Forside
Fotogalleri
Kalender
►
Kontakt
►
Senior
▼
Referatbog
Referater 1/1 2009 - 1/9 2010
Gæstebog
►
Nyheder fra..
Billeder fra Spaniens tur
►
Piger
►
Drenge
►
Om Klubben
►
LIF Løb
Billeder Nordea Muslingeløbet Løgstør 2010
Resultater Nordea Muslingeløbet Løgstør 2010
Information Nordea Muslingeløbet Løgstør 2011
Resultater Nordea Muslingeløbet Løgstør 2011
Velkommen til Referatbogen. Heri skrives der kun referater.Andre indlæg henvises til gæstebogen
HUSk at starte referatet med at skrive hvad det er for et hold referatet omhandler f.eks:
U-15 Piger LIF1- LIF2 2-2 (1-1)
Din kommentar
:
Dit navn
:
19-02-2012
Henrik Sloth:
Henrik Harris Sloth
Så vil jeg sige jeg så meget høj kvalitet i går på viborg stadion.. Sebastian Kronborg, Mathias Larsen, Mathias Bengtsson, Kasper Skak, Jeppe Munk Jakobsen og Andreas Sloth (velkommen i de voksnes rækker), sikken en ilddåb, men også til de 6 andre og til Krumme, flot at integrere de unge, mega ros herfra skal lyde og kigger lidt ind i fremtiden hilsen Henrik Harris Sloth
22-01-2012
Johnny:
Nordjysk Mesterskab til Løgstør IF U-14 drenge
Løgstør IF U-14 drenge A have spillet sig frem til kampen om det nordjyske mesterskab som afholdtes i Asaa hallen lørdag den 21. januar.
Den første kamp var mod Asaa, sidste års nordjyske mestre, og kampen var meget lige, dog med LIF drengene i teten. LIF bragte sig hurtig foran med 1-0, men Asaa svarer flot igen og udligner. Men da vi bliver ramt af en udvisning til Thorbjørn og efterfølgende får Jonas et gult kort, bringer Asaa sig foran med 2-1. LIF drengene spiller flot videre og udligner i det efterfølgende angreb. Dernæst bølger kampen meget frem og tilbage uden der scores yderligere. Det uafgjorte resultat kunne vi godt bruge videre i turneringen selvom drengen var en smule skuffede.
Næste kamp var mod Hjørring IF og her bragte LIF drengene sig foran 1-0, hvorefter Hjørring udlignede. Så fik drengen godt greb om kampen og afgjorde kampen med to flotte scoringer, selvom Hjørring fik reduceret til sidst, blev det en sejr på 3-2.
Resultatet betød, at vi i den sidste kamp skulle vinde for at være sikker på at gå videre til kampen om det jyske mesterskab, men samtidig sikre os det nordjyske mesterskab.
Lad mig sige det med det samme, via en fornem og koncentreret indsats blev Hobros drenge sat godt og grundig til vægs og drengene vandt en fortjent sejr på 3-1, som blev skabt på solid forsvarsspil, hurtig og bevægelig angrebsspil.
Dermed blev LIF U-14 drenge Nordjyske Mester i flot stil og er nu blandt de 8 bedste hold i Jylland
og skal spille om det Jyske Mesterskab i weekenden 4-5 februar. Det er en opgave som drengene ser frem til.
22-01-2012
Johnny:
Nordjysk Mesterskab til Løgstør IF U-14 drenge
Løgstør IF U-14 drenge A have spillet sig frem til kampen om det nordjyske mesterskab som afholdtes i Asaa hallen lørdag den 21. januar.
Den første kamp var mod Asaa, sidste års nordjyske mestre, og kampen var meget lige, dog med LIF drengene i teten. LIF bragte sig hurtig foran med 1-0, men Asaa svarer flot igen og udligner. Men da vi bliver ramt af en udvisning til Thorbjørn og efterfølgende får Jonas et gult kort, bringer Asaa sig foran med 2-1. LIF drengene spiller flot videre og udligner i det efterfølgende angreb. Dernæst bølger kampen meget frem og tilbage uden der scores yderligere. Det uafgjorte resultat kunne vi godt bruge videre i turneringen selvom drengen var en smule skuffede.
