at vi slog til på en af vores chancer i kampen, endda på et godt tidspunkt kort før pausen. Anden halvleg blev en uskøn affære rent spillemæssigt. Vi koncentrede os meget om at forsvare føringen, mens AaB forsøgte at lægge yderligere pres på. Heldigvis stod forsvaret godt og fik clearet det meste, ligesom Mads Rasmussen var en sikker sidste skanse, som tog sig af alle indlæg i feltet. De store chancer blev det derfor ikke til i anden halvleg - AaB fik ikke for alvor held med deres pres, og vi havde ikke den sidste kraft i vores kontraangreb. Vi arbejdede dog forbilledligt over hele linien, og det gjorde forskellen på en dag, hvor det 'pæne' fodboldspil var tilsidesat. Sådan er DS-fodbold ofte, når fysikken spiller ind i intense kampe om vigtige point. Vi viste i denne kamp, at vi er kommet et skridt videre i forhold til at modstå den kynisme, som hersker på dette niveau, og vi fik 3 vigtige point i en sand 6-points kamp. Positivt var det også, at vi holdt en god arbejdsindsats og et fornuftigt tempo efter vores indskiftninger. 16-årige Jesper Frederiksen fik næsten en halvlegs brugbar erfaring, og selvom han ikke lykkedes med sit store tekniske repetoire, så arbejdede han glimrende, og det er positivt. Denne ydmyghed skaber gode fremtidige præstationer for ham. Opstilling: Mads Rasmussen, Anders Torp, Kenneth Andersen, Christian Husum, Jens Greth, Morten Møller, Kenneth Cortsen, Simon Røge, Toke Petersen (50 min. Jesper Frederiksen), Brian Zimmer (82 min. Chris Severinsen), Niels Greth (70 min. Kenneth Frederiksen)
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
28-08-2010 08:06:20
|
|
|
|
Referat:
|
Støvring - Løgstør 0-3 (0-0) det var Løgstørs debut kamp som 11 mandshold. holdet var naturligvis præget af lidt forviring og nervøsitet det første kvarterstid hvor hjemme holdet havde et par store chancer som Jacob Strange heldigvis viste sig fra sin skarpe side og redde, men som tiden gik fik vi mere og mere gåpåmod og forstod så småt at lukke hjemmeholdet ned for chancer, i pausen fik vi lidt frugt og væske og det var som om at det gav fornyet håb for bare at få point med hjem, 10 min inde i 2. halvleg lynede Nikolai drejers højrefod for første gang efter et opspil i venstre side modtog han bolden drejede rundt og skød mod mål som desvære smuttede lige forbi stolpen, men det skulle vise sig at give mere selvtilid for kun få minutter senere var en trokopi af chancen fra før og dennegang var bolden sikkert i mål. med et mål imod sig var støvring nu pisket frem og det gav huller som Løgstør forstod at udnytte, et boldtab af støvring på midten satte hurtig kontra igang af Tobias Glerup som spiller bolden på tvers af banen Drejer hopper over bolden og Mikkel Jensen opsnapper bolden og tipper den over en chanceløs målmand. det skulle bliver være for hjemmeholdet da blot få minutter senere lavede Støvring et forsvarskoks som Mikkel Jensen opsnappede og lynhurtig adriblede forde 2 mand og prikkede bolden til slut resultatet 3-0, det var som træner dejlig at se at der blev fightet over hele linjen alle var parate til give deres højre arm for et godt resultat
|
|
|
|
Referat:
|
Aabybro - Løgstør 3-1 (1-0) Topkamp, hvor effiktivitet blev nøgleordet. Vi var ikke oppe i gear og smed mange bolde væk, hjemmeholdet havde et forsøg i første halvleg 1-0. I anden blev det ikke ret meget bedre, dog havde Axel er par redninger, vi kunne så bare ikke ramme målet. Rene blev topscorer for os.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør-Farsø 4-0 Så kom sæsonens første sejr!!!! Løgstør stadion levede op til sit navn Windfield i går, da vi tog imod gæsterne fra Farsø. Det tætteste vi kommer på et lokalopgør i denne halvsæson. Vi startede med vinden imod os og fik i kampens start lagt et godt pres på Farsø så vi fik gode muligheder for at erobre bolden højt på Farsøs halvdel. Det gav gode chancer til vores debutant Haseeb, som er kommet til klubben i sommerpausen. Han manglede dog lige den sidste snert af skarphed i afslutningerne, som jeg ikke er I tvivl om kommer snarest. Ved pausen stod det stadig 0-0 og vi blev enige om ikke at forfalde til lange bolde i anden halvleg. Der gik heller ikke mere end 10 minutter af 2 halvleg inden Sune Haldrup fik scoret efter lidt ping pong bold i feltet. Herefter scorede Mads Madsen direkte på hjørnespark. 20 minutter før tid kom Niels Madsen på banen i stedet for Thomas Husum som havde arbejdet hårdt i angrebet og lagt meget pres. Niels scorede næsten på første boldberøring efter han var kommet ind og vi fik lukket kampen til 3-0. Til sidste scorede Mads Madsen igen på et frispark som sejlede ind i nettet efter lidt forvirring i deres forsvar. Alt i alt en godkendt kamp angrebsmæssigt, hvor vores kanter Eskild og Haseeb fik iscenesat flere gode angreb. Selvfølgelig skulle vi have scoret flere mål, men positivt at vi kommer frem til chancer. Vi skal stadig arbejde med vores defensiv, hvor vi primært skal undgå at lave personlige fejl og ikke spille for småt med afleveringer på 5 meter til sidemanden. Kampens spiller blev suverænt Mads Madsen. Vi har kamp allerede på søndag i Hersom/Bjerregrav som nok må forventes at yde mere modstand end tilfældet var med Farsø. Her skal vi vise at vi kan være med i den øverste halvdel af serie 3
|
|
Referant:
|
Brian Zimmer
|
|
Skrevet:
|
26-08-2010 13:29:48
|
|
|
|
Referat:
|
LIF – Viborg FF: 2-3 Sæsonens første turneringskamp blev fløjtet igang på en kold og regnvåd mandag aften på Løgstør Stadion. Vi starter ganske fornuftigt og får et lille overtag, mens vi lukker rigtigt godt af bagude, hvor Viborg i første halvleg ikke har en kvalificeret afslutning. Vores midterforsvar med Frederik Simonsen og Jeppe Munk var vores bedste på dagen. I den modsatte ende er vi ved at få en drømmestart, da Viktor Byriel med en flot aflevering på indersiden af Viborgs venstre back finder Andreas Sloth som dog må se sin afslutning bliver klaret af Viborgs målmand. Viktor har ganske kort efter også selv et godt forsøg fra distancen som målmanden dog kommer flot ned til. Det er ikke fordi vi tilspiller os de helt åbne chancer, det bliver sådan lidt lige ved og næsten i flere omgange ved en hårdtkæmpende Kasper Skak i front, som flere gange er ved at slippe fri til afslutning. Kasper var dog lidt for meget alene i front, idet vi i visse situationer ikke var gode nok til at komme med op og give ham den nødvendige støtte. Efter 18 min. er det Kasper Skak som bringer os foran da han efter at have modtaget en flot stikning afdribler målmanden og scorer til 1-0. Vi slutter de sidste 5 min. af halvlegen med en mand i undertal da Viktor et kort sekund glemmer at det ikke er håndbold han er til. I anden halvleg må vi erkende at Viborg fik tilkæmpet sig et overtag i spillet og er klart bedre end os til at holde fast i bolden. Overtaget udmønter sig i 3 scoringer på stribe som afgør kampen. 2 af målene scores som en konsekvens af at vi ikke er dygtige og konsekvense nok til at få clearet bolden, så uden at modstanderne havde tilspillet sig et hav af chancer var det pludselig op af bakken resten af kampen. Specielt scoringen til 3-1 gør at vi faldt noget sammen. Et par rigtigt gode aktioner af Viktor på højrekanten giver os dog lidt håb om point. Den først solotur ender med en afslutning i sidenettet, mens har fra samme position inde i feltet 5 min. senere, vælger en flad aflevering ind foran mål hvor Andreas Sloth er gået flot med og skubber bolden den sidste meter i kassen. Men på trods af den sene reducering ender det med et nederlag på 2-3. Konklusionen må efterfølgende være, at vi på en dag hvor vejrforholdene ikke indbød til ”Barcelona-fodbold” tabte til et hold som i anden halvleg havde lidt mere energi og var lidt skarpere og måsk også lidt heldigere i de afgørende situationer. Vi fik ikke nok ud af vores udemærkede 1. halvleg og så var vi ikke helt gode nok til at holde fast på bolden. Drengene skal dog roses for en god fight kampne igennem. Opstilling (4-5-1): Sebastian K.-Morten E.-Jeppe M.-Frederik S.-Mads S.-Mathias L.-Kristoffer L.(c)-Mikkel P.-Andreas S.-Viktor B.-Kasper S. På bænken: Jacob – Thomas H.-Mathias F.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
24-08-2010 15:29:15
|
|
|
|
Referat:
|
På en regnfuld og blæsende stadion tog U-13 drenge imod vore venner fra Fjerritslev. Kampen startede med LIF i fuldstændig kontrol godt hjulpet af en kraftig medvind. Drengene spille bolden fornuftig rundt, men det var ligesom den sidste skarhed i den sidste aflevering manglende. Vi kørte ufortrødent videre og endelig lykkes det Theis Møller at komme foran en forsvarer midt for mål og med et velplaceret spark langs den ene stolpe stod det 1-0. Drenegen kørte videre og Christoffer Christensen gør det til 2-0 på et mål helt oppe i den ene trekant, sparket ind lige på grænsen af feltet. Senere bliver det 3-0 ved Jonas Knudsen direkte på frispark. Så laver vi desværre en taktisk fejl i venstre side og een af Fjerritslev spillerne vrider sig løs og de reducerer på et godt gennemspillet angreb, som lander midt for mål og scorer med et tørt spark. Det var en kold spand vand i ansigtet på drengene lige inden pausen, for det var sandt at sige sjældent at gæsterne overhovedet var over midten. I 2. halvleg fik vi modvind, men ved en diciplineret indsats i starten blev angrebene fra FIF neutraliseret og efter ca. 5 minutter var vi igen godt med i kampen. Der bliver kæmpet godt på den centrale del af banen, hvor bolden er i store dele af halvlegen. De sidste 10 minutter sætter drengene fra LIF sig igen tungt på kampen og via flot spil langs jorden og masser af løbevillighed forsøger vi at presse FIF længere tilbage på banen. Magnus Sloth modtager bolden og efter en dribletur gennem 3 mand spiller han Jakob Wadsbach fri foran mål, og Jakob scorer usvigelig sikkert til 4-1 føring. I slutminutterne scorer vi endnu engang og vinder fortjent en 5-1 sejr. Vi formår i store dele af kampen at gøre de rigtige ting og spiller til tider rigtig flot fodbold, med masser af sikre afleveringer og gode taktiske elementer. Kampens spiller blev Jonas Knudsen. Kampens detalje var Magnus Sloths flotte dribletur og endelig blev kampens mål sat ind af Christoffer Christensen.
|
|
Referant:
|
Johnny
|
|
Skrevet:
|
24-08-2010 13:01:50
|
|
|
|
Referat:
|
Hobro-Løgstør 1-1 Serie 3 var på banen igen i torsdags, hvor vi skulle prøve at få sæsonens første sejr efter 1 runde nederlaget til Nørager. Inden kampen var vi også enige om at vi skulle give den en skalle på banen og gå efter 3 point. Kampen var rimelig jævnbyrdig i kampens start og der blev kæmpet en del på banens midte om at få overtaget i kampen. Hobro kommer foran efter ca. en halv time, hvor vi ikke får clearet bolden ordentligt fra vores forsvar, og så var det også et godt langskudsmål. Vi kom dog hurtigt tilbage og minuttet efter vi fik reduceret ved Christian Pedersen efter godt opspil via Thomas Husum. Anden halvleg blev desværre lidt mere ukontrolleret end første halvleg, men sådan var det for begge hold. Dette resulterede i indianerbold, og trælse boldtab og halvstore chancer i begge ender. Underligt nok gav det ikke scoringer til nogen af holdene, og efter chancer at dømme var 1-1 et fair resultat for begge hold. Spillet kan vi dog ikke være tilfredse med over 90 minutter. Vi skal blive bedre til og holde i boldene på den sidste tredjedel af banen, hvor vi ofte mangler den sidste eller næstsidste aflevering. Dette er ikke nemt og træne, men i takt med at spillerne får flere kampe, så skulle der gerne kunne anes noget mere koldblodighed fra vores unge spillere. Kampens spillere var Sune Haldrup og Kenneth Skriver, der næsten var alle vegne på banen. Sune blev også fortjent kampens spiller. Næste kamp er på onsdag hjemme mod Farsø og nok det nærmeste vi kommer på et lokalopgør i denne sæson.
|
|
Referant:
|
Brian Zimmer
|
|
Skrevet:
|
23-08-2010 13:26:37
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Tranum 4-1 (3-0) Sikker sejr på 4-1, Carsten Gudkisen og Brian Bremsen hver 2 kasser
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
23-08-2010 13:03:25
|
|
|
|
Referat:
|
Udekampen mod det forventede tophold Kjellerup IF blev som afgjort en meget svær kamp. På en super bane var der lagt op til glimrende kombinationsspil - desværre for os ofte med hjemmeholdet i teten og os halsende efter modstandernes flotte kombinationer og høje tempo. Igen var det en kamp delt i to. Vi var fint med i starten og havde kampens første store chance, da Toke Petersen blev spillet fri i dybden. Desværre røg hans afslutning i sidenettet. Så længe vores kræfter rakte, var vores organisation fornuftig, og der var momentvis optræk til muligheder i omstillingsspillet, selvom Kjellerup, som halvlegen skred frem begyndte at få større og større overtag. Efter ca. en halv times spil straffede de en opsspilsfejl, hvilket gav dem et frispark på kanten af feltet, som de scorede på. Herudover havde de yderligere et par gode muligheder i første halvleg. Anden halvleg blev en anden affære. Kjellerup bragte sig foran 2-0 efter ca. et kvarters spil, og herefter havde de let spil. Vi virkede tunge og trætte efter mange forgæves løb i første halvleg, vi formåede ikke at holde ved bolden og kom derfor konstant i ubalance, hvilket Kjellerup udnyttede til at score endnu 3 mål til slutresultatet 5-0. I øvrigt var 5-0 sejren ikke et mål for stor. Vi måtte kapitulere og erkende, at vi på dagen havde mødt et hold, som i alle spillets facetter var bedre end os - spillemæssigt, fysisk, tempomæssigt etc. Lørdagen blev dagen, hvor vi fik set forskellen på toppen af danmarksserien og jyllandsseriefodbold. Det er helt andre parametre, som skal sættes i spil for at være med på det niveau, og her handler det altså om at kunne skifte fra fjerde til femte gear og holde det over 90 minutter. Det niveau er vi ikke på endnu, men vi kan lære meget af sådan en kamp, som jeg paradoksalt nok er glad for at få tidligt i turneringen, skønt det aldrig bliver en fed oplevelse at tabe fodboldkampe. Et andet paradoksalt perspektiv ved kampen var, at vores midterforsvarere Morten Møller og Christian Husum i store træk spillede en god kamp til trods for, at vi lukkede 5 mål ind. Kjellerup angreb ofte over kanterne, hvor vi havde svært ved at dæmme op for dem og deres knivskarpe indlæg. Og så må vi sige, at tingene faldt fra hinanden i den sidste halve time, hvor vi var møre. Vi skal op på hesten igen og huske, at vi er gode fodboldspillere, men at Kjellerups niveau stressede os og tvang os til at begå fejl - så en stor ros til dem for deres høje niveau, som fik os til at ligne en flok ynglingespillere, der havde fået chancen i en DS-kamp. Det handler ikke om vores manglende evner som fodboldspillere, for vores unge trup har stort potentiale. Snarere handler det om, at vi på dagen mødte et mandskab, der udviklings- og erfaringsmæssigt var på et højere stadie, og ved at møde den slags hold, lærer vi selv og bliver bedre. På den måde er det et privilegium for vores unge spillere at få lov til at spille i DS, hvor de får muligheden for at indse, hvad det kræver at nå næste skridt som fodboldspillere, ligesom holdet bliver presset og på den måde skal lære at tænke og spille hurtigere. Opstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Morten Møller, Christian Husum, Lasse Cortsen (60 min. Christian Pedersen), Kenneth Andersen, Kenneth Cortsen, Simon Røge, Toke Petersen (60 min. Kenneth Frederiksen), Brian Zimmer (70 min. Jesper Frederiksen), Niels Greth
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
22-08-2010 09:53:44
|
|
|
|
Referat:
|
Første DS-kamp i klubbens historie endte 1-1. Aalborg Freja var til at bide skeer med, og vi sad på begivenhederne i første halvleg og kom fortjent på tavlen 2 minutter inden pausen, da Niels Greth udnyttede en friløber efter en god aflevering fra Brian Zimmer. Spillemæssigt viste vi flot fodbold i første halvleg, hvor vi fysisk var godt med. Dog savnede vi den afgørende pondus og kynisme på den sidste tredjedel for at få flere bolde over stregen. Freja var kun farlige i få momenter omkring dødbolde eller efter indlæg fra deres farlige kantspiller Michael Frandsen. En stærkt spillende debutant, Jens Greth holdt ellers i store træk Freja farligste offensive kort ude af kampen, men Frandsen er svær at holde helt ude i en hel kamp. Anden halvleg gav Freja mere spil. Vi burde have lukket kampen på gode chancer til Niels Greth og Simon Røge, ligesom vi fik et mål 'tvivlsomt' annulleret, da dommeren vurderede, at Toke Petersen havde hånd på bolden. I stedet løb vi tør for kræfter, og Freja fik lagt pres på os i den sidste halvdel af anden halvleg. Med syv minutter igen fik de belønning for anstrengelserne, og efter et indlæg fra venstre kunne Thomas Sørensen udligne på en flot helflugter. Herefter ebbede kampen lidt ud, og vi havde ikke det afgørende overskud til at presse på for endnu en scoring. Vi kan efter kampen ærgre os over, at vi smed 2 point væk. Skal det negative vendes til noget positivt, havde vi stor ære af kampens æstetiske værdi - flot fodbold på godt teknisk niveau så længe kræfterne rakte. Yderligere er det vigtigt at få point til tabellen og vise, at vi formår at spille med i DS og præge kampene i perioder. Det skal vi bygge videre på samtidig med, at vi skal lære at blive mere kyniske i flere aspekter af spillet. Angrebene skal have en bedre afvikling som helhed, og vi skal lære, at kampe i DBU-regi har andre nuancer end i JBU-regi. Den del skal optimeres, da vi må forvente endnu hårdere modstand på lørdag mod oprykningsfavoritterne fra Kjellerup. Ellers en god lørdag i gode rammer (bane, tilskuere etc.) på Løgstør Stadion. Morten Møller og Jens Greth gjorde det meget stærkt i forsvaret præget af Mads Rasmussen i målet, der med god kommunikation og en stærk indsats omkring bolde i luften gav forsvaret ro. Fremme var Niels Greth en kilde til evig uro, ligesom Brian Zimmer langt henad vejen holdt godt i bolden.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
|
|
Referat:
|
Deltagelse ved JM d. 14/8 2010 Efter forårets suveræne placering som nummer 1 og 2 i puljen var pigerne kvalificeret til JM i Rosendal. Der var én pige pulje som bestod af såvel 2001 samt 2002 piger, så vi vidste at det på forhånd ville blive svære kampe mod modstandere der var et år ældre. I første kamp mødte vi Rosendal, og inden vi fik set os om var vi bag ud 0-3, vi redde dog et beskedent 2-4 nederlag hjem. I 2 kamp var det Nibe, her endte vi med et nederlag på 1-3. I 3. kamp skulle vi møde Jernved IF, som var jævnaldrende med os, og her spillede vi en flot 3-0 sejr i hus. Sidste kamp, som skulle vise sig at være kampen om broncen, satte vi os igen fra starten på kampen og spillede en flot 4-0 sejr i hus. Så det var en flok stolte piger der efterfølgende fik overrakt deres fortjente bronce medaljer. Tillykke til pigerne, og tak til Julie, Lone, Charlotte, Krumme, Jes, samt alle fremmødte, der førte pigerne sikkert igennem mesterskabet da undertegnede var forhindret i at deltage.
|
|
Referant:
|
Poul Fogh
|
|
Skrevet:
|
16-08-2010 23:13:50
|
|
|
|
Referat:
|
Fejende flot fodbold U-13 drenge spillede fredag aften en fremrykket kamp mod Aabybro. Drengene satte sig fra start tungt på kampen og kørte bolden rundt til hinanden med stor sikkerhed. Det ene angreb efter det andet rullede i starten frem mod Aabybro målet, men flot målmandsspil forhindrede scoring. Så laver vi en taktisk fejl ved indkast og pludselig kommer vi ud af balance og står der 1-0 til Aabybro, noget af en kold dukkert. De næste 5-10 minutter får de rigtig mod på tingene og kommer mere med i kampen, men Mikkel K redder endnu et forsøg inden pausen. Straks fra starten af 2. halvleg sidder vi igen helt på kampen og får fortjent udlignet efter få minutter. I hele halvlegen flyder opspillet rigtig flot og bolden flyttes flot rundt i små trekanter. Mads Kjær scorer 2 og Lutten et enkelt mål i halvlegen, med et fortjent resultat på 1-3. Jeg var rigtig imponeret over spillet og håber vi kan fortsætte de gode takter fremadrettet. Kampens spiller blev fortjent Mads Kjær med 8 stemmer.
|
|
Referant:
|
Johnny
|
|
Skrevet:
|
16-08-2010 15:09:34
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør-Nørager/rørbæk 3-4 Turneringens første kamp for serie 3 var ikke lige det vi håbede på. Foran 3-0 burde det have været en formsag at køre kampen hjem som sikre vindere, men sådan skulle det desværre ikke gå. Første halvleg lagde vi ud som lyn og torden og fik lagt et godt pres på modstanderen. Mads Madsen fik tilkæmpet sig et straffespark og scorede selv til 1-0. Kort tid efter fik Karsten ”Sumi” Pedersen efter en nærkamp med keeperen scoret til 2-0 og inden vi havde rundet en halv time var Sumi igen på pletten efter et kikset skud fra Thomas Husum. Herefter troede vi så at kampen var lukket og kunne køre den stille og rolig hjem. Nørager fik reduceret til 3-1 inden pausen. I pausen snakkede vi om at vi skulle undgå personlige fejl, da vi havde givet Nørager 2 friløbere i første halvleg som Michael fik reddet flot. Vi snakkede også om at vi ville prøve at presse deres bagerste forsvar på en anden måde end vi havde gjort i 1. halvleg. Set i bagklogskabens lys så burde jeg nok hurtigt have ændret det igen, fordi det gav en del uro i hvordan vi skulle dække deres midtbane og angreb. I anden halvleg var det som om at vi stoppede med at spille fodbold og der var for lidt løb for hinanden. Desuden synes jeg der manglede nok spillere som turde have bolden, hvilket gjorde at vi forfaldt til lange bolde. Om det er fordi spillerne løb tør for kræfter skal jeg være usagt, men den del kan vi trods alt forbedre på træningsbanen. Frem til 10 minutter før tid førte vi stadig 3-1, men skal dog siges at Michael havde haft flotte redninger undervejs og efterfølgende ikke kan klandres for nogle af målene. Nørager scorede så 3 gange inden for de sidste 10 minutter, hvilket selvfølgelig ikke må ske. Dette er dog risikoen når vi ikke tør have bolden og bare sparker den frem gang på gang. Løgstørs bedste på dagen var Michael i målet og Sumi fremme som holdt godt i bolden og fik lavet 2 mål. Nu må vi tage de positive ting med fra 1. halvleg som jeg synes der var mange af og så må vi slå til i Hobro på torsdag og vise at vi godt kan spille 90 minutter med fuld damp.
|
|
Referant:
|
Brian Zimmer
|
|
Skrevet:
|
16-08-2010 14:22:08
|
|
|
|
Referat:
|
Nørhalne - Løgstør 1-2 (0-0) Første halvleg blev ikke særlig godt spillet, dog fik vi et par friløbere, som dog blev føjtet væk. I anden fik vi mere styr på spillet, dog var vi hele tiden i undertal p.g.a. dommeren, som hjalp hjemmeholdet godt. Vi kommer også bagud da Nørhalne får lov til at tage er hurtigt frispark på egen halvdel, og dommer se ikke offside da han ikke er på vores halvdel. Vi får dog udlignet ved Brian ca 6 min. før tid og 2 min. før tid header Jes os foran.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
13-08-2010 08:07:33
|
|
|
|
Referat:
|
DS tabte torsdag aften den sidste træningskamp til et super godt JS-hold fra Hobro. Præget af deres spillende trænere Lars Justesen og Peter Thomsen og suppleret af flere spillere fra divisionstruppen måtte vi efter kampen erkende, at vi på dagen havde mødt et bedre hold. I store perioder af kampen blev vi kørt rundt i Hobros gode kombinationer og endte med at tabe kampen 2-0. I øvrigt var Hobro tættere på 3-0 og 4-0, end vi var på reducering. Tre kampe i benene på fire dage mod gode modstandere hjalp ikke på spillernes tilstand. Når det er sagt, var vi rent mentalt ikke fokuserede på at stå sammen som et hold i modgangen. Derudover forfaldt vi ofte til at føre bolden op via driblinger eller forkerte afleveringer. Derved kom vi ofte i ubalance og endte med et negativt ressourceforbrug. Vi kom simpelthen til at løbe for mange forgæves meter. Vi spillede bolden forkert op og havde heller ikke den rette taktiske organisation fra start (klart en træners ansvar), hvilket ikke gjorde betingelser bedre for et træt mandskab. Nu ser vi efter et hårdt opstartsprogram (desværre præget af meget fravær) frem mod turneringsstarten på lørdag kl. 13.30 hjemme mod Aalborg Freja. Der skal afgjort findes alt frem for at få point mod et hold, der står med DS-erfaring og en anden fysik, end vi er vant til.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
08-08-2010 20:17:24
|
|
|
|
Referat:
|
Serie 3 har været i kamp 3 gange i den her uge. Første kamp var i mandags mod Aars serie 2 hvor det blev til et klart nederlag på 5-1. Løgstørs målscore var Christian Hjortshøj. Dette nederlag blev heldigvis revanceret i onsdags, hvor vi mødte Gundersteds serie 1 hold. Vi kom bagud 1-0 på et straffespark og var lidt under pres i 1. halvleg. Dette ville Eskild dog ændre og efter et godt træk og et skud fra omkring 30 meter, så strøg bolden ind i målhjørnet ved hjælp af stolpen. Et klart Champions League mål....Dette gav troen tilbage hos det unge hold. Kort efter pausen scorede Brian Zimmer efter godt bandespil med Jens Greth. Resten af kampen bølgede frem og tilbage men det lykkedes at holde sejren hjem. Idag mødte vi så Farsø's serie 1 hold, hvilket gjorde at vores spillere måske ville blive presset fysisk. Dette skete dog kun ved hjælp af frispark fra Farsø's side. Efter en halv time blev Jesper Frederiksen nedlagt i feltet efter godt bandespil med brormand Kenneth. Dette eksekverede Jesper selv usvigeligt sikkert. Kort efter var Jesper på spil igen og scorede til 2-0 på et velplaceret skud fra kanten af feltet. Efter pausen fuldbyrdede Jesper sit hattrick og scorede til 3-0 efter at have fintet målmanden for derefter at tippe den over ham. Herefter slappede Løgstør holdet mere af og Farsø fik lov at reducere til 3-1 inden Kasper Andersen lukkede kampen til 4-1- Alt i alt en god kampuge og jeg glæder mig til at komme igang med "rigtige" kampe næste lørdag kl. 16.00 hjemme mod Nørager.
|
|
Referant:
|
Brian Zimmer
|
|
Skrevet:
|
07-08-2010 21:10:49
|
|
|
|
Referat:
|
Mandag og tirsdag har budt på et hårdt program for DS-holdet. Mandag stod den på kamp i Thisted mod deres nedrykkere fra første division. Kampen endte med en fortjent sejr til Thisted på 4-1. Vi fik en rigtig god træningskamp, hvor vores unge trup blev testet såvel fysisk som mentalt. Thisted lagde stort pres på os, og det kræver selvfølgelig tilvænning at klare, men set over 90 minutter var jeg meget godt tilfreds med vores indstilling i kampen. Defensivt skulle vi dog have haft en bedre ansvarsfordeling og ledelse, hvilket vi skal søge at optimere i de kommende kampe. Offensivt var der gode tilløb til angreb samt et godt mål fra Toke efter oplæg fra Jesper Frederiksen. Vi var dog klart overmatchet i kampen, men det var givet på forhånd og en del af vores forberedelser. Tirsdag stod den på kamp i Frederikshavn, hvor der var lejlighed til at se nye spillere i kamp samt til at vurdere indstillingen fra folk med træthed i kroppen. Kampen endte 3-3 og bar præg af to gavmilde forsvar. Offensivt præsterede vi igen fornuftigt. Jesper Frederiksen var godt involveret i den del og bliver spændende at følge i efteråret. Brormand Kenneth Frederiksen scorede et super godt mål i det lange hjørne efter en god aflevering fra Simon Røge, hvorefter Jesper Frederiksen tog over med 2 scoringer - den første på straffe og den anden på kølig udnyttelse af en friløber efter en god stikning fra brormand. Toke Petersen var dagens mand mod Thisted og spillede også stærkt mod Frederikshavn godt efterfulgt af 2 x Frederiksen, selvom der kan skrues op for store Frederiksens taktiske disciplin ;-) Forsvaret er ikke optimalt endnu, så der venter noget arbejde forude, ligesom vi skal passe på ikke at falde for meget ud af kampene. Unge Sune Haldrup viste igen fine takter med et godt indhop, selvom det til tider var svære betingelser i anden halvleg p.g.a. for lidt kontrol i vores boldomgang.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
03-08-2010 23:37:20
|
|
|
|
Referat:
|
Første træningskamp sluttede 2-2. Modstanderen var Aalborg KFUM fra DS. Målscorere var Simon Røge og Niels Greth, inden KFUM fik scoret 2 mål de sidste 15 minutter. Der var 18 spillere i aktion, og indtrykket af spillernes fysiske og mentale tilstand var udmærket. 2 spillere på 17 år, Sune H. og Nikolaj Ø. samt Jesper F. på 16 år kom alle på banen i anden halvleg og viste deres store talentmæssige potentiale, hvilket lover godt for fremtiden. Ligeledes var der comeback til Lasse Cortsen efter militærtid (et flot et af slagsen) samt debut til Jens Greth, og de er begge med til at løfte niveauet i truppen, så det kan vi glæde os over. Desværre måtte Jens Greth og Chris Severinsen udgå efter sammenstød, men forhåbentlig er de snart tilbage på banen igen.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
26-07-2010 11:04:17
|
|
|
|
Referat:
|
Kommunemesterskab for 7 mands Grand Old Boys til Løgstør. Løgstør IF kunne torsdag fortjent tage titlen i Farsø , torsdag aften, med en rigtig god holdindsats. Efter sikre sejre i de 2 første kampe måtte der hjælp fra lokal hjemmedommer for at skabe spænding, men vi fik en uafgjort hjem mod Farsø 2. I finalen var det så mod Farsø 1, men igen var det fortjent at vi kunne tage pokalen, mål ved Lars B.( faldt godt ind med scoringsprodent! ) 1-0 slutresultat.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
03-07-2010 18:01:35
|
|
|
|
Referat:
|
Gundersted-Løgstør 1-1 (1-0) Et på papiret ulige lokalopgør. Gundersted var rykket op og vi kunne kun redde os teoretisk. men sammen med Gundersted leverede vi en af årets bedste kampe i s.2 og beviste vi hører til i s.2 og ikke i s.3. 1 halvleg tilhørte Gundersted, der konstant var farlige og bragte sig foran efter 25 min. 2. halvleg tilhørte Løgstør med Gundersted farlige i deres kontra, Jens Greth udlignede med sit 11 sæsonmål midt i halvlegen og trods 8-10 store chancer til Løgstør de sidste 20 min holdt Gundersted stand og kampen endte fortjent 1-1. Oscar Olsen blev med sit engagement og sikre spil en fortjent mann of the match. Det var min sidste kamp som 2 holds træner efter 5 sæsoner, og der skal rettes en tak til alle de "ældre" spillere der er trukket i LIF trøjen i et forår plaget af mange skader specielt i 1 holdstruppen, som har afspejlet sig i 2 og 3 holdets resultater. og en stor tak til Jacob Ranum for stort stykke holdleder arbejde i højt niveau.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
29-06-2010 07:23:14
|
|
|
|
Referat:
|
JS1 fik afsluttet sæsonen på en positiv måde med en 4-3 sejr på udebane i Thisted mod et navnestærkt reservehold fra Thisted FC, der talte flere spillere med erfaring fra deres divisionstrup. Målene blev scoret af Jesper Frederiksen, som bragte os foran (0-1), Toke Petersen (1-2), Kenneth Frederiksen (1-3) og Toke Petersen igen (2-4). Cifrene siger måske ikke så meget om spillernes præstation, men de folk, som var vidner til kampen i Thisted, vil nikke anerkendende til præstationen set ud fra, at holdet var væsentligt forynget siden kampen i Aars i søndags. Desuden var der mange nuancer i spillet, som skal overvejes efterfølgende. Vigtigst heri var det, at modet, viljen og lysten til at spille fodbold ramlede sammen med de unges spillemæssige evner og taktiske tilpasningsevne i nye rammer. Der var kun 5 spillere fra startopstillingen fra Aars-kampen med på banen i Thisted plus undertegnede, hvorfor de resterende 6 spillere, som fik spilletid var med til at trække gennemsnitsalderen endnu længere ned, end vi har set hidtil. Der var således førsteholdsdebut på turneringsplan i JS1 til Jesper Frederiksen, Sune Haldrup, Eskild Johansen, Michael Buchholz og Kim Skriver, ligesom Kenneth Frederiksen var tilbage på førsteholdet efter meget tid på andetholdet p.g.a. militærtjeneste. Det var imponerende at se, hvad disse spillere udrettede i kampen, når det tages i betragtning, at der bortset fra Kenneth Frederiksen ikke var tale om spillere med den store seniorerfaring - og da slet ikke fra dette niveau. De faldt godt ind i konceptet og tonen på holdet, og denne socialiseringsproces er altid et vigtigt kulturelt element, når det handler om at optimere fodboldmæssige præstationer. Kim Skriver spillede med stor vilje og autoritet i midterforsvaret, mens især Jesper Frederiksen og Sune Haldrup arbejdede som besat - godt krydret med en spilintelligens over gennemsnittet. Eskild fik et udmærket indhop efter pausen og kunne med lidt større kølighed have bragt sig selv på scoringstavlen på en friløber. Han er en usleben spiller med et stort potentiale. Endvidere var det godt at have Kenneth Frederiksen tilbage med spillelyst - så gør han en forskel. Toke og Kenneth F. udgjorde en frygtindgydende fysisk duo i front ;-) Jesper Frederiksen bragte os i front allerede efter tre minutters spil, da Kenneth Frederiksen erobrede bolden på baglinien i Thisteds felt, og Jesper Frederiksen gled energisk det flade indlæg i mål til LIF-føring. Herefter bølgede spillet frem og tilbage i en periode - vi arbejdede på at få bolden på jorden, mens Thisted kørte hårdt på os rent fysisk. Det gav os gode kontrachancher, og der var et kæmpe- tilbud til Kenneth Frederiksen, ligesom Kenneth Cortsen og Jesper Frederiksen havde muligheder. Thisted fik dog udlignet til 1-1 på en nedfaldsbold efter hjørnespark og havde inden da haft et par nærgående forsøg efter indlæg samt fra distancen. Toke Petersens scoring til 1-2 et minut inden pausen lammede derimod Thisted, der havde brugt meget energi på at sætte sig fysisk igennem. Anden halvleg bød på meget "indianerfodbold" med chancer i begge ender. Kenneth Frederiksen sled sig igennem og bragte os på 1-3, inden Thisted udnyttede en omstillingssituation efter mislykket sammenspil mellem Joakim Glerup og Kenneth Frederiksen. Vores bagkæde var ikke forudseende, og en Thisted-spiller kunne overspurte de 4 fire mand i bag og udnytte den høje aflevering bag vores forsvar. Toke Petersen ville det imidlertid anderledes og bragte os tilbage på sporet med scoringen til 2-4. Forinden havde Thisted haft et par muligheder, ligesom Toke og indskiftede Eskild havde brændt friløbere. Jesper Frederiksen havde også en god aktion, hvor han satte to mand med en stopfinte, men det kolde højreben skal der vist arbejdes med ;-) Thisted reducerede med 5 minutter igen, da Kenneth Andersen synes, at de skulle lukkes ind i kampen. Han valgte at forsøge at hoppe over Kim Skriver for at vinde en bold i luften, menburde have stolet på Kims evner - i stedet fik Thisted udnyttet det frie rum i dybden og bragte endnu en gang spænding i opgøret. Alt i alt var der mange positive momenter i spillet. Der blev spillet fodbold, og vores vindermentalitet var intakt godt eksemplificeret af en "ledende" Chris Severinsen med anførerbindet i dagens anledning. At der så var aspekter af sommerkamp i det, da ingen af holdene havde andet end æren at spille for, det kan vi leve med. Bagefter stod vi med en flok trætte spillere, der snart kan gå på en velfortjent sommerferie. Opstilling: Michael Hjortshøj Jensen, Chris Severinsen, Kenneth Andersen, Kim Skriver, Michael Buchholz, Joakim Glerup, Kenneth Cortsen (50 min. Eskild Johansen), Jesper Frederiksen, Sune Haldrup, Kenneth Frederiksen, Toke Petersen. Ikke benyttet: Simon Røge og Christian Pedersen.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
23-06-2010 09:43:55
|
|
|
|
Referat:
|
Den historiske oprykning til danmarksserien blev en realitet for Løgstørs sejrsvante førstehold i jyllandsserie 1 efter en fortjent sejr på 2-1 i lokalopgøret mod Aars FC. Løgstør lagde stærkt ud i kampen og bragte sig hurtigt foran 1-0 ved Toke Petersen, der fik sidste fod på et godt opspil mellem Christian Pedersen og Niels Greth. Første halvleg bød derefter på en byge af chancer mod Aars-målet, som var som forhekset. Bolden ville ikke ind, og tankerne ledte mod sidste efterårs kamp samme sted, hvor Løgstør også var altdominerende i første halvleg, men endte med at smide en 2-0 føring overbord. Kampen burde have været lukket i første halvleg på en de 5-6 seks megachancer, som et godt spillende Løgstør-hold kom frem til. En smal 1-0 føring ved pausen skulle ikke forsvares, men udbygges var strategien for Løgstørs spilstærke kollektiv ud fra tesen om, at holdets styrke skal findes i det konstruktive fremadrettede spil og ikke i en nedgravet defensiv, hvor fysikken og tilfældigheder ofte afgør tingene. Det lykkedes næsten til perfektion, da Løgstør kom foran 2-0 ved Niels Greth efter et kvarters spil i anden halvleg. Herefter havde Løgstør rimelig kontrol og spillede sig stadig til chancer. Alligevel kom der spænding de sidste 2-3 minutter, da Aars fik reduceret på et straffespark ved Benny Bøjer efter udnyttelse af en omstillingssituation. Løgstør holdt dog ubesværet skansen, og champagnepropperne fik frit løb. Rutinerede Brian Zimmer har for alvor stemplet ind i de seneste to kampe og spillet det bedste i sine hidtidige mange kampe i den blå trøje, hvilket er god timing. Han satte ikke mange fødder forkert søndag aften på Aars Stadion. Den offensive akse i kampen mod Aars i form af især Christian Pedersen, Niels Greth og Toke Petersen var meget bevægelige og arbejdsomme, hvilket gav mere rum til kreative løsninger, og denne dynamik gjorde det svært for Aars-forsvaret. Den resterende trup supplerede med solidt arbejde, hvilket gjorde betingelserne bedre for den "kreative klasse" på holdet. Alt i alt var det en kollektiv indsats, der reflekterede dyderne i den kultur, som har præget Løgstør-mandskabet siden opturen fra serie 1. Dette element skal fastholdes og anvendes til at imødekomme de nye udfordringer i danmarksserien. Hårdt arbejde og engagement skal ikke undervurderes i fodbold :-) Holdet har vundet de rigtige kampe i denne sæson og spillet med stor stabilitet trods er skadesplaget sæson. Stærke spillere har siddet udenfor hele tiden eller på skift, og vi ser frem til en lysere skadessituation. Vi må dog hæfte os ved det faktum, at der altid har været folk med parathed til at tage over i svære situationer i denne sæson, når stamspillere har været ukampdygtige eller spillet med nedsat mobilitet. Det vidner om spillernes tilpasningsevne og truppens bredde og sult. Harmonien i truppen har været god, og spillerne stræber konstant efter at vise flaget i form af at bidrage til den kollektive og individuelle udvikling. Derfor bliver det også spændende at følge holdets videre udvikling. Gennemsnitsalderen på holdet er lav, hvilket gør, at udviklingskurven for den enkelte spiller langt fra har toppet. Som træner skal man være stolt af at arbejde med disse spillere. Deres ydmyge og positive tilgang til spillet og hinanden har gjort hver en træning og kamp til noget specielt at være en del af. Derfor glæder det mig også yderligere, at spillerne nu får mulighed for at teste talentet på endnu højere niveau samtidig med, at de stadig er en del af særlig social kultur - en kombination der sjældent findes i klubber på danmarksserieniveau, hvorfor talentudviklingen har specielle vækstbetingelser. Tak for jeres bidrag drenge i denne sæson. I har været med til at skabe en fantastisk trænings- og kampkultur, som vinder fodboldkampe. Vær stolte over endnu gang at have skrevet LIF-historie - husk historien er skrevet hvad angår 2010 sæsonen i JS1. Det kan ingen tage fra jer - nu skal vi videre mod nye mål :-)
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
21-06-2010 20:15:28
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Skelund 1-6 (1-1) Nedryknings kampen blev aldrig så spændende som vi havde forventet. Skelund var flere niveauer højere end os. afbud, skader osv skal ikke være nogen undskyldning. vores indstilling i kampen var ikke til s.2. Jens Greth holdt os inde i kampen i 1 halvleg efter en glimrende solotur. og sørgede for 1-1 ved pausen. efter pausen gik vi op i limingen, Skelund straffede os 2 gange indenfor 10 min. vi satser på at komme tilbage i kampen men kræfterne var sluppet op og trods vi sadler tilbage med 4 i forsvaret, scorer Skelund yderliger 3 gange de sidste 20 min. sejren var fuldt fortjent på et tændt og opsat Skelund hold, der ville det mere end os. Tillykke til Skelund med forblivelsen i s.2 og held og lykke til træner Thomas Bonderup der rykker til Bælum. Vores muligheder er nu kun teoretiske, men vi går selvfølgelig efter overraskelsen i Gundersted og håber Kongerslev tager point i Aars. Mads Madsen blev suverænt kampens bedste LIF...