Næste kamp var mod Hjørring IF og her bragte LIF drengene sig foran 1-0, hvorefter Hjørring udlignede. Så fik drengen godt greb om kampen og afgjorde kampen med to flotte scoringer, selvom Hjørring fik reduceret til sidst, blev det en sejr på 3-2.
Resultatet betød, at vi i den sidste kamp skulle vinde for at være sikker på at gå videre til kampen om det jyske mesterskab, men samtidig sikre os det nordjyske mesterskab.
Lad mig sige det med det samme, via en fornem og koncentreret indsats blev Hobros drenge sat godt og grundig til vægs og drengene vandt en fortjent sejr på 3-1, som blev skabt på solid forsvarsspil, hurtig og bevægelig angrebsspil.
Dermed blev LIF U-14 drenge Nordjyske Mester i flot stil og er nu blandt de 8 bedste hold i Jylland
og skal spille om det Jyske Mesterskab i weekenden 4-5 februar. Det er en opgave som drengene ser frem til.
07-11-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Løgstør IF - Aars FC 2-0 (0-0):
Første halvdel af denne danmarksseriesæson blev rundet af med 3 point mod lokalrivalerne fra Aars FC. I en første halvleg, der var præget af nervøsitet og dårlig boldomgang i den offensive del af banen for begge mandskaber, var chancefordelingen meget lige. Aars FCs Rene Gundersen fik en stor mulighed midtvejs i halvlegen efter godt indlæg fra venstresiden, ligesom Aars viste tænder omkring hjørnespark og fik et mål annulleret p.g.a. frispark efter 'netop et velsparket hjørnespark' fra Rene Gundersen. I den anden ende tilfaldt den største mulighed Niels Greth, som kort før pausen tillod sig at misbruge en friløber. Scoret blev der dermed ikke i første halvleg, og det var 'fair nok' at dømme ud fra 'det tilfældighedsperspektiv', som havde afløst poleret spil, offensiv kreativitet og individuelle tekniske genistreger og derfor var grobund for chancefordelingen i første halvleg.
Anden halvleg begyndte som første halvleg med to mandskaber, som 'gav og tog' i fysiske nærkampe og ikke for alvor formåede at lade 'den fodboldmæssige æstetiske værdi' skinne igennem til trods for, at banens tilstand var tiptop og motivererede til godt fodboldspil. Derimod havde kampen den intensitet, spænding og drama, som et lokalopgør skal have, når der spilles om 3 livsvigtige point og lokal håneret. Tilskuerne var medlevende og flere end normalt, ligesom der allerede fra kampens start var lagt op til alt andet end en konstruktiv dialog imellem de to lejre og forskellige fodboldkulturer, men snarere en 'konkurrende monolog', som gav lokalopgøret endnu mere nerve og energi end andre kampe i denne danmarksseriesæson. Dette følelsesmæssige billede af lokalopgøret klæder fodbolden og bidrager til den mangfoldighed, som forhindrer fodboldspillet i at blive 'kønsløst'. Med dette in mente virkede det til, at Løgstørs spillere 'havde den største vilje' til at ville vinde for at slutte godt af foran hjemmepublikum.
En meget lige kamp tippede i det sidste kvarter over til en 'mindre' Løgstørdominans anført af Anders Torp og ikke mindst unge Sune Haldrup på kanterne. Sune Haldrup fik pludselig lyst til at 'udfordre igen og igen' på højrekanten og satte flere gange sig selv og medspillere i scene via stort overskud i mand-mand-duellerne. Anders Torp lukrerede på en afslutning fra Sune Haldrup tre minutter før stadionuret rundede 90 minutter. Sunes afslutning ramte overliggeren, og Anders Torp headede riposten i nettet fra nært hold ved bagerste stolpe. I overtiden lukkede Sune Haldrup kampen, da han med 'for en ung spiller' et rutineret overblik kom alene igennem og uselvist spillede på tværs til Niels Greth, der kunne tage revanche for den misbrugte friløber i første halvleg og sikkert scorede til 2-0. Det gav jubelscener i Løgstørlejren, en afledt følge af eufori og følelser, som kom til udtryk, og dermed et 'irrationelt' aspekt af 'joy of the moment', som vel har kendetegnet konkurrencebetonet sport gennem årtier. At der så i modsatte lejr skrives (http://aarsfc.dk/) negativt om vores kultur og opførsel, vil vi kun forholde os til ved ikke at deltage i sidestillet 'mudderkastning', men derimod ved at anerkende 'forståelsen af', at sådanne handlinger ikke kan relateres til 'irrationel' adfærd i kampens hede. Det er snarere et billede af 'rationel og velovervejet' adfærd udenfor kridtstregerne med 'negativ klang', og det klæder ikke fodbolden - 'keep it on the battlefield' og undgå 'personligt rettede' angreb med ord som 'retarderet' uden hensyntagen til de sportspsykologiske bevægggrunde for folks adfærd på banen!