|
|
Referant:
|
Allan Kristesen
|
|
Skrevet:
|
21-06-2010 10:27:24
|
|
|
|
Referat:
|
Hune - Løgstør 0-9 ( 0-4 ) På sæsonens bedste bane fik vi rigt udbytte af at flytte bolden rundt, det var ikke meget Hune havde den. Vi var så også gode til at få afsluttet og kunne fortjent gå til pause foran 4-0. I anden fortsatte vi og kunne slutte af med at Hune til sidst lavede selvmål. Keld, Strange, Johnny, sevlmål, Jes2 og Brian 3.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
18-06-2010 09:03:03
|
|
|
|
Referat:
|
Topkampen mod Frederikshavn endte 1-1 efter en kamp præget af meget vind. Løgstør startede med vinden i ryggen og lagde i første halvleg et tungt pres på Frederikshavn. Christian Pedersen scorede til 1-0 efter ca. 20 minutters spil efter godt sammenspil med Niels i højresiden. Senere havde Simon Røge et forsøg på overliggeren efter godt indlæg i feltet, mens Joakim Glerup havde et lumsk langskudsforsøg. Joakim Glerup måtte sidst i første halvleg indkassere et gult kort, men alligevel holdt hjemmeholdet momentum og kunne gå til pause med en føring på 1-0. Taktikken var at få bolden på jorden i modvinden. Det lykkedes langt henad vejen. Løgstør spillede det bedste fodbold, men måtte se Frederikshavn være farlige på lange indkast, hjørnespark og indlæg i feltet. Udligningen kom allerede efter 7 min. spil i anden halvleg, da Mike Kaljo dukkede op ved bagerste stolpe. Midtvejs fik Frederikshavn annulleret et mål for frispark mod Michael Hjortshøj Jensen i målet. De sidste 10-15 minutter kom Løgstør godt frem. Det gav 3 kæmpechancer til Simon og Niels Greth - dog uden scoringer til følge, så hjemmeholdet måtte gå skuffede fra banen og nøjes med 1 point. Dog var der masser af positive ting at forholde sig til. Spillet var godt mod en stærk modstander, vi kom til gode chancer og holdt Frederikshavn væk fra at "spille sig" til chancer. Nu skal den sidste timing bare optimeres, så holdet er klar til de sidste kampe på udebane mod Aars og Thisted - to hårde modstandere, men vil man gøre sig forhåbninger om at kunne klare sig længere oppe, skal man kunne håndtere den slags kampe. Det bliver spændende at følge det unge talentfulde hold for at se, hvordan de håndterer disse store udfordringer. Der var mange gode præstationer i kampen. Michael Hjortshøj Jensen stod igen en god kamp, Chris Severinsen stod godt i defensiven, og Brian Zimmer var en fantastisk iscenesætter af gode angreb og særdeles boldfast undervejs i kampens kritiske perioder. Opstilling: Michael Hjortshøj Jensen, Simon Røge, Anders Torp, Kenneth Andersen, Morten Møller, Joakim Glerup, Christian Pedersen (45 min. Toke Petersen), Brian Zimmer, Toke Petersen (35 min. Christian Husum), Niels Greth. Ikke benyttet: Kenneth Cortsen og Thomas Husum.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
13-06-2010 17:11:18
|
|
|
|
Referat:
|
Nibe - Løgstør. 2-0 (1-0) 1-0 Nikolaj Nielsen 2-0 Allan Nielsen En særdeles vigtig kamp for begge mandskaber idet vinderen formentlig er at finde i s.2 efter sommerferien. Nibe var kampen igennem mest opsatte på at vinde, og holdt Løgstør i kort snor. den tidliger Løgstør spiller Nikolaj Nielsen scorede kort før pausen efter et boldtab i et Løgstør opspil. og trods stærk medvind i anden halvleg formåede Løgstør aldrig at lægge pres på Nibe. Nibes kontraer var særdeles farlige og ikke ufortjent scorer Løgstørs onde ånd Allan Nielsen det afgørende mål 15 min før tid. Det var en holdmæssig offday for hele Løgstør holdet, hvor kun Kim Skriver var på normal niveau.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
13-06-2010 12:07:33
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Jetsmark 6-2 ( 3-1 ) God start med mål i første minut, 3-1 ved pause! Samme scene i anden, hvor gæsterne først fik reduceret på straffe i sidste sekund, 6-2. Mål: Bremsen 2, Skak 2, Jes og René.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
11-06-2010 08:24:45
|
|
|
|
Referat:
|
LIF – FUIK: 7-1 Efter søndagens nederlag til HVH skulle vi forsøge at rejse os og fastholde vores førsteplads i puljen. Og jeg skal da lige love for at spillerne tog revanche, med en indsats, så vi på linien helt stod og kom i tvivl om hvorvidt det var det samme hold som vi havde set i søndags. Derngene var virkeligt fokuseret på at lave en god indsats og sikre det eneste resultat som kunne bruges til noget, nemlig en sejr. Vi kommer foran efter små 10 min. ved Mathias Larsen. Og samme Mathias har også sidste fod på vores mål til 2-0, et mål som er lige efter vores ”drejebog”. Viktor Byriel og Kristoffer Lynge spiller roligt og sikkert bolden rundt på midten af banen, hvorefter bolden spilles op i fødderne på den ene af vores 2 bombere, Kenneth Buchholdt, som efter en berøring spiller bolden bredt til Andreas Sloth som rykker mod baglinien og slår et super indlæg til bagerste stang hvor Mathias Larsen sparker bolden i mål. Et helt igennem fremragende mål, som ser så utrolig let ud. Inden pausen er det Kenneth Buchholdt som gør det til 3-0 nul, da han stående uden for feltet med bolden ved fødder, resolut hamrer bolden i kassen uden chance for gæsternes målmand. I starten af 2. halvleg reducerer FUIK ud af ingenting da en deres spillere tordner bolden ind bag Peter Sadolin. Målet var lige en reminder om at kampen ikke var slut endnu, men vi får heldigvis hurtigt lukket kampen ved Kasper Skak. Samme Kasper Skak scorer yderligere en enkelt gang inden han efter en flot kamp kunne lade sig udskifte til velfortjente klapsalver. Kenneth Buchholdt scorer også 2 gange i 2. halvleg og dermed ender det med en fortjent sejr på 7-1, hvilket gør at vi med en sejr i vores sidste kamp sikre os puljesejren. Modsat vores sidste kamp mod HVH, hvor vi blev løbet ned uden på noget tidspunkt at få gang i noget som mindede om pasningsspil fik vi i onsdagens kamp lidt mere tid mod et hold som ikke var helt så aggressive som HVH. Specielt 1. halvleg viste drengene virkelig hvad de kunne. Og det var bestemt ikke fordi modstanderen var dårlig. Vores første møde endte 2-2 med en sidste minuts udligning af Kenneth Buchholdt. (En scoring som faktisk sikrede lige netop det ene point som vi fører puljen med) For at gøre en lang historie kort (hvilket er for sent) så var det en flot præstation over hele linien som var grundlagt fra fra bunden med sikre indgreb fra Peter Sadolin i målet til et på dagen uhyggeligt velspillende midterforsvar, som stort set lukkede ned for en af FUIK´s klart bedste spillere i front. Casper Nielsen leverede en fejlfri indsats, med styrke i nærkampene, god placeringsevne og var konstant forudseende i sit spil. Hans makker i det centrale forsvar Mathias Bengtson var også oppe på sit vanlige niveau, og tog virkelig ansvar på banen, hvor han hele tiden kommunikerede med sine holdkammerater og kom anvisninger og opmuntrende tilråb. På midtbanen var det glædeligt at se vores 2 kanter Andreas Sloth og Mathias Larsen som virkeligt var i hopla og begge kom til rigtigt mange indlæg. Holdopstilling (4-4-2) Peter S.-Niclas R.-Mathias B.-Casper N.-Frederik S.-Mathias L.-Viktor B.-Kristoffer L.(c)-Andreas S.-Kasper S.-Kenneth B. På bænken: Mads S.-Mikkel K.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
10-06-2010 11:38:43
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Trekroner 2 - 1 (0-1) Topkampen i U 18 piger tirsdag aften blev spændende nr .1 Trekroner var på besøg og var ubesejret inden i aften, men i aften gik turen tilbage over broen igen uden point, dem beholdt vi i løgstør, Alle Løgstør pigerne spillede en kanon kamp, Sofie fremhæves for en god kamp men der blev kæmpet godt af alle pigerne.
|
|
Referant:
|
bechmann
|
|
Skrevet:
|
08-06-2010 21:35:58
|
|
|
|
Referat:
|
LIF – HVH: 1-2 Vi kommer meget heldigt foran da et indlæg fra Mathias Larsen sejler ind over HVH´s målmand som ikke så alt for god ud i situationen. På trods af scoringen er det HVH som via god fight og vilje sætter sig på kampen og de kommer til flere gode afslutninger hvor vi ikke helt er vågen i det bagerste. HVH får også udlignet da de slipper igennem i højre side og vi er slet ikke på plads da indlægget kommer og Casper Nielsen står derfor alene med 2 mand. Det skulle blive endnu værre inden pausen da HVH scorer til 2-1 på en stikning som jeg set med de mest objektive briller jeg har, mener burde været annulleret pga. offside ide deres målscore klar var foran både hans direkte oppasser i vores forsvar samt den HVH spiller som prikkede bolden i dybden. Men uanset om der var offside eller ikke kunne HVH gå til pausen med en fortjent 2-1 føring. I anden halvleg er mønstret det samme. HVH presser os qua god fysik og vilje godt tilbage på banen. HVH kunne så men have scoret yderligere et par mål, men Peter Sadolin nappet et par bolde, og da vi i den anden ende ikke kommer til noget nævneværdigt ender det med et nederlag på 1-2. Tættest på scoring var vi ved Mathias Bengstson som kort før tid havde en pæn chance, samt HVH´s egen målmand som ved en helt ufarlig situation var ved at klumre bolden ind over egen streg. Men som sagt taber vi 1-2 til et hold som på dagen var klart bedre end os. Kasper Skak var vel ret beset den eneste som leverede en indsats på det niveau han plejer, sammen med Casper Nielsen som også gjorde det godt, når han ellers holdt fokus på fodboldspillet. Dermed ikke sagt at de øvrige var decideret dårlige, de ramte bare ikke det niveau som de plejer, hverken som hold eller individuelt. Og når man så møder en modstander som er top tændt og som kommer med 120 km/t. er der en risiko for at det går galt, hvilket det også gjorde denne søndag. Der er sagt og skrevet meget om banen i Løgstør, og jeg tror jeg bare vil nøjes med at konstatere at det er glædeligt at der nu er truffet en beslutning om at der skal anlægges en helt ny bane, for den nuværende umuliggør en hver form for fodbold langs jorden. Næste kamp er onsdag hvor Farsø gæster Løgstør, til en kamp som bliver altafgørende for om drengene kan slutte sæsonen af som puljevindere. Holdopstilling (4-4-2): Peter S.-Niclas R.-Frederik S.-Casper N.-Mads S.-Mathias L.-Mathias B.-Kristoffer L.(c)-Viktor B.-Kasper S.-Kenneth B. På bænken: Andreas S.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
06-06-2010 16:35:42
|
|
|
|
Referat:
|
Nedtur i Ringkøbing Topbraget i Ringkøbing kan beskrives forholdsvist kort. En fortjent sejr på 2-1 til Ringkøbing ovenpå en uinspireret indsats fra vores side, hvor for mange spillere blev siddende i bussen. Få spillere viste det niveau, som der kræves for at være med i toppen af jyllandsserien. Unge Michael Hjortshøj Jensen stod en fin kamp og var med til at holde os inde i kampen. Simon Røge kæmpede bravt sammen med Kenneth Andersen, selvom forsvaret i en enkelt situation i anden halvleg svigtede ved ikke at kommunikere og derved give Ringkøbings frygtede offensiv for meget plads. Vi kom bagud på et straffespark 3 minutter før pausen, da dommeren vurderede, at Simon Røge havde hånd på bolden. I starten af anden halvleg bragte Ringkøbing sig på 2-0. Et forsøg på overliggeren fra Simon Røge gav os nyt mod, men Ringkøbing var hele tiden farlige i den anden ende. Vi fik dog reduceret med 5-7 minutter igen ved Simon Røge efter en klumpspilssituation i feltet. Det var ikke nok for os i denne kamp. Vu skal tilbage på sporet hurtigst muligt. Der er en træningsuge foran os inden kampen mod Frederikshavn næste lørdag - en ny svær kamp, der kan give en indikation af holdets mentale styrke. For mange spillere lod sig slå ud i modgangen i går og havde ikke ressourcerne til at vise den styrke som ellers kan kendetegne vores kollektiv. Den skal findes frem mod rækkens bedste hold Frederikshavn. Opstilling: Michael Hjortshøj Jensen, Chris Severinsen, Morten Møller, Kenneth Andersen, Simon Røge, Anders Torp (72 min. Mads Madsen), Kenneth Cortsen (55 min. Toke Petersen), Christian Pedersen, Joakim Glerup, Niels Greth, Christian Husum. Ikke benyttet: Thomas Husum
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
05-06-2010 09:10:02
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Th/Klim-FIF 3-1 (3-1) God start mod et stærkt gæstende hold, 3-0 efter 16 min. Men vi kunne ikke fortsætte festen, og gæstene får reduceret efter boldtab midt på banen, 3-1 ved pause. I anden bløgede det lidt frem og tilbage hvor begge hold kunne have scoret. Mål Jes, Kuk og Bremsen
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
04-06-2010 08:10:08
|
|
|
|
Referat:
|
Aars – LIF: 1 - 3 Søndag eftermiddag var der dømt top- og lokalopgør da de blåklædte helte gæstede Aars. Vi har rigtigt godt fat i spillet i 1. halvleg og får i løbet af de første 35 min. tilspillet os chancer nok til at vi reelt kunne have lukket kampen, men desværre får vi ikke sparket bolden det sidste stykke ind bag Aars keeperen. I den modsatte ende har vores 4 back-kæde rigtigt godt fat i Aars angrebet og vi holder dem i første halvleg fra de store chancer. Den ene af deres angriber som havde noget at byde på blev holdt godt nede af Mads Svenstrup, mens Casper Nielsen konstant placerede sig i en position så han sikrede at der var opbakning til Mads. De afslutninger de kommer til er ikke noget som volder Peter ”Mr. Clean Sheet” Sadolin i målet nogen problemer. Men på trods af en klar overvægt i chancer går vi til pausen med 0 – 0. I starten af 2. halvleg er mønstret det samme, vi spiller udemærket men får ikke omsat vores chancer til scoringer og jeg må ærligt indrømme at undertegnede stod lidt og frygtede at Aars med en pludselig scoring kunne bringe sig foran. Sådan gik det heldigvis ikke for Mathias Larsen havde en plan. I bedste Egon Olsen stil var alt han skulle bruge, et frispark, en våd bane samt en målmand som ikke havde skruet vanterne rigtigt på. For efter efter et lille kvarter får vi frispark i højre side og Mathias sender et spark afsted som lige nøjagtigt rammer jorden foran målmanden, hvor den våde bane gør at bolden smutter ind under keeperen. Små 5 min. efter er det Kenneth Buchholdt som bringer os foran med 2-0 da det på en eller anden måde lykkes for en Aars spiller at lave et indlæg i eget felt, da han forsøger at cleare en bold fra egen venstre side. Kenneth tager flot bolden ned i feltet og sparker hårdt og resolut bolden fladt i kassen. Aars får efter pausen spillet sig til flere chancer og kort efter vores scoring til 2-0 er det Peter Sadolin der efter et fladt indlæg præsterer en vanvittig redning ved bagerste stang. Kort efter skifter vi opstilling og rykker Mathias Bengtson ned som sweeper bag 4 back-kæden i forsøget på at køre resultatet hjem. Men om det var omstillingen til en ny forsvarsopstilling eller om det var undertegnede som ikke formåede at videregive ”planen” til spillerne skal være usagt, men den ekstra forsvarspiller gav ikke den ønskede ro, og vi stod lidt usikkert hvor de specielt i venstre side fik spillet sig igennem. Aars for også reduceret til 1-2, hvorved Peter Sadolin efter 5 halvlege endeligt måtte se sig paseret og sige farvel til ”de rene lagner”. Aars presser godt på mod slutningen og vi formår ikke at holde fast i bolden, men i kampens overtid er det Kasper Skak som slipper igennem og køligt sparker bolden forbi målmanden til slutresultatet 3-1. Sejren var en rigtig flot præstation og jeg er meget stolt på drengenes vegne. Sejren er bygget på en holdpræstation hvor alle bidrager til det samlede resultat. Kampen viste at vi sammenlignet med Aars havde langt flere ”redskaber” i værktøjskassen. Og vi har aftalerne på plads så vi ved hvordan vi vil spille. Og så har vi det som Aabs Magnus Pehrson drømmer om hver nat, nemlig 2 skarpe angribere som passer perfekt sammen og giver os flere muligheder i opspillet. Mens Kenneth Buchholdt er vores faste spilstation, som konstant søger ned i banen for at modtage bolden er Kasper Skaks hurtighed et vigtigt våben som kan bruges til stikninger i dybden. At begge 2 kom på tavlen er fuldt fortjent. Kampen gav også comeback til Mathias Larsen efter et par kampens skadesfravær og han var som vanlig dejligt udfordrende og gik rigtigt godt med i spillet. Opstilling (4-4-2): Peter S.-Niclas R.-Kristoffer L.-Casper N.-Mads S.-Mathias L.-Mathias B.-Viktor B.-Andreas S.-Kasper K.-Kenneth B. På bænken: Mikkel K.-Nicolai F.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
01-06-2010 10:56:25
|
|
|
|
Referat:
|
Ole var rigtig nok ik me, Skak var vist sidste mand på bolden, men han fik brugt kræfterne senere!! (Gult for hmn!! )
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
30-05-2010 14:47:03
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør-Kongerslev 2-0 (0-0) 1-0 Jens Greth 2-0 Jesper Frederiksen Sæsonens vigtigste kamp, det var hvad der ventede os. vi var en smule amputerede i forhold til de foregående 3 kampe. men godt besat trods alt. 1 halvleg var et stort borbardement mod Kongerslevs mål, og havde vi ført med 3-4 mål var det ikke ufortjent. med bla. brændt straffe osv. 2 halvleg var uden det polerede fodbold spil, Kongerslev pakkede sig med 10 mand, og 15 min før tid er det ved at give pote, Tom Cortsen ikke er påpasselig nok, det giver dem en friløber som Henrik Christensen i målet måtte diske op med en fremragende redning for at vi ikke kom bagud, spillet var uden fantasi og Sune Haldrup og Jesper Frederiksen kom på banen. først nævnte lade op til 1-0 scoringen 8 min før tid, en bold som Jens Greth bare skulle skubbe over stregen. i overtiden satser Kongerslev alt, og Kenneth Frederiksen sender brormand Jesper Frederiksen afsted mod tomt mål til en let 2-0 scoring. en dag hvor ikke meget fungerede, men vi fik hvad gik efter, og har fra en håbløs bundplacering kæmpet os tilbage i striden om endnu en sæson i s. 2. Dagens bedste LIFèr blev suverænt Mads Madsen.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
29-05-2010 23:30:41
|
|
|
|
Referat:
|
Det kan ikke passe at ole ikke spillede. Han plejer at være god for et par kasser. :-) Hvem mon har overtaget rollen...
|
|
Referant:
|
JL
|
|
Skrevet:
|
29-05-2010 21:52:43
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør fik torsdag aften en meget vigtig 2-1 sejr hjemme over Vorup FB i topopgøret i JS1. Set over 90 minutter voldte Vorup især i fysisk forstand hjemmeholdet problemer. Omvendt var sejren til hjemmeholdet fortjent, hvis der måles på antallet af åbne chancer i kampen. Første halvleg bød på klar Vorup-dominans, hvad angår boldbesiddelsen. Løgstør forfaldt på den svære bane til at slå mange bolde direkte op i Vorups hovedstødsstærke forsvar, hvilket gav svære betingelser. Løgstør var overmatchet i luftrummet, og kombineret med uhensigtsmæssige clearinger og meget spil i luften, fik midtbanen aldrig den store kontakt med bolden. Der skulle bruges for meget energi på at beregne, hvor bolden mon måtte ende. Angriberne havde ligeledes svære betingelser, og det var derfor meget fortjent, at Vorup kom foran efter ca. 20 minutters spil. Løgstør mistede bolden i højresiden, og i en situation hvor Chris Severinsen var væk fra backpositionen satsede Kenneth Andersen for meget for at nå bolden ved sidelinien i højre side. Det efterlod Morten Møller og Simon Røge alene med et par Vorup-spillere, hvilket den farlige Vorup-angriber Rasmus Refsgaard ikke var sen til at udnytte. Vorups angribere var gode til at suge boldene til sig og fik med gode løb Løgstørs midterforsvar til at bevæge sig meget i denne fase. Med 5-10 minutter tilbage af første halvleg fik Løgstør sendt Brian Zimmer på banen, og det gav spillet en anden dimension. Med sin gode spilforståelse og tekniske kunnen bidrog Brian til, at Løgstør pludselig stod stærkere m.h.t. at holde ved bolden længere fremme og få gang i mere chanceskabende positionsspil. Det store udbytte kom dog ikke i første halvleg, og Løgstør måtte gå til pause bagud 0-1. I anden halvleg kom der mere gang i spillet fra Løgstørs side. Kampen var stadig hård i fysisk forstand, og det gav den unge dommertrio stress med "hårde" gule kort til følge, et til Løgstørs Brian Zimmer og et til Vorup. Løgstør kom til chancer grundet bedre kombinationsspil efter udvisningsperioden. Toke Petersen kom ind og bidrog som altid til at lægge tryk på modstandernes forsvar, og Brian Zimmer og Niels Greth fik iscenesat et par gode muligheder til Christian Pedersen, som desværre blev misbrugt. Samme Christian Pedersen fik taget revanche, da han udnyttede pladsen efter en god stikning fra Brian Zimmer til et indlæg i feltet til fremadstormende Christian Husum, der scorede sit første sæsonmål - et meget vigtigt et af slagsen. Udligningen med ca. et kvarter igen gav Løgstør momentum. Til trods for andet gule kort til Brian Zimmer samt et gult kort til Vorup-spiller, igen efter en fejlfortolkning fra den unge dommertrio med behov for at sætte sig selv i centrum til skam for kampen, var Løgstør ikke tilfredse med det ene point. Simon Røge udnyttede en nedfaldsbold i feltet med to minutter igen, og det medførte stor jubel på bænken og fra tilskuerne, og Løgstør kunne sætte 3 vigtige point ind på kontoen mod et godt fightende, stærkt konditionelt og velspillende Vorup-mandskab. Spillemæssigt var det ikke en god kamp fra Løgstør-mandskabet. Holdet mistede en dum bold i opspillet, og var derefter forhastede i forsvarsspillet, hvilket gav en scoring til Vorup. Løgstør fik ikke gang i de nødvendige offensive løb i første halvleg, hvilket gav dårlige afleveringer frem i banen med boldbesiddelse til Vorup til følge. Indskiftede Brian Zimmer var nøglen til sejr i denne kamp, og han har været den bedste Løgstør-spiller over de to kampe mod Vorup - ærgerligt at han ikke kan bidrage i næste uges vigtige kamp i Ringkøbing. Derudover var der ikke mange Løgstør-spillere, som fik gang i det gode spil, hvilket ikke mindst skyldes en håbløs bane som Vorup nød størst fordel af. Løgstør har fået 5 sejre ud af 6 mulige på hjemmebane i år til trods for, at banen ikke støtter op om den måde, som Løgstør gerne vil spille på. Det vidner om spillernes moral og vilje - blod, sved og tårer giver point i fodbold, hvilket spillerne skal huske i de kommende kampe. Opstilling: Michael Hjortshøj Jensen, Chris Severinsen, Kenneth Andersen, Morten Møller, Simon Røge, Joakim Glerup, Christian Pedersen, Anders Torp (75 min. Niels Greth), Kenneth Cortsen (65 min. Christian Husum), Niels Greth (55. min. Toke Petersen), Christian Husum (38 min. Brian Zimmer). Ikke benyttet: Mads Madsen
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
29-05-2010 10:45:59
|
|
|
|
Referat:
|
Blot for en god ordens skyld, skal jeg vedr. Skovsgårds scoring gøre opmærksom på, at jeg ikke spillede i går ;o)
|
|
Referant:
|
OC
|
|
Skrevet:
|
28-05-2010 17:25:23
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Skovsgaard 2-1 ( 1-1 ) På en flot aften kunne man forvente en flot kamp, men... Banen var en skændsel for det polerede boldspil, ufattelig mange boldtab o.s.v. Nå men vi kom bagud efter 10 min. og fik ikke sparket bolden væk og laveds selvmål. Vi fik dog rimelig hurtigt udlignet da vi tog et hurtigt frispark og Jes scorede. Spillet blev lidt bedre i anden dog, selt ikke prangende, vi var spilstyrende men ikke chanceskabende nok. Fem minuttere før tid fik vi dog hul igennem og Brian kunne sikre os sejren.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
28-05-2010 08:01:29
|
|
|
|
Referat:
|
Aars - Løgstør 1-1 (0-1) 0-1 Jens Greth 1-1 Ukendt For 2 gang på 5 dage stod vi over for Aars, denne gang på et forblæst Aars stadion. vi havde fra satrt vinden i ryggen og kørte Aars over med hurtigt direkte spil halvlegen igennem, desværre ikke med de mål til følge der skulle til for at vinde kampen. vi producerede 6-7 kæmpe chancer i første halvleg men kun Jens Greth formåede at score da Kenneth Skriver spillede ham fri midt i halvlegen. 2 halvleg startede Aars med hårdt pres og får bonus efter 4 min da et indlæg bliver headet godt i mål, det var også Aars stærkeste våben dødboldene, der kunne vi ikke matche dem. men stik imod enhver fornufttrak Aars sig længere tilbage på banen i ellers stærk medvind. således kommer vi frem til mange åbne chancer ved bla. Jens Greth, Jesper Frederiksen og Toke Petersen men den sidste skarphed menglede. og kampen ender uafgjort. dagens mand: Jens Greth
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
27-05-2010 07:07:10
|
|
|
|
Referat:
|
Pinsemandag mødte førsteholdet i JS1 divisionsreserverne fra Viborg FF. Det blev en kamp, der endte med en hjemmesejr til Løgstør på 2-0 efter en kontrolleret og hårdtarbejdende indsats fra det løgstørianske kollektiv. I strid modvind på en dårlig bane stod hjemmeholdet overfor vanskelige forhold i første halvleg. Ikke desto mindre kom holdet i front efter ca. 15 minutters spil, da Chris Severinsen smed en nedfaldsbold i nettet efter hjørnespark. To ti minutters udvisninger til Simon Røge og Kenneth Cortsen gav masser af løb til de resterende Løgstør-spillere på banen, men Viborg blev ikke for alvor farlige i denne periode, og Løgstør kunne gå til pausen med en 1-0 føring. Den stærkt spillende keeper i form af Michael Hjortshøj Jensen tog sig af et lumsk frisparksforsøg, som vel var det nærmeste, Viborg kom på scoring i første halvleg. Efter pausen blev Løgstør igen ramt af en ti minutters udvisning, denne gang til Chris Severinsen. Masser af løb i undertal i første halvleg viste sig at have været trættende for Løgstør-mandskabet, og Viborg fik sat mere tryk på hjemmeholdets felt i denne periode. Tættest på var de efter indlæg i feltet, hvor et resolut spark blev reddet på Løgstørs målstreg af en Viborg-spiller. Dette billede var symptomatisk for kampens forløb. Viborg savnede den afgørende skarphed i deres enkelte chancer, mens Løgstør stadig spillede sig til åbne chancer ved Christian Pedersen og Anders Torp, men stadionuret skulle på 88 minutter, før Simon Røge smed et frispark fra egen banehalvdel i mål. Bolden fik i hård medvind masser af fart, ramte en af mange knolde på den svære bane og hoppede over Viborgs målmand. 2-0 blev resultatet på uret efter det afsluttende fløjt, og Løgstør fik, hvad de kom efter. Det var vel at mærke uden, at spillet havde levet op til den seværdige standard, som ønskes. Resultatet tæller dog i tabellen. Kampen viste, at Løgstør-spillerne har lært meget af efterårets tætte kampe og forstod at spille disciplineret og klogt ud fra de omkringliggende konditioner. Forsvaret stod stærkt, velanført af Kenneth Andersen, der kom i vejen for meget og signalerede blod, sved og tårer, som kræves for at vinde tætte kampe på dette niveau. Han rev de andre med sig! Unge 18-årige Michael Hjortshøj Jensen i målet har vist talent længe, men det var imponerende at se den måde, som talentet blev bragt i spil i praksis i en hård og intens fight på seniorniveau. Det vidner om den rette mentalitet, og koblingen mellem denne og talent gør den store forskel i idræt. Opstilling: Michael Hjortshøj Jensen, Kenneth Andersen, Morten Møller, Simon Røge, Chris Severinsen, Kenneth Cortsen, Joakim Glerup, Anders Torp, Christian Pedersen, Niels Greth, Christian Husum. Ikke benyttet: Brian Zimmer, Toke Petersen, Mads Madsen Næste opgave er en meget svær kamp hjemme mod et rutineret og fysisk stærkt hold fra Vorup FB, torsdag kl. 19.00.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
25-05-2010 12:11:39
|
|
|
|
Referat:
|
Kongerslev – LIF: 0 - 4 På en varm onsdag aften gæstede vi Kongerslev, hvor vi på en bane som havde flere mælkebøtter end der er blomster i Jesperhus Blomsterpark, skulle forsøge at holde fast i vores 1. plads i puljen. Vi kommer foran efter 5 min. da Kenneth Buchholdt fra sin position som angriber søger ned mod midtbanen og modtager bolden, hvorefter han vender omkring og laver en flot aflevering til Viktor Byriel som fra højre side af feltet spiller bolden ind foran mål, hvor Kasper resolut sparker bolden i kassen og dermed giver os en drømmestart. Kort efter er vi tæt på at udbygge vores føring da Casper Nielsen kommer først på et hjørnespark ved bagerste stolpe, men bolden snitter den ene stolpe på sin vej forbi målet. Vi har i første halvleg et pænt overtag i spillet, og har mange forsøg på mål, men Kongerslev er bestemt ikke ufarlige når de erobrede bolden og slog kontra. Den største chance som Kongerslev får, sker da vi er uheldig med en tilbagelægning som opsnappes af den ene af Kongerslevs angribere, men Peter Sadolin kommer flot ud af sit mål og gør sit til at der nu i alle de 4 turneringskampe hvor Peter har vogtet målet, endnu ikke er scoret. Kongerslev har endnu en stor chance i 1. halvleg da vi ikke får clearet et hjørnespark, og bolden falder ned for fødderne af en Kongerslev spiller som halvflugter bolden lige i handskerne på Mr. Clean sheet i målet. I 2. halvleg fortsætter vi med at have overtag i spil og chancer og kommer foran med 2-0 ved Kenneth Buchholdt. Samme Kenneth Buchholdt er også indvolveret i målet til 3-0 da han modtager en bold i dybden, og da den eneste spiller som løber efter er vores egen Andreas Sloth kan Kenneth let spille bolden på tværs til Andreas som med en ”Jon Dal inderside” sparker bolden i mål. I 2. halvleg gjorde Mikkel Kjeldsen et rigtigt stærkt indhop, og viste at han også ville lege med hvor det er sjovt. Han var utrolig stærk i mand mod mand duellerne og satte et positivt aftryk. Et positivt aftryk satte også Viktor Byriel som var indvolveret i utroligt meget fra sin position på højre kant og kom til et utal af indlæg. Derudover viste han, på nær et enkelt hjørnespark som gik bag om mål, en utrolig styrke ved vores standardsituationer, hvor boldene på såvel hjørnespark som frispark lå præcis hvor de skulle, at vi så ikke får gjort arbejdet færdigt er så en anden sag. Men som sagt en ny storkamp af Viktor. Vi har mod slutnignen af kampen totalt styr på begivenhederne og får tilspillet og nogle gode chancer. Specielt Kasper Skak er med vanlig aggressivivtet en konstant trussel mod Kongerslevs forsvar, og selv om han må tage nogle gevaldige tæsk fra et til tider noget brutalt midterforsvar kommer han til flere scoringsmuligheder, uden dog at få bolden i nettet. Det fik Casper Nielsen til gengæld kort før tid da han fra den ene side af banen på en position som var tættere på midterlinien end målet sendte et aflevering/skud afsted som sejlede ind over Kongerslevs målmand som ikke så alt for heldig ud i situationen. Vi vinder dermed med 4 – 0 og dermed er der lagt op til et brag af en kamp når vi gæster Aars d. 30/5 til en kamp som formentlig afgør hvem som trækker det længste strå i puljen. Holdopstilling: Peter S.-Niclas R.-Casper N.-Frederik S.-Mads S.-Martin H.-Kristoffer L.(c)-Mathias B.-Viktor B.-Kenneth B.-Kasper S. På bænken: Andreas S.-Mikkel K.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
21-05-2010 09:21:27
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Frøstrup/Hannæs 5-0 ( 2-0 ) Spilstyrende fra første fløjt og gæster uden et reelt forsøg på vikarierende Bjarne Hof i mål, blev det et spøgsmål om vi kunne score. Det kunne vi på nogle af chancerne, Jes2, Gudiksen, Kronborg og Turbo fandt alle vejen.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
21-05-2010 08:07:44
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør -Aars 3-1 (1-1) 0-1 Ukendt 1-1 Jens Greth 2-1 Jens Greth 3-1 Morten Eskildsen Torsdag aften, 20 gr. og vindstille, bedre forhold findes ikke til et lokalopgør i s.2. Paradoksalt nok ligger de to bedst spillende hold under stregen i en fysisk hård pulje før kampen. Aars kommer bedst ud til kampen, og formår at presse os tilbage på banen og tvinge os til fejl, det udløser mange dødbolde som alle bliver farlige i den lave sol. efter ca 30 min scorer Aars direkte på frispark uden for målmand Henrik Christensens række vidde fortjent til 0-1. jens Greth kommer kort efter på banen, og vi kommer længere frem på banen. 2 min før the spiller vi Aars total tynde og Mads Madsens indlæg header Jens Greth flot tilbage i målet til 1-1. I pausen får vi justeret en smule, vi går på banen med den rigtige indstilling, således vi fanger Aars langt fremme på banen og kommer til mange afslutninger. 15 min inde i 2 halvleg finder Morten Eskildsen Jens Greth med en lang stikning, som Jens header over Aars keeperen til 2-1. Aars virke rystet og efter 25 min spiller vi igen Aars tynde med Brian Zimmer i oplæggerens rolle og Morten Eskildsen i afslutterens rolle til 3-1. kort efter er Jens Greth igennem men bliver bremset af sidste mand, der kun udløser gult kort, selvom han klart er sidste mand. begge hold får yderliger et gult kort og kampen fiser ud. kort før tid kommer Jesper Frederiksen på banen og i overtiden rammer han opstanderen efter oplæg fra en velspillende Brian Zimmer. Jens Greth blev klart man of the match. Næste kamp er igen Aars på mandag kl 19 00.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
21-05-2010 06:47:45
|
|
|
|
Referat:
|
løgstør - Fjerritslev 7-0 (3-0) Efter sovepude kampen i sidste uge var det et anderledes løgstør hold der kom på banen i dag,Laura var tvivlsom til kampen pga forkølese men efter 6 min havde Laura scoret 2 mål og Nathalie slutte 1 halvleg af med scoring. Anden halvleg var en opvisning af Louise hun scorede 3 mål og Nathalie sluttede festen med sit anden mål og i forsvaret var Drejer,Fogh og Signe der styrede, Henriette og Mathilte spillede en flot kamp
|
|
Referant:
|
bechmann
|
|
Skrevet:
|
18-05-2010 21:14:20
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Ulbjerg 2-1 (2-1) 1-0 Mads Madsen 1-1 Erik Nygård 2-1 Morten Eskildsen. Første sejr i turneringen blev skabt på stort hold spil, løbevillighed og ikke mindst er troen på overlevelse i s.2 tilbage på holdet. Vi tog Ulbjerg på sengen da vi ligger et højt pres fra start af. efter 4 min serverer Morten Eskildsen et indlæg til en fremstormende Mads Madsen der flot header den ind.de næste 10 min er der chancer til yderliger 2 mål, men alvoren går op for Ulbjerg. der æder sig ind i kampen. efter 20 min rammer de stolpen efter hjørne, og det efterfølgende indlæg header den spillende træner Erik Nygård i mål. Resten af halvlegen står der Løgstør på,og efter 30 min scorer Morten Eskildsen direkte på frispark til 2-1. Efter pausen fortsætter vi det høje pres det giver mange fine chancer og vi burde have lukket kampen i de første 15 min. Ulbjerg producerer reelt kun 1 chance i 2 halvleg som målmand Henrik Christensen flot redder. og vi kører årets første sejr i hus. Mads Madsen var holdets bedste på dagen.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
16-05-2010 07:53:54
|
|
|
|
Referat:
|
Hjemmekampen mod Taars markerede starten på 2 halvdel af forårssæsonen, idet Løgstør igen skulle krydse klinger med Taars, som holdet besejrede 2-0 på udebane for lidt over en uge siden. I modtsætning til kampen i Taars viste hjemmekampen et Løgstør-hold, som kampen igennem var i god kontrol og fik en alt på lille sejr på 1-0. Eneste minus i kontrolfunktionen var manglende afslutninger i oplagte situationer eller manglende skarphed i selve afslutningen eller i forhold til den sidste berøring før afslutningen. Det gav grus i maskineriet i form af øget samt unødvendigt spændingsniveau i kampen for Løgstør-spillerne, der reelt set kunne og burde have afgjort forestillingen i første halvleg. Efter en første halvleg med store chancer til især Christian Husum, Kenneth Cortsen og Christian Pedersen samt et forsøg på stolpen fra Taars viste resultattavlen 0-0. Løgstør spillede for lidt og for dårligt i de første 15-20 minutter af første halvleg, men kom langsomt ind og fik sat præg på kampen. Forløsningen kom med ca. 20 minutter igen af anden halvleg, da Simon Røge brød spillet og bevægede sig op fra sin position på venstre back og knaldede læderet i mål fra 20-25 - et godt mål, men også ironisk i og med at Løgstør havde vadet i chancer relativt tæt på mål. Taars kom selvfølgelig længere frem med deres pres efter Løgstør-scoringen, men stadig var det med hjemmeholdet i teten, og især Christian Pedersen kunne med den vante kølighed i støvlespidserne have spillet sig frem mod toppen af topscorerlisten i rækken. Vigtigst af alt for Løgstør var dog de tre point samt det faktum, at Christian og andre syndere med sikkerhed har gemt målene til senere kampe :-) Arbejdsmæssigt var Løgstør som sædvanligt trukket i arbejdstøjet. Holdet skal roses for sin moral og attitude, hvilket gør en forskel i det lange løb. Banernes tilstand gør det svært at indfri ønsker og forventninger om det spil ved jorden, som står bedst til holdet. Derfor var det ekstra positivt, at spillerne ikke trak sig til side i duelspillet mod Taars, men fremstod som de stærkeste over 90 minutter samt i de fleste facetter af spillet i denne kamp. Unge Michael Hjortshøj Jensen debuterede i målet for Løgstør og fik plusser i bogen for en god debut med gode igangsætninger og for at spille til nul. Samtidig var Michaels debut et positivt signal om, at "god nok er gammel nok", og det bør få andre unge til at yde maksimalt for at opnå debut i en lignende alder. Derudover var det yderst glædeligt, at Anders Torp kronede en solid arbejdsindsats med mange gode offensive aktioner. Efter mange skader virkede det til, at Anders er på vej mod at nå et form- og spillemæssigt niveau, der kan iscenesætte hans store talent. Forhåbentlig kan han holde sig skadesfri. Anders hævede sig over gennemsnittet og spillede stærkt på venstrekanten godt støttet af Simon Røge. Chris Severinsen viste igen stort lederskab (især for en ung spiller), hvilket bidrog meget til kollektivet. Opstilling: Michael Hjortshøj Jensen, Kenneth Andersen, Kenneth Cortsen, Niels Greth, Anders Torp, Christian Husum, Joakim Glerup, Simon Røge, Christian Pedersen, Chris Severinsen, Morten Møller. Ikke benyttet: Brian Zimmer, Mads Madsen, Toke Petersen
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
15-05-2010 20:18:09
|
|
|
|
Referat:
|
Trekroner - Lif 4-3 (3-1) Topkampen mod Trekroner spillede vi skidt i første halvleg, vi scorede ellers efter 3 min direkte på hjørne, men det blev en gevaldig sovepude og trekroner kunne fortjent score 3 mål. træneren talte med hævet stemme i halvlegen, og det hjalp for vi scorede igen i det 33 min og udlignede i det 45 min,og i det 50 min havde et skud på undersiden af overliggeren, men bare for at se et klumpspil hvor vi ikke får sparket væk trekroner score sejrsmålet. næste kamp er på tirsdag mod fjerritslev kl 19,00
|
|
Referant:
|
Bechmann
|
|
Skrevet:
|
12-05-2010 14:00:28
|
|
|
|
Referat:
|
Birkelse - Løgstør 0-5 (0-2) Sikker sejr hvor målscorer var Schou,Skak og Brian3.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
12-05-2010 07:48:21
|
|
|
|
Referat:
|
FUIK – LIF: 2-2 Lørdag gæstede U15 drengene Farsøs baner til det som blev en meget tæt affære. Vi får ikke den bedste start på kampen da Mathias Larsen efter ca. 10 min. må forlade banen med det som lignede en forstrækning i det ene ben. I forvejen manglede der 4 spillere fra den normale startelever, så det var op af bakke. Men spillerne skal roses for en herlig fight og midtvejs i halvlegen har vi tilspillet os et godt overtag, hvor vi spiller bolden godt rundt styret af vores spielmacher Kristoffer Lynge. Bolden bliver flot spillet fra side til side, og flere gange spiller vi FUIK´s forsvar helt tyndt med lækre kombinationer. Men desværre manglede vi lige det sidste i skarpheden foran mål. Bla. har Kenneth Buchholdt det som mildt sagt kan betegnes som en pæn stor chance, men desværre går bolden lige forbi mål. Samme Kenneth Buchholdt har et godt frisparks forsøg da han lige uden for feltet sparker bolden på overliggeren. Kampens bedste spiller Viktor Byriel som kampen igennem var meget udfordrende på sin højre kant slår efter 25 min. et godt indlæg i feltet som Kenneth Buchholdt når højest på, men FUIK keeperen reder forsøget. Farsø var bestemt ikke ufarlige, specielt ikke når de lidt primitivt slog den op på deres to stærke angribere. De har bl.a. en stor chance midtvejs i halvlegen som Sebastian Kronborg i målet flot får pareret. På trods af vores bedste periode i kampen (sidste halvdel af første halvleg) er det desværre Farsø som kommer foran mod slutningen af halvlegen, da deres ene angriber sparker bolden i mål fra venstre side af feltet. Blot 2 min. senere lykkedes det dog at udligne da dommeren fløjter for straffespark begået mod Kasper Skak og Kenneth Buchholdt scorer sikkert fra 11-meter pletten. Anden halvleg er meget tæt, og vi vælger at skifte opstilling og rykke Mathias Bengtson ned som sweeper for at dæmme op for deres 2 farlige angribere, det gør at vi ikke helt får samme flow i spillet på midten af banen, hvor Kristoffer Lynge ikke helt får opbakning omkring sig. Spillet bølger frem og tilbage, og begge hold kæmper det bedste de kan. Som nævnt havde vi mange gode aktioner i vores højre side, hvor Viktor Byriel bare blev bedre og bedre som kampen skred frem. Flere gange var vi efter opspil i højre side kommet ind i feltet, men det at der var utroligt kompakt i feltet, gjorde det svært at komme ordentligt til afslutning. Med få minutter igen er det så FUIK som kommer foran, da de slipper til baglinien i venstre side og scorer på et fladt indlæg passerer til bagerste stang. Dermed så det meget sort ud for de blåklædte, men i kampens sidste minut er det Kenneth Buchholdt som udligner til kampens resultat 2-2. Målet sker efter at de hvide Farsø spillere af en eller anden grund vælger at rykke deres bagkæde helt op til midterlinien, selv om de fører 2-1. Dette giver os mulighed for at slå en lang aflevering hen over deres bagkæde, som Kenneth Buchholdt overløber og sparker bolden ind helt ude ved fjerneste stolpe. Den meget sene scoring sikrer os et point, som meget vel kan vise sig at være meget vigtigt når den samlede stilling skal gøres op. Så på en dag hvor vi kom efter alle 3 point kunne vi efter kampen glæde os over det ene, som gør at vi fortsat fører puljen. Opstilling: (4-4-2) Sebastian K.-Niclas R.-Nicolai F.-Frederik S.-Martin H.-Mathias L.-Kristoffer L.(c)-Mathias B.-Viktor B.-Kasper S.-Kenneth B. På bænken: Mads S.-Mathias H.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
11-05-2010 10:19:08
|
|
|
|
Referat:
|
LIF - Gundersted. 0-3 (0-1) Der var dømt lokalopgør i serie 2, samtidig var det top mod bund. og det kunne ses hen over de 90 min. Hjemmeholdets største svaghed, er manglende bredde. hvilket gør at de unge spillere der er på holdet gør os fysisk underlegne i s.2. Vores taktik holdte i 43 min hvor vi fik trukket tempoet ud af kampen, og skulle slå til i omstillingsspillet, og kommer egentlig til nogle ok chancer, men vores manglende held har Gundersted pt. og 2 min før pausen bliver et hjørnespark forlænget til bagerste stolpe hvor Gundersted let scorer. Pausen giver os fornyet håb, men med den risiko at vi skal længere op på banen mod kredsens bedste kontrahold. og det giver Gundersted flere muligheder uden vi selv komer til noget farligt i modsatte ende. Michael jensen i LIF målet giver kampen igennem prøver på sit store talent og holder os inde i kampen. efter 20 min, kommer endnu et hjørnespark, hvor alt og alle sover og Gundersted fører 2-0. et gult kort til LiF tager reelt set de sidste kræfter ud af holdet. og 5 min før tid scorer Gundersted sit 3 mål på et fladt indlæg. Resultatet var fuldt fortjent mod et hold vi fysisk ikke kunne matche. Der var comeback til Tom Cortsen der spillede en ok kamp og bliver vigtig i det fremtidig arbejde for at blive i s.2. Kampens i særklasse bedste LIFèr var Målmand Michael Jensen. men de unge spillere viste deres potientale og at de inden længe er klar til senior fodbold.
|
|
Referant:
|
Allan Kristesen
|
|
Skrevet:
|
09-05-2010 11:39:50
|
|
|
|
Referat:
|
U-12 drenge skulle lørdag på en svær opgave mod Aab. Vi havde til kampen afbud fra vores normale målmand Mikkel K og havde sat Mads K mål. Samtidig blev Kristoffer Christensen syg op til kampen og kunne ikke spille. Kampen var vigtig for holdet, da den seneste kamp blev tabt på hjemmebane mod et velspillende hold fra Gistrup. Det var klart fra start af at spillerene var indstillet på at spille en rigtig god kamp. Bolden blev spillet rundt langs jorden og vi holdt Aab unde rkonstant pres med masser af spil på deres halvdel. Vi havde enkelte afslutninger, som desværre sneg sig lige forbi mål flere gange og Aab var kun farlige i omstillingsspillet, hvor de til gengæld viste stor farlighed. Jonas R scorer direkte på hjørnspark, en lidt heldig scoring, men fuld fortjent set i forhold til det spil overtag som vi viser gennem hele første halvleg. Holdet spillede med stor autoritet og viste fejernde flot fodbold langs jorden kombineret med gode løb for hinanden. Aab får desværre udlignet på en kontra, hvor vi ikke får løbet defensivt hurtigt nok. En mindre spand kold vand i hovedet, efter holdets flotte indsats gennem hele første halvleg. Aab får helt fortjent et gult kort sidst i helvlegen, hvor deres spiller slår ud efter Mikkel M efter en nærkamp, helt i orden. Anden halvleg starter med at Aab kommer lidt længere frem på banen da de igen bliver fuldtallig, vi formår her at omstille vores spil igen og spiller derefter med en mere massiv midtbane, som trævler stort set alr Aab spilllet op. De er fortsat farlige på lange bolde fremad i banen, men vi spiller klart den bedste gang fodbold, kvikke kombinationer på vores centrale del af banen og med bredden med i spillet. Aab kommer foran 2-1 efter en fejl i vore opspil, men drengene kører fortsat på og scorer et fremragende mål efter fodbolden ABC. Opspil fra Nicklas til Thorbjørn og Jonas i den centrale midtbane, som spiller Mikkel M fri i højre side. Mikkel M slår en lang dialognal aflevering til bagerste stolpe, hvor Theis dukker op og flugter bolden i mål til en fortjent udligning. Aab har i den efterfølgende periode flere langskud på mål, som Mads K tager sig af, dog skal han nok lære at holde boldene, så anden bolden ikke bliver farlige :-). Aab leverer også et skud på overliggeren i perioden og vi har to kæmpe chancer på gennemspillede angreb fra både højre og venstre side. Jonas K afdribler to mand, men får ikke ram på bolden og den går lige forbin stolpen, det samme sker for Jonas R. Kampen er meget intens i perioden og helt ufortjent scorer Aab på et udspark, som vi kikser og de opsnapper. Alle LIF drengene kører ufortrødent videre og scorer til 3-3 ved Jonas Knudsen igen efter et gennemspillet angreb i højre side, som side forskydes helt over i venstre side omkring feltet. Alle drengene spille en fantastisk kamp, med super godt fodbold. Vore omstillinger undervejs i kampen var helt exceptio nelle og giver os fremadrettet en ny dimension i vores spil. Som træner bliver man godt nok lidt imponeret af drengene ind imellem for deres fantastiske tilgang til opgaven og deres parathed i læreprocessen. Nicklas og Mikkel M spillede flot defensivt. De centrale midtbane folk, med Thorbjørn som bølgebryder og igangsætter på midten, Jonas K en altid spilbar figur og kanterne der viste løbevillighed og mod til at udfordre både offensivt og defensivt, viste høj klasse gennem hele kampen. Vores angreb med Lutten var også altid spilbar og en fornøjelse at se når han holdt i bolden og spredte spillet ud over kanterne eller spillede støttepas med vores centrale midtbane. Mad K i målet stod en super kamp på den uvante plads, flot gået af ham. En veltilfreds træner og forældre så en flot fodbold kamp som begge hold havde stor ære af og vi glæder os til retur opgøret på Windfield Stadium i Løgstør.
|
|
Referant:
|
Johnny
|
|
Skrevet:
|
09-05-2010 07:50:12
|
|
|
|
Referat:
|
Hjemmekampenmod Thisted FCs divisionsreserver blev en kæmpe nedtur. Løgstør havde ellers chancen for at spille med helt i toppen af rækken med en sejr, men hovedet og benene (eller hænderne for den sags skyld) var ikke skruet ordentligt på i denne kamp hos enkelte af hjemmeholdets spillere. Starten af første halvleg var karakteriseret af et groggy Løgstør-hold, som især i forsvarsspillet sejlede rundt i enkelte situationer. Det gjorde det nemt for Thisted at få samt fastholde et spillemæssigt overtag, og med dårlige eller ukonstruktive clearinger i Løgstør-lejren, blev det svært for hjemmeholdet at få gang i det ønskede offensive spil - cadeau til Thisted der var gode til at udnytte dette aspekt i kampen. Thisted scorede til 1-0 allerede efter små fem minutters spil, da deres spillende træner Jan Kristensen, som havde været på den taktiske agenda to minutter før kampstart, headede den videre, hvorefter den anden Thisted-angribere kunne slide sig foran Kenneth Andersen og Chris Severinsen i feltet. Det blev ikke bedre fem minutter senere, da et ugeneret indlæg fra sidelinien gled imellem hænderne på målmand Henrik Christensen, der totalt fejlvurderede boldens retning og droppede fælt. Derfor blev det op ad bakke for Løgstør i denne kamp. En reducering ved Niels Greth kort før pausen gav fornyet tro og håb på, at vi trods spillemæssigt overtag til Thisted i første halvleg sagtens kunne komme tilbage i kampen. Løgstør kom længere frem i anden halvleg og havde også optræk til flere chancer efter indlæg. Endivdere havde Christian Husum, der i dagens anledning var rykket helt frem i angrebet, et par gode ryk, der var tæt på at resultere i scoring. Simon Røge var midtvejs i halvlegen tæt på at score på en åben chance midt for mål, ligesom Niels Greth var på færde i et par situationen, men bolden ville ikke ind. I stedet slog Thisted til på en kontra, hvor Mads Madsen ikke håndterede bolden optimalt i en relativt upresset situation. Niels Greth fik med 3 minutter igen reduceret til 3-2 med en scoring tæt under mål, men tættere på kom Løgstør ikke. På dagen var det en fortjent sejr til Thisted. De var skarpere end hjemmeholdets spillere i vigtige situationer, der gjorde udslaget i denne kamp. Opstilling: Henrik Christensen, Chris Severinsen, Mads Madsen, Morten Møller, Kenneth Andersen, Kenneth Cortsen (80 min. Thomas Husum), Joakim Glerup, Anders Torp, Simon Røge, Niels Greth, Christian Husum
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
08-05-2010 20:32:19
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Aabybro 1-0 (0-0) Det blev en kamp som kom til at foregå på gæsternes halvdel, vi havde mange gode chancer og Brian bude have bragt os foran inden pause, men fik "kun" lagt tilbage til målmanden. Vi fortsatte presset i anden, og kom så endelig foran ved Brian. Resten af halvlegen fortsatte vi med at skabe chancer, men måtte nøjes med 1-0.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
07-05-2010 08:23:44
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Nibe 10 - 0 Torsdag aften havde vi besøg af Nibes damer, kamp blev der aldrig tale om der var Lif pigerne alt for overlegn, det beste i denne kamp var vi holdt focus og scorede 10 mål,kampens detalje var et flot hovedstødsmål af Laura Vestrup, det er også rart at pigerne er ved at være i rette gear til resten af foråret.
|
|
Referant:
|
Bechmann
|
|
Skrevet:
|
07-05-2010 08:17:32
|
|
|
|
Referat:
|
Den udsatte udekamp mod Taars blev afviklet onsdag aften og medførte en sejr på 2-0 til Løgstør efter 0-0 ved pausen. Første halvleg var ikke god set med Løgstør-briller. Spillerne løb ikke nok for hinanden uden bold, hvorfor der ikke kom det nødvendige flow i spillet og derfor heller ikke de store åbne chancer. Yderligere var Løgstør indimellem på tynd is, hvad angår den taktiske placering på banen, hvilket jeg som træner må tage ansvaret for. Når det er sagt, har spillerne derimod et ansvar for at være skarpere i berøringerne, hvilket burde have været meget bedre i første halvleg - både i forhold til clearinger og parathed i forsvaret, men så sandelig også i forhold til førsteberøringer og kombinationsspil på midtbanen og længere fremme. Taars havde klart de største chancer i denne halvleg, og Løgstør skal være glade for, at de kunne gå til pause med en 0-0 stilling - kunne godt have været bagud med et enkelt mål eller to. Anden halvleg var klart bedre. Vi fik omrokeret i pausen, og indskiftede Mads Madsen og Toke Petersen bidrog med ny energi. I starten af halvlegen fik vi spillet presset frem og viste indimellem fornuftigt kombinationsfodbold. En af disse kombinationer førte til 1-0 målet. Chris Severinsen spillede ind centralt til Kenneth Cortsen, der fandt Christian Pedersen i dybden. Christian lagde en perfekt flad tværaflevering til Niels Greth i feltet, der sikkert omsatte til scoring - en scoring ala den måde, som vi rent faktisk bør og ønsker at spille fodbold på. Bolden gjorde arbejdet, og der var den rette timing i afleveringer og løb. Efter scoringen satsede Taars fremad banen. Vi blev indimellem presset tilbage, men havde rimelig kontrol, selvom vi skal være bedre til at håndtere stress-situationer, hvor vores spil til tider er (ikke kun i denne kamp) panikagtigt. I stedet burde vi have udnyttet den plads, som satsningen fra Taars rent faktisk efterlod til at spille i - de fik i denne periode af kampen lov til at løbe "for lidt". Efter et hjørnespark 8-10 minutter før tid afgjorde Niels Greth definitivt tingene til vores fordel, da han sparkede en nedfaldsbold i nettet fra tæt hold. Der var flere spillere, som underpræsterede i kampen i spillemæssig og mental forstand. Enkelte spillere kan dog være tilfredse med deres indsats. Henrik Christensen var på plads i målet og holdt os inde i kampen i første halvleg. Simon Røge kæmpede og spillede upåklageligt i kampen og viste, at han er i god form. Joakim Glerup stod fornuftigt og kom i vejen for meget på den defensive midtbane, ligesom Niels "hitman" Greth viste, at det er vigtigt at have en spiller, som i et par situationer dukker op, hvor det gør mest ondt på modstanderne. Derudover gode indhop fra Toke Petersen og Mads Madsen. Forsvarsspillet var ikke noget at råbe hurra for i denne kamp til trods for, at vi faktisk spillede til nul første gang i år. Denne del af spillet var for tøvende og usammenhængende i perioder, ligesom værktøjskassen bød på de forkerte værktøjer i forhold til bl.a. clearinger og positionering. Opstilling: Henrik Christensen, Chris Severinsen, Morten Møller, Christian Husum, Simon Røge, Kenneth Cortsen (85 min. Kenneth Skriver), Joakim Glerup, Christian Pedersen, Kenneth Andersen (45 min. Toke Petersen), Anders Torp (45 min. Mads Madsen), Niels Greth Næste kamp er hjemme på lørdag kl. 13.30 mod divisionsreserverne fra Thisted, der i de seneste par kampe har haft bl.a. Christian Flindt-Bjerg med, ligesom de er kendetegnet som et ungt, hurtigt og velspillende hold, så der bliver noget at se til.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
06-05-2010 08:43:40
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør- Vadum 6-1 Tirsdag aften havde vi besøg af Vadum, som intet kunne stille op med LIF pigerne, som kunne stille i stærkest opstilling i år,Vadum blev spillet helt i bund og var sjældne gæster på vores banehalvdel,med lidt mere overblik kunne vi havde scoret 10 mål mere, men det kommer forhåbentlig på næste tirsdag d 11 når der er topkamp mod vores gamle kolega fra Trekroner som også er ubesejret "endnu"
|
|
Referant:
|
Bechmann
|
|
Skrevet:
|
05-05-2010 11:40:09
|
|
|
|
Referat:
|
Det blev til en sejr på 2-1 for jyllandsserieherrerne over Aars FC i lørdagens slag om Vesthimmerland på "Windfield Stadium" i Løgstør. Stadion i Løgstør levede op til sit navn, da kampen var præget af vind på langs af banen. Løgstør startede i medvinden og havde stort spillemæssigt overtag i første halvleg. Skønt der var spillemæssigt overtag til hjemmeholdet i de første 45 minutter, var det alligevel gæsterne fra Aars FC, som kunne gå til pausen med en 1-0 føring efter scoring af deres farlige angriber Jonas Thomsen efter en klumpspilssituation i feltet efter små 10 minutters spil. Jonas Thomsen havde yderligere en stor chance efter sin scoring, men ellers var gæsterne ikke farlige tæt på Løgstørs mål i den stride modvind. Hjemmeholdet kom dog heller ikke til de største åbne chancer, selvom der var afslutningsmuligheder til Brian Zimmer og Kenneth Cortsen, som løb ud i sandet. Det bedste forsøg havde Joakim Glerup, men Aars-målmanden Kasper Zachau hev en glimrende refleksredning frem og sikrede, at Aars FC kunne holde den flotte stime uden scoringer i mod sig. Anden formede sig fint for hjemmeholdet. Allerede kort inde i anden halvleg kom udligningen, da indskiftede Niels Greth, som kom tilbage ovenpå en længere skadespause, spillede godt sammen med Brian Zimmer og Kenneth Cortsen, før bolden blev lagt til rette for Christian Pedersen, der sikkert omsatte til scoring. Efter ca. et kvarters spil fik en stærkt spillende Joakim Glerup på den centrale midtbane brudt spillet og satte hurtigt Niels Greth i løb med en aflevering i dybden. Niels Greth løb fra Benni Bøjer og Kim Kaldahl i Aars-forsvaret og lobbede den flot over Kasper Zachau i målet - et perfekt eksempel på Løgstør-holdets skarpe omstillingsspil. Resten af halvlegen bød på mange lange bolde frem fra Aars-forsvaret, hvilket gav et vist pres på hjemmeholdet. Det gav Aars en stor hovedstødschance, da Phong Dao headede på overliggeren, ligesom Aars FC blev tildelt et straffespark med 5 minutter igen efter tumult i feltet. Henrik Christensen i målet tog sig dog af Rene Gundersens spark og sendte (set i forhold til det spillemæssige niveau i kampen) 3 fortjente point over i Løgstør-lejren. Samlet set var kampen en topkamp og et lokalopgør i JS1 værdig. Der var masser af intensitet, og der blev givet og taget i nærkampene - i øvrigt godt ledet af dommertrioen, der gav frihed til at "gå til stålet". Den nerve og det drama, som gjorde det sjovt for spillerne at spille, blev godt iscenesat af såvel tilskuere som deltagende spillere, der formåede at leve sig fuldt ind i dette show. Fodboldmæssigt havde Aars FC svært ved at skabe chancer i kampen udover, hvad der faldt tilfældigt ned efter lange afleveringer fremad banen. Hjemmeholdet havde størst ære af kampen set ud fra et fornuftigt positionsspil og mere mod og større evne til at skabe spillet ved jorden. Så at dømme ud fra dette perspektiv gav kampen som forudset prøver på Aars FCs kontrabaserede og risikofrie stil baseret på et stærkt angreb med Rene Gundersen og Jonas Thomsen og mange fysiske spillere med kompetencer i erobringsspillet. Løgstør fik som ønsket spillet fodbold på modstandernes halvdel, og selv med bærende spillere ude med skader og andre, som først kom tilbage i denne kamp, var kampen en stor cadeau til det unge Løgstør-mandskab, der viste, at der er masser af potentiale i holdet. Den unge alder taget i betragtning i en hård kamp mod et langt mere rutineret Aars-mandskab, som er båret af spillere med erfaring fra højere niveau i diverse nordjyske klubber, udviste en stor tro på, at der kan skabes en solid resultatmæssig platform på sigt i Limfjordsbyen. Omvendt handler det om samtidig at anerkende, at der stadig er ting at arbejde med. Omstillingerne fra det offensive spil til forsvarsspillet kan optimeres, men for hver kamp på dette niveau og ud fra deres iver på træningsbanen, vokser de unge Løgstør-spillere. De "spiller" netop fodbold, og det er udviklende i sig selv, og omrokeringerne i kampen hos begge mandskaber pegede også på større spilintelligens hos de unge Løgstør-spillere. Det var en flot kollektiv indsats, der banede vejen for sejren til Løgstør. På den individuelle front vandt Joakim Glerup meget på den defensive midtbane, og Kenneth Andersen og Christian Husum sad tæt på Rene Gundersen og Jonas Thomsen og formåede i store træk at neutralisere disse spillere. Niels Greth viste sin hurtighed og evne til true modstandernes bagrum og fik et flot comeback. Næste kamp for Løgstør er den udsatte kamp på udebane mod Taars på onsdag. Opstilling: Henrik Christsensen, Chris Severinsen, Kenneth Andersen, Mads Madsen (75 min. Morten Møller), Christian Husum, Kenneth Cortsen, Joakim Glerup, Simon Røge, Christian Pedersen, Brian Zimmer (52 min. Anders Torp), Toke Petersen (45 min. Niels Greth)
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
02-05-2010 11:13:36
|
|
|
|
Referat:
|
Skelund - LIF 2-2 (1-0) 1-0 ukendt 1-1 Kenneth Skriver 2-1 ukendt (straffe) 2-2 Jens Greth. Kampen blev skæmmet af et alvorligt uheld, da Oscar Olsen 20 min før tid blev bokset i hovedet af Skelunds målmand og afhentet af ambulancen. Oscar kommer aldrig mere i et par fodbold støvler igen. det er efter kostateret. brækket kindben under øjet,2 smadrede bihuler,samt flere brud. vi føler hele holdet med vores 21 årige spiller. og ønsker god bedring. Du bliver savnet.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
02-05-2010 07:21:31
|
|
|
|
Referat:
|
Tranum - Løgstør 0-4 ( 0-1 ) En kamp hvor vi var spilstyrende og skabte mange chancer, og igen manglede skarpheden. Vi kunne dog gå til pausen med en smal 1-0 føring, køligt sparket ind af Skak. I anden halvleg fortsatte vi, og kunne fortjent hive en 4-0 sejr med hejm, Skak igen, Strange og Bremsen.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
28-04-2010 07:53:11
|
|
|
|
Referat:
|
Ulbjerg-LIF 3-0 (0-0) Det er sjældent cifrene lyver, men detter bestemt en undtagelse, vores unge hold leverede virkelig varen og burde have bragt sig foran med 1-2 mål i 2 halvleg da vi har vinden i ryggen, men den sidste skarphed i feltet mangler. efter 75 min kommer Ulbjergs fysiske styrke til udtryk de presser os langt tilbage og vores kræfter slipper op. med 15 min igen scorer de et pragtmål fra kanten af feltet. vi prøver at flytte os længere frem, men bliver straffet hårdt de sidste 5 min med yderliger 2 scoringer. Vores unge urutinerede hold havde virkelig fortjent at få noget med hjem efter hårdt disiplineret arbejde. Men vi har grund til at være stolte over vores præstation de første 75 min. vi spiller flot fodbold og kommer flere gange bag om deres forsvar, vi kæmper og fighter. det tager vi med videre til de næste kampe, kan vi holde stabiliteten på holdet er lys forude når spillerne er i form igen efter mange skader.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
28-04-2010 07:18:48
|
|
|
|
Referat:
|
LIF - Nibe 1-3 (0-0) En kamp med stor betydning for begge mandskaber, der jagtede sæsonens første sejr. Løgstør var pænt med den første time og kommer foran da Morten Moe flugtede bolden i mål fra kanten af feltet. førings målet burde have signaleret fight og klogskab af holdet til at beholde føringen, og holde Nibe fra vores mål. men vores manglende rutine gjorde det stik modsatte og lavede bunker af personlige fejl. Nibe havde held til at lokke os frem på banen med mange spillere, og komme med hurtige kontraer. denne mission lykkedes for modstanderen der scorede 3 gange de sidste 30 min. en meget skuffende 2 halvleg af holdet, der tirsdag skal op mod en af favoritterne i kredsen Ulbjerg. hvor der bliver lagt et langt større pres på os.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
26-04-2010 06:37:19
|
|
|
|
Referat:
|
En svær udekamp i Frederikshavn blev desværre ikke omsat til 3 point og en placering i den absolutte top i rækken. Kampen endte 2-0 til hjemmeholdet og derfor helt uden pointudbytte til trods for en fornuftig indstilling og fight fra Løgstørs side. Første halvleg var klart med Løgstør i teten bortset fra de første 10-15 minutter, hvor Frederikshavn var meget i boldbesiddelse. Ud fra en god taktisk disciplin og stærkt spil anført af Kenneth Andersen og Christian Husum fra bagkæden, der sørgede for, at vi fik brudt de rigtige bolde, kom vi til såvel gode afslutninger som flere hjørnespark. De største tilbud tilfaldt Brian Zimmer, der i feltet afsluttede tæt forbi mål samt Toke Petersen og Kenneth Cortsen, der måtte se en sikker sidste skanse fra Frederikshavn klare skærene. Det endte derfor med en pausestilling på 0-0. Frederikshavn kom ud til anden halvleg med godt tempo og højt pres. Mange bolde blev slået mod Løgstørs venstre forsvarsside. Et indlæg herfra fik lov at passere til det bagerste område i det lille felt, hvor en Frederikshavn-spiller uden indblanding "alt for let" kunne heade i mål - en gave, at man i det lille felt kan få lov til at heade ugeneret, men ikke desto mindre en kendsgerning og en kold spand vand i hovedet ovenpå Løgstørs snak og ønske om at spille til nul. To minutter senere fik Frederikshavn scoret til 2-0 efter et spark fra modsatte side, der gav en ripost, som Frederikshavn ligeledes headede i mål. Resten af halvlegen bød på en offensiv satsning fra Løgstørs side med tre mand fremme, hviket gav et fornuftigt pres uden, at det dog kunne omsættes til mål. Det blev således til flere halve chancer, men ikke nogle der for alvor voldte Frederikshavns målmand problemer. Kampen viste, at der stadig er flere ting at lære for det unge Løgstør-mandskab. Spillemæssigt var kampen meget lige, især imellem felterne, men fodbold afgøres i felterne, og enkelte sekvenser i kampen præget af manglende mentalt fokus eller koncentration ødelagde den gode følelse ved en ellers disciplineret indsats. Yderligere skal det pointeres, at fodboldoplevelserne for Løgstør-drengene bliver mere kyniske i takt med, at holdet har flyttet sig til et niveau to rækker over serie 1. Det kræver mere mod og is i maven at spille kampe på dette niveau, og er spillerne bange for at slå sig eller for tøvende i afgørende situationer, straffes dette prompte, hvilket i særdeleshed var tydeligt ved Frederikshavns første mål. Kommunikation var en mangelvare i forsvaret i denne situation, hvilket altid vil være til angriberens fordel, ligesom det lille felt skal være en målmands urørlige landskab. Yderligere kan afstemningen i forsvarsspillet optimeres ved at arbejde mere ansvarsfuldt med bl.a. sideforskydninger og lukning af modstandernes spillerum, da tempoet i spilvendingerne fra modstanderne også er på et andet niveau, end holdet har været vant til sidste år (især i serie 1). Læringsmæssigt arbejder holdet seriøst med til stadighed at udvikle sig, men den bedste læring kommer desværre indimellem ved at kvaje sig i kamp, hvilket kostede point i Frederikshavn og forhåbentlig kan styrke præstationerne fremadrettet. Næste store test bliver lokalopgøret på lørdag mod Aars, der har fået en rigtig fin start på sæsonen og står som garanter for rutinerede præstationer med flere spillere, der har erfaring fra højere niveau i diverse klubber. På den anden side har Løgstør formået selv at udvikle unge spillere med fortid i klubben til præstationer på dette niveau, så udover intens fight bliver opgøret en god eksamen for de unge fodboldknægte fra Løgstør. Der er nemlig ingen tvivl om, at de unge fodboldknægte fra Løgstør især på sigt har et potentiale, som kan udnyttes til at spille med i toppen af denne række - Aars har som nævnt mange rutinerede i truppen, og derfor bliver det interessant at se, hvor langt Løgstør er i processen. Stadig er der mange skader i truppen, men de nye på holdet, bl.a. Thomas Husum, der spillede første gang fra start, gør det rigtig fint, hvilket borger for mange fine fremtidige præstationer. Opstilling: Henrik Christensen, Mads Madsen (65 min. Morten Eskildsen), Kenneth Andersen, Christian Husum, Chris Severinsen, Kenneth Cortsen, Joakim Glerup, Thomas Husum, Simon Røge, Toke Petersen, Brian Zimmer
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
25-04-2010 02:26:53
|
|
|
|
Referat:
|
U-12 drenge tog så endelig hul på sæsonen og det skete med stil. Efter en lidt sløv start på kampen mod St. Restrup fandt drengene det flotte fodbold spil frem. LIF drengene startede med modvinden og overtog det sidste kvarter fuldstændig spillet. Det blev til flere gode aktioner og gode afslutninger, heraf et skud på overliggeren og et skud på stolpen, men bolden ville ikke ind. Pause stillingen blev 0-0. Straks fra 2. halvlegs start fik vi hul på bylden og fik scoret til 1-0 ved Jonas Rasmussen. Det blev 2-0 ved Thorbjørn Larsen ganske få minutter efter et gennembrud fra banens midte. Drengene fortsatte det gode fodbold og herefter scorede Jonas Knudsen på et flot langskud efter flot iscenesættelse af de øvrige spillere. En ganske ufarlig bold blev desværre ikke sparket væk i forsvaret og det endte med en reducering. Drengene fortsatte ufortrødent og sad fuldstændig på spillet, flere gode aktioner, specielt af Lasse Skak, som spillede en af sine bedste kampe. Igen efter flot opspil havnede bolden hos Mads Kjær som satte sidste fod på endnu en scoring til 4-1. Herefter sluttede målfesten af ved Theis Møller, som rettede et skud af fra distancen. Alle 9 spillere ydede en flot indsats, specielt efter en lidt vaklende start. Dejligt at se det flotte pasningsspil og engagement som drengene gav flotte prøver på. Opstillinge: Mikkel Krogfelt (GK) - Jonas Knudsen, Theis Møller, Thorbjørn Larsen, Mikkel Munk, Lasse Skak, Kristoffer Christensen, Mads Kjær, Jonas Rasmussen. Der var flot debut til Mikkel Munk og Kristoffer Christensen.
|
|
Referant:
|
Johnny
|
|
Skrevet:
|
24-04-2010 18:53:02
|
|
|
|
Referat:
|
HVH – LIF: 0 – 4 Torsdag aften spille Løgstørs U15 drenge kamp mod HVH. På forhånd var der lagt op til en spændende kamp, men kampen blev ikke helt så lige som forudset. Dertil var de blåklædte Løgstør drenge ganske enkelt skarpere på dagen. Efter 10 min. kommer vi foran med 1-0 da Kasper Skak aggressivt forfølger en stikning i dybden, og hans optimistiske boldjagt betaler sig, idet målmanden i sit forsøg på at sparke bolden væk rammer Kasper hvorefter bolden går i mål. Lidt heldigt, men også et godt eksempel på den vilje og tro på tingene som drengene for anden kamp i træk lagde for dagen. Vi er i noget nær fuld kontrol i første halvleg og vi har flere gode afslutninger på mål. Mathias Larsen bringer os foran med 2-0 da han kopierer sin scoring fra vores første kamp mod Aars og sikkert scorer efter opspil i venstre side. Efter pausen går der ikke mange minutter før Kenneth Buchholdt lukker kampen. Mathias Larsen trækker ind i banen fra sin position fra venstre kant og afslutter på mål. Hans skud bliver afrettet af en HVH spiller og springer over til Kenneth som hamrer bolden sikkert i mål uden nogen chance for målmanden. HVH kommer lidt bedre med i anden halvleg uden på noget tidspunkt at teste vores målmand. Istedet er det Mathias Bengtson som kronede en god indsats med en scoring til 4-0 som også blev kampens resultat. Vores sejr var ikke på noget tidspunkt i fare, og specielt vores 4 back kæde skal roses for deres indsats. Inden kampen havde vi talt om nogle ting som skulle korrigeres i forhold til lørdagens kamp mod Aars, og vores aftaler omkring placering og ageren blev fuldt til punkt og prikke og der blev totalt lukket af. HVH havde kun enkelte afslutninger fra distancen af en kvalitet som ikke voldte Peter Sadolin i målet nogle problemer. Der skal også uddeles stor ros til vores angrebsduo som begge kæmpede som gale kampen igennem. (det er en sand drømmeduo) Uden at der skal gå for meget ros og klappen på skuldrene i dette referat, er jeg nødt til igen at rose drengene for deres indstilling og motivation, hvilket er noget som er blevet meget bedre og allerede under taktikmødet og opvarmningen kommer til udtryk, ved en langt større koncentration en tidligere. Opstilling (4-4-2): Peter S.-Viktor B.-Frederik S.-Casper N.-Thomas H.-Mathias L.-Mathias B.-Kristoffer L.(c)-Andreas S.-Kasper S.-Kenneth B. På bænken: Niclas L.-Martin H.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
23-04-2010 15:29:09
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Haubro (1-1) 7 - 1 På et koldt Løgstør stadion vandt Lif pigerne over Haubro, men vi startede først med at spille fodbold i 2 halvleg og så kunne Haubro slet ikke følge med længere
|
|
Referant:
|
Tonny
|
|
Skrevet:
|
23-04-2010 08:07:33
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Nørhalne 4-1 ( 2-0) Det blev en kamp hvor vi skulle lave fejl for at gæsterne skulle få chancer, det skete så kun få gange. Vi havde jo så bolden mest og kunne godt have vundet større, men alt i alt ok. Gert 2 kasser, Rene og Brian.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
23-04-2010 07:32:37
|
|
|
|
Referat:
|
LIF -Als 1-2 (0-1) 0-1 ukendt 0-2 ukendt 1-2 Jesper Møller Igen et "malket" hold. Det er selvfølgelig vilkårene som 2 hold i en tid hvor der er mange skader. Det hele kendetegnet ved at vi må sætte holdlederen på banen den sidste halve time. Als sad totalt på kampen i 1 halvleg men specielt Målmand Michael Jensen holdt os inde i kampen med flere gode redninger. en personlig fejl efter 43 min gør at Als får scoret et nemt mål. I 2 halvleg får vi ikke udnyttet medvinden til at lægge pres på Als. alt munder ud i unødige boldtab og for meget sparkeri. 10 min før tid bliver et frispark rettet af i Løgstør forsvaret og Als scorer til 2-0 først her vågnede spillerne op. kort efter scorer Jesper Møller på indirekte frispark. og de sidste 7 min får vi lagt det nødvendige pres på Als. Sejren kan der ikke rokkes ved, den var aldrig i fare og det havde været stik imod spil og chancer hvis vi havde fået scoret til sidst. keneth Skriver var Løgstør`s man off the match. Næste kampe er søndag hjemme i lokalkampen mod Nibe og Tirsdag afte ude mod Ulbjerg.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
18-04-2010 09:12:04
|
|
|
|
Referat:
|
Det kan være fristende at sige, at Løgstør befandt sig i orkanens øje uden at blive ramt af den værste modvind, da et susende "Windfield Stadium" lagde rammer til sæsonens første hjemmekamp i jyllandsserie 1 mod et fysisk stærkt og direkte spillende udehold fra Ringkøbing IF. 3-2 i Løgstørs favør endte opgøret efter en intens fight uden meget poleret spil. Banens beskaffenhed og de svære vindforhold gjorde det nærmest umuligt at spille flot fodbold, hvilket er en skam medio april, når to af de (formodentlig) bedste spillemæssige hold i denne sæsons jyllandsserie 1 satte hinanden stævne. Holdene var dog yderst konkurrencemindede og spillede efter konditionerne og gav om ikke andet de frysende tilskuere nogle mål og en masse nærkampe at varme sig på. Ringkøbing viste sig som den svære opgave, som Løgstør-spillerne på forhånd var forberedte på, da gæsterne spillede med stor fysik og meget direkte; de forstod at indstille sig på betingelserne som nævnt ovenfor. Hjemmeholdet haltede ikke efter på denne konto og var særdeles effektive til at finde en direkte vej til modstandernes mål. Efter meget spil på banens midten i hovedparten af første halvleg som følge af gode clearinger i begge forsvarszoner fik Løgstør bragt sig foran efter ca. en halv times spil, da Brian Zimmer spillede dybt til Kristian Skriver, der fra baglinien fandt Toke Petersens fod ved forreste stolpe med scoring til følge. Løgstør-forsvaret stod godt i første halvleg og udover et optræk til en chance i kampens start og et skud fra feltet, som Henrik Christensen i målet tog sig godt af, kom Ringkøbing ikke til det store i første halvleg. Hjemmeholdet havde heller ikke de store muligheder i første halvleg udover scoringen til 1-0. Anden halvleg blev en mere chancerig affære. Ringkøbing skulle frem på banen og kom til et (efter fleres mening) tyndt straffespark begået af Christian Pedersen allerede efter to minutters spil. Henrik Christensen diskede dog op med en god redning og afværgede en katastrofal start på anden halvleg for Løgstør - og lækkert at se en målmand juble i vildskab efterfølgende som havde han scoret et mål. Det var jo ikke rent galt, da han i hvert fald sikrede fortsat kontrol på et kritisk tidspunkt! Indskiftede Morten Eskildsen, der gjorde det glimrende i angrebet, tog sagen i egen hånd midtvejs i anden halvleg efter stort pres med lange bolde fra Ringkøbings side. Han modtog bolden midt på Ringkøbings banehalvdel og fik sig sneget forbi to modstandere og kørte mod feltet og scorede til 2-0 på en flot afslutning i det lange hjørne. Hvad, der skulle og burde have været en forløsende scoring til at lukke kampen, fik hurtigt ben at gå på. Efter tøvende forsvarsspil i Løgstørs højreside over to omgange fik Ringkøbing reduceret til 2-1, og kampen var igen helt åben. Med ti minutter igen kom indskiftede Thomas Husum frem til et indlæg efter godt opspil på højrekanten, og Morten Eskildsen kunne i feltet aflevere til Toke "Bulldozer" Petersen, der scorede sit andet mål i kampen. Toke og Morten gjorde god skade på Ringkøbings forsvar, og Toke fjernede som en bulldozer flere modspillere og forstod endvidere at skubbe bolden de rigtige steder hen - gode indsatser fra disse spillere baseret på vilje og en meget høj moral i denne kamp. Som træner synes jeg, at det var (og i generel forstand er) synd for Toke, at der bliver dømt så mange frispark til modstanderne p.g.a. Tokes aggressivitet og fysik; det virker til, at dommerne holder sig indenfor "konformitetens jerngreb" og vælger den nemme løsning, d.v.s. "at dømme frispark til forsvarsspilleren", der kommer ud af balance, for det kan da ikke passe, at en angriber på dette niveau kan være så fysisk stærk? Det er efter min mening ikke godt nok, at han ikke kan få lov til at udnytte sine kompetencer til fulde - regler er regler, og et skulderskub er et skulderskub i fodbold! Ringkøbing formåede efter Løgstørs scoring til 3-1 alligevel at komme tilbage i kampen og scorede igen på en løs bold i en situation, hvor Løgstør-forsvaret ikke fik afstemt tingene optimalt, men hjemmeholdet hev alligevel de 3 point efter en indædt krig om at komme med i den rigtige ende af tabellen. Ringkøbing sad på spillet i anden halvleg, hvor Løgstør kom for langt tilbage på banen at stå og ikke var farlige udover få kontrastød og en situation, hvor man i Løgstørlejren havde set et straffespark til Kenneth Cortsen efter et godt indlæg fra Christian Pedersen og efterfølgende fight af Toke. På en dag, hvor kollektivet arbejdede hårdt og tog sine tæsk fra Ringkøbing-lokomotivet, ragede målmand Henrik Christensen op. Efter en mindre heldig indsats i sidste uges kamp mod Vorup havde Henrik stor andel i sejren mod Ringkøbing med en straffesparksredning og flere gode indgreb og en sikkerhed, der medførte god ro i forsvarslinien. Han stod for en indsats præget af mandshjerte og -mod, hvor han netop viste sit vinderinstinkt ved "ikke at være bange for at slå sig". Ofte ses personers "sande jeg" indenfor præstationsoptimering først, når de har ryggen mod muren, og Henrik formåede så sandelig at knytte næverne og vise sin sande styrke i dag - flot indsats af ham! Yderligere stod især midterforsvaret med Kenneth Andersen og Christian Husum stærkt i billedet sammen med Simon Røge, der holdt Ringkøbings driblestærke højre kant godt nede. En mandfolkepræstation især i første halvleg til trods for, at anfører og den normale forsvarsstyrmand Morten Møller var udenfor med en lyskeskade. Holdets forvoksede "Jens Jørn Bertelsen" i form af Joakim Glerup kom også i vejen for meget på den defensive midtbane og fyldte dermed godt i det vigtige motorrum. Toke Petersen og Morten Eskildsen fik vist, at Løgstør stadig kan score masser af mål uden sidste sæsons to topscorere ude med skader. På en dag, hvor offensivspillere, som Christian Pedersen og Kristian Skriver ikke blev iscenesat i stor stil, ligesom Kenneth Cortsen, Brian Zimmer (han var dog ophavsmand til nogle vigtige aktioner og kan altid holde på bolden på kritiske tidspunkter) og Chris Severinsen (i anden halvleg) heller ikke ramte optimale højder, vidner holdets sejr netop om, at det er en kollektiv styrke, at der altid er spillere, som er villige til at arbejde stenhårdt, præstere på godt individuelt niveau og dermed gøre en forskel. Den mentalitet og disse kompetencer skaber forskellen på de "rigtige" og "forkerte" meter i fodboldens såkaldte sprog og vinder fodboldkampe. Omklædningsrummet var efter kampen fyldt med sejrsglæde, men også med duften af et såret dyr, der vendte hjem fra krig og stod med et behov for at blive lappet godt sammen, før det endnu engang bevæger sig ud på diverse krigsmarker. Sejren bør dog give selvtillid, overskud og energi til at feje henover den næste modstander og afværne dennes tørst efter point. Opstilling: Henrik Christensen, Kenneth Andersen, Simon Røge, Kristian Skriver (50 min. Toke Petersen), Christian Husum, Joakim Glerup, Chris Severinsen (65 min. Mads Madsen), Christian Pedersen (70 min. Thomas Husum), Kenneth Cortsen, Brian Zimmer, Toke Petersen (30 min. Morten Eskildsen)
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
18-04-2010 01:18:59
|
|
|
|
Referat:
|
LIF – Aars: 1-0 Lørdag tog U15 drengene hul på forårssæsonen da Aars gæstede Løgstør Stadion, på en dag hvor de Nattergales sang om at ”Der blæst´ en vældi vind, den daw ud fra vest” ikke kunne være mere sigende om vejret. Da begge holds forsvarslinier i 1. halvleg var skubbet meget langt op, var der utroligt kompakt på midten af banen, med masser af duelspil og fight. Der opstår et par farlige situationer ud af det blå, hvor Aars sender et par lange afleveringer ned midt i banen, og vores aftaler var ikke helt afstemt og vi er ikke helt på plads. Men i begge situationer kommer vores to midterforsvarer godt tilbage og får presset Aars angriberen i afslutningsforsøgene, som sammenholdt med mesterspil fra Peter Sadolin i målet, gør at vi ikke kommer bagud. I den anden ende, har vi et par situationer hvor vi hurtigt får skiftet side, og Mathias Larsen og Kenneth Buchholdt er meget tæt på i flere omgange at komme i gennem til noget som kunne blive en meget god chance, men hver gang manglede der lige det sidste, og en Aars spiller fik en tå på inden det blev helt farligt. I det hele taget var det en kamp uden de helt åbenlyse scoringschancer, og det stod da også 0-0 ved pausefløjtet. Vi får en drømmestart på 2. halvleg, da Mathias Larsen efter blot 2 min. får en stikning i venstreside og han sparker køligt bolden forbi målmanden til 1-0. I 2. halvleg er vi flere gange ved at få spillet os igennem i venstre side, efter at bolden er blevet spillet op på Kenneth Buchholdt men den stærke vind gjorde gang på gang at afleveringer fik lidt for meget fart og røg ud til indkast. Vi er tæt på yderligere en scoring, da Mathias Larsen sender et frispark af sted, som Aars keeperen dog klarer ude ved den ene stolpe. Kampen ender med en hjemmesejr på 1-0. Momentvis var der udemærket spil, og vi lykkedes nogle gange med nogle af de ting som vi har talt om før kampen, men den hårde vind gjorde det ikke let for nogle af de to hold. Men så blev der derimod fightet det bedste spillerne havde lært, med både trælår og krampe som et resultat heraf. Der var en herlig indstilling over hele linien, hvilket var en fornøjelse at se på fra sidelinien. Næste kamp er torsdag på udebane mod HVH Opstilling: (4-4-2) Peter S.-Thomas H.-Casper N.-Frederik S.-Viktor B.-Mathias L.-Kristoffer L.(c)-Mathias B.-Kasper S.- Andreas S.-Kenneth B. På bænken: Mikkel K.-Niclas R.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
17-04-2010 21:33:40
|
|
|
|
Referat:
|
Jetsmark - Løgstør 1-3 (1-1) I første halvleg havde vi sol og vind imod, kommer bagud, men vi udligner dog inden pausen. I anden var vi godt kørende og det var et spørgsmål om at udnytte chancerne ( der var en hel del) og få sejren i hus. Det lykkedes også, Jes 2 kasser og Brian.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
16-04-2010 08:57:24
|
|
|
|
Referat:
|
Gundersted - Løgstør 1-5 Tirsdagens kamp i Gundersted var vores debut i damer senior med et blandet hold af U 18 piger og lidt ældre Lif piger, som resultatet viser var det en god kamp, hvor vi var forstærket med Line jensen og Louise Simoni som meget let gled ind i spillet "men vi vil gerne hvis der er flere ældre piger der vil spille lidt fodbold der er plads på holdet, bare sms til Tonny 40901128" Næste kamp er på torsdag.d 22 aprilkl 19.15 i Løgstør.
|
|
Referant:
|
Tonny
|
|
Skrevet:
|
14-04-2010 08:22:14
|
|
|
|
Referat:
|
Lørdag stod den på anden kamp for JS1. Denne gang på udebane i Randers mod den gamle divisionsklub Vorup FB. Selvom kampen blev spillet på opvisningsbanen på Vorups anlæg "Ulvehøj" var banen alt andet end værdig til JS1. Det fik en indflydelse på kampen i og med, at begge hold spillede primitivt og uden at tage unødvendige chancer i spillet med bolden - dog med Løgstør som det bedst spillende hold på modstandernes banehalvdel. Alligevel var det en kamp, hvor Løgstør kom bagud med 3-0 efter en indstilling fra spillerne, som der ikke kunne indvendes noget i mod, men derimod som følge af tre personlige fejl. Det blev klart udstillet, hvad kommunikation betyder i fodbold, ligesom betydningen af individuelle spilleres evne til at fortolke spillets udvikling heller ikke kan undermineres. Vorup kom foran 1-0 midtvejs i første halvleg, da 1 af deres spillere kommer først på en bold, hvor 2 Løgstør-spillere ikke snakker sammen efter, at vi havde lavet en fejl i presspillet. Første halvleg var præget af, at Vorup var farlige omkring dødbolde og indlæg i feltet, mens Løgstør ligeledes havde forsøg efter hjørnespark og løb i dybden. Anden halvleg var på Løgstørs præmisser spillemæssigt. Holdet kom godt ud efter pausen og havde total dominans, men efter flere gode forsøg og senest et skud på indersiden af stolpen, spillede Vorup en lang høj bold frem mod en angriber på kanten af feltet ude i siden. Henrik Christensen i målet valgte at satse og løbe ud til trods for, at der var to Løgstør-spillere omkring Vorup-angriberen, hvorfor denne let kunne lobbe bolden i mål - en spand kold vand i hovedet på et tidspunkt, hvor Løgstør havde momentum. Det blev ikke bedre lidt senere, hvor der blev lavet en opspilsfejl i forsvarszonen, som Vorup ikke var sene til at straffe. Løgstør fik først reduceret ved Chris Severinsen, der scorede et godt energimål ved bagerste stolpe efter indlæg fra Brian Zimmer. Desværre fik Kenneth Cortsen et gult kort for at satse for meget i en tackling med 9 minutter igen, hvilket ikke gjorde betingelserne for holdkammeraterne bedre, men alligevel kunne Vorups bagrum stadig trues, og Toke Petersen fik reduceret efter godt forarbejde af Christian Pedersen og Kristian Skriver med to minutter igen. Mere blev det ikke til, men anden halvleg bød på flere chancer til Løgstør med fri afslutning i eller omkring feltet. Vorups målmand spillede en god kamp, og det blev en afgørende faktor i kampen, ligesom dommeren ikke var med Løgstør i to situationer i anden halvleg, hvor flere Løgstør-spillere havde set et straffespark. Desuden blev det altafgørende, at Løgstør lavede nogle personlige fejl, som koster på dette niveau. Vorup var et rutineret hold fremad banen og forstod at udnytte disse fejl. Løgstør fremstod som det bedste hold, men fodbold er et nuanceret spil, hvor timingen i beslutningerne på konkrete tidspunkter afgør kampe, og det må konstateres, at to mål på udebane bør give point. Ellers bød kampen igen på en fornuftig kollektiv indstilling til kampen, hvor indskiftede Christian Pedersen efter en god præstation ligner en mand, der presser på til startopstillingen igen ovenpå sin skade. Opstilling: Henrik Christensen, Simon Røge, Morten Møller, Chris Severinsen, Christian Husum (75 min. Toke Petersen), Kenneth Cortsen, Joakim Glerup, Kristian Skriver, Kenneth Andersen (45 min. Christian Pedersen), Toke Petersen (60 min. Thomas Husum), Brian Zimmer. Ikke benyttet: Jesper Møller
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
11-04-2010 11:33:16
|
|
|
|
Referat:
|
Kongerslev-Løgstør 1-1 (0-1) Det var en kamp der lugtede fælt af premiere, ingen af holdene ville tabe, og brugte kræfterne i defensiven istedet for offensiven. kampen bød i virkligheden vel kun til 2 chancer til hver mandskab og hver sin "gode" periode i kampen så derfor ok den ender med pointdeling. 1 halvleg tilhører Løgstør rent kontrolmæssigt. Kongerslev kommer ikke til chancer de første 45 min. Løgstørs føringsmål kommer efter efrispark fra Morten Eskildsen, som Anders Torp header godt i mål. 2. halvleg starter med Kongerslev pres og efter 3 min ender en tilfældig bold hos foran mål, som de udligner på. Kongerslev fortsætter sit pres mod Løgstør målet, men Løgstør spiller kontra og en lang stikning frem til Jens Greth resultere i 3 afdriblinger af forsvaret før målmanden fælder ham og desværre slipper med gult, som bagerste mand. Det efterfølgende straffe skyder Anders Torp desværre over mål og Kongerslev ridder udvisningen af. de sidste 10 står der Kongerslev på, men uden at sætte den unge Løgstør målmand på nogen prøve. alt ialt et ok resultat at lægge ud med på en meget ujævn bane og med 7 spillere væk fra holdet, de substiterende gjorde det dog godt.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
11-04-2010 06:56:49
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør-Hune 4-0 (1-0) Resultatmæssigt et ok resultat i sæsonens første kamp, spillemæssigt var det på det jævne. Vi fik den bedst tænkelige start da Jes scorede efter 38 sek. Vi fik flere gode muligheder i resten af halvlegen, men var ikke skarpe. I anden var vi helt spilstyrende og fik fortjent hevet en sejr hjem, mål ved Rene og Brian 2 kasser.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
09-04-2010 07:52:52
|
|
|
|
Referat:
|
Påsken fik en god afslutning i fodboldmæssig forstand med en 3-1 sejr på udebane mod Viborg FFs divisionsreserver. Det var samtidig debutsejr efter oprykningen til JS1, så det ser ud til, at holdet fortsætter efterårets fine resultatmæssige takter. Holdet var ikke i kamp i torsdags som planlagt, da udekampen i Taars blev udsat p.g.a. banens tilstand. Derfor var det en flok spændte og ivrige spillere, som blev sendt i kamp på den fremragende kunstgræsbane på Viborg FFs anlæg. Starten af kampen var dog præget af en smule nervøsitet, som det ofte ses i premierekampe, hvilket gav masser af afleveringer med afsender, men uden den rette modtager. Efter 10-15 minutters spil kom der imidlertid mere ro over spillet. Da Niels Greth opfangede en dårlig aflevering i Viborgs forsvarskæde efter ca. 20. minutters spil og koldt driblede uden om målmanden og scorede til 1-0 fik Løgstør-holdet momentum og tilspillede sig flere gode muligheder og kontrollerede begivenhederne frem mod pausen. Et par enkelte kommunikationsfejl i forsvaret og placeringsproblemer i vores højre side gav Viborg et par chancer, men ikke nogle, som voldte Henrik Christensen i målet store problemer. Aftalen i pausen var, at momentum skulle holdes i starten af anden halvleg. Det gik ikke som planlagt, og Viborg sad totalt på de første 10-15 min. af anden halvleg, som det før er set, når Løgstør-holdet går ud til anden halvleg med en føring i baghånden - der er plads til "lidt" forbedring samt arbejde på træningsbanen i kollektivets mentale og taktiske rum. Viborg fik udlignet i denne periode, da et farligt indadskruet hjørnespark blev reddet af Kenneth Andersen ved forreste stolpe, men efter en tur i luften røg bolden ned til en Viborg-spiller, som headede den i tæt under mål. Igen kom vinderånden frem og lod Løgstør-mandskabet æde sig ind på Viborg. En ti minutters udvisning til en Viborg-spiller for at løbe Brian Zimmer ned bagfra ændrede kampens karakter i tydeligere grad. Indskiftede Christian Pedersen blev sendt afsted på kanten i en omstillingssituation og overløb sin direkte modstander og sendte et fladt indlæg ind til en fremadstormende Niels Greth, der kronede en god indsats og kunne score sit andet mål - et sandt centerforward-mål. Efter gode chancer til såvel Joakim Glerup som Brian Zimmer fik vi til stor tilfredsstillelse lukket kampen med 15 minutter igen, da højrebacken Chris Severinsen scorede på et flot hovedstød efter hjørnespark - et mål med en snert af vilje til at lukke kampen og cementere sejren. Kampen bød på en god kollektiv indsats, hvor alle fightede fornuftigt. Rytmen over 90 minutter og i boldbesiddelsen skal stadig tilpasses, men turneringspremieren var lovende at dømme efter vores indstilling. Niels Greth gjorde det godt i front, ligesom Morten Møller viste fint spil og lederskab i det centrale forsvar, og sammen med indskiftede Christian Pedersen hævede de sig en smule over kollektivet. Løgstør stillede med flg. spillere: Henrik Christensen, Chris Severinsen (80 min. Jesper Møller), Morten Møller, Christian Husum, Simon Røge, Kenneth Cortsen, Joakim Glerup, Kenneth Andersen, Brian Zimmer (75 min. Toke Petersen), Kristian Skriver (45 min. Christian Pedersen), Niels Greth
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
06-04-2010 00:15:04
|
|
|
|
Referat:
|
U-12 drenge tog i weekenden det jydsk-fynkse mesterskab i overlegen stil. Drengene gjorde simpelthen rent bord og vandt samtlige kampe. Spillet var i store dele af kampene i spillet flot stil, men godt pasningssspil og konsekvente afslutninger. Siden jul har drengene stort set vundet alt, hvad de har deltaget i, bl.a. Dansk bank cup - Støvring, Midtfjord cup Løgstør og nu så det jydsk-fynske mesterskab. Godt gået drenge.