At dømme ud fra kampens slutfase var det en velfortjent sejr til hjemmeholdet efter en kamp, som var lige i store træk. Hjemmeholdet havde dog det fornødne overskud til sidst, og kampe vindes med overskud og koncentration over 90 minutter (plus tillægstid). Herudover var den store forskel vel, at kampen reelt blev afgjort ved 'det individuelle pust', som blev personificeret ved Anders Torp og Sune Haldrup - spillere som viste de afgørende offensive individuelle kompetencer til at 'træde igennem' og afgøre slagets gang. Det var tiltrængt i en kamp, hvor det for begge mandskaber i hovedtræk 'løb ud i sandet', når de kom 10 meter på den anden side af midten. Her manglede der det spillemæssige og spilintelligente overskud, som kunne bringe modstanderen ud af fatning. Som hjemmehold kan vi derfor glæde os over, at vi trods alt fandt 'lidt' af dette mod slutningen af en kamp, hvor vores centrale offensive akse 'underpræsterede', hvilket tydeliggjorde, at der var tale om et lokalopgør, hvor 'nerverne var på højkant' og ikke fremmede de offensive præstationer. Når dette tages med i betragtningerne, bør glæden over sejren også være større, for det viser et holds karakter at hente tre point i en kamp, hvor spillet ikke er flydende og 'under normal standard'.
Som ungt hold vil vi være svingende. Det er en kendsgerning, som denne halvsæson viser, men vi er lykkedes med at spille 'yderligere ungt blod' ind på holdet, hvorfor det glæder mig, at denne sejr i høj grad kan tilskrives holdets 'Benjamin' Sune Haldrup. Han viste mod i den afgørende fase, og det tegner 'konturerne' af en spiller, som med den rette udvikling i de næste par halvsæsoner kan drive det til mere en danmarksseriefodbold. Flot unge mand og stor ros til Sune i øvrigt fra hele truppen sammenfatter vel folks reaktion efter kampen. Herudover var der plusser til Anders Torp, som har et stærkt kompetenceniveau i begge retninger (offensivt og defensivt), ligesom Morten Møller, Kenneth Andersen og Joakim Glerup var gode defensive stopklodser i kampen - og det er endnu vigtigere på en dag hvor offensiven ikke fungerer optimalt.
22 point i denne halvsæson er en forøgelse af de 18, som vi sluttede af med efter efterårssæsonen sidste år - et tegn på at vi fortsætter vores positive udviklingskurve i en kreds, som er stærkere end sidste år. Det giver gode forhåbninger om en positiv forårssæson, og spillernes investering i kampen i lørdags viste, at de 'forstår' vigtigheden af at investere i 'egen fremtid'. Tillykke med det for I har med sejre i de seneste to opgør givet jer selv et godt udgangspunkt for den kommende forårssæson.