|
|
Referant:
|
Johnny
|
|
Skrevet:
|
01-03-2010 09:50:26
|
|
|
|
Referat:
|
De urutinerede (De Unge) versus De rutinerede (De ældre) tørnede igen igår sammen i Løgstør's svar på Singapore Indoor Stadium. Aftenen bød på en reducering af de Ældres føring til scoreboardet efter de unge vandt aftenen med 2 sejre, 1 uafgjort og et enkelt medlidenheds-nederlag. Det blev da den meget omtalte maskot, Kenneth Frederiksen, som sportspressen rettede henvendelse til efter kampen: "Jeg synes sidste runde spændende ny-indkøb, Simon Røge, viser hvorfor at han med rette bliver kaldt hestebenet, høhø" [...] "Samtidig skal det så siges at de rutineredes egne varme kartoffel Kenneth C ikke kan betegnes som mere end en lunken en af slagsen, på en aften hvor vi straffer dem på deres manglende spilintelligens og deres hurtige afløb af blod fra hjernen! Derudover glæder jeg mig bare over stadig at kunne opleve at spille mod store fodbold-koryfæer som Lars Borregaard, Karsten ”The Head” Heine og Heinrich ”Krumme”" Den tydelige mangel af stjernespillere på de Rutineredes hold i form af Bremsen, Kenneth ”Snoop doggy dog” og Djiby ”Nygaard” Fall, gjorde iflg sportspressens udsendte at de aldrig rigtigt formåede at presse de unge, der på aftenen lignede holdet der skal repræsenterede den blå-hvide trøje til Hyundai-cup! Som opfølgning på sidste ugers mange rygter om Frederiksen-transfer-vinduet, forsøger redaktionen den næste stykke tid at redde trådene ud for alle interesserede læsere. Derfor bør sidste uges pålidelige rygter omkring spiller-transferen i sidste uge mellem Young-Frede og selveste maskotten Kenneth Frederiksen, påpeges som et tvivlsspørgsmål og til denne uges clash-of-the-titans og gjorde denne til en endnu mere spændende affære. Dog blev der tidligt fredag morgen i et ”irsk hus” forhandlet en ny kontrakt hjem i hus fra Kenneth Frederiksen, der giver ham lov på prøvebasis at træne med de næste 2 runder. I det at Young-Frede til stadighed anses som den bedste kandidat når head-coach Kenneth Cortsen skal i gang med at drafte, vil redaktionen følge udviklingen nøje. Aftenen i går bød dog på en mindre opklaring i sagen, idet at en samtale mellem holdleder Joakim Glerup og anfører Chris Severinsen blev overhørt af redaktionen, grundet den store afstand mellem Young-Frede’s skolehjem, skulle disse stadig ligge i forhandlinger om kørepenge og løn-slik. Vi på sportsredaktionen glæder os til næste mandags opgør, hvor de unge har muligheden for en udligning og de ældre skal op på hesten igen.
|
|
Referant:
|
Mads Rasmussen
|
|
Skrevet:
|
24-11-2009 12:45:32
|
|
|
|
Referat:
|
De urutinerede (De Unge) vs. De rutinerede (De ældre) 0-3 En kort opresumering af gårsdagens ugentlige opgør i Løgstørhallen, beskrives vidst bedst med kommentaren fra ”De Unges” nyindkøb Simon Røge: ”Skal jeg bare skyde?”, hvorved Kenneth Frederiksen svarer: ”Ja, du har et bedre spark end mig”. Holdet var alle kampene igennem præget af at være rådvilde og uden der rette styring, som kun kom frem når Chris Severinsen kom med frem på banen. Derudover er det svært at vinder fodboldkampe, når man ikke kan score mål – dette var der hovedsagelig to grunde til: En super målmandspræstation af Karsten ”Zummi” Pedersen, som havde mange gode indgreb samt var målfarlig og scorede mange gode og vigtige mål (på trods af hans defensive position på banen). Den anden grund findes hos ”De Unge” selv - kæmpe afbrændere af Kenneth Frederiksen, som vidst ikke fik scoret et eneste mål, på trods af geniale frispilninger fra en godt spillende Kim Skriver. I den anden ende gjorde Rasmus Nygaard det heller ikke nemmere for ”De Unge”, hvor han scorede på ALT han rørte ved og derudover gjorde resten af holdet (”De ældre”) gode med mange frispilninger, godt forsvarsspil og god kampgejst. Allerede mandag aften opstod der rygterne om, at Løgstør ville benytte vinterens transfervindue aktivt. Dette er her, tirsdag eftermiddag, blevet bekræftet af Løgstørs 1. holdstræner, Kenneth Cortsen, som har indgået en intern aftale med Løgstørs juniortræner, som indebærer et bytte mellem Kenneth Frederiksen og hans meget talentfulde lillebror, Jesper Frederiksen. Aftalen træder allerede i kraft fra på mandag, hvor Jesper går direkte ind og overtager Kenneth position i 1.holdstruppen. Kenneth Cortsen har dog indvilget i at hjælpe Kenneth Frederiksen tilbage til 1.holdstruppen via et hårdt vintertræningsprogram, som forhåbentlig vil give Kenneth Frederiksen det forspring, til resten af truppen, som er nødvendigt for at være på det rigtige fysiske niveau, når opstarten begynder i det nye år. Vi vil ønske Kenneth Frederiksen alt muligt held og lykke, både med hans muligheder for at komme tilbage på 1. Holder og indtil da, med at gøre en god figur på juniorholdet. Samtidig ser vi frem til at se Jesper Frederiksen store talent bliver udfoldet og forhåbentlig med en masse mål.
|
|
Referant:
|
Mads Rasmussen
|
|
Skrevet:
|
17-11-2009 16:17:25
|
|
|
|
Referat:
|
Jyllandsserien sluttede sæsonen af med en sejr efter en kamp, der spillemæssigt var delt i to. Efter en første halvleg, hvor vi skulle bruge 10-15 minutter på at se modstanderen an og omlægge vores pres, fik vi hurtigt sat os på tingenes gang. Simon Røge fortsatte sin scoringsstime efter sin tilbagekomst fra et længerevarende skadesforløb. Han bragte os efter ca. 15 minutter på 1-0 på en resolut afslutning i feltet efter en god aflevering fra vores højre side. Udover scoringen forsøgte vi os med en omlægning af vores pres, hvor vi hev Kristian Skriver længere tilbage for at lukke af for Dronningborgs overtal på midtbanen. Derved fik Dronningborg svært ved at finde rum at spille i, og vi kunne lukrere på deres rådvildhed ved i løbet af de næste 15 minutter at "lukke" kampen - troede vi..... Først kunne Christian Pedersen øge til 2-0, da han tog et aggressivt løb i feltet for at opsøge en aflevering fra Kristian Skriver. Kristian Skriver gjorde det minutter senere til 3-0 efter godt opspil i venstre side, der endte med, at Niels Greth sendte en god aflevering afsted i dybden til en helt fri Kristian Skriver, som ikke svigtede. Forinden havde Christian Pedersen misbrugt en friløber, så vi var virkelig i teten i denne periode af kampen, og selvom Dronningborg blev snydt for et straffespark i slutningen af første halvleg, var føringen helt fortjent. Anden halvleg blev desværre en anden affære. Vi fandt ikke ind i de positioner eller tog de løb, som kunne sikre, at bolden primært var på vores fødder. Derimod lukkede vi unødigt Dronningborg ind i kampen og gav dem blod på tanden. De fik reduceret til 3-1 efter ca. et kvarters spil på et godt hovedstød efter indlæg i vores venstreside. Herefter slog Dronningborg mange lange bolde frem mod vores forsvar i resten af kampen. Vi formåede ikke at få ro på vores eget spil, hvilket gav dem mange muligheder for at slå de lange bolde. Dronningborg fik yderligere reduceret med 10 minutter igen efter hjørnespark forårsaget efter en situation, hvor vi har en "skadet" spiller liggende på banen. I sådanne situationer skal vi være klogere og blive liggende for at få behandling frem for at rejse os op og lade spillet gå videre og dermed komme i ubalance. Det ville være bedre at få spillet stoppet for at kunne komme ordentligt på plads. I slutminutterne skal vi takke Mads Rasmussen i målet for, at Dronningborg ikke fik udlignet, da han klarede en friløber. Efter kampen skal vi glæde os over den gode sæsonafslutning, at vi trods alt fik en sejr og fortsatte den positive resultatmæssige udvikling. Samtidig skal vi reflektere over processerne og anerkende, at vi stadig har meget at arbejde med. Vores unge trup skal lære at stå i mod modstanderne over 90 minutter. Nu har vi en lang vinteropstart foran os, hvor vi skal krydse klinger med en del hold fra højere rækker i træningskampene, bl.a. en del danmarksseriehold. Vi ved, at det er udviklende for spillerne, og efter den lange opstart er vi blevet et halvt år ældre og har fået mere hård på brystet, så det bliver spændende at følge truppen i den kommende forårssæson. Opstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Christian Husum, Nikolaj Nielsen, Mads Madsen (48 min. Lasse Cortsen), Joakim Glerup, Kenneth Cortsen (45 min. Kenneth Frederiksen), Christian Pedersen, Simon Røge, Niels Greth, Kristian Skriver. Ikke benyttet: Morten Møller.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
08-11-2009 11:55:36
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør-Chang 2-2 (1-1) Det var med stor skepsis vi gik ind til kampen, med 6 stamspillere væk fra holdet, erstattet med 2 juniorer og 3 s.4 spillere var vi klart overmatchet. men vores taktik med at trække tempoet ud af kampen holdt stik, det var et frustreret Chang hold der forlod Løgstør stadion med sæsonens første point tab. en solid hold indsats banede vejen til det ene point. Chang startede scoringen efter 20 min og lignede et hold der bare skulle køre den hjem. Men Jens Dalgårdes langskud efter 30 min skabte en anden kamp. Løgstør holdet sad først på boldene, og lod Chang løbe i trekanter. det gav enorm frustration hos chang der er vant til at have marginalerne på sin side når spillet ikke kører for dem. hævnakter bagfra og usportslig optræden gav dem 4 gule kort og 2 røde kort, hvilket var medvirkende til at Løgstør efter 75 min kunne bringe sig foran da 16 årige Sune Haldrup afdriblede 2 chang forsvarer og sikker scoring. minutterne efter er der optræk til endnu en Lif scoring, men uden held til at lukke kampen. Chang pressede på de sidste 10 min da løgstør har en spiller i straffeboksen og da uret havde rundet de 90 min kommer udligningen. til sidst er chang tæt på endnu engang men kampen ender fortjent nok 2-2. Forsvaret stod godt kampen igennem dirigeret af Kenneth Skriver og ved sin side Karsten "Sumi" Pedersen der fik comback efter stop. der også suverænt løb med stemmerne.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
08-11-2009 08:17:21
|
|
|
|
Referat:
|
En sæson i fodboldens rutschebane har været meget kendetegnende for vores sæson hidtil. Vi startede ud med tre kampe og nul point, men fik os langsomt bragt tilbage i tabellen igen med sejre over Skagen og Hobro efter nogle kampe, hvor sikkerheden i vores spil og koncept stadig ikke var til jyllandsseriefodbold. Nu står vi en del kampe senere og kan se tilbage på de seneste 10 kampe med kun et nederlag til følge. Det vidner om stor fremgang grundlagt på en stærk mental tilgang til tingene samt kontinuitet, spillelyst, gå-på-mod og en stigende kurve i forhold til sikkerheden og tiltroen til de ting, som vi laver på træningsbanen og i kampene. Kulminationen kom i går, hvor vi med en sejr på 5-0 over topholdet fra Taars sikrede os adgang til oprykningsspillet til foråret, hvor to attraktive pladser til danmarksserien er på spil. Vi har ofte meget lige kampe mod Taars, som er et kompetent og velspillende hold, men i går var der "gnisten" til forskel på de to hold. Vi viste fra start, at vi skulle bruge 3 point for at sikre billetten til det eftertragtede oprykningsspil, mens det var tydeligt, at Taars havde sikret sig denne adgang. Nærkampene havde for vores vedkommende snert af vildskab, og vi vandt stort set alt fra start. Det gav sig udslag i flere velspillede angreb, og efter ca. 10 minutters spil kunne vi efter godt bandespil mellem Simon Røge og Kristian Skriver i venstresiden se bolden ryge ind i feltet til Kenneth Cortsen, der spillede på tværs til en helt fri Niels Greth, som sikkert scorede - et mål som mindede meget om indendørsfodbold. Kristian Skriver blev minutter efter sendt afsted på en friløber, men misbrugte dog. Skaden gjorde en velspillende Kristian dog god igen efter 25 minutter, hvor han strøg alene igennem og spillede på tværs til Niels Greth, der stod, hvor han skulle og let kunne score sit andet mål. Med en 10 minutters udvisning til Taars mod slutningen af halvlegen var det ikke svært at gå til pausen med en 2-0 føring, som var fuldt fortjent. I anden halvleg kom Taars med bedre pres fra start, men efter 10 minutter punkterede et flot mål fra Simon Røge modstandernes ballon. Christian Pedersen modtog bolden i fri position i højre side og skar ind i banen og frem for at skyde selv, spillede han bolden over forsvaret til bagerste stolpe, hvor Simon flugtede flot i mål. Niels Greth scorede sit tredje mål og cementerede sin værdi som topscorer med målet til 4-0 på oplæg fra Kristian Skriver. Vores højre back Chris Severinsen havde "forvildet" sig langt op på banen og kunne score til 5-0 på et skud langt udefra:-) Sejren var ikke et mål for stor og var som nævnt et billede af forskellen i indstilling på dagen snarere end den normale forskel på to hold i samme række. Taars havde ikke det store at byde ind med i denne kamp - og ikke fordi de ikke var kompetente, men derimod var de "for veltilfredse" med deres førsteplads i rækken. Kampens i særklasse bedste spiller var Joakim Glerup på den centrale midtbane, som var allestedsnærværende. Jeg har aldrig set ham bedre:-) Også stærke præstationer af Niels Greth (3 mål), Kristian Skriver på en uvant plads i angrebet i Morten Moes fravær samt af Simon Røge, der sagde ja tak til invitationen om at starte inde efter sin lange skadespause. Det var fedt at se den "gamle" Simon tilbage i fuldt vigør. Også gode indhop af Nikolaj Nielsen, Lasse Cortsen og Kenneth Frederiksen. Jeg sidder tilbage med en stor glæde på spillernes vegne, der nu har sikret sig 14 kampe i foråret på rigtig højt niveau. Det er stærkt gået af et ungt hold i deres første sæson i jyllandsserien, og det giver tro og forhåbninger om mange gode kampe i fremtiden. Samtidig skal vi huske samt værdsatte det faktum, at alle spillere med undtagelse af én har spillet ungdomsfodbold i Løgstør. Vi spiller under andre konditioner end mange af vores konkurrenter i rækken, og det kan blive vores styrke! Det handler om at holde sammen på denne styrke, som har forankret sig i den omgang, som spillere i truppen har med hinanden. Det sociale aspekt er i højsædet udenfor banen og harmonien spillerne imellem synes at være overført til kulturen på banen, hvor man er villig til at gå langt for medspilleren ved siden af. Kan vi holde sammen på og bakke op om dette fundament, er der særdeles gode fremtidsperspektiver i vente. Opstilling: Mads Rasmussen, Mads Madsen, Morten Møller (80 min. Kristian Skriver), Christian Husum, Chris Severinsen, Simon Røge, Christian Pedersen, Joakim Glerup, Kenneth Cortsen (70 min. Nikolaj Nielsen), Niels Greth (65 min. Kenneth Frederiksen), Kristian Skriver (75 min. Lasse Cortsen).
|
|
Referant:
|
kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
01-11-2009 12:03:38
|
|
|
|
Referat:
|
Fjerritslev-LIF 0-3 (0-1) Der var dømt lokalkamp, mod rivalerne fra den anden side af fjorden. det var en flok tændte lif spillere der gik på banen mod et Fjerritslev hold der skulle vinde for at bevare troen på fortsat eksistens i serie 2. men bortset fra de første 10 min i hver halvleg virkede Fjerritslev ikke som et hold der havde hverken midlerne eller troen på sejr. Henrik Christensen i LIF målet reddede holdet de gange der var optræk til chancer til modstanderen. bla. i første min da Fjerritslevs Morten Sørensen var alene igennem, men en fornem fodparade hindrede en scoring. Løgstør fik langsomt fat og efter 15 min flugtede Morten Eskildsen bolden op i hjørnet til Lif føring, resten af halvlegen er rodet, men med Lif kontrol. Fra 2 halvlegs start pressede Fjerritslev på, men deres svaghed kom til udtryk, de spiller pænt fodbold men de formår ikke at score når chancen er der. efter 15 min styrer Brian Zimmer og Tom Cortsen total banens midte, og kontraerne væltede mod Fjerritslevs mål, 20 min før tid bryder Jesper Møller igennem venstre side og finder Morten Eskildsen der skyder mod mål, Toke Petersen opfanger returen og lukker kampen til 2-0 føring. 5 min senere er det samme model men med Thomas Husum som afsluteren, havde vi scoret 2-3 mål mere til slut havde det ikke været ufortjent. Man of the match Henrik Christensen.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
01-11-2009 07:16:55
|
|
|
|
Referat:
|
Jyllandsserie-holdet måtte på udebane i Skagen lide den tort at se Skagen udligne pauseføringen på 1-0 i det 92. minut. Det var en ærgerlig slutning på en kamp, som udviklede sig, som vi ønskede det. Vi kom foran 2 minutter før pausen ved Morten Moe, der scorede i det lange hjørne på en flot aflevering fra Kristian Skriver. Første halvleg var med Løgstør i teten, Vi tilspillede os de største muligheder, bl.a. havde Niels Greth en friløber allerede efter 5 minutter. Herudover var der flere forsøg fra distancen samt fra kanten af feltet. Skagen spillede sig derimod ikke til det store i første halvleg og var trods meget godt spil på banens midte ikke truende for vores bagrum. Dertil stod forsvaret for godt i kampen. Endvidere fik Skagen en 10 minutters udvisning efter en halv time for et frispark på Chris Severinsen, og det gav os meget frirum med bolden. Anden halvlegs start var et andet billede, hvor vi kom under pres, som det ofte har været tilfældet for os efter en pauseføring. Det skal vi selvfølgelig blive bedre til at "spille" og "løbe" os ud af - mentalt og arbejdsmæssigt. Vi har en tendens til i disse momenter af kampene at blive pressede i mental forstand (som skrevet i tidligere referater fra vores kampe). Vi red dog presset af og kom bedre med, og kampen blev mere åben med store muligheder til Skagen efter indlæg i feltet og store chancer til os i den anden ende, hvor vi desværre valgte de forkerte afslutninger. Yderligere blev Morten Moe "vel" snydt for et straffespark. Skagen fik derimod held i sprøjten i to minutters overtid, da de får et frispark i vores venstre side. De hiver alt med frem, inkl. målmanden og får desværre udlignet på nedfaldsbolden. Bedste mand på Løgstør-holdet var Joakim Glerup, der sled og slæbte på midtbanen og ikke mindst tog ansvar! Derudover stod vi godt i defensiven, godt anført af en stærkt spillende Christian Husum. Vi må op på hesten igen og kan dog trods pointtabet glæde os over, at vi holder stimen med kun 1 nederlag i de seneste 12 kampe. Yderligere var det vigtigt, at vi udover at holde afstanden til Skagen på 4 point nu også er bedre i det indbyrdes forhold. Vores stime vidner om en vis kontinuitet, så vi må ud og prøve at holde den ved at hive point mod topholdet Taars på hjemmebane på lørdag. Opstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Morten Møller, Christian Husum, Mads Madsen, Kristian Skriver, Kenneth Cortsen, Joakim Glerup, Anders Torp (70 min. Simon Røge), Niels Greth (65 min. Lasse Cortsen), Morten Moe. Ikke benyttet: Nikolaj Nielsen
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
24-10-2009 19:26:53
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør – Aggersund: 5 – 2 Søndag sluttede Martin Røhls tropper efterårssæsonen af med det opgør som vel bedst kan betegnes som Vesthimmerlands svar på ”Det gamle firma” nemlig mødet med Aggersund. De blåklædte helte kommer foran da et indlæg fra venstre side havner på panden af Kasper som flot header bolden på mål. En vedholdende Anders Helliedie påstår efterfølgende hårnakket at det er ham som på stregen får sparket bolden det sidste stykke ind i nettet, så op på tavlen med ham som første målscorer. Noget som der iflg. Danske Spil ikke var nogen som havde spillet på. Kort efter scoringen får Jens Greth tilkendt et noget tyndt straffespark, som vel reelt ikke skulle være dømt. Jens Greth viser derfor stor fair play da han vælger at sparke bolden i favnen på Michael Hjortshøj. Midtvejs i første halvleg bliver Aggersund reduceret til 9 mand i en periode da de modtager 2 gule kort. Løgstør får dog ikke helt udnyttet overtaget, og i stedet kan Zlatan (ikke ham fra Sverige) udligne da han slipper igennem i venstre side. I 2. halvleg er det så Mads Røge som får lidt for meget plads ud for feltet, og han viser flot overblik og sparketeknik da han udplacerer Målmand Sønder. En gang for mange år siden da Hjerte Konge endnu blot var ruder knægt og mobil telefonen knap nok var opfundet spillede en vis Rasmus Nygaard en farlig venstre kant på diverse ungdomshold. Af en eller anden grund var han denne søndag i Løgstør pludselig at finde på sin gamle plads og hvilket resultat. Aggersund havde hjørnespark i højre side men Løgstør får clearet og så går det stærkt. Sumi udnytter Nygaards hurtighed og sender en flot aflevering i dybden, Nygaard tager et enkelt træk og sparker fladt og hårdt bolden i det lange hjørne uden chance for målmanden. Kort efter var det igen Nygaard som med et fladt indlæg fra venstre side finder Martin Larsen som scorer til 3-2. Denne scoring knækker Aggersund og Martin Larsen kan score til 4-2 efter et sammenspil i feltet mellem Nygaard, Højbjerg og Sumi som ledte tankerne hen mod Barcelona. Martin Larsen spilles helt fri, og så var den kamp afgjort. Rasmus Nygaard lukker og slukker til 5-2 og så var der ellers dømt smørrebrød og kolde øl til Løgstør spillerne.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
18-10-2009 19:11:46
|
|
|
|
Referat:
|
Jyllandsserien fik en ultra-vigtig sejr på 2-0 i weekendens svære udekamp mod Hobro IK, der inden kampen var placeret 4 point under Løgstør i tabellen. Sejren blev grundlagt efter en disciplineret indsats fra alle spillere. Spillet var ikke på nogen måde flydende fra vores side, men i taktisk henseende opnåede vi set over 90 minutter vores mål; det var afgørende, at vi kunne holde deres spillende træner Peter Thomsen nede samt være påpasselige omkring standardsituationerne og så slå til på egne chancer. Meget simpelt og primitivt, og selvom det ligger et stykke fra min ønskede fodboldfilosofi, så har det givet os point ovenpå en hård start i jyllandsserien! Indimellem er vi nødt til at være taktisk fleksible, og den del har spillerne virkelig vist, at de magter, og det giver stolthed at se eksemplificeret i en ung trup. Efter at have overlevet et tungt pres fra Hobro i kampens start, hvor flot spil fra Mads Rasmussen i målet samt en heroisk blokering fra Mads Madsen i eget felt var afgørende parametre, slog vi til i modsatte ende på et strategisk tidspunkt midtvejs i første halvleg. Christian Pedersen fik bolden ført op i vores højre side, og hvor det så ud til, at han havde mistet bolden, fik han prikket den videre til Morten Moe, der meget flot vendte rundt i feltet og sparkede den i kassen. Det var et mål ud af ingenting, og stor kredit til Morten for at sætte endnu et konsekvent offensivt fodaftryk på vores opadgående resultatmæssige stime. Målet gav fornyet energi og vilje til vores hårdtarbejdende defensiv, der stadig var presset i første halvleg, hvilket ikke blev bedre af, at Hobro skubbede fysisk stærke og rutinerede Mads Justesen med mange divisionskampe på bagen frem i angrebet sammen med Peter Thomsen. Godt anført af en velspillende Nikolaj Nielsen holdt forsvaret dog stand, selvom vi blev yderligere presset p.g.a. en 10 minutters udvisning til Anders Torp mod slutningen af første halvleg. Den slags sker, når man som Anders vil vise den rette vej! Anden halvleg handlede om at få dæmmet op for Hobros defensive midtbane, som i første halvleg fik for stort spillerum, og i takt med at Hobro satsede hårdt på udligning, fik vi bedre rum i kontrafasen. Hobro fik annulleret et mål midtvejs i anden halvleg efter hjørnespark, og minutter efter slog vi til og lukkede kampen. Indskiftede Lasse Cortsen fik energisk ført bolden frem, afdriblede en modstander og spillede Kristian Skriver fri i dybden. Kristian afdriblede koldt målmanden og smed den i nettet, og herefter havde vi faktisk yderligere et par muligheder for at score. Hobro var dog hele tiden farlige på lange bolde frem, men forsvaret stod godt og havde sammen med Mads Rasmussen stor andel i sejren. Det var en hård kamp for vores vedkommende, men vi overlevede den med positivt fortegn. Vi var uden vores karantæneramte anfører Morten Møller, men der skal uddeles store plusser til Nikolaj Nielsen for en kompetent præstation og for at tage ansvar på en vital position mod et meget stærkt Hobro-angreb. Nikolaj var sammen med Mads Rasmussen bedste spillere på vores hold på en dag, hvor vores sammenhold og vindermentalitet frem for noget andet var vigtige ingredienser i den rette opskrift, dog tilsat lidt ekstra krydderi i form af individuelle færdigheder fra Morten Moe og Kristian Skriver, der slog til på de rette tidspunkter i kampen. Fodbold er på den måde et kynisk spil, og jeg kan godt forstå, hvis Hobro følte, at de ud fra chanceskabelse og spillemæssigt overtag havde fortjent mere. De har i hvert fald et godt hold, og vi er ovenud tilfredse med at have fået 6 point mod dem i år, for jeg forstår ærlig talt ikke, hvorfor de er placeret i den nedre region, men man bliver ikke altid belønnet for spillemæssigt og chancemæssigt overtag. Det ses ud fra mange af kampene i jyllandsserien, hvor spillet med bolden ikke altid er i centrum, som det var tilfældet i mange af kampene i serie 1 – dertil fylder fysikken for meget, og det har vi prøvet at indstille os på. Heldigvis var hele vores forsvar i hopla i kampen; Mads Madsen, Christian Husum og Chris Severinsen bakkede absolut op om præstationerne fra Nikolaj og Mads Rasmussen. Desuden er det positivt, at vi i den grad får vist vores kompetente bredde. Vi har i efteråret haft stor udskiftning på holdet undervejs p.g.a. afbud fra spillere, som ellers har gjort det godt for os, bl.a. Jesper Møller, KA, Kenneth Skriver, Kenneth Frederiksen, Nikolaj Nielsen (som i denne kamp kom tilbage), og det viser, at vi har den omstillingsparathed og ”tro” i truppen som helhed, der på den lange bane giver de rigtige resultater. Det afspejler spillernes indstilling, der tydeliggør, at ”attitude er en lille ting, som gør en stor forskel”, og i fodbold vinder man meget med den rigtige indstilling, og det viser spillerne i øjeblikket! Nu ser vi frem til opgøret i Skagen næste weekend, som bliver meget afgørende for den samlede vurdering af vores sæson. Vi havde det svært i anden halvleg af det første opgør mod Skagen, og det tegner på den konto til at blive en vanskelig kamp deroppe, men vi er fulde af fortrøstning og kan med point deroppe definitivt sikre os endnu en sæson i jyllandsserien, hvilket er vores primære mål. Opstilling: Mads Rasmussen, Mads Madsen, Chris Severinsen, Nikolaj Nielsen, Christian Husum, Kenneth Cortsen, Joakim Glerup, Kristian Skriver (75 min. Anders Torp), Christian Pedersen (30 min. Anders Torp (55 min. Christian Pedersen)), Niels Greth (72 min. Lasse Cortsen), Morten Moe (85 min. Simon Røge)
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
18-10-2009 12:32:46
|
|
|
|
Referat:
|
St. Restrup - LIF 0-7 (0-3) Efter en række kampe hvor marginalerne ikke var med os i afslutningerne, var kampen mod St. Restruo kampen hvor vi skulle have rettet op, og det fik vi i sandhed gjort. Efter en famlende start hvor Lif målmand Henrik Christensen måtte redde med det yderste af handskerne for holdet ikke kom bagud i en situation hvor Lif var i undertal, rejste holdet sig stille og roligt. Kenneth Frederiksen lavede i 1 halvleg hattrick. Fra 2. halvlegs start er det tydeligt St. restrup der kommer ud med fornyet tro, men gassen fiser ud efter 5 min, da Brian Zimmer fra kanten af feltet lopper bolden over målmanden, 2 min senere scorer Toke Petersen til 5-0. Thomas Husum sender bolden op i målhjørnet til 6-0, og Kenneth Frederiksen slutter selv festen med sit fjerde mål. med 3 runder igen mangler vi nu blot 1 point for at realisere målsætningen om at blive i serie 2.
|
|
Referant:
|
ak
|
|
Skrevet:
|
18-10-2009 08:05:34
|
|
|
|
Referat:
|
Onsdag aften var der ikke kun lagt op til en spændende kamp i parken men derimod også på Løgstør stadion. Hvor Vi havde en afbrudt kamp til gode mod Nørholm. Den oprindelige kamp blev afbrudt af vind forrige lørdag. (Aldrig har det blæst så meget i Løgstør før) Men nu tilbage til gårddagens kampe. Hvor Danmark kunne gå på banen velvidende at lige meget hvad resultatet blev, skulle de stadig til Afrika, Skulle vi stadig bruge en sejr i en af vores sidste to kampe for at blive i serie 4 efter nytåret. Så denne kamp skulle vindes, da vi har Aggersund i den sidste kamp og fik vi ikke alle 3 point i går, ville det have været en rigtig svær kamp. Så vi gik ud til kampen oplagte på at vi skulle frem og stresse Nørholm og så vidt muligt komme til at styre spillets gang. Hvilket også gik godt i de første 25-30 min, hvor vi kom frem til et par gode muligheder, og generelt holdt Nørholm fra de store chancer. Men efter en lille halv times spil begyndte vi at blive trætte og fik ikke altid valgt de rette løsninger. Dette resulterede i at Nørholm kom frem til et par store chancer. Men pga. af en velspillende Jesper Larsen i målet holdt vi 0-0 ved pausen. Efter pausen kom vi igen godt fra start, og fik kørt bolden godt rundt langs jorden. Hvilket resulterede i at vi fik et frispark lige uden for deres felt. Og det skulle selvfølgelig tages af holdets mest rutinerede spiller (Bremsen) han lagde stille og roligt bolden over i det lange hjørne og 1-0 til os. Bare få minutter efter var det Skrivers tur til at komme på tavlen da han et par meter uden for feltet sparkede bolden op i det lange hjørne til 2-0. Denne stilling holdt til 15 min før tid da Nørholm fik udlignet til 2-1 på et langskud. Hvilket resulterede i at de begyndte at presse på for en udligning. Dette gav os mulighed for lave hurtigt omstillingsspil og derved kom vi frem til et par gode kontraangreb. Hvilket også gav udslag i at vi kom foran 3-1 ved Jens G. Så nu skulle der bare lukkes af over hele linjen. Det gik også meget godt, selvom vi et par gange var lige ved at selv lukke dem ind i kampen igen. Men med 5 min igen fik de et hjørne, som de desværre scorede på til resultatet 3-2. Men det var heldigvis også kampens sidste mål. Så efter en hård kamp hvor vi fik lov til at gå til stålet, hev vi en fortjent og vigtig 3-2 sejr hjem. Hvilket betyder at vi ikke kan rykke ned, lige meget hvordan kampen mod Aggersund ender. Det skal siges at det gode resultat kom i hus efter en god indsats hele banen rundt, hvor de ældre rutinerede spillere viste vejen frem. Kampens spiller blev Skriver med 5 stemmer. Der var også stemmer til Nygaard 3 Jesper L. 3 Jens G. 2
|
|
Referant:
|
Røhl
|
|
Skrevet:
|
15-10-2009 22:13:46
|
|
|
|
Referat:
|
LIF-Nibe. 1-2 (0-0) 0-1 Mick 0-2 Allan Nielsen 1-2 Brian Zimmer Et rigtig lokalopgør, med mange aspekter men trods en spilvægtning der mindede om 70-30 i Løgstør favør var det Nibe der trak det længste strå via 2 kontra mål. 1 halvleg var klar løgstør dominans, men en velspillende Nibe keeper hindrede flere gange bolden i at gå i mål. I pausen var recepten at fortsætte spillet, men ikke blotte os for evt Nibe kontraer, og det var præcis det der sket efter 15 min, 2 mod 5 formår i undertal, at bryde igennem vort forsvar og score til 0-1. Vort spil fortsatte dog, med flere gennemspillede angreb hvor vi bringer os alene med Nibe keeperen men enten står han hvor han skal, eller også rammer vi slet ikke mål, og så er det svært at vinde fodbold kampe. det bliver 0-2 med 15 min tilbage kommer næste Nibe scoring ved et ufarligt indlæg, griber Henrik Christensen bolden og mens han ligger ned bliver bolden sparket ud af hænderne på ham og i mål, men dommerens fløjte forblev tavs og målet anderkendt, kort efter får vi et gult kort og kampen syntes lukket, men trods undertal kommer vi stadig til chancer og 3 min før tid bliver Brian Zimmer rykket ned i feltet, straffesparket scorer han selv på. Bedtse Løgstør spiller blev Nikolai Nielsen.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
11-10-2009 07:56:07
|
|
|
|
Referat:
|
Uafgjort 1-1 blev resultatet af den vigtige hjemmekamp mod Frederikshavn FI. Resultatet var meget fair efter en kamp, hvor Frederikshavn var dominerende i starten, mens vi langsomt fik kæmpet os tilbage. Vi var bagud ved pausen, men kom flot tilbage i anden halvleg, hvor Niels Greth fik udlignet efter en god bold fremad banen fra Chris Severinsen. Niels var vågen og udnyttede rummet bag Frederikshavns centrale forsvar og fik bolden lobbet over en fremadstormende målmand. Frederikshavn var farligst efter indlæg fra kanterne, hvilket bl.a. gav dem en hovedstødschance i anden halvleg, der ramte overliggeren. Vores chancer kom efter spil ved jorden, og den største chance tilfaldt Morten Moe i anden halvleg, men afslutningen på en friløber endte lige på målmanden. Samlet set er jeg godt tilfreds med resultatet. Frederikshavn er en stærk modstander med en særdeles kompetent offensiv præget af to rutinerede og gode angribere med erfaring fra højere niveau og den unge Mike Kaljo på kanten - sidstnævnte med såvel kreative evner som stor målfarlighed. Derudover har de en stærk styrmand i Jacob Hørbye i forsvaret, som har været i søgelyset hos højere rangerende klubber. Vi var i denne weekend bagud ved pausen, og mens vi i sidste weekend måtte nøjes med 1 point i Aars trods føring på 2-0 med 15 minutter igen, så formåede vi i denne kamp at komme stærkt tilbage i anden halvleg. Det vidner om god moral og et godt kollektiv, der ikke er bange for at smøge ærmerne op på en dag, hvor flere af vores spillere inkl. undertegnede ikke ramte et optimalt spillemæssigt niveau. Vores spillemæssige højder var hos min. halvdelen af holdet langt bedre sidste weekend, hvorfor det var rigtig positivt, at vi formår at fighte os til point på en dag, hvor vi ikke altid rammer hinanden. Det er en stor styrke, og det er altid svært for vores modstandere at spille mod godt kæmpende og løbende Løgstør-hold! Bedste spiller på Løgstør-holdet var uden tvivl Kristian Skriver, der formår at forene spilleglæde, god teknik, overblik og et godt drive med bolden til hele tiden at udgøre en trussel for modstandernes forsvar. At han samtidig arbejder godt for holdet, giver hans spil en ekstra dimension, og hans indsats i dag må absolut anses som en stor medvirkende årsag til, at vi kommer ud af kampen med et fornuftigt resultat. Niels Greth viste igen sin farlighed, og den slags er altid vigtigt for en angriber, og så glæder det mig, at begge vores angribere arbejdede solidt defensivt. Christian Husum gjorde det også godt i forsvaret. Næste weekend står den på en vigtig kamp i Hobro - en kamp som bliver meget afgørende for vores skæbne i rækken. Det ser vi meget frem til, og målet er at fortsætte vores gode stime, hvor vi nu kun har forladt banen som tabere 1 gang i de sidste 7 kampe. Gutterne fortjener virkelig ros for den spillemæssige og mentale fremgang. Det kræver ekstra energi og fokus at formå at vende en start med 0 point efter de første 3 kampe til 14 point i de sidste 7 kampe:-) Opstilling: Mads Rasmussen, Mads Madsen, Chris Severinsen, Christian Husum, Morten Møller, Joakim Glerup, Kenneth Cortsen, Christian Pedersen, Kristian Skriver, Niels Greth (70 min. Kenneth Frederiksen), Morten Moe - ikke benyttet: Anders Torp og Simon Røge
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
10-10-2009 23:02:09
|
|
|
|
Referat:
|
Aars – LIF. 2 – 0 Torsdag aften spillede U15 drengene den sidste kamp i efteråret da de på udebane mødte Aars. Efter ganske få minutter er vi tæt på at få en drømmestart da Andreas Sloth slipper igennem i venstre side, og får afsluttet hårdt presset af en modstander. Desværre napper Aars keeperen afslutningen. Vi får i det hele taget en rigtig god start og kommer til flere afslutninger fra kanten af feltet ved Kasper Skak. En af disse afslutninger går endda via en målmandsparade på den ene stolpe. Første halvleg bølger frem og tilbage med godt spil og flere afslutninger fra begge hold. Men 2 sikre målmænd sørgede for at det var 0 – 0 ved pausen. I 2. halvleg mister vi måske lige 10 % i tempoet men er fortsat med i kampen og har også flere afslutninger som dog ikke volder Aars målmanden de store problemer. Efter 20 min spil kommer Aars foran da en løs bold i feltet havner for fødderne af en rødklædt spiller som resolut sparker bolden i nettet. Blot 3 min. senere er der igen scoring da en Aars spiller, lidt for let løber forbi 3 Løgstør spillere og prikker bolden forbi Peter Sadolin i målet. Kampen ender med et nederlag på 2-0 men spillerne skal roses for en fremragende kamp. Det er i kampe som denne, hvor man er 100% matchet af modstanderne, at man virkelig kan se spillerne/holdets niveau og vigtigst se om der er en positiv fremgang at spore. Og her dagen derpå er det en meget tilfreds træner som ser tilbage på kampen og spillernes indsats. Vi vidste på forhånd at skulle vi have en chance for at slå Aars skulle samtlige spillere levere varen. I vores første møde mod Aars havde vi en del spillere som ikke kom ind i kampen, og som blev noget kyste at Aars spillernes fysisk. I aftes kunne trænerens kristiske briller ikke finde en eneste spiller som ikke leverede hvad man kunne forvente. Over hele linien var der stor fight og tro på at vi kunne vinde. Det som var mest glædeligt var at vi igennem kampen var tro mod vores spilkoncept (som det så smukt hedder). Spillerne havde både mod og vigtigst evnerne til at spille bolden langs jorden og vi viste i specielt 1. halvleg utroligt flot kombinationsspil. Et er at man i en kamp mod et Arden hold (sidste uges kamp) er i stand til at holde bolden kørende i små trekanter i en time, noget andet er når modstanderne er på min. samme niveau som en selv. Men spillerne viste virkelig at de har noget at byde på. Det lyder måske lidt hult at man kan være tilfreds efter at have tabt 2 – 0, men der var så mange positive ting i kampen som bekræfter undertegende i at vi er på rette vej og at det vi løber og træner uge efter uge er det rigtige. Holdet slutter efteråret på en 2. plads og følger Aars op. Opstilling(4-4-2): Peter S.-Mathias L.-Frederik S.-Nicolai F.-Viktor B.-Andreas S.-Kristoffer L. (c)-Mathias B.-Martin H.-Kasper S.-Kenneth B. På bænken: Niclas R.-Thomas H.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
09-10-2009 14:04:54
|
|
|
|
Referat:
|
I lørdags var i Vadum til efterårets sidste udebanestævne. Det forløb ikke helt som planlagt, da værterne ikke vidste,der var stævne?. Pyt Brian med andre lavede et stævne for de fremmødte hold. Løgstør gjorde rent bord igen igen. Chritian Sørensen lynede med venstre benet mange gange og blev ugens small star. Godt gået, spillere som trænere og dommer(Poul Østergaard)i det kolde vejr.
|
|
Referant:
|
Lene Andersen
|
|
Skrevet:
|
06-10-2009 21:28:34
|
|
|
|
Referat:
|
En drømmestart med en scoring efter 3 minutter af Niels Greth, der resolut udnyttede en kommunikationsbrist i Aars-forsvaret, blev forvandlet til skuffelse, da vi i de sidste 15 minutter fik ændret en 2-0 føring til slutresultatet 2-2. Inden kampen havde 2-2 været til at leve med i en svær kamp på udebane mod Aars, skønt vi selvfølgelig altid går efter at vinde vores fodboldkampe. Kampens udvikling taget i betragtning er det imidlertid meget skuffende kun at stå tilbage med 1 point efter weekendens kamp. I første halvleg spiller vi Aars tilbage på banen, og vi har teten såvel spillemæssigt som chancemæssigt. Det giver en fortjent føring på 2-0 ved pausen på scoringer af Niels Greth og Morten Moe - i øvrigt glædeligt at vores angribere virkelig er kommet i gang scoringsmæssigt. Aars havde en mulighed i første halvleg, hvor det kan diskuteres, om de ikke burde have et straffespark i slutningen af første halvleg - min optik siger ja! Anden halvleg blev en anden affære. Aars fik medvind og var mest på bolden, men alligevel var vi i rimelig kontrol udover enkelte tilbud til dem omkring hjørnespark. Trods det faktum at vi blev presset tilbage på banen, var vi stadig førende i antallet af åbne chancer med store tilbud til Christian Pedersen og Niels Greth, som vi bør lukke kampen på. Det skete ikke, og så lurer risikoen jo altid i den anden ende. Aars fik momentum og fornyet energi med 15 minutter igen, da de på et skud udenfor feltet fik reduceret efter, at Henrik Christensen i målet først havde haft hænderne på, men desværre for os gik riposten direkte i mål. Det satte os yderligere under pres, og Aars fik udlignet med 5 minutter igen, da Ulrik Wonder Jensen tog et godt løb ind i vores felt og mellem venner og fjender fik raget bolden i mål - en kold klud i ansigtet da vi netop havde snakket om påpasselighed i feltet omkring Ulrik, men cadeau til ham for vilje og for at tage et godt løb. Ud fra at vi fører 2-0 så sent i kampen bør vi køre den hjem. Desværre har vi stadig flere spillere, som bliver "bange" for at holde ved bolden og måske for at "vinde", hvilket gør en afgørende forskel. Vi går over til for meget planløst sparkeri, og det er vi ikke gode til! Aars kom ikke med noget, som vi ikke var forberedt på. Målt på det bør jeg tage nederlaget på min kappe - der var ting, som jeg i anden halvleg kunne have gjort anderledes, men vores kontrol langt hen i kampen gjorde, at de store ændringer udeblev! Med vores spillemæssige evner in mente synes vi at være vores egen værste modstander i mentalt regi, og det skal vi selvfølgelig arbejde videre med. Pointtabet er ud fra alt det positive, som kan tages med fra kampen ikke katastrofalt. Vi viser igen, at vi har forbedret os siden den første kamp mod Aars. Der er mange positive aspekter at tage med, og det skal vi bruge i de resterende kampe til at holde vores udmærkede stime, hvor vi offensivt producerer mange chancer og ikke taber fodboldkampe. Vi kan se, at vi udviklingsmæssigt som hold og individuelt har en opadgående kurve, og det er en vigtig ingrediens i en ung trup. Vores angribere Niels Greth og Morten Moe skal roses for især en god første halvleg, mens Morten Møller gjorde det godt defensivt. Herudover vil jeg rose en ung spiller som Kristian Skriver, som ikke er bange for at få bolden og holde ved den - det gør en forskel i anden halvleg, og ligeledes er det vigtigt med en konstruktiv omgang med bolden, som Kristian er garant for. Fortsæt endelig denne udvikling:-) Opstilling: Henrik Christensen, Mads Madsen, Christian Husum, Morten Møller, Chris Severinsen, Kenneth Cortsen, Joakim Glerup, Christian Pedersen (75 min. Anders Torp), Kristian Skriver, Niels Greth, Morten Moe (80 min. Lasse Cortsen)
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
04-10-2009 10:32:54
|
|
|
|
Referat:
|
Svenstrup-LIF 4-2 (0-1) 0-1 Simon Røge 1-1 ukendt 2-1 ukendt 3-1 ukendt 4-1 ukendt 4-2 Tom Cortsen Meget skuffende resultat for Løgstør holdet mod nedrykkerne fra Svenstrup. Efter at have kontrolleret kampen i 1. halvleg og med føringsmål til følge. De første 20 min af 2. halvleg gik holdet unødigt målrettet efter at afgøre kampen, det blev fatalt. da Svenstrup på 15 min scorede 4 mål i situationer hvor vi ikke holder fast i bolden og hvor forsvaret ikke får afvist simple situationer som opstår i alle fodbold kampe. Svenstrup udnyttede de chancer de fik, og trak sig fortjent tilbage som vindere. Tom Cortsen får 7 min før tid reduceret, men der er kampen afgjort. Bedste Løgstør spiller var Simon Røge.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
04-10-2009 10:15:19
|
|
|
|
Referat:
|
Nørager / Rørbæk – LIF: 2 – 4 Kampen mod Nørager / Rørbæk blev præcis så vanskelig som forudset. Hjemmeholdet var teknisk gode og de spillede sikkert bolde rundt langs jorden. Samtidig havde de et par profiler som var istand til at tage sagen i egen hånd og sætte et par mand af. Vi kommer egentlig godt fra start og får tilspillet os et par chancer inden for de første 10 min. uden dog at få bolden i mål. Midtvejs i halvlegen får vi fejlagtigt dømt en offside imod os, da Andreas Sloth ellers spilles helt fri i venstre side. Efter 28 min. er det Mathias Bengtson som spilles fri i feltet og han udplacerer hjemmeholdets målmand til 1-0. Blot to min. senere er det indskiftede Mathias Larsen som i venstre side spiller en lang aflevering ned af linien til Kasper Skak som med imponerende speed sætter alt og alle. Nørager / Rørbæks sweeper forsøger at nå ud til bolden, men Kasper Skak kommer først, og rykker med sin første berøring flot og skarpt ind foran sweeperen. Så var der kun målmanden tilbage og her svigtede Kasper ikke og vi fører 2-0 ved pausen. I begyndelsen af 2. halvleg har vi flere gode muligheder for at lukke kampen. Kenneth Buchholdt slipper igennem i venstre side, hvor han ved baglinien får slået et flot indlæg i i hoved på Niclas Rasmussen som flot header til bolden. Desvære går den lige forbi Nørager / Rørbæks mål. Hjemmeholdet får reduceret efter et lille kvarter, da de i bedste John Faxe stil tordner bolden op under overliggeren. Heldigvis kommer vi foran 3-1 kort efter, da Kaser Skak i højre side afdribler en mand og fra en spids vinkel sparker bolden i mål. Vi har yderligere et par chancer til Kenneth Buchholdt og Kasper Skak, men ind vil bolden ikke og da hjemmeholdet kort før tid får reduceret til 2-3 bliver det pludseligt meget spændende. De presser os tilbage og de har flere optræk til at bryde igennem vores forsvar. Men Løgstør spillerne kæmper flot og i de absolut sidste sekunder får vi scoret, da Mathias Larsen på en kontra slipper igennem i venstre side og sikkert scorer til slutresultatet 4-2. Mens vi glæder os over resultatet må vi også konstatere at vores boldomgang i perioder ikke var helt hurtig nok, og lidt for mange udskiftninger og omrokeringer (trænerens skyld) gør nok også at vi ikke helt kommer ind i en ordentlig rytme. Men det er dejligt at se at spillerne arbejder ud fra de aftaler som vi har. Vi bliver bedre og bedre til at gøre brug af Kenneth Buchholdt styrke som spilstation oppe foran, og vores kanter var også dejligt udfordrende, selv om det ikke lykkedes hver gang. Vores bedste var Kasper Skak (ikke kun pga. hans 2 mål) men lige så meget for hans fight, og fordi han gik rigtigt godt med i spillet. Men summa summarum..... En udemærket indstilling fra spillerne, et godt resultat og et ok spil uden på noget tidspunkt at være prangende. Næste kamp er hjemme tirsdag d. 29/9 kl. 18.00 Opstilling: (4-4-2) Peter S.-Thomas H.-Kristoffer L.(c)-Frederik S.-Nicolaj F.-Andreas S.-Martin H.-Mathias B.-Viktor B.-Kasper S.-Kenneth B. På bænken: Mathias L.-Niclas R.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
28-09-2009 08:00:46
|
|
|
|
Referat:
|
Thorup/Fjerritslev - Løgstør 0-2 ( 0-1 ) Sidste kamp i sæsonen, vi skulle bare undgå at få kort som var det eneste der kunne fratage os samlet sejr i Jammerbugtturneringen. Det kunne vi og så spillede vi os til en sikker sejr på 2-0, mål i første halvleg Ole Strange, og i anden Gert.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
28-09-2009 07:43:55
|
|
|
|
Referat:
|
Lørdag eftermiddag fik vi en vigtig sejr på 2-0 over Kvik efter et tæt og intenst lokalopgør. Christian Pedersen blev dobbelt målscorer - begge gange efter godt oplæg fra Morten Moe. Kampen var præget af vind på langs af banen. Vi havde medvind i første halvleg, og det kunne ses på spilovervægt og antallet af skabte chancer med en overvægt i vores favør. Det gav målet til 1-0 midtvejs i første halvleg, da Morten Moe kørte rundt med et par Kvik-spillere udenfor feltet og med godt overblik spillede Christian Pedersen fri i feltet med sikker scoring til følge. Christian havde yderligere en mulighed lidt senere, men fik ikke omsat pladsen i feltet optimalt. Det var heller ikke tilfældet, da Kenneth Cortsen fik muligheden efter en god aflevering fra Kristian Skriver. Kvik udnyttede medvinden i anden halvleg til at sætte sig på begivenhederne og tage spilovertaget. Det gav en bølge af indlæg og hjørnespark omkring vores mål uden, at de dog for alvor tilspillede sig de store chancer. Den største chance tilfaldt Kvik, da et indlæg ramte Christian Husum og var tæt på at snyde Henrik Christensen i målet. I stedet slog vi til i den anden ende to minutter før tid, da Morten Moe meget effektivt rundede sin direkte modstander og kørte mod mål, hvor Christian Pedersen var fulgt med for at betjene Mortens uselviske tværaflevering på bedste vis med en rolig inderside. Herefter var kampen lukket og Morten Moe havde en muligheden i overtiden, men hans forsøg ramte stolpen. Kampen var ikke nogen skønhedsforestilling, men vi fik tre vigtige point og stod fornuftigt defensiv. Vi holdt Kvik fra åbne chancer og fik lukket bagrummet godt af, ligesom vi formåede at slå til i omstillingsspillet og score på vores chancer. Forsvaret skal roses for igen at spille til nul, selvom især Christian Pedersen og Morten Moe fortjener den største ros for at gøre en altafgørende individuel forskel på et ellers godt fightende kollektiv. Begge spillere viste stor spillelyst, og så er de svære at have med at gøre for ethvert forsvar. Kan de holde niveauet og fortsætte deres individuelle udvikling, vil de få scoret eller skabt en masse mål i de resterende kampe. Derudover spillede Kristian Skriver en solid kamp på kanten, og han ligner også en ung spiller, der for alvor er ved at slå igennem i jyllandsserien. Det glæder mig som træner at se disse spillere præstere på sådan et niveau. Det er yderst positivt, at vi viser, at vi "selv" kan udvikle spillere, som er bæredygtige i jyllandsserien. Alt i alt er det en sand fornøjelse at se alle spillerne arbejde hårdt til træning og kampe, og det gør en forskel i forhold til at blive bedre, ligesom det måske vidner om, at de trives godt i truppen og i det sociale miljø, som vi i fællesskab bidrager til. Næste weekend gælder det endnu et lokalopgør. Denne gang mod Aars FC, der for alvor ser ud til at have fået vind i sejlene, så det bliver en svær opgave. Opstilling: Henrik Christensen, Mads Madsen, Morten Møller, Christian Husum, Chris Severinsen, Joakim Glerup, Kenneth Cortsen, Christian Pedersen, Kristian Skriver, Niels Greth (45 min. Brian Zimmer), Morten Moe. Ikke benyttet: Nikolaj Nielsen og Lasse Cortsen
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
27-09-2009 22:08:14
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør -Gundersted 1-2 (0-1) 0-1 ukendt 0-2 ukendt 1-2 Toke Petersen Traditionen tro når Løgstør og Gundersted mødes, var det et lokal opgør med intensitet, nerve og højt tempo. Gundersted startede med medvinden og holdt et godt pres på Løgstør de første 20 min. men så vendte spillet og Løgstør fik spillet til at fungere, først brænder Jens Dalgård i fri position efter at have rundet målmanden, så rammer først Lasse Cortsen og derefter Kenneth Frederiksen overliggeren, men marginalerne var med Gundersted. Løgstørs Tom Cortsen får et gult kort og Gundersted kommer igen frem på banen. 5 min før pausen får de scoret på et flot langskud. Efter pausen står der Løgstør på alt, den stærke medvind trykker Gundersted helt tilbage, men trods masser af chancer, formår vi ikke at prikke bolden det sidste stykke over stregen. med 5 min igen satser vi hele butikken, det giver Gundersted et par kontra angreb og på det sidste af dem scorer de et godt mål og lukker reelt kampen til 0-2. minutet efter kommer Løgstør scoringen da Kenneth Frederiksen finder Toke Petersen. vi holder presset derefter og med lidt mere held havde vi fået udligningen, da først Thomas Husum og derefter Henrik Roesen får muligheden, men et klogt spillende Gundersted hold fik alle 3 point med sig hjem, og når vi ikke kan score på de store chancer i kampen som vi får, så kan der ikke indvendes noget imod sejren til gæsterne. bedste Løgstør spiller blev Kenneth Frederiksen.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
27-09-2009 07:40:01
|
|
|
|
Referat:
|
Weekenden bød på en sejr på 2-0 over Dronningborg. På forhånd var lørdagens udekamp mod Dronningborg en nøglekamp for vores vedkommende, idet kampen markerede skæringspunktet mellem første og anden halvdel af denne intense efterårssæson. Samtidig skulle vi op imod et hold, som i de seneste kampe havde hentet fuldt udbytte mod såvel Aars på udebane som mod topholdet fra Taars. Spillemæssigt har vores egen form dog været opadgående i de seneste uger, og vi ligner p.t. et kollektiv, der har fået et selvtillidsboost ved at have bevist, at vi også kan spille godt og chanceskabende fodbold i jyllandsserien og samtidig hive 3 point hjem til det samlede regnskab. Kampen i lørdags blev spillet i gode rammer - perfekt bane og masser af sol. Om det var solens stråler eller spillernes ærgerrighed i forhold til at vise flaget i jyllandsserien skal være usagt, men en ting er sikkert; vi var klar fra start og formåede over 90 minutter at sætte os tungt på begivenhederne mod Dronningborg. Allerede fra kampens start var vi fokuserede på at skabe chancer mod Dronningborg. Bolden blev i størstedelen af kampen holdt på jorden, og fordelingen af boldene skete med såvel god dybde som bredde, hvilket fik modstanderne til at løbe mange "hårde" meter. Oftest fik vi spillet godt over kanterne, hvorfor de fleste optræk til chancer kom efter indspil eller indlæg fra kanterne. Midtvejs i første halvleg fik vi fortjeneste for vores offensive anstrengelser, da Morten Moe, som minutter tidligere havde været på spil med højrebenet, fik kæmpet sig igennem i feltet og scoret med det stærke venstreben - et sandt energimål og en meget afgørende scoring i relation til kampens forløb. Moralsk var det et vigtigt signal at sende til holdkammeraterne, at kampens i særklasse bedste tekniske element, også var villig til at spille med musklerne og dermed vise sig fra sin effektive side - det er den slags, som angribere bedømmes på. Udover en stor hovedstødschance blev Dronningborg holdt fra fadet i første halvleg. Niels Greth blev ofret til fordel for Brian Zimmer efter 35 minutter, og Kenneth Skriver måtte efter en god første halvleg skadet udgå i pausen. Han blev erstattet af Christian Husum, der hurtigt faldt ind i rytmen på holdet, ligesom Brian Zimmer kom ind og afgjorde kampen til vores fordel med en flot scoring til 2-0 midt i anden halvleg efter bandespil med Kristian Skriver. Joakim Glerup viste stor energi centralt på midtbanen og kunne have slukket inden Zimmers scoring, men desværre ramte han overliggeren efter en ripost fra et hjørnespark. Vi havde i denne fase masser af boldbesiddelse og optræk til mange chancer samt flere afslutninger. De indskiftede spilleres indsats vidner om vores store bredde, og det giver os mange strenge at spille på. Stor ros til hele holdet for at turde spille vores spil. Vi lever op til filosofien om at spille fodbold, selvom vi er oprykkere i jyllandsserien, og den slags er udviklende for den enkelte spiller. Dette blev endda gjort på en måde, der ikke satte vores taktiske disciplin på spil, hvilket er en styrke, der vil give os flere point i jyllandsserien. Vi skal nu forsøge at udnytte medvinden i næste weekends hjemmekamp mod Kvik. Man of the match blev Morten Moe, der forstod at forene arbejdsindsats og individuelle kvaliteter; stor ros til Morten for at forvalte sine ressourcer på en effektiv måde. Også ros til Brian Zimmer for et solidt lederskab på banen og en afgørende scoring, der reelt lukkede kampen i vores favør. Opstilling: Henrik Christensen, Mads Madsen, Chris Severinsen, Joakim Glerup, Morten Møller, Kenneth Cortsen (85 min. Morten Moe), Kenneth Skriver (45 min. Christian Husum), Kristian Skriver (82. min. Niels Greth), Christian Pedersen, Niels Greth (35 min. Brian Zimmer), Morten Moe (75 min. Lasse Chortsen)
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
20-09-2009 23:49:32
|
|
|
|
Referat:
|
Aalborg Chang - LIF 3-1 (1-0) Moralsk en meget stor kamp af holdet, med 8 afbud til dagens kamp var det en kamp vi skulle så skånsomt igennem så muligt. 2 debutanter fra serie 4 samt comeback til Karsten "Sumi" Pedersen skulle samle trådene. De første 10 min er Løgstør dominerende, og får presset Chang tilbage på banen, men uden den håbede chok effekt iform af mål. Chang bliver herefter styrende, og vi lever på kontra, efter 20 min er Toke Petersen alene med Chang`s målmand som kommer godt ud og redder Chang. 2 min før pausen kommer Chang foran på et flot indlæg der bliver headet lige så flot ind uden chancer for Mads Rasmussen i målet. Efter Pausen kommer vi med fornyet håb. og Anders Højbjerg er cm fra at udligne på et indlæg fra Simon Røge. Efter 55 min kommer chang på 2-0 på et langskud fra højre side, og kampen syntes lukket. men vi prøver stadig at ligge pres på Chang. Det udmønter sig i et indlæg som en Chang spiller header til bagerste stolpe hvor Karsten "Sumi" Pedersen scorer, men linie vogteren dømmer lidt uforklarligt offside, Chang kører kontra og scorer til 3-0 . til sidst vinker linie dommeren et straffe til os som Jens Dalgård scorer på. Alt ialt et fuldt fortjent resultat. men hvor de afgørende marginaler var med Chang, som scorer 3 flotte mål. Man of the match for Løgstør blev Toke Petersen.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
20-09-2009 13:34:58
|
|
|
|
Referat:
|
En tilføjelse til kampen den 12-09-09 i Løgstør mod Gistrup blev Ugens Small Star: Frederik Bang som spillede en god kamp
|
|
Referant:
|
T.Pedersen
|
|
Skrevet:
|
20-09-2009 12:09:07
|
|
|
|
Referat:
|
Skovsgaard - Løgstør 3-2 (3-2) Foran 2 gange i første halvleg, burde vi føre ved halvleg, men et godt spillende og kæmpende Skovsgaard hold vil også spille med. Ole strange var manden for begge vores kasser, vi andre var ikke skarpe nok. I anden pressede vi på, men selv de største muligheder blev misbrugt, ja de blev nærmest til tilbagelægninger. Skovsgaard kunne derfor tage en ikke helt ufortjent sejr.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
18-09-2009 08:04:42
|
|
|
|
Referat:
|
Arden – LIF: 0 – 5 Vi spillede en rigtig flot 1. halvleg. Vi starter utroligt godt, og får fra første fløjt lagt et stort pres på Arden. De første 15 min. er nok det bedste vi endnu har spillet. Hastigheden i vores boldomgang var høj og fejlprocent lav. Vi fik flyttet bolden hurtigt fra side til side og lykkedes med at sætte vores kanter i scene. Vi spillede bolden direkte fra forsvar op på vores stærke angriber Kenneth Buchholdt som enten lagde bolden af til vores centrale midtbanefolk eller spillede den bredt til vores kanter. Det var virkelig en fornøjelse at se det spil som drengene leverede i kampens indledning. Med til historien hører dog også at det ikke ligefrem var et Arden hold med mange kommende landsholdsspillere på holdet, og vi var totalt dominerende igennem hele kampen. Det er meget få gange at Arden overhoved får bolden spillet over midterlinien. Det store overtag udmøntede sig også i flere store chancer og vi kommer foran efter 12 min. da et indlæg fra højre side havner bagerst i feltet hvor Mathias Larsen flot halvflugter bolden i mål. Mathias havde tirsdag fået de målfarlige støvler på for små 5 min. senere er han på spil igen. Denne gang med et fladt spark, som går ind i det lange hjørne. I anden halvleg fortsætter det massive overtag i spil og chancer og Kristoffer Lynge scorer på hovedstød efter et hjørnespark fra Kasper Skak, og Kenneth Buchholdt scorede 2 gange så vi ender med at tage fra Arden med en 5-0 sejr. Desværre lykkedes det ikke helt at holde det imponerende niveau fra kampens start igennem hele kampen. Som et resultat af at vi ikke på nogen måde presses af Arden spillerne falder tempoet betydeligt i 2. halvleg. Vi kører godt nok stadig bolden rundt langs jorden, men tempoet i boldomgangen er ikke højt nok, og da Arden så samtidig står med 10 mand i eller lige omkring feltet bliver det meget kompakt når vi prøver at spille os igennem centralt. Næste kamp er lørdag d. 26/9 hvor vi med en sejr kan ”sikre” os at blive blandt de to oprykkere i puljen. Opstilling: (4-4-2) Peter S.-Thomas H.-Kristoffer L.(c)-Frederik S.-Nicolai F.-Mathias L.-Martin H.-Mathias B.-Viktor B.-Kasper S.-Kenneth B. På bænken: Niclas R.-Andreas S.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
17-09-2009 15:36:34
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør IF-LKB Gistrup 5-1 Dato:14-09-09 Spillested:Løgstør Stadion Målscore: 1-0 Rasmus Strange 2-0 Frederik Bang 3-0 Rasmus Strange 4-0 Jakob Dreiøe 5-0 Tobias Østergaard Aftens Kamp mod Gistrup blev en sand mål fest for Løgstør, alt syntes at lykkes for drengene. Første halvleg forløb om man så at sige til Løgstør fordel da det lykkes Rasmus S. at sende bolden i netmaskerne hele 2 gange hvoraf den ene gang var en efter en fortræffelig fri spilning til Rasmus S. som i sand Ronaldo stil vippede bolden forbi målmanden med hælen. Efter halvlegen havde Løgstør fået så meget overtag af kampen at de yderligere kvitterede med to kasser mere. I slutningen af kampen lykkes det dog Gistrup af få reduceret til 5-1 som blev slut resultatet. En fin kamp som Løgstør sad på fra start til slut. Flot spillet drenge...
|
|
Referant:
|
T.Pedersen
|
|
Skrevet:
|
17-09-2009 06:12:46
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør IF-Aabybro IF(2) 3-0 Dato: 12-09-09 Spillested:Sulsted Stadion Målscore: 1-0 Rasmus Strange 2-0 Christian Sørensen 3-0 Andreas Bach Løgstør spillede en flot kamp med en god fordeling af spillet så modstanderen ikke fik en chance og derfor løb med sejren. Løgstør IF-SVIF(1) 6-0 Dato: 12-09-09 Spillested:Sulsted Stadion Målscore: 1-0 Rasmus Strange 2-0 Rasmus Strange 3-0 Andreas Bach 4-0 Rasmus Ibsen 5-0 Frederik Randers 6-0 Rasmus Ibsen Endnu en stor sejre til drengende efter endnu en flot kamp hvor spillet flød, således at de var i stand til at udspille SVIF og derfor gik fra kampen med denne fortræffelige sejre. Denne uges Small Star blev: Casper Pedersen efter fornemt forsvars spil som var medvirkende til at Løgstør vandt.
|
|
Referant:
|
T.Pedersen
|
|
Skrevet:
|
16-09-2009 22:48:59
|
|
|
|
Referat:
|
LIF-TIF-Nibe 2-3 (1-1) Kampen mod Nibe blev lige så spændende som forudset, første halvleg blev meget jævnbyrdig Nibe scorede først hvor vi ikke fik sparket bolden væk, vi udlignede ved Louise Bucholdt på et flot angreb. Vores porblem er vi ikke er klar til 2 halvleg, Nibe scorede 2 mål på 10 min hvor pigerne ikke var kommet sig over halvlegen, men nok engang kæmpede Louise Bucholdt sig igennem og scorede sit anden mål, vi pressede hårdt på til sidst men havde ikke heldet til at udligne, men en kadoo til pigerne, de kæmpede sammen som et hold
|
|
Referant:
|
bechmann
|
|
Skrevet:
|
14-09-2009 14:55:45
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør-Fjerritslev 1-1 (0-1) 0-1 Ukendt 1-1 kristian Husum Savnet af 6 stamspillere var yderst mærkbart, men set med objektive briller var resultatet ok, hvis vi tænker forbliven i serie 2. Når det er sagt holder vi Fjerritslev nede på 2 målchancer kampen igennem og producerer selv 8-10 muligheder og specielt til sidt i kampen burde vi have lukket kampen. Kampen iggem er vi spilstyrende, men Fjerritslev fangede os to gange på kontra hvoraf de scorede 1 mål i midten af første halvleg. De sidste 20 min kommer Kristian Husum frem og Mads Svendsen ind, de to lange spillere skabte meget uro, således Fjerritslev forsvaret kom i ubalance. Det er også Kristian Husum der scorede målet 8 min før tid og samme burde have lukket kampen i overtiden da han fri for mål sparkede over. men alt ialt et ok resultat for begge lejre. mann og the match for Løgstør blev Anders Torp.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
14-09-2009 07:10:44
|
|
|
|
Referat:
|
Jyllandsserien tabte 3-2 til topholdet Taars på udebane lørdag eftermiddag. En godkendt offensiv indsats krydret med to mål blev desværre undermineret af, at vi i den anden ende lukker tre mål ind - noget som skyldes vores defensiv over hele banen. Det kræver fokus over 90 minutter at holde modstanderen fra at score, og de små sekvenser i kampene præget af uopmærksomhed og forkerte valg afgør kampe på alle niveauer. Set over 90 minutter er jeg ærgerlig over, at vi ikke får noget med hjem fra Taars. Det skal både ses i forhold til, at kampen egentlig var meget lige m.h.t. chancefordeling, ligesom jeg kan ærgre mig over, at vi var foran 2-1 tre minutter før pausen. Taars får et straffespark i en 50-50 situation i feltet. Dommeren skønnede, at Chris havde hånd på i feltet! Den slags situationer er svære at afgøre som dommer, og i dette tilfælde faldt afgørelsen desværre ud til modstanderens fordel - sådan er fodbold. Vi scorer to gode mål i første halvleg på at fange Taars i omstillingsspillet. Morten Moe fik scoret til 1-1 efter indlæg fra højre side, mens Kristian Skriver fik scoret til 2-1, ligeledes efter indlæg fra højre. Taars kom foran 1-0, da vi ikke går helhjertet ind i en nærkamp på banens midte, ligesom vi var for passive i situationen, der førte til deres indlæg og efterfølgende straffesparksscoring. Selvfølgelig kunne vi også have været skarpere i defensiv forstand i situationer omkring feltet, når Taars kom i nærhed heraf, mens skarphed i deres felt også kunne have givet afkast i form af flere scoringer i vores favør. Men Taars var farlige hele kampen igennem, og uafgjort havde været mest fair i en kamp mellem to yderst chanceskabende hold. Vi må nu op på hesten igen og tage tre streger i Dronningborg næste weekend. Christian Pedersen spillede en god kamp, og Kenneth Skriver fik et godt personlig comeback i den blå trøje. Opstilling: Henrik Christensen, Mads Madsen (70 min. Lasse Cortsen), Joakim Glerup, Morten Møller, Chris Severinsen, Kenneth Andersen (30 min. Kenneth Skriver), Kenneth Cortsen, Kristian Skriver, Christian Pedersen, Niels Greth (70 min. Brian Zimmer), Morten Moe
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
12-09-2009 17:59:38
|
|
|
|
Referat:
|
LIF – Aars: 2 - 5 Det var rækkens nummer et og to som torsdag aften mødtes på Løgstør Stadion. Vi kommer bagud efter et lille kvarter da Aars spiller sig igennem i vores højre side, hvor vi i situationen ikke ser for godt ud. Afslutningen finder sted inde i feltet og Peter i målet har ikke en chance. Det har han heller ikke på deres scoring til 2-0 kort efter, hvor en halvflugter uden for feltet bliver sparket flot (måske lidt heldigt) over Peter og ind i målet. Vi kommer herefter til et par afslutninger uden dog for alvor at true gæsternes målmand. Aars kommer desværre på 3 – 0 da vores målmand fejlbedømmer et skud langt ud fra som sejler ind i nettet. Mod slutningen af halvlegen får vi nogle gode afslutninger fra vores to angribere og det lykkedes også for Kenneth Buchholdt at få bolden ind over stregen til 1-3. I anden halvleg har vi faktisk flere chancer end Aars, men mangler lige den sidste skarphed og held i de afgørende situationer. Bla. har Kristoffer Lynge et godt skud fra distancen, og Kenneth Buchholdt er tæt på at prikke bolden i nettet efter et fremragende indlæg fra Mathias Larsen. Men det bliver istedet Aars som scorer yderligere 2 gange mens vi selv blot formår at score en gang mere ved Kasper Skak så kampen ender 2-5. Vi mødte et hold hvor stort set samtlige spillere var fra årgang 95, og Aars var på samtlige pladser større og fysisk stærkere end os. Det skal såmen ikke lyde som en undskyldning men blot en konstatering af et faktum som gjorde at Aars var os overlegne i de fleste mand mod mand dueller og nærkampe. På trods af dette er jeg, så objektiv som jeg nu kan være, ikke helt utilfreds med kampen. Jeg syntes spillerne gjorde det de kunne og vi forsøgte at spille bolden langs jorden, når dette var muligt (desværre også en hel del gange hvor det ikke var muligt) På vores centrale midtbane løb Mathias Bengtson og Martin Højsleth utroligt mange meter i kampen mod Aars spillerne, og en Keneth Buchholdt kæmpede det bedste han havde lært i front, men som sagt var vi bare oppe mod en fysisk overmagt. Vi havde desværre også nogle spillere som aldrig rigtigt kom ind i kampen, og så bliver det svært mod en modstander som var så stærk som Aars var torsdag aften. Kampens spiller var Kristoffer Lynge som stod utroligt godt i det centrale forsvar. Næste kamp er tirsdag hvor vi skal til Arden. Opstilling: (4-4-2) Peter S.-Mathias L.-Frederik S.-Kristoffer L.(c)-Thomas H.-Viktor B.-Martin H.-Mathias B.-Andreas S.-Kasper S.-Kenneth B. På bænken: Niclas R.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
11-09-2009 10:02:42
|
|
|
|
Referat:
|
Frøstrup/Hannæs - Løgstør 1-2 (0-0) I første var vi uheldige med ikke at få scoret, men slutte uden mål. I anden var vi bedre spillende og kommer foran 1-0 og 2-0, og skulle have scoret flere mål. Så skyder en Frøstrup spiller fra 40 mtr. og Axel får ikke hænderne på så 1-2. Kampen igennem var det kun Johnny der "spillede" fejlfri. Mål Palle og Jes
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
11-09-2009 09:08:32
|
|
|
|
Referat:
|
Vejgaard-Løgstør 6-4 Dato: 7-8 Spillested: Vejgaard BK Målscore: 1-0 Vejgaard 2-0 Vejgaard 2-1 Fredrik Bang 3-1 Vejgaard 3-2 Rasmus Strange (Straffe) 3-3 Fredrik Bang 4-3 Vejgaard 4-4 Rasmus Strange 5-4 Vejgaard 6-4 Vejgaard Løgstør havde det meste af spillet men formåede ikke at omdanne det til målschancer før at Frederik B. formåede at reducere til 2-1. Derefter formåede Vejgaard at bringe sig på 3-1 inden Løgstør Midt i første halvleg fik Løgstør et straffe som Rasmus S. kvitterede med at banke i nettet. I anden Halvleg spillede Løgstør sig til yderligere chancer som Fredrik B. kvitterede med at reducere til 3-3 og kort efter bragte Rasmus S. balance til 4-4. Efter at havde fået reduceret formåede Løgstør ikke at holde Vejgaard fra chancer og de fik derved yderligere reduceret til 6-4 og således vandt kampen. Ugens Smallstar er. Johannes Andersen som ydede en god indsats i Kampen
|
|
Referant:
|
T.Pedersen
|
|
Skrevet:
|
08-09-2009 22:26:26
|
|
|
|
Referat:
|
Så kommer referatet alle har ventet på. Efter flere hårdtarbejdende forsøg lykkes det at komme på pointtavlen i søndagens kamp mod Nibe. Kampen startede på samme måde som de foregående 3 kampe, vi kommer hurtigt under hårdt pres hvilket forløb de første 25 min. Men så tog kampen en anden drejning, nede med 0-2 begyndte vi at spille bold langs græstæppet, hvilket vi har haft lidt problemer med de andre kampe. Dette resulterede i en føring på 4-2 ved pausen. Efter pausen lagde vi et kæmpe pres på Nibe, for at få kampen lukket, dette skete efter små 7 min da vi fik et frispark et par meter fra midterlinien ude i venstre side, hvilket er = mål. Når vi kører en Jeppe G kombination. (denne vises til JS og S2 på torsdag. Så de også kan score på dødbolde.) Resten af kampen forløb med 21 mand på Nibes banehalvdel. Det endelige resultat blev 10-3 til et godt spillede Løgstør hold, hvis vi ser bort fra de første 20 min. Målscore for Løgstør. Ole Krogfeldt 2 Martin Larsen 1 Nygaard 1 Jimmy 1 Greth 3 Skriver 1 Hedegaard 1
|
|
Referant:
|
Røhl
|
|
Skrevet:
|
08-09-2009 22:19:09
|
|
|
|
Referat:
|
Brønderslev-Løgstør 2-3 Dato: 5-9 Spillested: BI Centeret Målscore: 1-0 Christian Sørensen 2-1 Rasmus Strange 3-1 Tobias Østergaard Løgstør lagde godt ud og formåede at holde Brønderslev i skak så de overtog det meste af spillet og således opnåede de en sejer på 3-2 Vadum - Løgstør 1-5 Dato: 5-9 Spillested: BI Centeret Målscore: 1-0 Rasmus Strange 2-0 Rasmus Strange 3-0 Simon Andersen 4-0 Christian Sørensen 4-1 Vadum 5-1 Christian Sørensen I denne kamp lagde Løgstør Hårdt ud og fik sig hurtigt bragt i front. Som kampen formede sig formåede de at øge forspringet til Vadum selvom de havde sørlig en spiller der voldede dem problemer men fik dog til sidst styr på sagerne og således vandt de 5-1 Denne Uges Smallstar er: Simon Andersen som gjorde sig fortjent til titlen ved at fremvise en iver og spille gejst ud over det sædvandelige.
|
|
Referant:
|
T.Pedersen
|
|
Skrevet:
|
08-09-2009 21:53:44
|
|
|
|
Referat:
|
Endnu en sejr blev det til i weekendens kamp mod Skagen, så vi er pludselig inde i sejrsstime med to vundne kampe i træk:-) Den slags er jo positivt, selvom det efter vores anden halvleg mod Skagen holdt hårdt. Kampen endte 2-1 i vores favør efter scoringer af Kenneth Cortsen og Brian Zimmer. Det var en kamp, som var delt i to meget forskellige halvlege set med vores briller. Ingen tvivl om at den stærke vind på langs af banen havde indflydelse på spillet, men alligevel var jeg meget utilfreds med vores spil i modvinden i anden halvleg - specielt at dømme efter en første halvleg hvor vi fuldt ud kontrollerer slagets gang. På den baggrund må der ikke være så stor forskel på niveauet i hver enkelt halvleg - slet ikke når det tages med i betragtningerne, at vi er et godt pasningshold. Vi formåede desværre ikke at få bolden ned på gulvet i anden halvleg og derved få spillet til at flyde. Spillet klumpede sammen på midten, og kanterne stod for tæt på den centrale midtbane, så vi ikke fik Skagen ud at løbe de nødvendige meter. I første halvleg var der derimod meget at glæde sig over. Det offensive spil gav mange gode chancer, som vi dog stadig skal blive bedre til at udnytte her i jyllandsserien, ligesom vi fik et hovedstødsmål annulleret efter hjørnespark p.g.a. skubberi - en lidt hård dom i henhold til min optik. Morten Moe virkede særdeles veloplagt og kom til flere gode chancer, ofte efter eget initiativ, ligesom der var gode forsøg fra distancen fra Niels Greth, Kenneth Andersen og Kristian Skriver - vi fik i hvert fald ofte afviklet tingene fremme på banen. I den modsatte ende var Skagen sjældne gæster i første halvleg, selvom de var tæt på med et frispark på overliggeren. Målet til 1-0 faldt midtvejs i første halvleg, da et indlæg fra Kristian Skriver blev blokeret med armen, hvilket gav et straffespark, som Kenneth Cortsen udnyttede. Skagen fik desuden en mand vist ud med rødt kort i første halvleg, men overtallet fik vi ikke det optimale udbytte af i resten af kampen. Anden halvleg formede sig desværre negativt ud fra vores ønske om at spille bolden rundt og få Skagen til at løbe i undertal. Vi holdt dem udmærket hen i starten af halvlegen, men eftersom vi ofte sparkede op i modvinden og fik bolden tilbage i hovedet midt på egen banehalvdel, kom vi langsomt under hårdt pres. Samtidig begyndte Skagen at sparke lange bolde frem, hvor selv et målspark fra dem kunne give hjørnespark. Netop det faktum, at vi blev "bange for spillet" i anden halvleg og i den grad savnede lederskab, gav bolden over til Skagens initiativ og resulterede derfor i stort pres på vores felt. Det endte med udligning efter ca. 30 min. spil i anden halvleg, hvor Henrik Christensen (som i øvrigt stod en god kamp) boksede ud i ryggen på Mads Madsen ved et indlæg, så bolden gik direkte i eget net. Vi havde i denne fase sporadiske forsøg i kontraspillet, og Lasse Cortsen var meget tæt på med 5 min. igen. Forløsningen kom dog heldigvis med 2 min. igen, da Brian Zimmer efter godt sammenspil med Niels Greth fik spillet bolden under en fremadstormende målmand i feltet. At vi kunne sikre os 3 point, selvom uafgjort vel havde været mere fortjent, klager vi ikke over, og det var rart endelig at føle, at heldet gik i vores retning. Om ikke andet så søgte vi da i hvert fald heldet i denne kamp i specielt første halvleg, hvor vi burde have ført mere komfortabelt, men anden halvleg skal vi hurtigst muligt glemme. Plusser i bogen til Kenneth Andersen for en stor arbejdsindsats, Chris Severinsen for sin altid uomtvistelige vindermentalitet og sit fysiske overskud, til Morten Moe for en opportunistisk indsats i front samt til Brian Zimmer for at bringe ro i lejren efter sin indskiftning og for et "game-winning goal". Opstilling: Henrik Christensen, Mads Madsen, Chris Severinsen, Morten Møller, Joakim Glerup, Kenneth Cortsen (45 min. Anders Torp, 84 min. Niels Greth), Kenneth Andersen, Christian Pedersen (60 min. Lasse Cortsen), Kristian Skriver (80 min. Christian Pedersen), Niels Greth (65 min. Brian Zimmer), Morten Moe Næste kamp er på udebane mod topholdet Taars. Det bliver en vanskelig opgave, men resultatmæssigt er vi på rette vej, og det betyder meget for selvtilliden og kan medføre mange positive ting.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
06-09-2009 11:42:39
|
|
|
|
Referat:
|
Aalborg Freja-LIF 4-1 (2-1) 0-1 Jens Dalgård. 1-1 Ukendt 2-1 Ukendt 3-1 Ukendt 4-1 Ukendt En kollektiv offday.... ingenting fungerede, vores forsvar blev måske 20 gange i løbet af kampen overspillet, og kun en fantom præstation af Mads Rasmussen i målet forhindrede os i at tabe tocifret. Vi startede ellers godt med at bringe os foran efter 3 min da Jens Dalgård scorede på et langskud, men herefter var det one way, Freja ramte dagen hvor alt lykkedes og vi var statisterne. vi savner i den grad spillere der tog ansvar i begge ender af banen. Dagens Mand blev suverænt Mads Rasmussen. næste kamp er lokal opgør mod Fjerritslev.
|
|
Referant:
|
Allan Kristensen
|
|
Skrevet:
|
05-09-2009 07:42:31
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Birkelse 3-0 Let vundet kamp.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
04-09-2009 07:53:20
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør IF-Aalborg Freja 6-5 Målscore: 1-1 Christian Sørensen 2-1 Rasmus Strange 3-1 Christian Sørensen 4-1 Rasmus Strange 5-2 Selvmål 6-2 Rasmus Ibsen I første Halvleg spillede Løgstør lige op men det var dog Aalborg Freja der løb af med sejren. I anden halvleg kom Løgstør godt igen og kom derfor op på 6 - 2 efter godt kontraspil men formåede ikke at holde Aalborg Freja hen da de havde mere overskud sidst i kampen og således løb Løgstør over ende i et sandt stormvejr.
|
|
Referant:
|
T.Pedersen
|
|
Skrevet:
|
31-08-2009 21:05:25
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør if – St. Restrup 4-1 (0-1) 0 - 1 Ukendt 1 - 1 Lasse Cortsen 2 - 1 Lasse Cortsen 3 - 1 Mads Svendsen 4 - 1 Anders Højbjerg En meget lige første halvleg gav føring til gæsterne på et flot mål efter den halve time, i en periode hvor Løgstør er en mand i undertal. Men trods modvinden var det Løgstør der producerede de fleste chancer, således ramte både Kenneth Frederiksen og Lasse Cortsen træværket på fine gennemspillede angreb. Ligesom både Jens Dalgård og Toke Petersen var alene igennem med målmanden. Efter Pausen sadlede vi om med Kenneth Frederiksen på den centrale midtbane, det gav mere dynamik i spillet, Lasse Cortsen scorede fra Venstre kant 2 gange, de to indskiftere Anders Højbjerg og Mads Svendsen kom ind og leverede varen i front. Alt i alt en fin indsats, holdet leverede varen i anden halvleg. Bedste Løgstør spillere: Mads Rasmussen, Kenneth Skriver og Lasse Cortsen.
|
|
Referant:
|
allan
|
|
Skrevet:
|
30-08-2009 09:55:26
|
|
|
|
Referat:
|
Første sejr i jyllandsserien kom i hus fredag aften, da vi besejrede Hobro IKs divisionsreserver 1-0. Moralsk var det vigtigt, at vi fik vist, at vi stadig evner at vinde fodboldkampe - især overfor os selv. Selvtillidsaspektet er særdeles vigtigt for at skabe den rigtige cocktail i en ung trup i bestræbelserne efter gode resultater. Vi viste i dag fornuftige momenter, men skal stadigvæk arbejde på at forbedre skarpheden foran mål, da vi skal bruge alt for mange chancer på bare at score en enkelt gang. Positivt er det dog, at vi formår at spille chanceskabende fodbold, og her skal især kanterne og vores nye frontduo roses for at true modstandernes bagkæde. Vi kom foran midtvejs i første halvleg, da Christian Pedersen spillede op på Morten Moe, der lagde den perfekt af til Kenneth Cortsen, som kunne afslutte og score fra kanten af feltet - et mål skabt af Mortens boldbehandling og timing i denne situation. Hobro havde også chancer i første halvleg, og især omkring deres spillende træner Peter Thomsen vidste vi, at de havde en mand, som skal bruge meget lidt plads for at afgøre fodboldkampe. Vi havde langt henad vejen fat i ham, selvom han er svær at holde ude af en kamp, og han var efter min mening deres farligste spiller så stor cadeau til vores forsvar for at holde "måske" den bedste offensivspiller i jyllandsserien nede. Målt på antallet af oplagte chancer var vi i teten set over 90 minutter, hvor vi specielt i første halvleg skulle have scoret flere mål. Christian Pedersen havde to oplagte (den ene i fællesskab med tilbagevendte Chris Severinsen), ligesom der var tilbud til Morten Moe og Kristian Skriver. Anden halvleg var mere chancefattig, og Hobro IK fik i store perioder stresset os. Vores spil bar i denne periode præg af en skidt resultatmæssig sæsonstart, og det var nervøst og uden den fornødne ro og villighed til at holde i bolden og skabe spilvendinger. Alligevel fik vi den kørt hjem, selvom de satsede til sidst og skubbede Lars Justesen frem, som altid flytter meget i luftrummet. En god holdpræstation mod et hold, som faktisk efter min mening spiller det bedste positionsspil i jyllandsserien. Vi løb mange meter på midtbanen i dag, og de var gode til at spille i trekanter, men vi fik alligevel brudt spillet, inden det blev rigtig farligt. Kollektivet stod sin prøve i dag med bravour og blev forstærket af solide individuelle præstationer fra især Chris Severinsen (man of the match) og Kenneth Andersen, der efter tilbagekomsten til førsteholdet havde en masse arbejdsiver og moral at bidrage med:-) Den slags er eftertragtet i en højere række end serie 1 - med vores dårlige start in mente. Forsvaret spillede til nul og skal roses for den del - der var villighed til at slå sig for holdets bedste eksemplificeret ved Joakim Glerup og Mads Madsen. Kanterne fik løbet de nødvendige meter og udfordret i højere grad, og den nye konstellation i front viste sig som en evig uro - der er mere i vente fra dem:-) Næste kamp er mod Skagen næste weekend (hjemme). De har siden deres oprykning til JS fået etableret sig, så det bliver et spændende gensyn med dem. Holdopstilling: Henrik Christensen, Mads Madsen (55 min. Nikolaj Nielsen), Joakim Glerup, Morten Møller, Chris Severinsen, Kenneth Cortsen (80 min. Anders Torp), Kenneth Andersen, Kristian Skriver, Christian Pedersen, Morten Moe (81 min. Niels Greth), Niels Greth (70 min. Brian Zimmer)
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
28-08-2009 23:54:36
|
|
|
|
Referat:
|
Aabybro - Løgstør 6-5 (4-2) Vi holdt åbent hus på egen banehalvdel det meste af kampen, så skal der altså laves mere end 5 mål for at få point. Så da vi var bagud 2-0 efter mindre end 5 min. blev det op af bakke. 2-1 for dog at bilve til 3-1,3-2 og pause 4-2. I pause aftalte vi at vi skulle lukke af bagude, så det blev hurtigt 5-2 og 6-2, inden vi kom igang. 6-3,6-4 og 6-5 med 8 min. tilbage, vi får flere store chancer men får ikke flere mål. Gert 2, Skak, Jes, og Johnny ( hovedstød er ikke eksisterende )
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
28-08-2009 08:03:02
|
|
|
|
Referat:
|
Nibe – Løgstør if 1-3 (0-2) 0-1 Morten Moe 0-2 Morten Moe 1-2 ukendt (straffe) 1-3 Mads Svendsen. Det var en kamp der ikke vil blive husket for det polerede spil, men som kampen hvor spillerne var kloge og holdt sig til taktikken alle 90 min. Nibe var fuldstændig uforberedte på at vi fik dem presset ned de første 20 min. Det resulterede i 2 flotte mål, det første med Morten Eskildsen og Toke Petersen som oplæggere, og det andet med Morten Moe som one mann show. Fra anden halvlegs start, sparede vi Morten Moe og Chris Severinsen efter et par hårde uger, det gik selvsagt ud over vores spil, der blev mere defentsivt. Nibe pressede bedre på, og havde flere gode muligheder for at bringe sig foran, men Mads Rasmussen i Løgstør målet viste sit store talent i de situationer, efter godt 25 min i anden halvleg for Nibe tilkæmpet sig et måske lidt tynd straffe som de sikkert omsatte til mål. Kort tid efter kommer kampens vel nok mest diskuterbare situation, da Thomas Husum bagfra, får en albue i hovedet, et scenarie der normalt giver direkte rødt, men denne forseelse blev takseret til kun værende frispark af den ellers meget kompente dommer. Løgstør straffer dog selv situationen, da det efterfølgende frispark havner hos Jens Dalgård, der leverer bolden i panden på en fri Mads Svendsen, der definitivt lukker kampen. Kampens bedste Løgstør spillere var: Tom Cortsen, Kenneth Skriver og Mads Rasmussen.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
27-08-2009 19:57:18
|
|
|
|
Referat:
|
TIF/LIF-Ålborg KFUM 4-6 (1-1) Kampen mod KFUM var meget jævnbyrdig, vi havde et par friløbere som vi desværre brændte, og så scorede KFUM på et godt langskud vi udlignede på nok en friløber af Janne Mathisen. I halvlegen snakkede vi om at de især havde 2 gode angribere som var meget svære at holde, anden halvleg var også meget lige, men på ca 10 min tog vi en blunder hvor KFUM scorede 4 mål så bagud 5-1 var det lidt håbløst, men som så ofte før kæmpede pigerne godt og scorede 3 mål, men så var kræfterne også brugt op og KFUM sluttede af med endnu en scoring
|
|
Referant:
|
Bechmann
|
|
Skrevet:
|
27-08-2009 09:59:35
|
|
|
|
Referat:
|
LIF – Nørager/Rørbæk: 6 – 3 (2-2) Vi kommer foran da gæsternes målmand ikke formår at holde en noget forkølet afslutning. Viktor Byriel følger godt op og kommer på stregen akkurat foran en forsvarer. Desværre udligner gæsterne blot 2 min. senere da deres angriber slipper i gennem. Små 5 min. senere er vi så pludselig bagud da gæsterne bryder igennem i deres venstre side og fladt sparker bolden i mål. Mod slutningen af halvlegen får vi udlignet da vi meget hurtigt får flyttet bolden fra højre forsvarsside via Martin Højsleth centralt, som laver en meget flot aflevering på indersiden af gæsternes back til Mathias Larsen på venstrekanten. Mathias slår et flot indlæg som rammer en forsvarsspiller på armen, men dommeren lader spillet fortsætte da Kenneth Buchholdt er hurtigt over bolden og sparker den i nettet til 2-2. Efter pausen kommer vi rimeligt tidligt foran ved Mathias Larsen og Kenneth Buchholdt scorer også 2 gange inden Nørager/rørbæk for reduceret til 3-5. Viktor Byriel som spillede en rigtig god kamp blev mod slutningen af første halvleg flyttet ind på den centrale midtbane og viste at når han først har bolden ved fødderne og er retvendt mod modstandernes mål, træffer han som regel de rigtige beslutninger og er god til at fordele spillet ligesom hans stikninger på indersiden af backerne er af meget høj klasse. En rigtig beslutning tog han også da han modtager bolden fra Andreas Sloth foran Nørager/Rørbæks felt. Et skarp træk højre om sin modstander og et tørt hug oppe i målet uden chance for keeperen til slutresultatet 6-3. En anden spiller som var i strålende spillehumør var Andreas Sloth som konstant var udfordrende i sit spil, og specielt da han kom ud på kanten var han meget gennembrudsstærk. Ligeledes var det glædeligt at Martin Højsleth efter en lidt anonym kamp i Nibe igen var oppe i gear, og løb utroligt mange meter og konstant forsøgte at tage ansvar for fordelingen af spillet fra sin plads på den centrale midtbane. Roser burde egentlig også tildeles vores gæster fra Nørager/Rørbæk som spillede noget flot spil, med utallige bande-kombinationer og lækre detaljer. Og specielt i 1. halvleg havde vi store problemer med deres offensive folk. Men det ender med en sejr, og vi viser i perioder noget udmærket spil, og ikke mindst viser vi at vi tør forsøge at spille bolden langs jorden. At det så langt fra lykkes hver gang er så en anden sag, men hvis ikke man tør forsøge kan man være sikker på at man aldrig kommer til at kunne. Og i en række hvor vi nok vil komme til at møde nogle størrer og mere fysisk stærke spillere er vores chance at vi bliver gode nok til at spille bolden rundt, og dermed undgå de fysiske kampe i kampene. Det er i hvert fald vores mål, og det vi efterstræber hver eneste træningspas. Det er i øvrige også nemmere at træne pasningsspil end at træne i at vokse 20 cm. Opstilling: (4-4-2): Sebastian K.-Thomas H.-Kristoffer L.(c)-Frederik S.-Nicolai F.-Mathias L.-Andreas S.-Martin H.-Viktor B.-Kasper S.-Kenneth B. På bænken: Morten K.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
23-08-2009 17:48:38
|
|
|
|
Referat:
|
Biersted IF - Løgstør IF 0-4 Dato:23-8 Spillested:Aabybro Idrætscenter Målscore: 1-0 Rasmus Strange 2-0 Simon Andersen 3-0 Simon Andersen 4-0 Christian Sørensen Løgstør drengene var spændte på hvordan de nye hold var de var kommet i pulje med. Det viste sig dog hurtigt at Løgstør fik bolden til at rulle så de fik bredde i deres spil og på den måde formåede at udspille Biersted og således vandt kampen. Aabybro IF(1)-Løgstør IF 0-5 Dato:23-8 Spillested: Aabybro Idrætscenter Målscore: 1-0 Frederik Randers 2-0 Andreas Bach 3-0 Rasmus Strange 4-0 Rasmus Strange 5-0 Christian Sørensen I denne kamp formåede Løgstør dog ikke at få spillet til at glide på samme måde som i den forgående kamp, men efter en god hold indsats løb Løgstør af med sejren.