Opstilling: Mads Rasmussen, Lasse Chortsen, Kenneth Andersen, Morten Møller, Mads Madsen (80. min. Nicki Fischer), Joakim Glerup, Anders Torp, Sune Haldrup, Kenneth Frederiksen (65. min. Christian Husum), Kristian Skriver, Niels Greth. Ikke benyttet: Kenneth Cortsen
30-10-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Odder - Løgstør IF 0-1 (0-0):
Lørdag blev det til en flot sejr på 1-0 på udebane over Odder, som kom til kampen med 6 sejre i træk, hvorimod Løgstør mødte op med 2 nederlag til henholdsvis Holstebro og Skanderborg. Derfor var det glædeligt, at Løgstørmandskabet kom tilbage på sejrskurs, og som træner glæder jeg mig ikke mindst over måden, som det skete på. Spillerne udviste god fight over 90 minutter, og de skabte gode chancer i såvel første som anden halvleg, fik scoret et godt mål efter hjørnespark ved Lasse Cortsen og spillede til nul. Yderligere må jeg rose spillerne for stor taktisk forandringsparathed via systemskifte undervejs i kampen - det er flot klaret af en ung trup, og derfor er det positivt at hente tre point i en svær udekamp, som især de unge spillere 'rent taktisk' med garanti har lært en del af.
Forberedelsen til kampen var fin med en god træningsuge inden kampen, og Odders styrker og svagheder var fornuftigt afdækket. Odder voldte de største problemer omkring høje bolde ind mod deres fysisk store angriber Lars Larsen, hvor kreative Jacob Fynboe skulle stækkes ved nedfaldsboldene. Det lykkedes relativt godt med gode præstationer fra folk i den defensive blok på holdet. Mads Rasmussen i målet, ligesom Morten Møller samt Kenneth Andersen i forsvaret sammen med indskiftede Lasse Cortsen var stærke aktiver for os. I den anden ende havde såvel Kristian Skriver, Kenneth Cortsen og Niels Greth chancer til scoring, men 1-0 viste sig heldigvis at være nok til tre point denne lørdag i Odder. Anders Torp fik sat sig godt igennem i venstre side i anden halvleg, og de tre indskiftere gjorde det alle godt. Der var mange positive elementer at tage med videre til den afsluttende kamp i efteråret, næste lørdag - et rigtigt lokalopgør mod Aars FC.
Opstilling: Mads Rasmussen, Kenneth Andersen, Morten Møller, Mads Madsen, Joakim Glerup (60 min. Christian Husum), Kenneth Cortsen (45 min. Lasse Cortsen), Anders Torp, Kenneth Frederiksen, Simon Røge (75 min. Sune Haldrup), Niels Greth, Kristian Skriver
24-10-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, FC Skanderborg - Løgstør IF 1-0 (1-0):
Topholdet FC Skanderborg med imponerende 10 sejre i 10 kampe tog lørdag eftermiddag i mod i smukt efterårsvejr i Dyrehaven i Skanderborg. Solen skinnede og blændede i øjnene allerede efter 12 minutter, da en Skanderborgspiller tog chancen fra 20-25 meter og med et topholds momentum afgjorde den kamp. Det var et ærgerligt resultat i en ellers meget lige kamp, hvor Løgstørs moral og attitude ikke kunne anfægtes. 'Operationen lykkedes, men patienten døde' synes at være et passende motto for Løgstørs anstrengelser i den kamp.
Taktisk havde Løgstør godt styr på at holde Skanderborg nede på et minimum af chancer - en god bedrift med Skanderborgs mange scoringer in mente. Morten Møller greb chancen i det centrale forsvar og skal fighte videre i samme ånd, ligesom Joakim Glerup 'sammentømrede midtbanen og forsvaret' ved at komme i vejen for meget med en utrættelig løbevillighed og gode bolderobringer. Desværre kendte Løgstør ikke sin besøgstid i den anden ende. Presset blev lagt på Skanderborg, særligt i slutfasen, men også i starten af anden halvleg. Her kneb det med den sidste afgørende aflevering, ligesom vi 'manglende kreativitet i spillet fremad banen' for at åbne op for et kompakt forsvar fra Skanderborg med to gode midterforsvarere. Skanderborg stjal Løgstørs bagrum, og det gjorde ondt på en dag, hvor mellemrumsspillet ikke fungerede optimalt, ligesom det fra trænerperspektivet kunne have ændret slagets gang med tidligere omjusteringer. Der manglede 'optimal fornemmelse for tid og rum' i forhold til iscenesættelsen af det offensive spil, og det er en svær disciplin at mestre, men ikke desto mindre nødvendigt for at undgå at 'leve af planløst eller 'convenience-baseret' sparkeri, hvor 'aben sendes videre' til Niels Greth, mens man håber på, at han kan 'løbe den op og afgøre kampen på egen hånd'. Hvis det er mantraet, bliver holdet for let at lukke ned!
Skanderborgs sejr er fortjent ud fra devicen om at score flere mål end modstanderne og være skarp på dagen. De fortsatte deres imponerende sejrsstime, og det er enestående på danmarksserieniveau. Claus Christiansen synes at være en mester i at kende sit holds styrker og bringe dem i spil med gode resultater til følge - ros den vej og til et 'over 90 minutter' godt kæmpende mandskab fra Skanderborg og held med de sidste kampe og jagten på den perfekte halvsæson. Set fra Løgstørs side kunne der argumenteres for, at det ikke havde været forkert at hive et point i Skanderborg, men det kræver enten at spille til nul eller mere levende angrebsspil baseret på optimale samhandlinger - især med to spillere i front, hvilket Løgstør ikke høstede nogle frugter af. I den henseende skal holdets taktiske kompetenceniveau hæves en smule, men det skal der arbejdes på til træning i den kommende uge. Holdet tog fra Skanderborg med oprejst pande, og det var der grund til, så nu skal der varmes op og skabes inspiration til en sejr i Odder på lørdag.
Opstilling: Mads Rasmussen, Lasse Cortsen (75 min. Kenneth Cortsen), Kenneth Andersen, Morten Møller, Mads Madsen (87 min. Nikolaj Øvall), Joakim Glerup, Anders Torp, Sune Haldrup (70 min. Simon Røge), Kenneth Frederiksen, Niels Greth, Kristian Skriver.
17-10-2011
Jesper Frimer:
Løgstør-Støvring 4-0 (2-0)
Sæsonens sidste kamp foregik på hjemmebane mod Støvring og en sejr kunne betyde, at vi ville få 2. pladsen i rækken, hvis Farsø tabte. Man må sige at det var en kamp vi styrede totalt fra start til slut. Målmand Jeppe Stephan var ikke i boldbesiddelse en eneste gang i hele kampen.
Vi kom foran 1-0 efter ca. 2 minutters spil ved Jonas Mathiasen, og midt i halvlegen gjorde Jonas Mathiasen det også til 2-0 som var stillingen ved pausen. I pausen blev der talt om, at vi skulle blive ved at presse på, men samtidig være konsekvente i forsvaret, og det må siges at vi var. Vi gav som før nævnt ingen chancer væk, og det skyldes bl.a. godt forsvarsspil med Emil Drejer som styrmand.
Efter ca. 10 minutters spil i anden halvleg gjorde Andreas Gudiksen det til 3-0 med et flot skud helt nede i det fjerneste hjørne. 5 minutter før tid scorede Andreas Frimer til slutresultatet 4-0 og da Farsø så samtidig tabte deres kamp, ja så endte vi som nr. 2 i rækken efter det suveræne tophold Storvorde. En halvsæson som virkelig har været godkendt, vi har arbejdet meget med det tekniske i form af hurtig spil samt godt 1. berøringer, og jeg synes virkelig at drengene har gjort store spillemæssige fremskridt.
Drengene kan nu holde en velfortjent ferie fra udendørs fodbold, men indendørssæsonen nu står for døren.
16-10-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Løgstør IF - Holstebro: 0-4 (0-1):
'Højt at flyve, dybt at falde' lyder ordsproget, hvilket virker passende til at beskrive rammerne, når kontrasterne mellem sidste weekends fantastiske udesejr over Randers Freja og denne weekends nederlag til Holstebro på hjemmebane tages op til revurdering. Et nederlag på hele 4 mål på hjemmebane lyder skræmmende, men ikke desto mindre skal man nogle gange anerkende modstanderens kvalitet og samtidig nikke genkendende til, at Holstebro ikke er 'skræmmende bedre' end Løgstør, men simpelthen på dagen ramte en fodboldmæssig form og en medvind på en ellers vindstille dag i Løgstør, som gav dem det momentum, der vinder fodboldkampe. Løgstør tabte på dagen til en langt bedre modstander, som desuden havde de marginaler, der kan give sig udslag i en 'drømmescoringer på halvflugtere fra 35 meter' samt 'Krohn-Dehli agtige scoringer med de rette ændringer i kursen mod mål'. Desuden havde Holstebro en kraftfuld sammensætning mellem rutinerede og motiverede spillere som Kim Kristensen og Michael Jacobsen, der boltrede sig som styrmænd på den centrale midtbane og unge, hurtige og individualistiske islæt som eksempelvis Kasper Østervemb, som spillede en stærk kamp i deres venstre angrebsside.