|
|
Referant:
|
T.Pedersen
|
|
Skrevet:
|
23-08-2009 14:21:00
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør if - Svenstrup/Godthåb 4-0 (2-0) 1-0 Christian Pedersen 2-0 Morten Moe 3-0 Morten Moe 4-0 Anders Højbjerg. Løgstør spillerne var ivrige for at vise at blot fordi an er oprykker og møder en nedrykker, har man ikke tabt på forhånd. Man kommer langt hen ad vejen med vindermentalitet. Svenstrup lignede i første halvleg et hold der havde vundet før de gik på banen. Det overraskede dem helt klart at vi pressede dem i bund fra start af. Det gav bonus efter 12 min, da Christian Pedersen bryder deres bagkæde og sikkert scorer til 1-0. Efter 20 min scorer Morten Moe efter afdribling af forvar og målmand. Kampen burde være lukket i 1 halvleg efter yderligere 4-5 store muligheder. I pausen vidste vi Svenstrup ville prøve at presse os tilbage på banen, det lykkedes også fint for dem de første 30 min. Men uden held til at true os og så slap kræfterne op. Morten Moe scorer til 3-0 og lader sig skifte ud med Anders Højbjerg der slutter kampen af med 4-0 scoring. En sejr der sagtens kunne have været dobbelt så stor. De toneangivende på Løgstør holdet var Christian Pedersen, Kenneth Andersen og Morten Moe. Løgstør holdet spiller onsdag aften lokalopgør mod Nibe.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
23-08-2009 09:16:15
|
|
|
|
Referat:
|
Lokalopgøret mod Aars blev tabt 3-0. Det er set ud fra en efterfølgende rationel analyse en fortjent sejr til Aars, der med større ro og skarphed, givetvis høstet fra flere års erfaring på dette og højere niveau, fik arbejdet gjort færdigt med tre bolde i kassen til følge. Spillet langs jorden og mellem felterne var egentlig meget lige, men fodboldkampe bliver ofte afgjort på de sidste 16 meter i hver ende. I den henseende formåede vi desværre ikke at lave noget afgørende i dagens kamp, selvom vi flere gange i første halvleg fik spillet os frem til gunstige muligheder i deres bagrum - meget centreret omkring godt arbejde i dybden fra Niels Greth. I første halvleg slog Aars til allerede efter ca. 10 minutters spil, da en aflevering helt nede fra deres midterforsvar gav en fri mulighed i vores bagrum, hvilket ikke er optimalt, når den bliver slået over en så lang distance:-( Aars fik også straffet en opspilsfejl fra Kenneth Cortsen efter 5 minutter i anden halvleg. 2-0 og opad bakke for os. Herefter var det ikke meget, som vi kom til, og Aars kunne lukke kampen til 3-0 i sidste minut, hvor vi uden held eller dygtighed fik lavet ravage på modstandernes banehalvdel. Igen betalte vi nogle dyre lærepenge, og vi må arbejde hårdt videre i relation til at få point på kontoen. Det giver ikke point, at vi begynder at slå ud med armene eller kommer med undskyldninger. Hårdt arbejde bliver vejen frem for os - vedholdenhed er i alle sportsgrene "key" for at nå sine mål. Den del skal vi som enhed have understreget som et signifikant element i vores unge trups udviklingsproces, ligesom det er essentielt, at vi ikke er bange for at spille fodbold og lave fejl. Opstilling: Henrik Christensen, Mads Madsen, Joakim Glerup, Morten Møller, Christian Husum (45 min. Jesper Møller), Kenneth Cortsen, Anders Torp, Kristian Skriver, Nikolaj Nielsen, Niels Greth (45 min. Lasse Cortsen), Kenneth Frederiksen
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
22-08-2009 19:09:12
|
|
|
|
Referat:
|
"Operationen lykkedes, men patienten døde". Disse ord synes at være passende for vores indsats i tirsdagens udekamp mod det forventede stærkeste hold i rækken i form af Frederikshavn - en kamp som vi tabte 1-0. Som træner skylder jeg stor ros til mine spillere for deres indsats og taktiske disciplin i tirsdagens kamp. Vi formåede at holde Frederikshavn fra åbne chancer. De havde et par skud fra distancen i første halvleg, som Henrik Christensen i målet sikkert tog sig, men de scorede desværre alligevel på en løs nedfaldsbold midtvejs i anden halvleg efter et kikset skud fra kanten af feltet. I den anden ende havde vi gode muligheder. Niels Greth afsluttede fornuftigt foran tomt mål, men bolden fik ikke fart nok og blev hentet af en tilbageløbende modstander på stregen. Kenneth Frederikshavn havde en friløber midtvejs i første halvleg, men han skød lige forbi, og Anders Torp havde en chance fra kanten af feltet. I anden halvleg var Kristian Skriver alene igennem, men han skød også forbi. Set på chancefordelingen fik vi ikke løn efter fortjeneste, men i kynismens skær giver det jo en fortjent sejr til Frederikshavn - fodbold handler om at score på chancerne. Nikolaj Nielsen fik chancen fra start og gjorde det godt på den defensive midtbane, ligesom Morten Møller og Joakim Glerup lukkede godt af i midterforsvaret godt hjulpet af Jesper Møller og Mads Madsen på backs. Opstilling: Henrik Christensen, Mads Madsen (75 min. Christian Pedersen), Joakim Glerup, Morten Møller, Jesper Møller, Nikolaj Nielsen, Anders Torp (75 min. Brian Zimmer), Lasse Cortsen (55 min. Kristian Skriver), Kenneth Cortsen (85 min. Anders Torp), Niels Greth, Kenneth Frederiksen Næste kamp er på lørdag mod Aars - et lokalopgør som vi glæder os til. Det er første gang i mange år, at Løgstør og Aars mødes i en betydningsfuld turneringskamp. Vi håber på tre point og stor opbakning på Løgstør Stadion.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
22-08-2009 09:45:01
|
|
|
|
Referat:
|
Nibe – LIF: 1 – 3 For Løgstørs U15 drenge blev turneringen skudt i gang onsdag aften på Nibe Stadion. Vi mødte et Nibehold som sad meget tæt på os overalt på banen, og vi havde mere end svært ved at holde på bolden og få gang i vores pasningsspil. I stedet blev det en kamp hvor der blev kæmpet for hver eneste meter på banen. Vi startede rigtigt godt og havde et lille overtag i det første kvarter uden dog at få bolden i kassen. Tættest var vi da Kenneth Buchholdt slap alene igennem, men Nibes målmand afværgede situationen. Efter 18 min er det Kasper Skak som i højre side af feltet får sig vristet fri og sparker bolden i mål ved fjerneste stolpe til 1-0 føring. I anden halvleg var det meget lige, også på trods af at Nibe egentlig ikke kommer til så mange chancer. Vi har i stedet et par gode forsøg fra Kenneth og Kasper, hvor sidstnævnte rammer indersiden af stolpen med et knastørt hug fra kanten af feltet. Vi kommer da også på 2-0 ved Kasper Skak og dermed skulle kampen være lukket. Men Nibe får reduceret da de spiller sig igennem vores midterakse og pludselig var der igen spænding. Men da Kasper Skak slipper igennem i højre side og får lagt bolden ind til bagerste stolpe, lykkedes det for en Nibe spiller, godt presset af Andreas Sloth, at skovle bolden i eget net til slutresultatet 3-1 til Løgstør. Angrebsduoen Kenneth Buchholdt og Kasper Skak viste stor aggressivitet i forreste række hvor de erobrede flere bolde og lagde et godt pres på modstandernes bagerste. De kom også frem til flere afslutninger, og da Kasper Skak som nævnt scorede 2 kasser og var stærkt involveret i vores 3. mål kan vi kun stemple angrebets præstation som godkendt. Der er i undertegnedes øjne store mulighederne i samarbejdet mellem de to angribere, muligheder som det så er op til såvel spillere som træner at få til at blomstre. Udover de 2 angribere var det ligeledes glædeligt at se en Mathias Larsen, som på trods af at han, i første halvleg, ikke ligefrem var placeret på sin yndlings position som venstre back, gik til opgaven mod stor fight og stort set lukkede helt af i sin venstre side. Også Martin Højsleth befandt sig pludselig på en uvant plads i det centrale forsvar, men også her var der ingen brok hvilket er dejligt. Til sidst skal Målmand Sadolin roses for sin parathed i målet hvor han hele tiden kom godt ud af målet. Men summa summarum...... På en dag hvor vi aldrig rigtigt formåede at få spillet til at køre kan vi glæde os over spillernes flotte kampgejst og ivrige fight som gjorde at vi fik alle 3 point. Næste kamp er søndag kl. 15.00 hvor Nørager/Rørbæk kommer på besøg. Opstilling: (4-4-2) Peter S.-Mathias L.-Kristoffer L.-Frederik S.-Nikolai F.-Andreas S.-Niclas R.-Martin H.-Viktor B.-Kasper S.-Kenneth B. På bænken: Sebastian K.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
21-08-2009 10:51:02
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Tranum 4-2 (1-0) I første halvleg havde vi vinden med os, og kommer også til flere chancer men først 3 min. før halvleg får Finn bolden forbi deres keeper til føring ved pause. Anden halvleg var vi blevet mere skarpe fra start, og først Skak og så Palle inden for de første 4 min. og så troede vi at den var hjemme. Men, Tranum fortsatte med udmærkede spil, og på en blunder fik de reduceret til 3-1. Skak øger så til 4-1, inden vi gentager med en blunder 4-2. Derefter har vi flere 120% chancer som Johnny triller ind til keeperen, de var sgu nemmere at ramme forbi ham. Tranum har så en stor chance, men for en gang i kampen bruge Axel hænderne.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
21-08-2009 08:03:33
|
|
|
|
Referat:
|
LKB-Gistrup - TIF-LIF 1-1 Kampen i Gistrup vil blive husket som et skadeshelvede, under opvarmningen kom Louise Lassen til skade med sit knæ og blev kørt på skadestuen, 2 minutter inde i kampen måtte Nathalie Møller så udgå med en ankelskade,og 20 min før tid måtte Camilla Valsted samme vej med en knæskade. I kampen start kom vi under pres det var let at se der er lidt at arbejde med til træning, men som kampen skred frem fik den ny midtbane mere styr på spillet, nu kom vi også til målchancer, men Gistrup scorede på et langskud som vor målpige Line ikke kunne nå op til. I pausen snakkede vi om at vi trække tempoet ud af kampen, da vi jo ikke havde flere udskiftere, vi var bedre end Gistrup i anden halvleg spillet flød god pigerne knoklede det bedste de havde lært, men så blev Camila Valsted skader og vi måtte spille resten af kampen med 10 piger, men pigerne kæmpede bare vidre, vi var stadig spiller- styrende og Maria Holst og Janne Mathisen var hele tiden farlig, og 10 min før tid scorede Maria Holst det udligende mål. Opstilling Line Jørgensen, Mia Sønder, Frederikke Risager, Maria Jensen, Stine Fogh, Johanne Mjelholm, Nanna Frederiksen, Maria Holst, Janne Mathisen, Camilla Valsted, Laura Vestrup, Louise Lassen, Nathalie Møller
|
|
Referant:
|
Bechmann
|
|
Skrevet:
|
16-08-2009 17:30:45
|
|
|
|
Referat:
|
Premierekampen i jyllandsserien mod Kvik på udebane blev nøjagtig så svær som beregnet inden kampen. Kvik var klar fra start med en fysisk velkomsthilsen til vores trup, der bortset fra enkelte spillere ikke indeholder erfaring fra js-niveau. I den henseende virkede vi overraskede over kampens fysiske hårdhed og intensitet - vi har mødt højere rangerende hold i træningskampe, men én ting er træningskampe.... Turneringskampe omfatter andre krævende elementer såsom øget vindervilje, koncentration og mental ro i forhold til at modstå og bearbejde et større pres. Set over 90 minutter kan vi ikke indvende noget mod Kvik's sejr. De gør det svært for os og slås som løver - ikke med det polerede spil i fokus, men ud fra effektive principper baseret på at ødelægge modstanderens spil og slå til på de rigtige tidspunkter, bl.a. i forhold til at presse modstanderen til at lave fejl og straffe disse. Den havde vores gamle træner Lars Vetter læst fornuftigt så cadeau til en gammel rotte i faget for den del:-) Vel at mærke havde vi dog vores muligheder i kampen. Der var chancer i første halvleg omkring Christian Pedersen, Lasse Cortsen, Kenneth Cortsen og Niels Greth. Kvik havde stolpeskud og var farlige omkring nedfaldsbolde efter bolde ind mod feltet. Det vidste vi på forhånd, men måske kunne kampen have fået et anderledes forløb, hvis vi var kommet foran. Desværre blev vi i stedet straffet hårdt midtvejs i første halvleg, da vi ikke går ind i en nærkamp på banens midte. Det gav Kvik muligheden for at spille dybt, hvorved de fik frispark på kanten af feltet efter en nærkamp mellem Simon Røge og deres angriber, som udover at koste Simon Røge 4-6 ugers pause med en forvredet skulder også gav os en ti minutters udvisning og en frisparksscoring til Kvik. Det illustrerer de små facetter i fodboldkampe og vigtigheden af at tage nærkampene for hinanden fremfor at bringe Simon og holdet i en negativ situation. Bagud med et mål ved pausen kom vi heldigvis bedre ind i anden halvleg og fik med især indskiftede Kenneth Frederiksens attitude som løftestang hævet vores villighed til at løbe for hinanden og trykke Kviks bagkæde, hvor det gør ondt. Det gav os to mål i anden halvleg scoret af Lasse Cortsen og Niels Greth efter situationer, hvor vi med god fight erobrede bolden på steder, hvor det er attraktivt at erobre den. Den del kan vi tage med som noget positivt. Desværre trækker det ned, at vi lavede nogle personlige fejl i kampens forløb, som kostede tre mål, og det bør være lærepenge for os. Yderligere har jeg det svært med, at vi handlede yderst udisciplineret i visse situationer - noget som bl.a. gav os endnu en ti minutters udvisning i anden halvleg. At spille i undertal i 20 minutter koster mange ressourcer, som underminerer vores overskud til at producere offensivt, hvilket selvfølgelig aldrig er optimalt i fodboldkampe uanset niveau. At vi så kunne have fået et point, hvis vi havde scoret på Husums store chance i sidste minut, kan vi kun ærgre os over, men ikke bruge til så meget end at bekræfte, at vi ikke havde problemer med at skabe chancer eller score mål. Ingen tvivl om at vi med dette nederlag har fået tanket op på harddisken i form af læring omkring taktik, disciplin og stresshåndtering i relation til fodboldkampe i jyllandsserien. Armene, som var højt hævet i successæsonen i serie 1, er kommet nedad, og vi ved, at knopperne skal spidses for at fortsætte vores positive udvikling. Der vil naturligt være en tilvænningsperiode i forhold til at spille i jyllandsserien, men med vores trups udviklingshastighed og spillernes stolthed in mente er jeg ikke i tvivl, at vi så snart, vi kommer på tavlen, vil ryge ind i en positiv stime vedr. pointhøst. Næste kamp er ude mod Frederikshavn tirsdag aften - en kamp som jeg forventer bliver den sværeste i år. Vi møder rækkens favoritter, og det bliver spændende at se, hvor vi står mod et stærkt hold, der formodentlig niveaumæssigt p.t. befinder sig i krydsfeltet mellem jyllandsserien og danmarksserien. Opstilling: Henrik Christensen, Simon Røge (30 min. Jesper Møller), Christian Husum, Joakim Glerup, Mads Madsen, Christian Pedersen, Kenneth Cortsen, Morten Møller (55 min. Nikolaj Nielsen), Lasse Cortsen, Brian Zimmer (45 min. Kenneth Frederiksen), Niels Greth
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
15-08-2009 12:31:33
|
|
|
|
Referat:
|
Nørhaldne - Løgstør 0-0 Trods flere gode chancer endte kampen retfærdig nok uden mål.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
14-08-2009 09:09:50
|
|
|
|
Referat:
|
Gundersted-Løgstør 0-0 (0-0) Premiere kampen i serie 2, vil nnok mest blive husket for den dårlige optakt, da JBU dagen før kampen vælger at ændre reglerne, for. op og nedrykning af spillere dagen før kampen. det gav os store kvaler og betød vi måtte hidkalde to ældre spillere til startopstillingen og endvidere måtte starte med 3 skadede spillere på banen. Desuden var banen i Gundersted ikke en s.2 kamp værdig, med meget højt græs samt muldvarpeskud. Disse ting var medvirkende til en ikke særlig velspillet kamp, men bestemt intens i alle 90 min. begge hold kendte betydningen af netop denne kamp. Set i lyset af de sidste 20 min burde vi have vundet kampen, da Gundersted bliver ramt af 2 gule samt et direkte rødt kort. men trods de fakta, var de meget farlige i kontra spillet. Trods skuffelsen fra spillerne efterfølgende, må resultatet siges at være ok, set over hele kampen. På Løgstør holdet var der flere der skilte sig ud, bla. Mads Rasmussen i målet, Anders Torp og ikke mindst unge Michael Bucholz, der vel nok fik sit endelige gennembrud. Begge hold kom på tavlen som oprykkere i en svær pulje, og med den intensitet der var i kampen, kan man kun glæde sig til holdene mødes igen sidst i september.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
14-08-2009 08:21:30
|
|
|
|
Referat:
|
U-18 - U-15 9-2 (4-1) Så er vores første træningskamp spillet i sammenarbejdet mellem Løgstør og Trekroner. .TIF. Vi spillede en ok kamp mod LIF U-15 piger, kampen flød næsten perfekt vores største problem er at huske navne på spillerne, men det kommer vel snart, næste træningskamp er på fredag mod Fjerritslev kl 19,00 i Trekroner
|
|
Referant:
|
Bechmann
|
|
Skrevet:
|
11-08-2009 08:06:21
|
|
|
|
Referat:
|
Nørresundby fra serie 1 blev besejret 1-0 på en scoring af Lasse Cortsen på en helflugter 10 min. før tid efter en kamp, som vi spillemæssigt dominerede. Set over en hel kamp kunne der ikke indvendes noget mod sejren, der burde have været et par mål større. Spillet var i store perioder fornuftigt, selvom jeg med de kritiske briller savnede bedre berøringer og afleveringer omkring de afgørende situationer - specielt i første halvleg. Plusser i bogen til Lasse Cortsen samt Morten Møller for en stor arbejdsindsats, ligesom vores forsvar formåede at spille til nul. Næste weekend går det for alvor løs i turneringen, og vi skal for første gang prøve kræfter med jyllandsserien, hvilket vi ser meget frem til. Spillere og ledere er opsatte på at spille om point, og sejren i dag var et godt skridt på vejen mod at samle en del point i det kommende efterår:-)
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
08-08-2009 21:06:56
|
|
|
|
Referat:
|
Kvik IF fra jyllandsserien blev lørdag besejret 4-2 efter en kamp med åbninger i begge ender. Vi fik scoret 4 mål, hvilket vi kan tage med - endda nogle gode mål, hvor især "Krummes" og Torps scoringer var i den berømte CHL-klasse. Herudover bidrog unge Michael Buchholz og Toke Petersen til scoringsfesten. I den anden ende lukkede vi 2 mål ind, som jeg ikke var helt tilfreds med. Kommunikationen og ansvarsfordelingen mellem Henrik i målet og forsvarskæden skal være bedre i disse situationer. Spillemæssigt var der indimellem lyspunkter, men også store perioder i første halvleg, hvor vi faldt for langt tilbage på banen og ikke viste den nødvendige vilje til de lange løb frem og tilbage. Det blev bedre efter pausen og i takt med, at vi gik længere frem for at stresse modstanderne. Sejren skal vi ikke lægge så meget i, da Kvik nok skal være 100 % klar i turneringen - det ved vi! Så der bliver sikkert en helt anden fight fra deres side, når der skal spilles om point om 14 dage, men vi fik understreget nogle af de ting, som vi gør godt samt det, som vi skal arbejde på at forbedre.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
03-08-2009 14:10:32
|
|
|
|
Referat:
|
Tredje træningskamp viste en pil i opadgående retning med et 0-0 resultat til følge mod Skives Danmarksseriehold. Efter en første halvleg hvor vi kom for langt tilbage på banen, fik vi i anden halvleg spillet os frem til flere store chancer. Det blev dog ikke til scoringer trods helt åbne chancer til Lasse Cortsen, Kenneth Andersen og Kenneth Cortsen. Herudover havde vi optræk til flere chancer, men træthed i benene mod slutninigen af kampen ødelagde ofte den sidste aflevering. Skive havde ligeledes et par store chancer i anden halvleg med et skud på stolpen som det bedste forsøg. Kampen bød på en god debut til Nikolaj Nielsen på midtbanen. Han er kommet til i sommerpausen og tegner til at blive et spændende islæt i truppen. Joakim Glerup og Christian Husum gjorde det godt i det centrale forsvar og var vores bedste spillere i kampen.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
31-07-2009 08:51:41
|
|
|
|
Referat:
|
Anden træningskamp blev tabt 3-1 ude mod Aalborg KFUM fra danmarksserien efter 0-0 ved pausen. Første halvleg var meget lige med forsøg i begge ender. Tempoet var fint, og vi blev presset fysisk mod en stærk modstander, der spillede på et langt højere niveau end, hvad vi er vant til fra tilværelsen i serie 1. Derfor var det en rigtig god træningskamp for os. I anden halvleg fik KFUM straffet vores fejl i bl.a. clearings- samt omstillingsfaserne, da deres stærke angriber Anders Verwohlt scorede tre gange i halvlegen. Lasse Chortsen stod for vores reducering til 2-1 midt i halvlegen. Joakim Glerup var sammen med Kenneth Andersen de bedste spillere på en dag, og kan de fastholde niveauet, vil de hurtigt kunne udvikle sig til store ledere på holdet. Lasse Chortsen bidrog også med et godt indhop og en flot scoring.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
24-07-2009 23:51:17
|
|
|
|
Referat:
|
Første træningskamp blev tabt 6-5 til Thisteds ynglingedivisionshold. Kampen bar præg af sommerkamp med mange mål i begge ender. Efter 10 minutter var vi bagud 3-0, og så var det opad bakke. Vi fik dog udlignet til 3-3 og var også på 5-5, inden en af Thisteds giftige angribere fik lukket kampen til en fortjent sejr til udeholdet. Målscorere for Løgstør var Kenneth Cortsen (2), Anders Højbjerg, selvmål og Brian Zimmer.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
23-07-2009 15:05:53
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Hune 8-0 (1-0) En kamp hvor gæsterne ikke havde en reel chance, mål i første halvleg Gudiksen. I anden startede vi med 4 kasser inden for 5 minutter, så var kampen helt lukket. Mål Jes 2, Strange, Vestrup, selvmål og Johnny 2. (Utroligt stærkt af holdet at kunne bære ham Johnny op og nærmest "tvinge" ham til at ramme kassen. Han nærmer sig en scoringsporcent på 1)
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
26-06-2009 07:30:26
|
|
|
|
Referat:
|
Den jyske finale i serie 1 skulle spilles på neutral bane i Højslev ved Skive. Banen var super, der var hyret bolddrenge og vejret var perfekt. Gode rammer til en finalekamp og vores 3 kamp mod rigtig gode hold på 6 dage. Kampen levede til fulde op til rammerne for kampen. Skanderborg var et meget fysisk stærk hold og havde i deres 2 angribere et meget stærkt våben. De spillede meget simpelt med høje bolde frem til angriberne og tog slåskampene herfra. Vi startede dog selv rigtig godt og fik os kombineret frem til 4 friløbere indenfor de første 20 minutter. (de skal ind i Jyllandserien) Det lykkedes os kun at score på en af dem ved Christian Pedersen. Herefter kom Skanderborg bedre med og de fik utrolig mange hjørnespark og indkast som altid var meget farlige. Det var også en af dem som resulterede i udligningen. I pausen snakkede vi om at få dæmmet op for især deres lange indkast, men desværre fik de allerede scoret efter 5 minutter i anden halvleg på netop sådan et. Herefter havde Skanderborg en del store chancer på hjørnespark og indkast, men 10 minutter før tid lykkedes det os at få udlignet ved Morten Moe efter endnu et angreb med godt opspil. Herefter fik vi igen troen på det og kom tilbage til pasningsspillet. Desværre var dommeren meget hård ved os, hvor Mads Madsen går i en hovedstødsduel med et gult kort til følge. Dette betød at vi måtte starte den forlængede spilletid med 10 mand. Dette knækkede os og Skanderborg fik scoret 3 hurtige mål før vi fik reduceret ved Kenneth Andersen. Samlet set synes jeg det er en kamp vi kan være stolte af og igen ros til alle for at vise kølighed i pasningsspillet. Nu mangler vi bare mere kølighed i afslutningerne:) Og efter 3 hårde kampe måtte vi også sige vi blev ramt fysisk, men først for alvor i den forlængede spilletid. Tak til de mange fremmødte tilskuere. Det er altid rart med noget opbakning et fremmed sted. Opstilling: Henrik Christensen, Thomas Husum (55 Jesper Møller) Morten Møller (105 Thomas Husum) Mads Madsen, Simon Røge, Kristian Skriver (105 Christian P.) Kenneth Andersen, Brian Zimmer, Christian P (70: Lasse Chortsen) Kenneth Frederiksen, Toke Petersen (75 Morten Moe)
|
|
Referant:
|
Brian Zimmer
|
|
Skrevet:
|
25-06-2009 13:36:23
|
|
|
|
Referat:
|
Semifinale Jysk Mesterskab Lemvig-Løgstør 1-2 (1-0) Efter en meget meget lang tur til Lemvig mandag aften var det med spænding, hvordan holdet ville klare sig mod kredsvinderen af puje 4. Vi havde mange afbud p.g.a. ferie, studenterfest, arbejde osv. men jeg var sikker på vores suveræne bredde nok skulle klare sig. Vi startede lidt afventende for at se vores modstander an, men det viste sig hurtigt at vi sagtens kunne følge med og selv komme til fornuftige chancer. Vi løb dog ind i et unødvendigt gult kort til Kenneth Andersen og blev efterfølgende sat under hårdt pres i de næste 10 minutter. Dette resulterede også i et heldigt mål til Lemvig efter bolden blev rettet af på et langskud. Efter pausen fortsatte vi med at spille bolden rundt og efter 15 minutter fik vi fortjent udlignet ved Niels Greth der var til evig uro for forsvaret. Vi havde næsten forberedt os på at skulle i straffesparkkonkurrence men i det 90 minut gled Niels igennem forsvaret og blev skubbet omkuld i feltet. Brian Zimmer scorede på straffesparket og vi kunne få en fortjent sejr med hjem. En stor ros til hele holdet for at turde spille og bevare den nødvendige ro i pressede situationer. Ekstra plusser til Thomas Husum på en uvant plads og til forsvaret generelt. Nu venter en spændende finalekamp om det Jyske Mesterskab mod FC.Skanderborg onsdag aften kl. 19.00 på Højslev stadion ved Skive. Håber mange vil møde op for at støtte holdet. Opstilling: Henrik Christensen, Thomas Husum, Morten Møller, Mads Madsen, Simon Røge, Kristian Skriver (80:Morten Eskildsen) Kenneth Andersen, Brian Zimmer, Christian P, Niels Greth, Morten Moe (55: Toke Petersen)
|
|
Referant:
|
Brian Zimmer
|
|
Skrevet:
|
23-06-2009 15:38:17
|
|
|
|
Referat:
|
Gudumholm-LIF 0-3 (0-2) Holdets sidste kamp i serie 3 bar præg af sommerferie. Gudumholm havde absolut intet at byde ind med, og kun fordi vi spillede på halvkraft blev sejren ikke større end tre mål. Michael Bucholz åbnede festen efter oplæg fra Toke Petersen, som også var ophavsmand til 2-0 målet som jens Dalgård scorede på. Efter pausen fusede det hele ud, Toke Petersen rammer stolpen og Jens Dalgård øger til 3-0. det var hvad der skulle til før Mads Rasmussen i målet blev forvandlet til angriber, uden succes trods flere friløbere. Henrik Krumme Petersen fik de hvide handsker på og stod aldeles fejlfri. Jens Gregersen fik debut på serie 3 med 20 min igen og Holdleder Jacob Ranum kom ligeledes på banen. Alt ialt en dag på kontoret, hvor vi kom efter tre point, og holdt Gudumholm fra afslutninger hele kampen igennem. en flok trætte spillere får nu en velfortjent sommer ferie, inden vi tager hul på en sæson i serie 2, som vi glæder os til at prøve kræfter med. Målet før sæsonen var en plads i toppen af rækken det har vi formået fra første spillerunde af.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
21-06-2009 16:39:21
|
|
|
|
Referat:
|
Lørdag den 20. juni var et festklædt Løgstør Stadion rammen om sæsonfinalen mellem de førende og bedste mandskaber i serie 1, pulje 3. Der var tale en kamp mellem rækkens nr. 1 Taars og os som toer i rækken, to point efter Taars. Den planlagte ungdomsafslutning gav en festlig kulisse med mange folk på lægterne, og det gjorde kampen sjov at spille. Heldigvis fik vi givet tilskuerne et afkast for den tid, som de brugte på at tage på stadion. Vi spillede over to halvlege en flot og kontrollerende kamp med mange chancer og underholdende spil. Det førte en 4-0 sejr med sig, hvilket er stærkt mod et super godt hold som Taars. Første halvleg var med os i en hovedrolle. Vi kom til gode chancer og var fornuftige til at sprede spillet ud og komme til chancer. Taars kom til et par chancer i første halvleg, meget centreret omkring deres farlige højrekant Søren Andersen samt Dennis Karlsen i front. Desværre fik vi ikke omsat chancerne til mål i første halvleg afledt af, at vi savnede at være mere direkte på den sidste tredjedel af banen. Det blev der lavet om på i anden halvleg, hvor vi udover at holde Taars fra oplagte chancer selv formåede at score 4 flotte mål. Niels Greth var hovedmanden bag det første mål, hvor han kæmpede sig udenom målmanden på et godt løb i dybden. Herefter formåede han at sende bolden i mål fra baglinien. Efter ca. et kvarters spil understregede vi vores kompetencer i omstillingsspillet. Vi erobrede bolden midt på egen banehalvdel og i løbet af 4 berøringer havde Kristian Skriver sparket bolden i det lange hjørne fra kanten af feltet. Morten Moe kom på banen minuttet efter og scorede et klassemål, hvor han forfulgte en dybdebold, vippede den over en forsvarsspiller og derefter igen over en fremadstormende målmand. Niels Greth lukkede festen med at score på en friløber 5 minutter før tid. Spillemæssigt ramte vi et fornuftigt niveau, der mindede om situationen i Birkelse i forrige weekend. Forskellen var dog effektiviteten samt det faktum, at kampens sværhedsgrad var på et andet niveau grundet styrkeforholdet mellem Taars og Birkelse med plusserne i favør af Taars. Derfor en cadeau til spillerne for at holde tempo over 90 minutter samt for at holde hovedet koldt, også i taktisk forstand, i anden halvleg, selvom scoringerne var udeblevet i første halvleg til trods for godt spil. Lasse Cortsen gjorde det flot på en uvant plads på højre back, ligesom Jesper Møller vikarierede fremragende i midterforsvaret. Derudover var kampen krydret med afgørende individuelle præstationer fra Niels Greth samt ikke mindst Morten Moe efter sit indhop. Henrik Christensen var på plads i målet, og over resten af linien vender den kritiske tommelfinger også opad:-) God ferie drenge efter de afsluttende kredskampe og tak for en god indsats på banen og socialt i 2008/2009 sæsonen! Opstilling: Henrik Christensen, Simon Røge, Morten Møller, Jesper Møller, Lasse Cortsen, Kenneth Cortsen (63 min. Morten Moe), Brian Zimmer, Christian Pedersen, Kristian Skriver, Kenneth Frederiksen, Niels Greth. Ikke benyttet: Joakim Glerup og Mads Madsen
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
20-06-2009 22:47:43
|
|
|
|
Referat:
|
Som mange nok ved afholdes der i øjeblikket en turnering som har samlet nogle af verdens største profiler. Her tænkes der selvfølgelig ikke på Confederations Cup, men på en sommerturnering i Sebber. Løgstørs hold var en blanding af nogle af klubbens helt unge talenter, nogle af de allerstørste profiler i klubben (direkte fra the one and only Serie 4 hold) samt Jens Dalgaard. Første kamp var mod Nibe og det blev en tæt affære. Løgstør havde flere gode aktioner i første halvleg hvor Frederiksen (nej ikke ham den talentløse fra serie 1) driblede rundt på venstrekanten og havde flere gode indlæg. I første halvleg havde vi godt styr på begivenhederne hvor specielt vores forsvar med Svensen, Nygaard, Øvall og Buchholdt åd en hver lille snert af en Nibe-chance. I anden halvleg kommer Nibe på 1 – 0 da deres hurtige angriber overløber vores forsvar og lobber bolden over Målmand Gregersen. Kort før tid har vi en stor chance da vores svar på Duncan Rasmussen, nemlig Lasse P. vender omkring i feltet af afslutter godt, men desværre lidt for højt. Vi får dog fortjent udlignet da Michael Buchholdt efter et hjørne header direkte ind i baghoved på en Nibe mand hvorefter bolden via endnu et Nibe hoved havner i nettet. Dermed var der straffesparks konkurrence. Løgstør spillerne svigtede ikke, med bla. sikre scoringer fra Øvall og Frederiksen (nej ikke ham den talentløse fra serie 1) og da Målmand Gregersen viste at han engang har spillet på allerhøjeste niveau, og nappede to spark var finale pladsen i realitet. I finalen ventede Sebber, og Løgstør kommer fortjent foran i første halvleg da Anders Højbjerg viser kliniske evner ud i afslutningens kunst og afslutter fladt på et indlæg fra venstre side. Første halvleg domineres klart af de blåklædte og der skal en skandale af en liniedommerfejl til for at lukke Sebber ind i kampen. Udligningen kommer kort før pausen da Lars Borregaard dribler ned langs venstre side. Eller rettere dribler rundt ude bag venstre sidelinie, for faktum er at han på sin vej frem var lige ved at løbe ind i både udskiftningsspillere, havebænke og liniedommer en meters penge på den gale side af stregen. De fleste ville nok have ment at bolden var ude, men ikke kampens liniedommer Lasse P. Han lod flaget blive nede hvorefter Sebber løb op og scorede til 1-1. Lasses manglende vinken skulle efter sigende falder sammen med at der i den asiatiske del af verden var spillet et betydeligt millionbeløb på at kampen ville ende uafgjort. Mange læsere vil nok undre sig over hvorfor Lasse P. ikke kom på banen i kampen mod Sebber. Men det skyldtes at Lasse (don´t know how) fik krampe i sin ene tå af at vinke med flaget !!! Ja faktisk svævede han et kort øjeblik i alvorlig livsfare. Mens dette drama udspillede sig på sidelinien slår Morten Eskildsen en milimeter præcis aflevering fra sin position som bagerste mand. Bolden passerer akkurat hårtoppen på en Sebber forsvarer hvilket giver en friløber til Jimmy som lopper bolden over Sebber målmanden. Desværre formår de blåklædte spillere ikke at holde stand og udligningen falder kort før tid. Kampen skulle afgøres i straffe og den spillede cheftræner Rasmus Nygaard valgte de samme 5 skytter som havde gjort arbejdet færdig mod Nibe. Lasse P. overvandt kampen mod smerterne og fik sig slæbt ned til straffepletten hvorefter han sikkert sparkede bolden i kassen. For ikke at kede læserne med en masse navne på spillere som scorede og ikke scorede nøjes vi blot med at springe til de afgørende spark. Hvert af de to finalehold havde brændt et spark før afgørelsen skulle findes. Jimmy går til bolden, og sparker et fantastisk spark, men målmanden chokerer alle ved helt sensationelt at nå ud til bolden. Al kredit til Sebbers målmand, for det spark var der ikke mange som kunne taget. Heldigvis er Jimmy udstyret med nogle utroligt brede skuldre som gør at han om nogen kunne bære at tage skylden for finalenederlaget. Tænk hvis det havde været en af de unge som skulle have sparket sidst....... det kunne jo have fået fatale konsekvenser for deres videre liv. Istedet får Jimmy nu sin store drøm opfyldt, idet han nu vil blive nævnt sammen med navne som Roberto Baggio, Marco van Basten, David Beckham og Maradonna him self. Alle navne på nogle af verdens bedste spillere, at de så ikke er helt så gode til at sparke straffespark er jo en ubetydelig parates. Men turneringen slutter derfor med en sejr til Lars Borregaards tropper fra Sebber.
|
|
Referant:
|
Jeres udsendte rapporter på stedet.....