Holstebro var fra kampens start gode på bolden og sad derfor på spillet. Hele tiden var de desuden skarpe i afslutninger fra distancen. Alligevel fik Løgstør gode og store muligheder i den anden ende, men trods gode opstil og chancer til Niels Greth og Simon Røge, blev det for første gang i denne sæson ikke for scoringer til Løgstørmandskabet, der ellers kampen igennem spillede sig frem til 5-6 gode tilbud. Holstebro kom foran allerede efter et kvarters spil, da Løgstør unødvendigt gav en dødbold væk i egen forsvarszone, og da der ikke var held og skarphed i den anden ende, må det erkendes, at godt spil af Mads Rasmussen i målet, holdt Løgstør inde i kampen.
Mod og tro på at vende kampen blev devalueret kort inde i anden halvleg, da en ' forsvarsmæssig oversatsning' på en skudfinte resulterede i en afslutning fra kanten af feltet, som desværre ramte en Løgstørspiller og derfor snød en chanceløs Mads Rasmussen i målet. Så var det opad bakke, og bakken blev endnu mere stejl, da Michael Jacobsen bankede bolden i mål på en halvflugter fra 35 meter, vel nok det bedste mål han nogensinde får scoret som fodboldspiller. Nederlagets størrelse er til at tage og føle på, da der blev satset offensivt for at vende slagets gang! Det er oplevet før og giver ikke grobund for bekymring. Løgstørmandskabet kender egne styrker og svagheder, og pletten skal vaskes væk ved hurtig forglemmelse, og så er det op på hesten næste weekend mod ubesejrede Skanderborg, der med 10 sejre i lige så mange kampe har overrasket alt og alle i denne sæson. Det må Løgstør sætte en stopper for! Den største ærgrelse ovenpå kampen var, at Chris Severinsen med et sprunget ledbånd i knæet må kigge langt efter fodbold i dette efterårs resterende tre kampe - det var en streg i regningen og ærgerligt for Chris, der har spillet et godt efterår og virkelig havde vist kvalitet i de seneste kampe. Nu skal posen rystes i taktisk forstand for at fylde det hul i det centrale motorrum, men truppens bredde pg kvalitet skal nok medvirke til at løse den problemstilling. Kampens bedste Løgstørspillere var Kenneth Frederiksen og Mads Rasmussen i målet, som blev holdt varm af skudstærke spillere som Michael Jacobsen og Kim Kristensen, ligesom han også havde et par gode redninger i kampens slutning, da Holstebro var alene igennem.
Opstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen (75 min. Morten Møller), Kenneth Andersen, Sune Haldrup, Christian Husum, Lasse Cortsen, Anders Torp, Simon Røge, Kenneth Frederiksen, Kristian Skriver, Niels Greth. Ikke benyttet: Mads Madsen og Kenneth Cortsen.