|
|
Skrevet:
|
20-06-2009 10:37:40
|
|
|
|
Referat:
|
Hune - Løgstør 0-5 (0-2) Vi spillede en okay kamp set over hele kampen, men smed dog mange bolde væk. Mini var skyld i begge mål i første halvleg, og efter pausen var det Madsen, Hollen og Vestrup.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
19-06-2009 10:28:35
|
|
|
|
Referat:
|
LIF - Hobro: 1 - 3 Sæsonens sidste kamp blev spillet torsdag aften på Løgstør Stadion. Modstanderne var puljens suveræne tophold Hobro, så vi var på forhånd klar over at det ville blilve en vanskelig kamp. Taktikken var derfor klar. Vi skulle stå langt tilbage på bane, med kort afstand mellem forsvar og midtbane og så ellers kæmpe en hvis legemsdel ud af bukserne. Vi havde i første halvleg vinden i mod os, og det blev et massivt pres mod vores mål. Men selv om Hobro havde bolden i langt størstedelen af tiden formåede vi at holde dem fra chancer. I den første kamp mod Hobro kom de til utroligt mange indlæg fra kanterne med flere mål til følge og vi havde før kampen talt om vigtigheden af at vores backs "stemplede" helt op i ryggen på deres kanter når de modtog bolden, for på den måde at forhindre at de fik plads og tid til at vende sig med bolden og slå de giftige indlæg. Og her skal der uddeles stor ros til vores to backs som virkelig var på tæerne og løste opgaven til noget nær topkarakter. Som nævnt fik Hobro ikke tilspillet sig de helt store chancer i starten af kampen. Det blev til nogle afslutninger fra distancen, men da reglerne foreskriver at der er en spiller på hvert hold som må have lov at bruge hænderne var det ikke noget som voldte os problemer. Så selv om vi havde nok at gøre med at forsvare os i den stride vind gik det egentlig helt efter planen. Netop derfor var det også ekstra ærgeligt at Hobro kommer foran efter et hjørnespark fra højre side. Hobro trækker spillerne tilbage i feltet og spiller så en flad bold ind som en spiller så kommer først på og får dirigeret helt ud til bagerste stolpe. Et forfærdeligt mål, specielt set i lyset af at vi også i en tidligere kamp i sæsonen havde indkasseret et mål efter præcis samme opskrift, og vi har derfor igen og igen talt om vigtigheden af at der står en mand i det foreste område for at forhindre en flad bold ind over. Scoringen ryster os lidt og vi smider bolden væk sekundet efter at vi har givet bolden op igen. og mindre end 2 min. efter den første scoring slipper en Hobro spiller igennem i venstre side af feltet og alene med målmand Kronborg sparker han sikkert bolden fladt over i fjerneste hjørne. Vi får igen styr på vores koncentration og spillerne kæmper videre mod pausefløjtet. Den stride vind gjorde det svært at komme ud af det pres som Horbo satte os under, vi forsøgte at spille bolden op på specielt Niclas Rasmussen som så skulle agere spilstation fremme på banen. De gange Niclas fik bolden gjorde han det virkeligt godt, han tog den til sig, lagde bolde af til medspillere og havde i det hele taget en meget lille fejlprocent i første halvleg. En anden som var god til at holde fast i bolden selv om han var hårdt presset var Andreas Sloth som i højre side forsøgte det bedste han havde lært, og det var også fra den side at vi fik mest ud af det i 1. halvleg. Og så ud af ingen ting og vel første gang vi var mere end 10 meter over midten lykkedes det. Bolden er i højre side hos Kasper Skak , og efter et par lynhurtige afleveringer på tværs af banen havner den hos Mathias Larsen som i en tæt løbeduel med en Hobrospiller slipper igennem mod mål. Sekundet inden den fremadstormende målmand kaster sig ned over bolden lykkes det for Mathias at prikke bolden under ham og kan herefter score til 1-2 som er stillingen ved pausen. I 2. halvleg får vi vinden med os og vi kommer mere med i kampen, selv om det fortsat er Hobro som dominerer. Et par lange udspark fra målmand Kronborg er ved at give et par chancer. Men vi kommer ikke til det helt store og med 3 min. igen er det Horbo som lukker kampen med en afslutning inde midt i vores felt. Vi taber kampen 1 - 3 men spillerne skal roses for en flot arbejdsindsats. Ligeledes skal de roses for at have kæmpet sig tilbage i en forårssæson som startede med hele 6 nederlag i træk. De fik i de sidste 6 kampe vist at de er fuldt berettiget til at spille i a-rækken og revancerede sig mod flere af de hold som de tabte til i de første opgør. Opstilling (4-4-2): Sebastian K.-Thomas H.-Kristoffer L. (c)-Frederik S.-Niklas P.-Mathias L.-Martin H.-Viktor B.-Andreas S.-Niclas R.-Kasper S. På bænken: Morten K.-Magnus K.-Mathias F.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
19-06-2009 08:58:27
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Jetsmark fra 11/6 3-0 uden kamp
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
17-06-2009 15:13:12
|
|
|
|
Referat:
|
Haverslev/Ravnkilde - LIF: 2 - 4 Diego Forlan, Samuel Eto og Diego Millito, alle navne på spillere som qua deres målnæse, kampgejst og evne til på egen hånd at afgøre kampe er utrolig vigtig for deres respektive hold og som i den netop afsluttede sæson har bragt dem op i toppen af diverse topscorerlister. Angribere som disse er guld værd for et hvert hold, og heldigvis har vi også sådan en angriber på vores hold. Han hedder Kasper Skak og har igennem hele sæsonen været en trussel mod alle de stakkels forsvarer som vi har mødt. Også i tirsdagens kamp mod Haverslev/Ravnkilde viste han sig fra sin bedste side. Ikke blot som målscorer men også som holdspiller af bedste karat, da han efter en skade hos en holdkammerat uden brok indtager pladsen i forsvaret og med gejst og vilje får løst denne opgave. Allerede efter et minut viser Kasper sin farlighed. Vi giver bolden op og spiller den stille og roligt fra side til side et par gange. Herefter bliver bolden spillet fra vores midterforsvar op til Mathias Larsen på den centrale midtbane. Han vender rundt og spiller en millimeter præcis aflevering hen over hovederne på modstandernes midterforsvar. Bolden lander lige for fødderne af Kasper Skak som afviser de to forsvarer i løbeduellen og sikkert sparker bolden i nettet til en superstart for de blåklædte drenge. Haverslev/Ravnkilde er puljens nummer 2 og jeg tror egentlig de havde regnet med "en dag på kontoret" for de var slet ikke klar i starten. Der skulle ikke gå mange minutter før Kasper igen er på pletten. Denne gang efter en kombination i venstre side af banen hvor Morten Kristensen afleverer til ham og selv trækker ud af i banen. Dette skaber plads til Kasper som trækker indaf, afdribler sin modstander og sparker bolden fladt forbi en passiv målmand. Igennem hele første halvleg har vi egentlig godt styr på tingene og vores forsvar står utroligt godt og giver ikke mange chancer til modstanderne. Efter ca. 20 min. er det Kasper Skak som fuldbyrder sit hattrick da han på endnu en stikning fra Mathias Larsen løber fra forsvaret og sikkert udplacerer målmanden. Mod slutningen af 1. halvleg får Haverslev/Ravnkilde bedre fat i kampen og de har en stor og stærk midtbanemand som får mere og mere plads centralt idet vi ikke sidder helt tæt på ham. Det er også ham som med få min. igen modtager bolden i det lille felt og qua sin størrelse og styrke får vendt sig omkring og scoret fra kort afstand til 1 - 3. Kort inde i 2. halvleg må vi desværre lade Kasper Nielsen udskifte da han i en løbeduel bliver skubbet omkuld og lander så uheldigt at han brækker kravebenet. Vi rykker herefter Kasper Skak ned i midterforsvaret hvilket mindsker chancerne for at udnytte en af de mange muligheder for kontra som vi ville få i løbet af 2. halvleg. Vi bliver nemlig trykket godt i bund og har meget svært ved at fastholde bolden når vi kommer frem på banen. Det bliver som et resultat heraf til mange lange bolde frem mod vores to angribere som desværre var kommet i meget store hænder personificeret ved Haverslev/Ravnkildes 2 garderhøjde midterforsvarer. Den førnævnte midtbanespiller får stadig mere og mere indflydelse på kampen og er også ophavsmand til 2-3 reduceringen efter ca. 15 min. Kort efter reduceringen har Haverslev/Ravnkilde en kæmpe chance efter et hjørnespark, men Mathias Højsleth får med livet som indsats blokeret afslutningen på stregen. med ca. 5 min igen får vi en stor chance for at lukke kampen da Morten Kristensen slipper alene igennem. Bolden hopper lidt og han vælger at løfte bolden over den fremstormende målmand men desværre går bolden forbi mål. Vi har også et frispark som fra venstre side går på overliggeren. I de sidste 10 min. for vi endelig lukket lidt af for deres midtbanemand idet Martin Højsleth får som hovedopgave at ligge tæt på ham når de har bolden. Dette gør at vi ridder stormen af og i det sidste minut er det Morten Kristensen som på en friløber gør brug af sin fart og afdribler målmanden hvorefter han triller bolden i nettet. Vi vinder 4-2 hvilket gentlig er fortjent nok selv om bliver noget presset tilbage i 2. halvleg. På trods af overtaget i spillet har vores modtandere ikke chancer en en størrelse som refærdiggør at de burde have vundet. At vi så tilmed var ramt af 3 afbud fra sikre startere samt at Casper Nielsen måtte udgå med en skade gør ikke præstationen mindre. Der skal dog siges en stor tak til de 97´ere som hjalp os i denne kamp hvor de alle bidrog til kampens resultat. Sæsonen sidste kamp er torsdag aften hvor rækkens suveræne tophold Hobro kommer på besøg. Opstilling (4-4-2): Sebastian K.-Niklas P.-Casper N.-Frederik S.-Mathias F.-Morten K.-Mathias L.-Martin H.-Magnus K.-Niclas R.-Kasper S. (c) På bænken: Sebastian S.-Mathias H.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
17-06-2009 08:20:28
|
|
|
|
Referat:
|
Kampen mod Birkelse fredag aften var et indblik i fodboldens kyniske faktorer samt uforudsigelighed - en kamp som efter flot spil fra vores side endte med en 3-0 sejr til hjemmeholdet fra Birkelse. Vi gik til pausen bagud 1-0, da Birkelse scorede på en ripost efter et spark udefra midtvejs i halvlegen. Det skete efter en halvleg, som vi spille- og chancemæssigt havde domineret i "høj høj" grad. Vi spillede det bedste pasningsorienterede positionsfodbold i hele sæsonen (inkl. forår og efterår) med en høj grad af fleksibilitet og bevægelse, der gjorde, at Birkelse især i første halvleg blev kørt rundtossede i vores kombinationer. En ting manglede dog; scoringer fra vores side, og det er resultatet af en refleksion over begge halvlege. Vi fik splittet deres forsvar mange gange og fastholdt et godt pres, men ind ville bolden ikke! Birkelse gjorde det slemme ved os efter pausen med to scoringer - den første hvor vi er fanget i ubalance i venstre side og satser unødigt hårdt i presset, ligesom vores returløb haltede i den situation omkring venstrekanten. Målet til 3-0 faldt på et hovedstød i feltet, der blev headet i en blød bue i det lange hjørne. De største chancer til os tilfaldt Brian Zimmer i første halvleg og Niels Greth i anden halvleg. Simon Røge ramte overliggeren, men ind ville bolden ikke uanset, hvor store chancerne var. Vi kendte Birkelse på forhånd og vidste, at de bliver ved til sidste fløjt, hvorfor det altid i kampe mod dem er afgørende at få lukket tingene så hurtigt som muligt (det er det selvfølgelig i alle kampe, ha ha)! Det formåede vi desværre ikke, men vi spillede en seværdig og god gang fodbold, der i perioder efterlod Birkelses spillere som "hunde i et spil kegler". Tempomæssigt var de overmatchet, men de havde kynismen i de afgørende situationer, og derfor kan man ikke tale om en ufortjent sejr. Desværre er fodbold sådan, hvilket vi har oplevet i eget favør tidligere i sæsonen ud fra en anden taktisk tilgang til kampene. Den slags gør spillet interessant og efterlader stof til eftertanke i forhold til spillernes taktiske læringsrum. Valget af tilgang til spillet kunne have givet et andet resultat, men så var vi ikke blevet så meget klogere:-) Sidste kamp i serie 1 er næste weekend mod Taars, der sidder solidt på førstepladsen - en kamp som vi vil gøre alt for at vinde for at slutte godt af på hjemmebane. Opstilling: Henrik Christensen, Simon Røge, Jesper Møller, Morten Møller, Kenneth Andersen, Kristian Skriver (55 min. Niels Greth), Kenneth Cortsen (65 min. Lasse Cortsen), Anders Torp, Kenneth Frederiksen, Christian Pedersen, Brian Zimmer. Ikke benyttet: Joakim Glerup.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
13-06-2009 12:34:59
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Nibe 9-1 (1-1) et afbudsramt LIF hold gav plads til unge Nikolai Øval og Nichael Bucholz fra start af sammen med de to debutanter Anders Højbjerg og Sungi Dal var de stærkt medvirkende til en super anden halvleg hvor Løgstør holdet sprudlede. Morten Moe scorede målet i 1 halvleg der ellers var en tam affære. efter pausen var holdet forvandlet Morten Moe scorede yderligere 3 mål Sungi Dal lavede hattrick Mads Svendsen og Henrik Pedersen tegnede sig for de sidste mål. Kampens spiller blev Morten Moe.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
11-06-2009 22:46:39
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Nibe 0 - 0 En rigtig herrefigt af pigerne. Nibe kunne med en sejr næsten være sikker på at spille i mesterrækken til efteråret, men det krævede en sejr over Lif. Kampen var i første halvleg meget lige og med meget få målchancer. 2 halvleg fik vi medvind og styrede kampen og burde afgøre kampen på 3 store tilbud, en friløber, et godt hjørne spark og et straffe for hands som dommeren sagde efter kampen vi nok blev snyt for, Nibe havde en målchance i 2 halvleg, men deres chancer for mesterrække smuttede vist.
|
|
Referant:
|
bechmann
|
|
Skrevet:
|
10-06-2009 13:15:34
|
|
|
|
Referat:
|
Pokalkampen tirsdag aften mod Aalborg Chang fra serie 2 endte desværre med et nederlag på 4-2 efter 1-1 ved pausen. Defensivt kom vi skidt i gang med kampen. Vi kom hurtigt bagud, da deres hovedstødsfarlige angriber Jens Højgaard fik scoret med netop hovedet efter hjørnespark. Der var kun spillet små ti minutter. Minutter efter var han igen på færde, da vores venstre forsvarsside blev overspillet, men heldigvis reddede overliggeren. En skadet Joakim Glerup måtte udgå kort efter, og Niels Greth kom på banen. Aggressivitet og hurtighed fra Niels gav Changs forsvar noget at tænke over. De blev udsat for større pres, og det gav flere rum at spille i for vores midtbane. Ti minutter før pausen fik vi udbytte af dette overtag, da Niels scorede ved forreste stolpe efter et godt opspil i højre side, hvor Kenneth Andersen var kommet på banen på backpositionen, idet Mads Madsen også måtte udgå med en skade i første halvleg. Fra anden halvlegs start fortsatte vi presset. Vi havde et fornuftigt spilovertag i denne periode, men netop som vi var godt tilpas med spillet slog Chang til efter hjørnespark - igen på hovedet. Derefter satsede vi naturligvis, hvilket gav to kontramål til Chang, der var gode til at udnytte det store rum mellem vores kæder, eftersom vi satsede fremad. Med ti minutter igen fik vi reduceret ved Niels Greth efter et kanon angreb, hvor Chang var statister i vores et-to-spil. Vores forsvar kunne have sat sig bedre i respekt i kampen. Udover det var jeg ganske godt tilfreds med spillet - især da vi begyndte at spille fodbold midtvejs i første halvleg. Vores unge duo på midten, Kenneth Frederiksen og Anders Torp fik god læring i benene overfor en rutineret central akse hos Chang i form af Christian Secher og Mads Pedersen, der er kommet til fra FC Blokhus og FC Hjørring og derfor har mange divisionskampe på kontoen. Niels arbejdede i vanlig stil stenhårdt i front og har fået en meget vigtig rolle på holdet - han er en kilde til uro for de fleste forsvar. Generelt kan der ikke indvendes noget mod, at Chang fik en sejr. De straffede vores fejl og havde en nødvendig og brugbar rutine i forhold til at afgøre tingene i feltet. Her skinnede det igennem, at de havde mange spillere med erfaring fra højere niveau. Tillykke til dem med sejren og held og lykke i deres videre færd i pokalturneringen. Næste kamp er på fredag ude mod Birkelse, hvor vi gerne skal vinde for at få en finale mod Taars på hjemmebane i sidste kamp. Opstilling: Mads Rasmussen, Mads Madsen (25 min. Kenneth Andersen), Morten Møller, Christian Husum, Simon Røge, Kenneth Frederiksen, Anders Torp, Lasse Cortsen (55 min. Kenneth Cortsen), Christian Pedersen, Brian Zimmer, Joakim Glerup (20 min. Niels Greth)
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
09-06-2009 22:14:09
|
|
|
|
Referat:
|
RKG-LIF 0-0 Vi tog til Klarup for at få 0-0 og det fik vi, det var ikke kønt, men effektivt nok, til at sikre oprykningen til serie 2. kampens vigtighed smittede af på holdet, der spillede krampaktig kampen igennem. RKG var farligst kampen igennem og det ville ikke være ufortjent hvis de havde fået alle 3 point. men deres pres til sidst i9 kampen gav et par gode LIF chancer, hvor Morten Moe alene igennem desværre brænder. men det var forløsende at få sikret oprykningen, nu kan vi spille mere frit de sidste 2 kampe. Rasmus Nygård blev skadet under opvarmningen, Tom Cortsen og Jørgen Corydon udgik med skader undervejs, det gav plads til de unge Nikolai Ø og ikke mindst Michael Bucholz der blev mann off the match. Næste kamp er allerede torsdag hjemme mod Nibe der kæmper for nedrykning.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
09-06-2009 07:22:45
|
|
|
|
Referat:
|
Oprykningen blev definitivt sikret uden at komme i kamp, idet Asaa onsdag den 27. maj slog Sulsted hele 5-0. Derfor var der lagt op til en svær kamp mod Asaa i fredags, som skulle vindes for, at vi kunne overbevise vores hjemmepublikum om den "fortjente" oprykning til jyllandsserien. Ligeledes var der planlagt oprykningsfest i fredags, så en sejr ville passe perfekt ind i det billede. Det lykkedes via en komfortabel sejr på 3-1 efter en føring ved pausen på 1-0. Særligt i starten af første halvleg sad vi på begivenhederne. De første 15-20 minutter af første halvleg fik vi presset Asaa langt tilbage på banen og kunne dermed fastholde bolden, selv når Asaa fik clearet fra egen forsvarszone. Vi vandt andenboldene og fik også tilspillet os flere chancer, bl.a. ved vores kantspillere Christian Pedersen og Kristian Skriver. Midtvejs i første halvleg kom vi også på 1-0. Morten Møller lagde et langt skift op mod Niels Greth, der energisk fik spillet bolden på tværs, hvor Kristian Skriver kunne smide bolden i mål fra tæt hold. Herfter gik luften lidt af ballonen, selvom vi alligevel formåede at holde Asaa fra helt åbne chancer. Vi tog for let på spillet med bolden, hvilket ikke gav en optimal rytme eller for den sags skyld det nødvendige tempo i spillet ved jorden. Der var simpelthen i den periode for mange uprovokerede fejl (afleveringer med forkert retning, timing eller for uskarpe førsteberøringer), ligesom vi momentvis stressede spillet til at blive for direkte. Alligevel kunne vi gå til pause med en god fornemmelse i maven - vi havde trods alt været toneangivende. Vi snakkede om at sætte teten igen fra anden halvlegs start. Det blev dog ikke helt tilfældet. En vis ubalance i vores venstre side forårsaget af manglende kommunikation i den centrale akse gav Asaa bolden i netop den side. De kunne derfor upresset smide en bold frem, som endte i høj bue i feltet. Henrik formåede ikke at holde bolden, og dette mål var symptomatisk for de første 5-10 minutter af anden halvleg, hvor vores holdånd tilsyneladende var blevet glemt i omklædningsrummet. Uden at tage ansvar går man lynhurtigt fra en situation karakteriseret af "plus" til at gå i "minus". Brian Zimmer havde derimod fået hentet indstillingen i omklædningsrummet, da han kom på banen efter små ti minutters spil i anden halvleg. Han satte ikke mange fødder forkert i den kamp og virkede meget frisk i takt med, at Asaa var blevet trætte rent fysisk p.g.a., at vi i lange perioder havde truet deres bagrum. Ikke længe efter sit indhop kunne han sætte hovedet på et perfekt indlæg fra Simon Røge - et godt symbol på en super præstation fra Brian, der kan vise sig at komme ind i en stime af hovedstødsscoringer;-) Dette mål blev et godt vendepunkt i anden halvleg og fem minutter senere kunne Kenneth Frederiksen lukke kampen med en scoring på straffespark begået mod Kristian Skriver. Herefter var det spil til et mål, og selv Jesper Møller var tæt på scoring efter en friløber i feltet efter godt bandespil med Zimmer. Desuden fik Niels Greth annulleret et mål for offside efter et godt opspil i højre side. Kollektivet lavede et seriøst stykke arbejde krydret med meget stærke individuelle præstationer over gennemsnittet af Morten Møller i det centrale forsvar og Brian Zimmer i front - et kollektiv der leverer varen suppleret med et par stykker, som rager op over, synes at være kendetegnende for vores hold i dette forår. Den slags vinder fodboldkampe, og nu er det blevet til 5 sejre i træk, og vi har allerede hentet flere point end i efteråret:-) Næste kamp er på udebane næste fredag i Birkelse - et hold som vi generelt har det svært i mod. Opstilling: Henrik Christensen, Simon Røge (60 min. Jesper Møller), Morten Møller, Joakim Glerup, Mads Madsen, Kenneth Cortsen (45 min. Anders Torp), Christian Pedersen, Kristian Skriver (87 min. Simon Røge), Kenneth Andersen (55 min. Brian Zimmer), Kenneth Frederiksen (83 min. Kenneth Andersen), Niels Greth
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
07-06-2009 17:08:59
|
|
|
|
Referat:
|
Th/Klim - Løgstør 2-8 (2-5) Vi startede godt og kommer foran ved Vestrup, der prikker bolden ind. Så vil Ole se om Axel var klar og bolden kan lige trille ind 1-1. Så minuttet efter lopper Ole så bolden ind over Axel 2-1. Men vi fortsætter og Johnny kan ikke undgå at udligne, inden Strange så flot banker bolden ind efter et rigtig flot angreb 2-3. Strange laver også næste mål da han stiger op ved hjørne til 2-4. Lige inden pausen er det så Johnny der igen kommer i vejen for bolden, 2-5 pause. I starten af anden kommer Vestrup til baglinjen og sender ind over hvor Rene kommer og banker bolden op i målhjørnet, måske det bedste mål på stadion i år 2-6. Vestrup og Johnny lukker kampen 2-8.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
03-06-2009 07:53:45
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Skovsgård 1-0 Kampen vil mest blive husket på at Johnny brændte straffe, Tom blev eneste målscorer. Blæsten drillede og der blev mange boldtab, men vi var kampen igennem det bedste hold og burde have vundet med mere end 1-0, men det var jo nok til de 3 point.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
28-05-2009 07:09:02
|
|
|
|
Referat:
|
Kampen i Extra Bladet Cup ude mod Farsø endte med en storsejr på 8-1 til os efter 4-0 føring ved pausen. Den store forskel på de 2 hold var primært på det tempomæssige område, hvor vi i spillet med bolden var hurtige på fødderne end Farsø. Vores første mål eksemplificerede dette på flotteste vis. Mads Madsen brugte efter 15 min. spil hovedet særdeles konstruktivt i taktisk forstand ved at sætte tempo i omstillingsfasen. En erobret bold i egen forsvarszone blev hurtigt spillet ud til Simon Røge på højre back, som fandt Joakim Glerup i modløb, Joakim lagde en perfekt førstegangsaflevering til Lasse Cortsen, som var rykket i dybden og efter en berøring i feltet sikkert scorede. Simon var også med i opspillet til andet mål med en assist i form af et godt indlæg til Toke Petersen, som var rykket godt ind i feltet. Lasse Cortsen gjorde det til 3-0, da han halvflugtede i nettet efter en god brysttæmning på kanten af feltet, inden Joakim Glerup lukkede af før pausen. Farsø stod i første halvleg meget kompakt og ville ikke det store offensivt. Vi fik lukket områderne godt ned, selvom de havde et par chancer efter spil i dybden. Anden halvleg var også med os i teten. Vi gav dem dog et mål i starten af anden halvleg, da Mads Madsen ikke var konsekvent nok i forsvarsspillet (måske med en 4-0 føring in mente). Den slags sker ofte, når man fører stort! Ellers stod der Løgstør på det meste. Joakim Glerup fik scoret på en nedfaldsbold i feltet. Såvel Christian Pedersen som Morten Eskildsen, der begge kom på banen i anden halvleg fik med scoringer til 6-1 og 7-1 sat deres præg på anden halvleg. De friske ben var en torn i øjet på Farsøs defensiv. Morten Moe kunne krone en flot arbejdsindsats i front med scoringen til 8-1, der kunne være blevet større at dømme efter vores chancer i anden halvleg. Morten Eskildsen kunne også med lidt velvilje have fået et straffespark. Vi fik dog 90 minutters god fodbold at glæde os over, ligesom vi indfriede vores håb om at gå videre i turneringen. Vores store talent Michael Buchholz, som lige er fyldt 17 år, fik debut på serie 1 med de sidste 23 minutter og gjorde det glimrende på venstre back. Det lover godt for fremtiden. Det er tydeligt, at han er godt skolet fra tiden i AaB, såvel taktisk som mentalt. Herudover skal alle spillerne roses for en kanon arbejdsindsats præget af den rette taktiske disciplin og løbevillighed. Indstillingen kunne der ikke pilles ved, ligesom vores spil langt henad vejen var godkendt. Det vidner virkelig om den gode kemi i vores trup samt den brede talentmasse, at vi kan tage til Farsø og vinde et lokalopgør mod en fornuftig modstander med kun 3 gengangere i startopstillingen i forhold til kampen mod Svenstrup i lørdags. Det skal vi værne om og holde fast i - så er der meget at glæde sig til i fremtiden:-) Thomas Husum gjorde det fremragende på en uvant plads som venstre back og lukkede super godt af for Farsøs venstre side -altid positivt at se folk bidrage til tingenes gang i en ny rolle:-) Opstilling: Mads Rasmussen, Simon Røge, Christian Husum, Mads Madsen (60 min. Christian Pedersen), Thomas Husum, Kenneth Frederiksen, Anders Torp, Toke Petersen (68 min. Michael Buchholz), Lasse Cortsen (52 min. Morten Eskildsen), Morten Moe, Joakim Glerup
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
26-05-2009 23:37:20
|
|
|
|
Referat:
|
Droningborg – LIF: 0 – 3 På en utrolig flot og velholdt bane var der lagt op til revanche efter vores første møde mod Dronningborg som blev tabt 2-3. Det starter meget lige i 1. halvleg, men selv om vi har meget svært med a holde fast i bolden får vi alligevel tilkæmpet os et lille overtag. Der bliver spillet lidt for meget hen over midtbanen som ikke rigtigt kommer i gang inden pausen. Dronningborg spillede med en høj, hurtigt sweeper som virkelig formåede at tage sig af de afleveringer vi havde til vores hurtige bomber Kasper Skak. Derfor havde vi ikke de helt store chancer indtil Kasper, kort før pausen, tog sagen i egen hånd og fra distancen smækker bolden op i det ene målhjørne. Men inden vi kunne løfte armene i glæde over Kaspers scoring kunne det have gået en helt anden vej. Efter 24 min. for vi ikke ordentlig ram på en clearing og en Dronningborgspiller slipper alene igennem med vores målmand. Kristoffer Lynge halser efter og det ender med at dommeren fløjter for straffespark, angiveligt for at Lynge rykker i trøjen. Men Dronningborgspilleren laver en ”Elkjær” og sender bolden smukt over mål. Kort efter har Dronningborg et rigtigt godt forsøg. Vi sætter hoved på et hjørnespark, men bolden ender hos en dronningborgspiller, som fra kanten af feltet flot flugter bolden hårdt langs jorden. Vores målmand viser at han har de sikre vanter med denne mandag aften og laver en meget flot redning helt nede ved sin venstre stolpe, en redning som gør at vi fortsat holder nullet og dermed er med i kampen. Ved pausen er vi foran 1-0 og vi får talt om hvordan vores angrebsspil skal køre for bla. at undgå deres sweeper. Vi ville i 2. halvleg forsøge at bringe vores kanter mere i spil med afleveringer på indersiden af modstandernes backs i retning af hjørneflaget. Samtidig bytter Viktor Byriel og Martin Højsleth plads, således at førstnævnte kommer ind på den centrale midtbane mens Martin overtager højrekanten. Efter pausen får vi bedre fat i spillet og specielt i højre side af banen har vi flere gode aktioner, hvor Viktor Byriel med nogle knivskarpe stikninger finder både Martin Højsleth og Kasper Skak i dybden. Netop de førnævnte afleveringer på indersiden af Dronningborgs backer resulterer også i en scoring til 2 – 0. Det er Casper Nielsen som 10 min. inde i 2. halvleg laver en super aflevering til Mathias Larsen i venstre side. Mathias løber lige ind i bolden, og efter en berøring er han i feltet og sparker bolden sikkert i mål. Kort efter er det indskiftede Magnus Kronborg som fra højre side sparker bolden ind over, men Mathias Larsen må se målmanden afværge sit hovedstøds. Med 10 min tilbage er det Kasper Skak som lukker kampen til 3 – 0. Vi får bolden i mål yderligere to gange, men begge gange bliver der fløjtet for offside på Magnus Kronborg. Med sejren rykker drengene forbi Dronningborg og et clean sheat bag en velspillende Sebastian Kronborg må give god selvtillid inden næste kamp mod Støvring. Igen store roser til vores forsvar som på nær to små smuttere, hvoraf den ene førte til straffesparket, leverede en rigtig god præstation, samt til Kasper Skak som viste en fantastisk vilje og energi igennem hele kampen. Opstilling (4-4-2): Sebastian K.-Thomas H.-Kristoffer L.(c)-Frederik S.-Niklas P.-Mathias L.-Casper N.-Martin H.-Viktor B.-Niclas R.-Kasper S. På bænken: Magnus K.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
26-05-2009 16:43:35
|
|
|
|
Referat:
|
LIF – Vorup: 3 – 1 Efter blot 20 sek. får vi en stor mulighed for at chokstarte kampen, idet Kasper Skak tilkæmper sig bolden umiddelbart efter at Vorup har Givet bolden op. Han slipper igennem alene med målmanden, som dog kommer flot ud af sit mål og får pareret bolden. I det hele taget starter vi utroligt agressivt og får i kampens første kvarter tilspillet os så mange chancer at vi med lidt mere held og skarphed kunne have lukket kampen på et meget tidligt tidspunkt. Men ind ville bolden ikke trods flere gode aktioner fra specielt Kasper Skak. Vores stil i første halvleg var måske en smule primitiv med mange lange bolden i dybden til førnævnte Kasper Skak g Mathias Larsen i venstre side. Men da modstanderne var meget flinke til at stille deres bagkæde højt op på banen uden at de bagerste på nogen måde var blandt de hurtigste drengespillere så var løsningen med lange bolde indlysende, og kunne som nævnt have resulteret i flere scoringer i kampens indledning. På højrekanten var Andreas Sloth igennem store dele af kampen dejligt udfordrende i sit spil, og lavede flere gode detaljer. I hele første halvleg sidder vi godt på kampen uden dog at få scoret. Efter 22 min. får vi tilkendt et straffespark, som desværre sparkes forbi mål og dermed er stillingen fortsat 0 – 0 ved pausen. Efter små 5 min. spil i 2. halvleg får vi endelig hul på bylden idet Kasper Skak bliver spillet helt fri i kanten af feltet og efter et hurtigt træk ind i feltet udplacerer han køligt målmanden med en stille inderside. Scoringen gav spillerne ekstra tro på at de kunne hive alle 3 point og efter yderligere 10 min. spil får bolden lov at passere igennem feltet og i venstre side af feltet kommer Mathias Larsen til og (for at bruge Faxes udtryk) rammer bolden lige i røven, med det resultat at den flot sparkes ind bag en chanceløs keeper. Selvsamme Mathias Larsen lukker kampen endegyldigt da Kasper Skak spiller en bold fra højre side ind foran feltet til Viktor Byriel som viser overblik og afleverer videre til Mathias som sikker sparker bolden i mål til 3 – 0. I overtiden får Vorup reduceret da et spark/indlæg fra venstre side går ind via fjerneste målstolpe. Drengene vinder 3 – 1 hvilket giver lidt luft til den hårdprøvede trænerduo, som efter 5 nederlag på stribe godt kunne mærke sædet brænde under sig. Normalt er det jo målscorerne og de offensive spillere som løber med alle BTs overskrifter, men idag er det på sin plads at uddele roser til de 4 bagerste. Så må jeg præsentere Thomas Henriksen, Kristoffer Lynge, Frederik Simonsen og (i dagens anledning)Viktor Byriel/Niklas Pajhede. Vores forsvar har egentlig igennem hele sæsonen spillet ganske udemærket på trods af at vi stort set ikke træner forsvarspil til træning. Når vi først har vores forsvar på plads og i balance ja så giver vi meget lidt væk. Desværre har der så været et nogle personlige fejl som har givet lidt hist og her, men i onsdagens kamp mod Vorup var de personlige fejl så væk og det sande billede af vores forsvar kom frem. Vi talte før kampen om koncentration, placering osv. Og gutterne bestod til et 13 tal (eller hvad det nu hedder idag) Der blev clearet når der skulle cleares, der blev løftet når der skulle løftes og afleveret langs jorden når muligheden var der. Så stor præstation af vores forsvar samt af vores keeper Sebastian Kronborg, som virkelig havde fået de sikre vanter på onsdag aften. Hans indgreb var sikre og han tog de afslutninger som Vorup havde, og havde egentlig fortjent et clean sheat. Opstilling(4-4-2): Sebastian K.-Thomas H.-Kristoffer L.(c)-Frederik S.-Viktor B.-Mathias L.-Casper N.-Martin H.-Andreas S.-Nicklas R.-Kasper S. På bænken: Morten K.-Magnus K.-Niklas P.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
22-05-2009 11:36:18
|
|
|
|
Referat:
|
Vi fik 3 vitale point på udebane mod Svenstrup-Godthåb tirsdag aften. Efter en famlende start uden den nødvendige afstemning eller kommunikation i bagkæden eller sammenhæng mellem vores kæder fik vi over 90 minutter vendt en negativ situation til en positiv. Svenstrup-Godthåb bragte sig foran 1-0 efter ca. 15 min. spil ved deres anfører Lars Kristensen, som ramte den perfekt på kanten af feltet efter, at vi ikke havde fået clearet bolden ordentligt. Generelt havde vi i starten store problemer med dybdebolde mellem vores backs og midterforsvar. Langsomt fik vi dog kæmpet os tilbage i forestillingen, og Brian Zimmer fik udlignet med 10 min. tilbage af første halvleg efter et mønsterangreb, som sluttede med, at en veloplagt Christian Pedersen spillede Zimmer fri i dybden, hvorefter Zimmer køligt lagde den ind under keeperen. Herudover var der store chancer til Niels Greth, Kenneth Cortsen og Christian Pedersen. I anden halvleg fik vi for alvor sat tryk på efter et kvarters spil, og anstrengelser gav heldigvis bonus med et kvarter igen, da Kenneth Cortsen efter endnu en god aflevering fra Christian Pedersen trykkede af uden for feltet. Niels Greth gjorde med et flot sololøb i dybden det til 3-1, inden han med en super assist og uselvisk spillede Joakim Glerup helt fri i feltet. Joakim svigtede ikke med indersiden. Yderligere havde vi gode chancer efter hjørnespark, ligesom Joakim Glerup ramte stolpen, og Kenneth Cortsen brændte en direktør. Som træner var det fedt at se, at spillerne viste det engagement og den løbevillighed, der skal til for at lukke kampene mod bundhold som Svenstrup. At dømme ud fra chancer hele kampen igennem var der ikke tvivl om den rigtige vinder, men vi skal optimere koncentrationen og viljen over en hel kamp samt det mentale aspekt i forhold til at turde spille fodbold med et vist oprykningsspøgelse i baghovedet. Ligeledes skal vi fokusere på at være skarpere i omstillingsspillet, når vi går fra at have forsvaret os - der giver vi for ofte modstanderne mulighed for at fastholde presset. Nu står vi overfor en svær kamp mod Asaa den 5. juni på hjemmebane, hvor jeg forventer at se nogle topmotiverede drenge, som vil give det trofaste publikum, som også støtter os massivt på udebane, en god seværdig kamp med os i vinderposition. Ekstra plusser i bogen til Niels Greth, som har fundet stor selvtillid og afgør kampe for os, Christian Pedersen for en ihærdig indsats med 2 assists til følge og Kenneth Andersen for en god indsats rent defensivt samt til Mads Madsen for et godt indhop præget af ro og "tydelige" spillemæssige evner. Opstilling: Henrik Christensen, Simon Røge (30 min. Mads Madsen), Morten Møller, Christian Husum, Jesper Møller, Kenneth Andersen, Kristian Skriver (45 min. Joakim Glerup), Kenneth Cortsen (82 min. Kristian Skriver), Christian Pedersen (88 min. Simon Røge), Brian Zimmer (55 min. Kenneth Frederiksen), Niels Greth
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
20-05-2009 14:03:01
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Frøstrup/Hannæs 4-0 (1-0) I første halvleg får vi ikke spillet til at glide men er dog farligst, og kommer foran ved Mini. I anden går det bedre og vi får flere chancer, mål i anden halvleg Mini og Ole Madsen med 2 kasser. Rart med en "angriber" der laver mål!!
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
20-05-2009 07:09:18
|
|
|
|
Referat:
|
Gundersted-LIF 3-0 (0-0) DEr var to væsentlige faktorer der udgjorde resultatet af kampen. Kendelserne i kampen der gik Gundersteds vej. samt viljen til sejr. Vi var med i den første time, trods meget hårdt spil, der bla. gik ud over Chris Severinsen i en situation hvor der fløjtet, blev han brutalt sparket ned med knupperne forrest uden retsvirkning fra dommerens side, chris er formentlig ude resten af foråret. efter en time vinder Mads Svendsen en tackling i eget felt som Mads Rasmussen tager sig af, men af uklare grunde peger den unge dommer på straffesparkspletten, og Gundersted scorer til 1-0. Efterfølgende prøver at ligge højere pres, men det bliver spoleret af to ikke tydelige gule kort i træk, og Gundersted lukker kampen med to scoringer, de sidste 15 min. får vi presset Gundersted i bund, men deres målmand, står en glimrende kamp, og på baggrund af dette må vi ønske Gundersted tillykke med sejren.Jørgen Corydon fik efterfølgende stemmerne for LIF.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
16-05-2009 08:12:53
|
|
|
|
Referat:
|
I en uskøn og ikke særlig seervenlig kamp fra vores side fik vi, hvad vi kom efter i fredagens hjemmekamp mod Vejgaard, nemlig 3 point:-) Vi snakkede meget om at spille til "nul", og vi kunne efter kampen konkludere, at det lykkedes til fulde. Vi formår stort set over 90 minutter at holde Vejgaard fra åbne chancer, hvis vi ser bort fra deres store hovedstødschance i første halvleg - det er sgu godt gået drenge, selvom det ikke var kønt! På den konto og ud fra det faktum, at vi kampen igennem havde flest store chancer, synes jeg, at sejren var fortjent. Vel at mærke havde Vejgaard klart spilovertag og fik os flyttet godt rundt på midtbanen med deres 5 spillere mod vores 4, men de døjede med at komme til chancer på den sidste tredjedel af banen, hvor fodboldkampe som bekendt afgøres. Vejgaard skal dog roses for en god og positiv tilgang til spillet - de var gode boldspillere og spillede til tider flot fodbold, mens vi sidder tilbage med de kyniske briller, en spillemæssig mindre flot kamp fra vores side med meget sparkeri, men med 3 værdifulde point til det samlede regnskab - det kan ingen tage fra os, når vi kommer til sommer. Første halvleg bød på meget spil i andensalshøjde, men også på flere gode chancer eller tilløb til chancer for os, primært omkring Niels Greth og Christian Pedersen. Vejgaards centrale forsvar havde problemer, når vi truede dem i dybden, og Niels Greth blev netop sendt afsted på en lang clearing fra vores forsvarszone, hvorefter han elegant afdriblede målmanden og lagde den i nettet - et vigtigt og godt mål fra Niels, som virker skarp og fuld af selvtillid for tiden. Vejgaard havde som før nævnt en stor hovedstødschance i halvlegen, men Henrik Christensen var skarp på stregen. Derudover havde de tilløb til chancer efter indlæg, men vi sad tungest på første halvleg at dømme efter presset på deres mål. I anden halvleg var billedet omvendt. Vi havde svært ved at komme ud af zonen. Vejgaard lagde et tungt pres, men vi havde gode chancer til Kristian Skriver og Kenneth Andersen, der kunne have lukket kampen definitivt. Vejgaard havde dog også flere gode muligheder i anden halvleg, og med anden halvleg in mente var vi ekstra glade for de tre point. Vi modstod presset og kørte den hjem:-) Fin indsats fra spillerne, men ekstra plusser i bogen til vores midterforsvar med Morten Møller og Christian Husum, der spillede med stor koncentration, vores backs Simon Røge og Jesper Møller, der var meget påpasselige i defensiven og samtidig havde offensivt overskud samt til Niels Greth, der lige nu synes at afgøre kampene for os i front. Næste kamp er på tirsdag ude mod Svenstrup, som har haft god vind i sejlene i foråret. De vil gøre det svært for os og med stor garanti prøve at stå lavt mod os - så en udfordring i forhold til at åbne det:-) Opstilling: Henrik Christensen, Jesper Møller, Morten Møller, Christian Husum, Simon Røge, Kenneth Andersen, Kenneth Cortsen (83 min. Kenneth Frederiksen), Kristian Skriver (80 min. Mads Madsen), Christian Pedersen, Brian Zimmer (45 min. Joakim Glerup), Niels Greth
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
16-05-2009 03:28:28
|
|
|
|
Referat:
|
Birkelse - LIF 1-7 (1-4) Stærk start med 3 mål til os inden for de føreste 7 min. Mini 2 gange og minsanten om ikke Johnny ramte både bold og mål! Vi får flere chancer inden Birkelse får reduceret med et flot mål, godt set Axel! Så vil Tom også være med og efter tidligere at have ramt overligger øger han til 1-4 pausestilling. I anden halvleg er det et spørgsmål om at holde ved, og det gør vi. På 2 af utroligt mange chancer til Johnny, kunne han skovle bolden ind, så han kom op på 3 mål. Han har lovet at styrketræne det "døde" venstre ben! Sidste mål banket ind af Niels M.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
15-05-2009 07:22:33
|
|
|
|
Referat:
|
Slaget om broen Aggersund - LIF 3-4 (0-1) Klubbens stolthed, serie 4, vandt søndag aften "Slaget om broen" efter en herrefight mod Aggersund. Målscorere var Krogfelt og Sumi (3).
|
|
Referant:
|
Jens G
|
|
Skrevet:
|
11-05-2009 10:34:01
|
|
|
|
Referat:
|
LIF - Sørup 3-0 (2-0) Det var sæsonens hidtidige vigtigste kamp, idet sørup er nærmeste konkurent til at true i toppen. Holdet var ændret en del, for at bremse Sørups to hurtige angribere, og opgaven blev løst til UG af Lif forsvaret. Løgstør startede i modvinden og det befandt vi os bedst med, da vi kunne spille hurtigt langs jorden, det gav mange chancer i første halvleg. 1-0 kom efter gennembrud i venstre side af Lasse Cortsen, der finder en fri Kenneth Frederiksen ved bagerste stolpe, 2-0 efter 35 min da en Sørup spiller bevidst tager bolden med hånden i feltet, kenneth Frederiksen scorer sikkert på straffesparket. 2. halvleg bliver knab så underholdende, vi holder disiplinen og holder nullet i bag, mens Sørup i glimt spiller fint fodbold, men bliver bremset at egne gule og rødt kort. Morten Eskildsen lukker kampen, med et langskud. set over hele kampen kunne vi have scoret det dobbelte antal mål. men kampen er absolut godkendt fra hele holdet, der var mange der burde fremhæves denne aften, men Mads Madsen skilte sig ud fra mængden, efter en fremragende indsats på den centrale midtbane. Næste kamp er fredag aften mod nr. 2 Gundersted.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
11-05-2009 06:52:39
|
|
|
|
Referat:
|
Topkamp på udebane mod AaB på en meget dårlig bane lyder ikke som den bedste cocktail for et hold som os, der gerne vil spille poleret fodbold! Ikke desto mindre er disse kendsgerninger med til at sætte drengenes indsats mod AaB i relief. Det var en kamp, hvor der blev givet og taget, og vi var ikke bange for at slå os i nærkampene eller tage de løb, som gør ondt og river i lungerne. Derfor skal der lyde stor ros til vores kollektiv, som stod sammen i dag og hev tre streger mod et kompetent AaB-hold. Det gør mig sgu stolt at være træner for en flok unge løver, der beviste, at de kunne vende hjem fra jagtmarken med et godt udbytte, som giver os øget energi til de kommende kampe. Det er flot og vidner om en mental team-mæssig udvikling, hvor unge drenge bliver til mænd, der forstår at spille disciplineret og med fornuftig taktisk intelligens! Dagens kamp blev udover en solid holdpræstation krydret med en fremragende individual aktion fra Niels Greth, der bragte os i front midtvejs i første halvleg. Den slags stemmer godt overens med mit fodboldhjerte - det gør kampe seværdige og afgør tingene:-) I situationen fastholdt vi pres efter en dødbold, hvilket gav en skudmulighed til Simon Røge uden for feltet. Niels fangede Simons flade skud i feltet, afdriblede med stor ro sin direkte modstander og lagde bolden iskoldt ind i det lange hjørne - et mål af meget høj klasse for en angriber i serie 1. Derudover havde vi en stor chance til Brian Zimmer i halvlegen og opløb til mere efter en tværbold i feltet efter bandespil mellem Brian Zimmer og Kenneth Cortsen, men Christian Pedersen og Simon Røge kunne ikke finde ud af, hvem der skulle afslutte efter at Niels havde lagt tværbolden af. Kampen var yderligere præget af mange hårde nærkampe. To gule kort til AaB og et til Løgstørs Christian Pedersen satte også præg på første halvleg, men overtalssituationerne førte ikke til meget mere end øget boldkontrol på banens midte. Anden halvleg var ikke meget anderledes. Igen stod der nærkampe øverst på menuen. Der var meget spil på banens midte eller mange andenbolde efter forsvarsclearinger på lange bolde frem fra begge hold. AaB satsede mere og spillede med større risici i anden halvleg, hvilket vi heldigvis og efter hårdt arbejde udnyttede 18 minutter før tid, hvor Christian Pedersen med stor vilje forfulgte en forholdsvis håbløs lang bold og fik den skubbet frem til Joakim Glerup i dybden, der med indersiden smed den under AaBs målmand - et godt kontramål med meget stor symbolværdi qua vores vilje til at opsøge den slags. Efter vores andet mål gik luften lidt af AaB-ballonen, og vi kunne køre den sikkert hjem, da vores forsvarskæde stod meget solidt kampen igennem i forhold til AaBs lange bolde - noget som desværre blev fremprovekeret af en dårlig bane, som heller ikke er til AaBs fordel, for de er gode fodboldspillere. Næste kamp er på fredag mod Vejgaard hjemme i Løgstør. Der er lagt til endnu en vigtig kamp mod et godt hold fra den bedre halvdel. Vi håber, at truppen vil være lige så godt forberedte til den kamp:-) Opstilling: Henrik Christensen, Jesper Møller, Morten Møller, Christian Husum, Simon Røge, Kenneth Cortsen, Kenneth Andersen, Kristian Skriver, Christian Pedersen, Brian Zimmer, Niels Greth (65 min. Joakim Glerup). Ikke benyttet: Kenneth Frederiksen, Mads Madsen.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
09-05-2009 19:05:29
|
|
|
|
Referat:
|
Nibe - Løgstør 1-1 (1-0) Lokalopgøret mod Nibe blev som altid spændende, en piv hård kuling langs banen havde vi hver vores halvleg, Nibe styrede 1 halvleg totalt vi kunne ikke sparke bolden frem, efter 13 min scorede Nibe på et langskud, vi kæmpede alt hvad vi kunne og slap til pausen med kun at være bagefter med 1 mål. Efter pausen havde vi overtaget og sad totalt på spillet et flot hjørne scorede Nathalie vores enelige mål. En mærklig kamp der burde ende 7 - 7
|
|
Referant:
|
Bechmann
|
|
Skrevet:
|
07-05-2009 07:20:46
|
|
|
|
Referat:
|
LIF - Aabybro 3-2 Fra start sad vi trods kraftig modvind på spillet, og fik kæmpe store chancer som vi skulle score på, men !!!! Vi fik dog hul igennem, Gert sendte et frispark på mål og Palle scorede på ripost. I anden fik vi medvind og presset spillet frem dog uden mål. Så får Aaby kontra og udliger, hvorefter at vi giver bold op og Mini skyder fra midten 2-1. Derefter har vi igen flere gode forsøg inden Jan tager turen i højre side skyder så fra baglinen og så 3-1. Men så kommer vi igen ikke med hjem og igen får Aaby scoret til slutresultat 3-2. Vi skal især fremhæve vores angribere for deres evner til at brænde chancer (Kuk+Johnny) Tillykke med fødselsdagen Axel!
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
06-05-2009 09:29:34
|
|
|
|
Referat:
|
Gejst fra starten af kampen var en stor del af oplægget til kampen mod Hjørring Frem, hvilket blev fulgt til punkt og prikke i en god første halvleg fra vores side, hvor sejren på 3-1 blev grundlagt. Vi havde god bevægelse uden bold og formåede at stresse modstandere, hvilket gav flere chancer efter indlæg over fra vores velspillende kanter, Christian Pedersen og Kristian Skriver, der var deres direkte modspillere overlegne tempomæssigt. Vi kom foran ved Christian Pedersen, der energisk bragte sig til afslutning i feltet tæt under mål. Det blev 2-0 ved Kenneth Cortsen efter et godt indlæg fra Kristian Skriver. Desuden havde vi flere gode tilbud, der kunne have lukket kampen definitivt. Anden halvleg startede også planmæssigt med os i teten. Desværre lavede vi straffe efter ca. et kvarters spil. Henrik Christensen tog straffesparket, men vi var ikke tæerne for at hjælpe Henrik, hvorved Hjørring Frem kunne reducere på riposten. Herefter var der lidt pres på i en periode, hvor en stærkt spillende Kenneth Andersen fik gult. Vi fik dog reddet stormen af og lidt ro på spillet, da Zimmer blev rykket tilbage på midten. Christian Husum afgjorde kampen med scoringen til 3-1, og vi fik herved et perfekt afsæt til topkampen næste lørdag mod AaB, som spilles på Aab kl. 15.00. Kenneth Andersen og Christian Pedersen stod stærkt i billedet. Opstilling: Henrik Christensen, Jesper Møller, Morten Møller, Christian Husum, Simon Røge (60 min. Mads Madsen), Kenneth Cortsen (55 min. Joakim Glerup), Kenneth Andersen, Christian Pedersen, Kristian Skriver, Brian Zimmer, Niels Greth (60 min. Toke Petersen).
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
03-05-2009 21:11:37
|
|
|
|
Referat:
|
Aalborg Freja-LIF 1-3 (1-1) Det blev på alle måder en topkamp. den blev spillet i et hæsblæsende tempo fra start til slut, men hvor Løgstør trækker det længste strå til slut. LIF indledte skidt, da Anders Torp måtte udgå efter blot 3 min. trods ommøbleringen kommer vi foran efter godt 15 min, da Thomas Husum kommer igennem venstre side og Kenneth Frederiksen afslutter sikkert til LIF føring 1-0. trods føringe holder vi presset på dem, og de næste 15 min giver 100 % chancer til Kenneth Frede Frederiksen 1 gang og Morten Moe 2 gange men uden den nødvendige skarphed. de sidste 15 min af første halvleg viser Aalborg Freja tænder, de bryder os langt fremme og kommer godt over vores kanter, og efter 35 min kommer et indlæg ind tæt under mål som Henrik Pedersen er uheldig at snitte i eget mål til 1-1. Kort efter får Tom Cortsen gult da han standser et kontra med hånden og resten af halvlegen er vi i undetal, men uden at Aalborg Freja får chancer ud af anstrengelserne. 2. Halvleg bliver meget jævnbyrdig, Freja er meget farlig på deres dødbolde, mens vi praktiserer kontrafodbolden bedst. kampen vippede fra side til side Morten Moe og Kenneth Frederiksen er igen alene igennem, men uden skarphed, og Freja får underkendt mål efter frispark i feltet, frem til 82 min er vi tilfredse med 1 point. men indskiftede Michael Bucholz bryder igennem venstre side, og finder kenneth Frederiksen der revancere de mange brændte chancer og bringer os foran med 7 min igen, Freja er knækket og de løber total tøt for kræfter herefter. I 88 min har vi hjørne, Morten Moe dukker op ved nærmeste stolpe og bringer os foran 3-1 til stor forløsning for hele LIF mandskabet. Kampens spiller blev mads Rasmussen der i mindst 2 situationer holdt os inde i kampen. men stor cadeua til alle på holdet der figthede heroisk for at holde 1 pladsen i puljen. Sørup er nu nærmeste hold til at true en oprykning. vi møder netop Sørup søndag aften hjemme, og kan her tage et gigant skridt for at slutte i top 2 når foråret er omme.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
03-05-2009 08:12:23
|
|
|
|
Referat:
|
Tranum - LIF 1-3 Fra start af var vi skarpest, først Gert og Kuk scorede til pausestiling 0-2. Vi skulle fortsætte i 2. og det ville Kurt så prøve, og da Axel frøs så han ikke bolden så den kunne rulle forbi Axel´s ben og over linen til 1-2. Så fik vi hjælp da Tranum som normalt spiller i blåt, fik firspark som blev spilet til Kuk som spillede Tom fri til 1-3. Vi venter så blot på at formanden får så stor chance at han ikke kan "undgå" at lave mål, men hvornår vides ikke!!
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
02-05-2009 22:22:39
|
|
|
|
Referat:
|
LIF-Haverslev/Ravnkilde: 2-5 På trods af tre nederlag på stribe viste de blåklædte spillere stor gejst før kampen, og vi fik også en udmærket start på kampen, med flere tilløb til chancer. Haverslev/Ravnkilde spillede med tre mand i forsvaret, og det at vores angribere stod tæt sammen på midten og dermed fastholdt modstandernes forsvar centralt, gjorde at vi havde meget plads på kanterne når vores fløje angreb deres direkte modstander som ingen opbakning havde. Dette skabte flere gode muligheder til både Andreas Sloth i højre og Mathias Larsen i venstre side. Førstnævnte fik efter 10 min. en pæn mulighed da Kasper Skak får vendt spillet fra venstre mod højre med et flot halvliggende vristspark, bolden kommer hoppende i højre side af feltet og Andreas får halvflugtet bolden hårdt mod mål, med desværre lige på målmanden. Selv om vi var godt med i 1. halvleg er det alligevel gæsterne som kommer foran, da deres angriber slipper igennem i venstre side af feltet og sparker bolden mod det fjerneste hjørne. Her dukker en holdkammerat og han få på stregen bolden skubbet i mål. På trods af at være kommet bagud viser spillerne høj moral og kommer flot igen. Et hjørnespark er tæt på at give scoring, da Kristoffer Lynge imellem venner og fjender i to omgange må se sine afslutninger blive blokeret. Vi har også et glimrende forsøg fra indskiftede Morten Kristensen, som fra kanten af feltet afslutter med venstrebenet. Kort før pausefløjtet får vi også udlignet da Mathias Larsen runder sin mand i venstre side, og den manglende opbakning som følge af deres 3-mands forsvar gør at han får frit løb mod mål. Da han kommer ind i feltet afslutter han iskoldt til 1-1. I pausen er deres vilje og tro på at det skal lykkes, men vi får den værste start på 2. halvleg, da et indlæg fra venstre side får lov til at sejle i mål allerede inden der var gået et minut. Så var det pludselig op af bakke igen. Kort efter blev turen op af bakken endnu stejlere da modstanderne scorer igen. Bagud 1-3 får vi reduceret da Morten Kristensen slipper igennem på en flot stikning fra Casper Nielsen, og Morten afslutter sikkert til 2-3. Herefter har vi en periode på små 5 min. hvor vi får lagt et højt pres på modstandernes mål, med flere indlæg og afslutningsforsøg men overtaget udmønter sig ikke i scoring da de mange folk i og omkring feltet gør det meget vanskeligt at få afsluttet ordentligt. Morten Kristensen har også en chance som næsten er identisk med hans scoring tidligere. Han bliver flot spillet i dybden, men hårdt presset af 2 garder høje forsvarer må han se sit forsøg parreret af keeperen. Med 5. min igen satser vi hele butikken og går over til 3 mand i forsvaret hvilket koster yderligere 2 scoringer. Den ene ved et hjørnespark hvor vi holder 4 mand fremme i håb om en kontrascoring. Kampen slutter 2-5 men spillerne skal roses for en udmærket indsats som med lidt held kunne have givet et point. Nu er status i stedet 4 kampe i træk uden sejr inden rækkens suveræne tophold tager i mod næste lørdag. Hold opstilling: (4-4-2) Sebastian K.-Thomas H.-Kristoffer L.(c)-Frederik S.-Viktor B.-Mathias L.-Martin H.-Casper N.-Andreas S.-Niklas R.-Kasper S. På bænken: Morten K.-Magnus K.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
02-05-2009 20:09:15
|
|
|
|
Referat:
|
LIF – Støvring: 1 – 4 Vi starter kampen ganske godt og har det første kvarter et overtag i spillet hvor vi får trykket Støvring godt tilbage på banen. Efter 7 min. får vi kampens første store chance da Kasper Skak på en stikning i dybden slipper alene igennem med Støvrings målmand men desværre sniger bolden sig uden om stolpen. Få min. senere er det Viktor Byriel som udfordrer på højrekanten, og spiller bolden på tværs i feltet hvor Casper Nielsen får afsluttet, men igen forbi mål. Efter 10 min. får vi hul på bylden da Andreas Sloth trækker ned i banen og modtager bolden, hvorefter han vender rundt og flot spiller Kasper Skak i dybden. Denne gang sparker Kasper sikkert bolden i nettet til 1-0. Kort efter får vi hurtigt vendt spillet fra højre til venstre side og får skabt en mand mod mand situation for Mathias Larsen som afdribler sin modstander og har en afslutning som går tæt forbi mål. Vi havde endnu et par chancer i første halvleg og vi må er kende at trænerteamet stod med en god fornemmelse i kroppen. Men det at vi ikke får sparket bolden i kassen gør at Støvring stille og roligt får sig kæmpet ind i kampen og det sidste kvarter er meget lige. Støvring får også udlignet, da deres angriber fra kanten af feltet sparker bolden over vores målmand. Dermed er det 1-1 ved pausen og kampen er helt åben. I 2. halvleg er det Støvring som styrer kampen, vi har utroligt svært ved at fastholde bolden og det bliver noget primitivt med lange bolden fremad på banen og enmands aktioner fra en godt spillende og kæmpende Kasper Skak. Det er dog tæt ved at give bonus da Kasper Skak (igen igen) får slipper igennem i feltet og runder målmanden, men desværre må se sin afslutning snige sig forbi målet. Istedet er det Støvring som kommer på 2-1 da deres venstre fløj slipper igennem og laver et flot indlæg som deres angriber lige så smukt header i mål. Da vi kommer bagud falder vi noget sammen, og selv om vi forsøger at gå over til at spille med 3 mand i forsvaret går der bare mere ned af bakke. Støvring slår til på et hjørnespark hvor de ved bagerste stolpe header bolden i nettet. De scorer yderligere et mål da en ufarligt situation i venstre side af feltet pludselig forvandler sig til målchance og deres angriber sparker sikkert bolden ind bag Keeper Kronborg. Kampen slutter 1-4 hvilket desværre betyder endnu et nederlag til drengene og den efterhånden fyringstruede træner. Ser vi på kampen er der tilfredshed med det første kvarter hvor vi får lagt et godt tryk på Støvring, og egentlig får skabt chancerne som kunne have lukket kampen. Men i stedet må vi bare konstatere at Støvring viste høj moral og dermed sikrede sig de 3 point. Næste kamp er lørdag kl. 15.15 hvis ikke undertegnede er fyret inden da. Hold opstilling: (4-4-2) Sebastian K.-Thomas H. -Kristoffer L.-Frederik S.-Niklas P.-Mathias L.-Casper N.-Martin H.-Viktor B.-Kasper S.-Andreas S. På bænken: Niklas R.-Magnus K.-Morten K.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
30-04-2009 20:29:08
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør Ålborg F 5-4 (3-2) Pigerne startede skidt efter 8 min var stillingen 0-2,men her skal lig tilføjes at vi havde 3 afbud til forsvaret, men pigerne sled sig tilbage, og vi sad på spillet med 2 scoringer af Cecilie og 1 af Maria H var vi kommet sig over den dårlige start. Anden Halvleg blev der figtet godt fra begge hold, men Louise og Maria H scorede så forand 5-2 satte vi tempoet lidt ned og lod Ålborg komme unødvendig ind i kampen igen, men pigerne hold stand og slæbte 3 point mere ind på kontoen
|
|
Referant:
|
Bechmann
|
|
Skrevet:
|
30-04-2009 12:05:11
|
|
|
|
Referat:
|
Serie 2 damer er kommet sig over chokstarten hvor vi tabte 12-0 til FC Solsiden,Nr. Sundby. Onsdag aften vandt vi 4-1 over Aalborg Studenterne på 3 mål af Louise Simoni og 1 mål af Jeanette Nielsen. Og igår søndag vandt vi 3-1 over Støvring på mål af Aviaja Nørskov, Louise Simoni og Jeanette Nielsen. I en utrolig velspillet kamp. Flot gået piger.
|
|
Referant:
|
Benny
|
|
Skrevet:
|
27-04-2009 09:34:32
|
|
|
|
Referat:
|
Vejgård-LIF 2-1 (0-0) Lørdag eftermiddag, fik holdet sit andet nederlag i serie 3. flere faktorer gjorde udslaget, for det første var vi mentalt ikke klar til at spille mod et af holdene fra nederste halvdel. for det andet havde vi tre 16 årige på banen, for det tredje blev holdets gennembrudsspiller Jens Dalgård alvorligt skadet allerede efter 10 min. og for det fjerde var der 4 afbud til 1-2 hold. Trods dårligt spil står der stadig 0-0 efter en time, og Vejgård var ved at køre døde. men efter 65 min kører de en kontra igennem vores venstre side, og trods appel for offside scorer de til 1-0. 10 min senere scorer de på hjørne spark umarkeret får de lov at score ved bagerste stolpe til 2-0. blot min efter har vi hjørnespark, hvor Cris Severinsen bliver flået omkuld, og protesterne giver Cris et gult kort. så var det op ad bakke.mads Svendsen bliver sat frem, og har tre gigant chancer, men godt målmandspil fra Vejgård keeperen forhindrer scoring. unge Nikolai Øval rammer stolpen, Sune Haldrup har et forsøg som målmanden vifter over mål, men heldet var ikke med holdet denne eftermiddag. 5 min før tid får vi det straffe vi tidliger blev snødt for, da Morten Moe bliver skubbet i feltet. Henrik "Krumme" Pedersen scorer sikkert til 1-2, de sidste 5 min prøver at få udligningen hjem, men Vejgård sparker fornuftigt bolden langt væk, kampen ender med et fortjent nederlag en dag hvor spillet ikke kører, og heldet udeblev. de positive ting fra kampen er at vi får prøvet tre 16 årige af på holdet, de gjorde det alle godt, men mangler fysisk en del i at kunne begå sig pt. kampens spiller blev Henrik "Krumme" Pedersen der venter nu holdet tre andre tophold i de næste tre kampe. de tre kampe bliver afgørende for hvor vi ligger når foråret er omme.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
26-04-2009 10:44:28
|
|
|
|
Referat:
|
To dyrebare point blev sat til lørdag eftermiddag i Hirtshals. Bevidstgørelsen omkring de ukoncentrede momentvise handlinger synes at fortsætte med at bide os i haserne. Der var ikke spillet mere end 2 minutter af kampen i Hirtshals, før vi måtte hive bolden ud af eget net - endda efter at vi havde givet Hirtshals opløb til en chance minuttet før. Vi laver et frispark uden for feltet, som de sparker hurtigt og midt i vores mål - uacceptabelt mentalt svigt hvis forhåbningerne går mod at sikre sig avancement efter ferien. Måske skal vi kigge os selv i spejlet og revurdere fælles mål - tanker og handling skal gerne spille dus i håb om dette avancement! Spillemæssigt kommer vi dog udmærket over denne start, men vi bliver aldrig helt farlige i løbet af kampen. Vi har sporadiske forsøg på at skabe noget på den sidste tredjedel, men ofte manglede der snert i den sidste aflevering, afslutning, det sidste løb eller indlæg - desværre for der var rum at spille og løbe i. Heldigvis fik vi udlignet kort inden pausen efter hjørnespark, og det virker efterhånden som vores skarpeste våben. I et analytisk tilbageblik på sæsonen indtil nu giver det en skræmmende følelse, at vi har scoret så mange mål på den måde. Egentlig burde det bare være en styrke, men vi savner lidt i spillet ved jorden på den sidste tredjedel. Det er desværre fakta! Anden halvleg fortsætter med os i teten i et spillemæssigt overtag, der aldrig bliver farligt. Vi snakker om at true dybden, men formår det ikke for alvor. Kenneth Cortsen fik gult med 15 minutter igen for en dum og alt for ivrig tackling midt på banen, og Joakim fik gult med 5 minutter igen for at løbe på banen uden at henvende sig til linievogteren - to "rookie mistakes" af Kenneth Cortsen, og Hirtshals havde i den periode et skud på stolpen. Så set over en hel kamp er uafgjort ok for os, selvom det selvfølgelig er skuffende og ikke levede op til mine forventninger inden kampen. De kommende uger kommer til at afgøre meget i rækken, og jeg er spændt på at se og få klarlagt, hvilket stof vi er gjort af. Der er ikke noget, som er ufortjent i fodbold - tabellen lyver ikke, så forhåbentlig kommer vi stærkt tilbage og får en positiv stime. Opstilling: Henrik Christensen, Mads Madsen (60 min. Toke Petersen), Kenneth Andersen, Christian Husum, Jesper Møller, Simon Røge, Brian Zimmer, Kenneth Cortsen (85 min. Joakim Glerup), Kristian Skriver (45 min. Anders Torp), Joakim Glerup (75 min. Christian Pedersen), Kenneth Frederiksen
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
25-04-2009 23:16:47
|
|
|
|
Referat:
|
LIF-Nørhalne 1-0 Kamp uden de store chancer ( bortset fra Johnny, større end mega ) vandt vi med 1-0 mål på oplæg fra Mini, som Tom omsatte til sejrsmål.
|
|
Referant:
|
Bent
|
|
Skrevet:
|
25-04-2009 20:04:35
|
|
|
|
Referat:
|
Suldrup LIF 1-3 (0-2) Kampen var især i starten meget hård med nogle hårde Suldrup Piger, og dommeren gad ikke fløjte for noget. kampens spiller var i særklasse Maria Holst der scorede alle vores 3 mål, men alle pigerne figtede alt hvad de havde lært,efter 15 minutter var Suldrup flade vi styrede kampen totalt med mange gode forsøg, i kampens sidste minutter sløsede vi i forsvaret og dommeren så et straffe, det må være solen der blændede ham selvom han stod med ryggen til
|
|
Referant:
|
Bechmann
|
|
Skrevet:
|
23-04-2009 16:44:23
|
|
|
|
Referat:
|
Vorup – LIF: 4 – 2 Vi kommer bagud da slipper lidt skidt af sted med en frisparksafvikling på modstandernes banehalvdel. Vi mister bolden som bliver sparket hen over vores midterforsvarer som i løbeduellen ikke for enten clearet eller spillet bolden retur til vores målmand. Det giver en friløber som sikkert bliver udnyttet af Vorups angriber. I 1. halvleg får vi tilspillet os flere muligheder som med lidt mere held, ro og overblik kunnet have givet en scoring. I stedet er det så Vorup som kommer på 2-0 da en harmløs afslutning fra kanten af feltet noget uheldigt går i mellem benene på vores målmand. Så på trods af at modstanderne egentlig ikke fik tilspillet sig nogle nævneværdige chancer i 1. halvleg er vi bagud med 0-2 ved pausen. Spillerne starter 2. halvleg med lidt mere vilje og 10 min. inde i 2. halvleg får vi reduceret da vi erobrer bolden på midten af banen og Andreas Sloth slipper alene igennem. I stedet for en afslutning stopper han op og lader den jagten forsvarsspiller løbe forbi, hvorefter Andreas spiller bolden til Kasper Skak som sparker bolden i nettet. Reduceringen giver spillerne troen tilbage, men desværre går der ikke lang tid før det igen er op af bakke. I en situation ved vores venstre hjørne får vi ikke clearet bolden og en Vorup spiller straffer dette ved at sparke bolden i mål. Da vi giver bolden op igen, når sekundviseren knap nok at løbe en omgang før nettet bag vores målmand igen blafrer. Denne gang er det en tværaflevering fra vores ene back, som ikke lader Jesper Olsen meget tilbage, som havner hos en modstander som løber ned og afgør kampen. I 2. halvleg kommer Sebastian Skipper og Magnus Kronborg på banen. Begge spillere gør det glimrende og er med i flere gode aktioner i vores højre side. En af disse resulterer i en scoring da Magnus Kronborg laver et tidligt og fladt indlæg i feltet som Kasper Skak sikkert udnytter til 2-4 reducering. Det bliver ikke til flere scoringer og vi taber 4-2. Kigger vi på kampen, kan vi glæde os over at når vores forsvar er i balance står vi rigtigt godt på banen, og giver meget lidt væk. Derfor er det også ekstra ærgerligt at vi for anden kamp i træk kan konstatere at vores modstander scorer på situationer som opstår ud af ingen ting. Derfor skal vi også i de kommende kampe fokusere på at minimere de personlige fejl som denne søndag i Vorup blev straffet nådesløst. Når det så samtidig var en dag hvor vores pasningsspil ikke nåede det niveau som vi stræber efter har vi det svært. Selv om intentionerne var der må vi konstatere at vi havde for mange fejlaflevering og dårlige førsteberøringer som gjorde at vi havde lidt problemer med at holde fast i bolden. Vi skal dog huske at drengene som nyoprykker lige skal vende sig til at modstanderne sidder lidt tættere på boldholder, og er noget bedre mand til mand. Næste kamp for holdet er søndag kl. 11.00 på Løgstør Stadion, hvor vi som altid går efter en sejr og 3 point til kontoen. Holdopstilling: Sebastian K.-Thomas H.-Kristoffer L.©-Mathias F.-Mathias L.-Casper N.-Viktor B.-Andreas S.-Nicklas R.-Kasper S. På bænken: Sebastian S.-Magnus K.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
20-04-2009 14:43:32
|
|
|
|
Referat:
|
LIF-Ø.Sundby 4-0 (1-0) Trods de høj cifre, var en Ø. Sundby en hård nød at knække, de kan kun takke sig selv for ikke at få mere ud af kampen. Primært fordi de får direkte rødt efter 25 min, men også to gule for at bruge mund var fatale for et ellers godt hold med en velfungerende central midtbane. Der var omrokeret en del på holdet af flere grunde, men alle klarede opgaven til ug. vores oplæg var at holde nul, samt udnytte deres venstre side af forsvaret hvor Morten Eskildesn, skulle producere så mange indlæg fra så muligt. kampen er 15 min gammel da vi får et frispark lige for mål ca 18 m afstand. Morten Eskildsen er kold og sparker direkte ind fladt i lanh hjørne til 1-0. kort efter er Jens Dalgård på mission, kommer i en til en situation og laver tunnel hvorefter Ø. Sundby spilleren trækker i nødbremsen og får rødt kort. Her bliver kampen reelt lukket, selvom Ø.Sundby bider godt fra sig, er det Lif der laver chancerne såvel Morten Eskildsen som Morten Moe er igennem med målmanden men sætter ikke trumf på. Efter halvlegen, er billedet det samme, men vi bliver mere effektive, efter 10 min finder Anders Torp en fri Morten Moe, og med et træk har han fri mål, og lukker kampen definitivt. Kort efter scorer Morten Eskildsen sit andet mål fra en spids vinkel lopper han bolden over målmanden til 3-0, efter 25 min er der igen frispark, Anders Torp pg Morten Eskildsen kompinerer og spiller til sidst Jens Dalgård fri til scoring og 4-0. Kampen ebber lidt ud herefter, vi holder fokus på at holde nullet i egen ende, og vi skal i sidste min før indskiftede Rasmus Nygård brænder kampens største chance fra klods hold. Kampen var igen et billede af hold spil, alle 13 spillere spillede for holdet, Chris Severinsen og Anders Torp var forstærkninger på holdet. Jørgen Corydon lavede nul fejl overfor deres farlig højre side. men det var suverænt Morten Eskildesn med 12 stemmer der blev dagens LIF spiller. holdet har nu ikke lukket mål ind i tre kampe, en ballast vi kan tage med i næste vigtige kamp mod Vejgård, der slog topholdet RKG.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
20-04-2009 06:26:13
|
|
|
|
Referat:
|
LIF - Vorup 1-2 (1-1) I betragtning af, af det var årets første turneringskamp, må vi konstatere, at det var en flot fight fra start til slut. Begge hold havde skiftevis teten og magten over spillet. Der blev i perioder spillet flot pasningsspil fra LIF pigernes side. Der blev kæmpet om hver eneste bold fra start til slut. Desværre løb Vorup af med sejren til sidst med et mål nogle få min. før slutfløjtet. Kampen forløb som følger. Vorup lagde hårdt ud og var indledningsvis ved at overrumple LIF pigerne med et par chancer, der blev brændt. Herefter fk LIF pigerne godt fat i spillet og havde efter få min. en stor chance under mål, der desværre ikke blev udnyttet. Efter 20 min. scorede LIF til 1-0 ved Holst efter godt opspil. Umiddelbar efter overtog Vorup spillet og havde igen et par store chancer, der blev misbrugt. Vorup fortsatte presset og udlignede i det 28. min efter opspil op midt i banen. Fighten fortsatte med spil bølgende frem og tilbage resten af halvlegen. I 2. halvleg lagde LIF hårdt ud med godt spil og et par skud på mål. I det 21. min. havde LIF en stor chance med skud lige forbi mål efter et rigtig godt opspil i højre side. I 23. min. tilspillede LIF sig en stor chance igen, men skød desværre på stolpen. Herefter tog Vorup over og havde 2 kæmpe muligheder i samme minut. Vorup skød på overliggeren og fik chancen på riposten med et hovedstød, der, ved en hurtig reaktion, blev reddet af LIF's målmand Nanna Frederiksen. Nogle få min efter gik det imidlertid galt, idet Vorup kom på 2-1 efter opspil i højre side med et skud fra kanten af feltet var LIF's målmand chanceløs. LIF pressede på og fightede for at få udlignet. Desværre uden at komme til de store chancer. Selvom det endte med et knebent nederlag fortjener LIF pigerne stor ros for deres indstilling og fight igennem kampen.
|
|
Referant:
|
Jesper Drejer
|
|
Skrevet:
|
19-04-2009 22:04:49
|
|
|
|
Referat:
|
1-0 sejr i lokalopgøret mod Nibe var vigtig i bestræbelserne på at hænge på i toppen af rækken. Spillerne udviste god moral og spillelyst, og vores engagement og vedholdenhed ovenpå 80 minutter uden scoring, men med stor overvægt i spil og chancer, gav heldigvis bonus 10 minutter før tid. Indskiftede Toke Petersen var endnu engang på rette sted i feltet og kunne derfor afgøre tingene til vores fordel - det er set før og vidner om hans gå-på-mod og vindermentalitet, som altid er vigtigt for et hold. Det bør blive et selvtillidsboost for holdet, at vi lukker sådan en kamp til vores fordel på den måde - en sand forløsning for vores unge trup med scoringen fra Toke. Allerede i første halvleg burde vi dog have afgjort kampen. Vi havde flere gode forsøg. Niels Greth blev snydt for et straffespark, da dommeren efter at have fløjtet for straffe måtte adlyde linievogteren, der tilsyneladende havde set Niels være off-side. Derudover havde først Kenneth Cortsen et forsøg, som blev reddet på stregen af en Nibe-spiller, ligesom Niels Greth ramte indersiden af stolpen. Simon Røge og Joakim Glerup havde også gode forsøg fra kanten af feltet, og Christian Pedersen scorede fra en off-side-position, hvor scoringen blev underkendt. I anden halvleg var der også dømt powerplay. Kenneth Frederiksen havde muligheden for at bringe os i front på første boldberøring efter sit indhop, ligesom Kenneth Andersen fik bevæget sig op mod modstandernes felt og havde et par gode muligheder:-) Alt i alt en fortjent sejr, der burde have været større, men vi kan tage de 3 point med videre og bygge ovenpå vores fundament - dem er der ingen, der kan tage fra os. Hele holdet gjorde det godt, men plusser til især en hårdtarbejdende Niels Greth, en nærkampsstærk og energifyldt Kenneth Andersen, Toke Petersen for at komme ind og afgøre kampen samt Jesper Møller, der var med til at give en fornuftig ro i de bagerste geledder. Næste opgave er Hirtshals ude på lørdag den 25. april., hvilket bliver en svær opgave, da de givetvis tørster efter revanche ovenpå deres 9-0 nederlag til os i første turneringshalvdel.
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
18-04-2009 21:06:08
|
|
|
|
Referat:
|
Aalborg Studenterne ik-LIF 0-2 (0-2) Dårlig optakt giver sjældent tre point, men dette var en undtagelse. vi blev mødt af en modstander der end ikke kunne tilbyde os et omklædningsrum. tilmed var banen uegnet til fodbold, og kampen var spillemæssigt på absolut bundniveau. Men alligevel viser holdet klasse og laver et stykke hold arbejde. Niels Greth scorer efter 8 min via to træk og en afslutning med ydersiden. herefter måtte han gå ud med en knæskade. Kampen bar præg af meget "indianer fodbold" på en meget kort bane. og Aa.st er flere gange tæt på men formår ikke at ramme vores målramme. 25 inde i kampen afdribler Morten Moe 2 mand og sender bolden ind i panden på Toke Pedersen der scorer til 2-0. men kampen er stadig åben. og resten af halvlegen presser Aas.st godt på og er meget farlige på dødbolde. 2. halvleg bliver spillemæssigt dårligere, bolden bliver sparket fra felt til felt, udelukkende fordi man ikke kan spille bolden langs jorden, men det passer os bedst, og har i det meste af halvlegen fint styr på kampen, og får også i flere situationer muligheden for at lukke kampen. men det bliver ved 2-0 til LIF, og holdet har nu 7 point ned til 3. pladsen. Nikolai Bengtson fik debut i kampen, desuden lavede unge Kim Skriver et fint indhop. Lif bedste på dagen var Mads Rasmussen, og ikke mindst Sebastian Nielsen der løb med stemmerne, for en flot kamp på højre back.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
15-04-2009 06:53:26
|
|
|
|
Referat:
|
Allerede i 2. kamp måtte vi desværre forlade banen som tabere efter 0-1 på egen bane mod Sulsted i en kamp, der bød på masser af sol og tilskuere og dermed en perfekt kulisse at spille i. Det ville og forstod vi desværre ikke at spille med på, og efter en uinspireret og viljeforladt indsats mistede vi 3 dyrebare point i bestræbelserne på at få skabt lidt luft til dårligere placerede konkurrenter. Taktisk så vi ikke godt ud i kampen. Vi havde snakket om påpasselighed i forhold til indlæg i feltet, som Sulsted scorede på med et hovedstød midt i første halvleg. Endvidere havde vi snakket om, at de ikke skulle have lov til at slå bolde fremad, hvilket de blev farlige på i en kamp, hvor vi alt for ofte "sejlede rundt" på banen. I den anden ende fik vi heldigvis skabt chancer, som vi ikke fik omsat i mål trods mange nedfaldsbolde i feltet, en brændt friløber og et forsøg på overliggeren. Det store problem i kampen denne Skærtorsdag var primært løbevilligheden uden bold samt timingen i vores løb (løbene kom ofte for sent). Trak folk ned i banen, søgte vi ikke dybden, blev bolden spillet frem i en side og mod midten igen, havde vi for få spilvendinger, men smed den tilbage i et presset område etc. Der er absolut elementer, som vi skal arbejde med.... Vi kommer stærkt tilbage i næste kamp mod Nibe og skylder vores hjemmepublikum en ordentlig kamp. Truppen: Henrik Christensen, Mads Madsen (45. min. Jesper Møller), Kenneth Andersen, Christian Husum, Chris Severinsen, Brian Zimmer (65. min. Kenneth Frederiksen), Kenneth Cortsen, Joakim Glerup, Kristian Skriver, Anders Torp (45. min. Simon Røge), Christian Pedersen
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
11-04-2009 23:05:18
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør – Dronnigborg: 2 – 3 Søndag blev sæsonen for alvor skudt igang for U13 drenge, da vi spillede første kamp som nyoprykker i drenge 1. Og hvilken start.......... Undertegnedes ur viste at der blot var spillet 54 sek. da bolden lå i nettet bag vores målmand. Og der skulle kun gå yderligere 4 min. før vi var bagud 0 – 2. (velkommen til a-rækken) Et hjørnespark fra højre side bliver spillet fladt ind over og vi står passivt og ser til da en spiller fra Dronningborg sætter indersiden bolden på og uhindret scorer til 0 – 2. På trods af den forfærdelige start skal spillerne rosses for høj moral. De kæmpede ufortrødent videre og spillede noget ganske glimrende fodbold. Vi forsøgte konstant at føre bolden frem langs jorden, og var ikke bange for at spille den op igennem midten af banen, hvilket gav flere gode muligheder. Casper Nielsen som sammen med sin makker på midtbanen, Martin Højsleth, spillede en god kamp, lagde en aflevering i dybden til Andreas Sloth som desværre måtte se sin afslutning fra kanten af feltet gå venstre om målet. Samme Andreas, som i første halvleg var involveret i flere gode aktioner, havde lidt senere en afslutning som denne gang gik over mål. Også den altid farlige Kasper Skak havde flere afslutninger på mål mod slutningen af 1. halvleg. Ind kommer bolden også, da Viktor Byriel dribler forbi sin direkte modstander på højrekanten og fladt spiller bolden ind over hvor Casper Nielsen får sparket bolden i mål. Dermed er der lagt op til at vi kan gå til pausen bagud med en enkelt pind, men med 5 min. igen af halvlegen får en Dronningborg-spiller hjælp af vinden da han fra midten af banen sparker en høj bold mod mål. Vores målmand fejlbedømmer situationen og bolden går i nettet til 1 - 3. I 2. halvleg får vi vinden med os og vi får lagt et godt pres på Dronningborg. I 2. halvlegs indledning har vi også flere muligheder for at reducere men ind vil bolden ikke. I den anden ende af banen får vi lukket godt af og Dronningborg tilspiller sig reelt kun en chance i 2. halvleg. Det var imidlertid også en chance som kunne have lukket kampen, men Keeper Kronborg laver en super benparade og holdet os inde i kampen. Vi får også reduceret ved Kasper Skak og dermed bliver de sidste 10 min. et stort pres mod et Dronnigborg hold, hvis bagerste mand ikke var mange meter uden for eget felt resten af kampen. Men på trods af flere store chancer inde i feltet, hvor vi mangler lidt koldblodighed og afslutter lidt vildt, løber tiden ud og vi må konstatere at vi taber 2 – 3. Ser man på spillet er det bestemt bestået, idet vi spiller flot pasningsspil og skaber det antal chancer som egentlig bør være nok til min. at sikre det ene point. Men samtidig må vi også ærge os ekstra over at vi faktisk forære dem alle 3 mål på nogle situationer hvor vi ikke ser særligt gode ud. Og det er svært at vinde en fodboldkamp hvis man skal score 3 gange for blot at få uafgjort. Men hvis vi er klar fra start i de kommende kampe, og hvis det gode spil kan bibeholdes er der bestemt grundlag for flere mål og point på kontoen. Opstilling (4-4-2): Sebastian K. Niklas P.-Kristoffer L.(c)-Frederik S.-Mathias F.-Mathias L.-Casper N.-Martin H.-Viktor B.-Andreas S.-Kasper S. På bænken: Nicklas R.-Magnus K.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
08-04-2009 08:28:09
|
|
|
|
Referat:
|
Serie 1 fik en fin start på 2. turneringshalvdel ved på udebane at besejre Løkken med 4-0. Optakten til kampen bar præg af lidt uro, da først Morten Møller og siden Simon Røge pådrog sig skader i løbet af ugen. Vi fik dog alligevel trænet godt og arbejdet med at finpudse flere taktiske detaljer, som lykkedes fint i kampen mod Løkken. Starten på kampen var ikke prangende fra vores side. Vi var "for bange" for spillet med bolden og uden den nødvendige løbevillighed er dette en farlig cocktail set i forhold til mulighederne for at skabe chancer. Alligevel var vi chancemæssigt farligst i kampens start, hvor Christian Pedersen havde et par chancer, ligesom Joakim Glerup havde udmærkede forsøg fra distancen. Forløsningen kom efter ca. 20 minutters spil, hvor Christian Husum sparkede en nedfaldsbold i feltet i mål ved fjerneste stolpe - et mål som var vand på vores mølle og en god belønning for Christian Husum efter god aggressivitet i feltet. Efter scoringen fik vi mere fat på spillet i den resterende del af første halvleg, og vores bedste mand Kristian Skriver havde i vores højreside mange gode aktioner forbi sin direkte modstander - uden at vi dog fik scoret. Efter 10 min. af anden halvleg fik Kristian Skriver udbytte for sine anstrengelser, da Joakim Glerup på flot vis erobrede bolden og smed den videre til Skriver, der scorede efter en enkelt berøring i feltet. Kort efter scorede Anders Torp med hovedet efter et godt indlæg fra Chris Severinsen, mens Kenneth Cortsen gjorde det til 4-0 efter en god aflevering fra Kristian Skriver. Anden halvleg var et stort powerplay mod Løkkens mål, og vi fik god lejlighed til at træne vores boldomgang og fastholdelsen af presset på modstanderne, som lykkedes ud fra vores 4 mål. Heldigvis kan jeg som træner også konkludere, at der til trods for den store sejr er flere ting, som kan forbedres, såvel individuelt som kollektivt. Holdet skal dog roses for en rimelig koncentreret indsats, hvor vi scorer mange mål og ligeledes holder nullet. Plusser til Henrik Christensen i målet for gode indgreb og for at tage ansvar i feltet. Kristian Skriver leverede desuden en indsats på meget højt fodboldmæssigt niveau, og det bliver spændende at følge hans fortsatte udvikling i foråret, hvor han har potentialet til at blive en stor profil i rækken. Joakim Glerup sled godt i front og tog de nødvendige "tæsk", der giver plads til andre. Og så var det fedt, at Christian Husum fik hul på bylden og med tro på tingene, venter der nok flere scoringer fra ham. Næste kamp er mod Sulsted på torsdag, hvor der er lagt op til en svær kamp. Opstilling: Henrik Christen, Chris Severinsen, Kenneth Andersen, Christian Husum, Mads Madsen, Anders Torp, Kenneth Cortsen (75. min. Niels Greth), Christian Pedersen, Kristian Skriver, Brian Zimmer, Joakim Glerup - ikke benyttet: Jesper Møller og Simon Røge
|
|
Referant:
|
Kenneth Cortsen
|
|
Skrevet:
|
06-04-2009 13:15:03
|
|
|
|
Referat:
|
LIF - B52 5-0 (4-0) Det var med stor respekt for modstanderen vi indledte kampen. 2-2 i første kamp og en modstander der ikke havde tabt 9 kampe i træk. Men hele deres oplæg og taktik blev smadret efter 3 min stod der 2-0. først et fint gennembrud af Kenneth Frederiksen med en fin afslutning til følge, derefter et inadskruet indlæg fra Simon Røge, som Jens dalgård satte sidst fod på. Men B52 vågnede ikke, efter 15 min bryder Kenneth Frederiksen igen igennem, og bliver fældet, straffesparket tager han selv og scorer sikkert. Efter 20 min gentager to nul målet sig, Simon Røge serverer igen et indlæg til Jens Dalgård der haeder målet ind til 4-0. Trods modvinden kommer B52 længere frem på banen, og får lagt pres på os, men vi får slået kontra på dem flere gange i halvlegen uden gevinst desværre. 2. halvleg bliver langt kedligere, vi har som succes kriterie at holde nullet i den stærke modvind, og trods B52 er tæt på to gange formår den mission at lykkedes. bla. via en stærkt spillende Mads Rasmussen i målet. B 52 lægger til tider i halvlegen godt pres på os, men formår ikke at bryde vores defensiv, og istedet kommer der kontra på dem, de sidste 15 min kommer vi fint frem til chancer, men vi skal i overtiden før Morten Moe udbygger føringen, efter at have afdriblet to mand scorer han sikkert til 5-0. En helt igennem holdindsats. hvor alle arbejdede for holdet, krydret med 5 fine mål. Alle mand bør fremhæves denne dag, men Jens Dalgård trak det længste strå efter en jætte indsats på den centrale midtbane, og med to mål tilfølge.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
06-04-2009 06:44:46
|
|
|
|
Referat:
|
Vindblæs-LIF 0-4 (0-2) Ok indsats af holdet, selvom det var svært at sætte holdet op og vi spillede på ca 60-70 % formår vi stadig at score 4 mål og holde nullet bagude. vores fokus lagde i opspillet, og specielt Morten Eskildsen kom fint til indlæg det meste af kampen. Kenneth Frederiksen spillede på den centrale midtbane og scorede hatrick det sidste sat ind af Morten Moe. Niels Greth løb meget for holdet, og skabte plads til specielt Kenneth Frederiksen. fidusen gik til Morten Eskildsen. Næste kamp er B52 i turneringen, et hold der ikke har tabt de sidste 9 kampe. hvor vi kommer på arbejde for at få point.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
01-04-2009 06:49:37
|
|
|
|
Referat:
|
Aars (s.2)-LIF 2-0 (1-0) Kampen skulle primært bruges til at danne et billede af hvor vi står på nuværende tidspunt, godt en uge før turneringsstart. Der var både positive og negative aspekter på holdets indsats. spilmæssigt gør vi det flot frem til modstanderens straffesparksfelt, herfra er ineffektive og uden handlekraft. vore defensive side lader meget at arbejde med for 5 kamp i træk giver vi modstanderne lette mål, primært fordi kæderne står for langt fra hinanden, men også pga komminikations problemer i ufarlige situationer. Krumme gik ud efter godt 15 min og efterlod sig et hul på den centrale midtbane. på en dag hvor der var 7 afbud til 1-2 hold var der flere der fik chancen uden at imponere. generelt er vores bundniveau for lavt over hele linien, vi har ikke noget at læne os tilbage på i kamp som denne. som er en modstander der skal besejres hvis vi fremover vil mere.... Morten Moe spillede en stor 1 halvleg, men faldt som resten af holdet i kadance efter pausen, og vi var mildt sagt tandløse de sidste 45 min. Desuden fin kamp af Mads Rasmussen og unge Michael Bucholz ligesom Jesper Møller viste en hører til et par rækker højere oppe.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
29-03-2009 15:00:30
|
|
|
|
Referat:
|
Løgstør - Års 3-2 (0-2) Kampen mod Års var jo en slags kommunemesterskab da der kun er 3stk U 15 piger 11mands hold i Vesthimmerlandskommune Vi startede bedst sadte års under pres efter 13 min scorede vi da også på et flot lop, kampen bølgede nu frem og tilbage, års havde et par mugligheder, men vi scorede på et kontra fem minutter inden pausen. Vi snakkede om i pausen at nu ville års komme ud til anden halvleg med pres over hele banen,de pressede da også lidt mere og scorede 10 min inde i anden halvleg hvor vi ikke fik sparked væk, nu var det en meget jævnbyrdig kamp nu, års var inde i en god periode vi hang lidt, og års udlignede da vi endnu engang ikke fik sparked væk, men så vågnede LIF pigerne de ville sku vinde, års blev presset over det hele og de tabte bolden i deres opspil Holst spurtede igennem og loppede bolden køligt over deres fremstormende målpige og scorede sejersmålet. næste kamp er tuneringskamp d 4 april
|
|
Referant:
|
bechmann
|
|
Skrevet:
|
29-03-2009 11:14:27
|
|
|
|
Referat:
|
Fjerritslev -LIF 1-1 (0-1) En kamp der viste holdet er på rette spor. Indstillingen var i top, der blevet gået til stålet mod en modstander ligger i samme position som os i deres kreds. Men også en kamp der desværre stadig viser svagheder i bagerste geled, hvor kæden ikke formår at flytte sig mod boldholderen, ligesom vi havde problemer i det opbyggende spil. og nok så vigtigt, så lukker vi ikke kampen trods muligheder til 2-0 og 3-0 de sidste 20 min istedet udligner Fjerritslev i det 90 min på en halv chance. Niels Greth scorede Lif`s mål. der var 3 gode indhop fra Bucholz, Kim Skriver og Sebastian Nielsen. Morten Eskildsen blev prøvet på højre back og gjorde det rigtig godt, ligesom Jørgen Corydon på venstre back, der blev kåret til Lif`s bedste. desuden fin indsats fra Tom Cortsen. Næste kamp er Lørdag d. 28.3 kl 13 ude mod Aars s.2. hvor vi har revance for sommerens 1-5 nederlag.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
22-03-2009 07:33:42
|
|
|
|
Referat:
|
U 13 Træningskamp Aalborg KFUM – LIF: 1 - 2 Lørdag var dagen kommet hvor drengene for første gang i år skulle sendes på græs til en træningskamp. Nu er ordet græs måske lidt fejlplaceret for kampen var henlagt til en temmeligt ujævn sandbane på Aalborg KFUMs anlæg. En bane som gjorde det mere end alm. svært for spillerne at få gang i noget som lignede fodbold. Det blev en noget rodet kamp, præget af mange fejlaflevering samt af et utal af tæmninger og førsteberøringer som grundet banens beskaffenhed mislykkedes. Vi må erkende at vi i første halvleg blev trykket noget tilbage af Aalborg KFUM, uden at de dog spillede sig til de store chancer. Det blev til et par afslutninger fra distancen, men dem pillede vores keeper uden de store problemer. I den modsatte ende havde vi ikke det store at byde på i første halvleg. Et par forkølede afslutninger fra kanten af feltet, samt et udemærket frisparks forsøg fra Kristoffer Lynge var hvad vi havde at byde på. Kort inde i anden halvleg kom Aalborg KFUM foran da de kommer igennem i venstre side og slår et fladt indlæg som for lov til at pacere igennem til bagerste stolpe hvor en KFUM spiller uhindret kan sætte en inderside på bolden og skubbe den de sidste centimeter over stregen. Løgstør spillerne skal her roses for deres moral, der var ingen sure miner, verbale overfald mod holdkammerater eller opgivende attituder. Samtlige spillere kæmpede ufortrødent videre hvilket var glædeligt at se. I anden halvleg blev Sebastian Skipper skiftet ind og han var dejligt udfordrende i sit spil og var med i flere gode aktioner på højrekanten. Martin Højsleth blev rykket fra sin position på den centrale midtbane og op i front hvilket og med 6 min. igen slap han igennem midt for mål og sparkede sikkert bolden i nettet til 1-1. Herfter havde Kasper Skak en god aktion hvor han kæmpede sig igennem i venstre side, men hans afslutning blev pareret af målmanden. Da der resterede 2 min. var det igen Martin Højsleth som var på pletten og gjorde det til slutresultatet 1-2. Alt i alt en kamp som var præget af en bane som umuliggjorde fodbold langs jorden, så fodboldmæssigt var det meget begrænset hvad vi fik ud af kampen. Dog kan vi glæde os over en god moral spillerne imellem samt at vi nu fik sæsonen skudt igang og fik nogle kilometer i benene. Holdopstilling: Sebastian K.- Mathias F.-Kristoffer L.-Frederik S.- Thomas H.-Andreas S.-Martin H.-Casper N.-Viktor Ø.-Kasper S.-Niklas R. På bænken: Sebastian S.-Mathias H.
|
|
Referant:
|
JSJ
|
|
Skrevet:
|
16-03-2009 09:58:04
|
|
|
|
Referat:
|
U -15 Piger var i weekenden i Ribe og spille om det jyskemesterskab.Efter 4 sejre 1 uafgjort og 2 nederlag kunne nogle trætte piger hænge bronzemedaljer om halsen, vi var kun et lille mål fra at nå finalen som iøvrig blev vundet af Vejgaard som vi slog til Nordjyske Hold bestod af, Louise Lassen, Stine Fogh, Maria Dreje, Maria Holst, Cecilie Laursen, Nathalie Møller, og Laura Vestrup,
|
|
Referant:
|
Bechmann
|
|
Skrevet:
|
02-03-2009 10:19:34
|
|
|
|
Referat:
|
Træningskamp. Sebber-LIF 4-4 (2-1) Det var en typisk 1 kamp efter vinter pausen, meget lidt fungerede. vores centrale forsvar og centrale midtbane langt fra efterårets niveau. kampen havde 2 formål: at spille 4:5:1 som skulle veksle til 4:3:3 i omstillings spillet. og få dødboldene på plads i egen zone, det sidste kostede os sejren på et hjørnespark. men hovedformålet var at få noget i benene, og det fik vi. kampens største oplevelse var Niels Greth der scorede 3 mål, det sidste sat ind af Morten Eskildsen på frispark.
|
|
Referant:
|
Allan
|
|
Skrevet:
|
23-02-2009 06:28:36
|
|
|
|
Referat:
|
Damerjunioerne var i Vorbasse her i weekenden for at spille om det jyske mesterskab i B rækken, efter 4 sejre og en uafgjort kunne pigerne med stolthed modtage Bronzemedaljerne
|
|
Referant:
|
Bechmann
|
|
Skrevet:
|
02-02-2009 17:44:35
|
|