11-10-2011
JSJ:
U17 Drenge A
LIF – Støvring: 5-3
Vi får en drømmestart da Mathias Bengtsson efter blot et minut sparker bolden fladt i mål helt ude ved den ene stolpe. Euforien varede dog kun et enkelt minut inden gæsterne fra Støvring fik tilkendt et frispark lige uden for feltet. Frisparket bliver sparket op over muren og ind bag Peter Sadolin i målet. Så efter inden uret havde rundet 3 minutter var der bragt balance i regnskabet. Drengene viste dog at de ville vinde, og første halvleg bød på noget af det bedste spil vi har vist i efteråret. Der var hurtigt kombinationsspil, gode sideskift langs jorden, overlab fra vores backs og generelt en masse løb uden bold. Resultatet af det flotte spil udeblev da heller ikke og yderligere 2 mål af en særdeles veloplagt Mathias Bengtsson gjorde at vi kunne gå til pause med en 3-1 føring, efter en flot første halvleg hvor samtlige spillere leverede en fremragende indsats. Hvad angår indsats fortjener vores højre side en ekstra kommentar, for Nikolaj Madsen på højre back og Andreas Sloth på højre kant var virkelig i hopla og konstant en trussel imod Støvring forsvaret i 1. halvleg. Som en anden Dani Alves kom Nikolaj gang på gang i overlab og selv om han langt fra fik bolden hver gang, gjorde hans løb at den stakkels back skulle forholde sig til både Andreas som kom med bolden for fødderne, samt en aggressiv back. Det gav Andreas utallige muligheder for at gå ind af i banen og dermed skabe farlige muligheder til både sig selv og de øvrige holdkammerater.
Efter pausen afgør vi reelt kampen inden for de første 10 min. med scoringer af først Kenneth Buchholdt, som når højest på et hjørnespark, og dernæst indskiftede Martin Højsleth. Men foran 5-1 var det som om vi at gik ned i tempo. De mange og utroligt vigtige løb uden bold var pludselig væk, ligesom det flotte kombinationsspil var blevet afløst af alt for mange unødvendige boldtab og efterfølgende frispark på egen banehalvdel som gav modstanderne mulighed for at bringe bolden ind i vores felt. Vi havde pludselig alt for mange berøringer når vi fik bolden, berøringer som tog farten ud af spillet og dermed var dræbende for vores pasningsspil. Støvring får i løbet af ganske få minutter bragt en smule spænding ind i kampen da de får 2 lidt heldige mål på førnævnte frispark fra distancen. Først glemmer vi at dække Martin Højsleth op, hvilket resulterer i et uheldigt selvmål da han får hovedet på frisparket, og dernæst fejlbedømmer Sebastian i målet en bold, som i stedet for at gå forbi målet, går ind helt ude ved stolpen. Begge scoringer er selvfølgelig lidt heldige, men også scoringer som kunne have været undgået hvis vi havde spillet med lidt mere omtanke, lavet nogle lette afleveringer og dermed fastholdt bolden i egne rækker. Ja, så havde Støvring aldrig fået de frispark som førte til målene plus 2-3 andre frispark som potentielt også kunne have været blevet farlige. Men på trods af den noget sløje 2. halvleg vinder drengene fortjent 5-3 og kunne dermed fejre oprykningen til Mesterrækken, efter en sæson som måske ikke altid har budt på ”Barcelona-spil” men hvor drengene har præsteret på en stabilt og forholdsvis højt niveau i langt de fleste af kampene.
Her efter en vellykket sæson er det tid at gøre status, og for de som måske syntes at det bliver for kvalmende med alt for meget ros, kan man frit vælge at stoppe med at læse videre. For ros skal der uddeles til nogle drenge som igen og igen leverer varen på banen. Som træner er det utroligt positivt at drengene fortsat udvikler sig i den rigtige retning, både som hold men bestemt også individuelt. Det være sig lige fra vores frygtindgydende stopperpar, over vores offensive kanter som meget af vores offensive spil er lagt an på, til en Nikolaj Madsen som i den sidste halvdel af sæsonen, med stor succes, er blevet omskolet fra kantspiller til højre back, for bare at nævne nogle få eksempler. Men klarest lysende på ”udviklingshimlen” er dog Andreas Sloth som igennem det sidste år virkeligt har flyttet sig og i efteråret har vist hvad han kan som fodboldspiller. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg for et års tid siden, virkeligt brugte tid på at fundere over hvad der skulle til for at vi kunne få noget mere ud af en, på det tidspunkt, altid småskadet og temmelig svingene Andreas Sloth. De ting vi så efterfølgende har snakket om har Andreas virkeligt taget til sig og arbejdet meget hårdt med til træning i både foråret og her i efteråret. Han har da sikkert tænkt at nu råber den åndsvage træner det samme til mig for 128. gang, men ikke desto mindre har han knoklet videre og det han nu præstere på banen, er et resultat af et godt stykke arbejde på træningsbanen, som må stå som et godt eksempel for andre. Men tilbage til holdet, for det er jo det som det handler om. Et hold som det er værd at bemærke, er et hold med kun 2-4 spillere fra den ældste årgang, hvilket som oftest er med omvendt fortegn for vores modstandere. Det gør jo bestemt ikke præstationen mindre. Også det faktum at vi har haft et par skader, hvor nogle spillere har været ude af holdet i flere kampe har vist at de spillere som måske ikke er ”faste” startere har grebet chancen og vist at de også vil være med hvor det er sjovt. Skader og taktiske overvejelser har også gjort at visse spillere måske ikke i alle kampene har spillet deres foretrukne position, men de har påtaget sig de opgaver de har fået uden brok og løst dem til undertegnedes store tilfredshed. Drengene har desuden en fantastisk evne til som hold, at rykke sammen og tage et skridt op af ”niveau stigen” når det virkeligt gælder. En rigtig god egenskab at have og en egenskab som der bliver brug for efter vinterpausen når der venter drengene nogle seje, men bestemt også spændende udfordringer i Mesterrækken. Men fra undertegnede skal der lyde et stort tillykke til drengene med det flotte resultat og til de andre hold i Mesterrækken er der kun en ting at sige……We´re back !
Opstilling: Peter Sadolin-Casper Nielsen-Jeppe Munk-Mikkel Pedersen-Niclas Rasmussen-Kristoffer Lynge (c)- Mathias Bengtsson-Mathias Larsen-Andreas Sloth-Kenneth Buchholdt.
Udskiftere: Sebastian kronborg-Mathias Slot Larsen & Martin Højsleth.
10-10-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Randers Freja - Løgstør IF 2-3 (2-0):
Lørdagens udekamp mod Randers Freja bød på et selvtillidsboost for det unge Løgstørmandskab. Efter at have været bagud med 2-0 ved pausen, viste holdet sig fra sin bedste side i anden halvleg og hev via en vanvittig stærk moral, god fight og skarpt angrebsspil tre scoringer op ad hatten for derefter at kunne sætte tre vigtige point ind på kontoen. Niels Greth var dagens mand i skysovs og stod for samtlige tre mål og har nu scoret 5 mål i de seneste to kampe, så det bliver spændende at følge hans form i de kommende kampe. Selvtillid er vigtigt for en angriber, så hvem ved hvor mange mål, det kan blive til for Niels i denne sæson. Hidtil har han sammen med Kenneth Frederiksen, Kristian Skriver og Simon Røge vist stor skarphed, og målfarlighed fordelt på flere personer er et stærkt plus for Løgstørs trup.
Randers startede første halvleg som lyn og torden. Gökhan Tokay og Rune Hastrup i Randers Frejas højre side voldte især i første halvleg store problemer. Efter fem minutter brød Randers igennem i højre side, og på det efterfølgende indlæg kunne målfarlige Christian Andreasen bringe Randers Freja i front. Føringen blev udbygget kort inden pausen, da Randers igen kørte igennem i højre side og smed et indlæg ind foran. Forinden havde Niels Greth og Kristian Skriver haft muligheder for at udligne, men pauseføringen til Randers Freja var på ingen måde ufortjent. Mads Rasmussen havde således en feberredning kort efter den første scoring fra Randers. Deres velsmurte pasningsmasking kørte fint i første halvleg, og overgangen fra hurtige sideskift til hurtige individuelle udfordringer gav travlhed på Løgstørs banehalvldel. På samme måde voldte Løgstørs angrebsspil problemer for modstandernes forsvar, og dermed var der lagt op til en seværdig og chancerig fodboldkamp.
Drømmestarten på anden halvleg sørgede Kenneth Frederiksen og Niels Greth for i fællesskab. Førstnævnte drev bolden fremad banen og fandt med en klasseaflevering Niels Greth, der iskoldt rundede en forsvarer og smed bolden i det korte hjørne. Midtvejs i halvlegen var Niels Greth igen på færde, da han løb en lang bold op og prikkede den forbi den fremstormende målmand. Randers blev taget på sengen og virkede pludselig til at tale med, da Lasse Cortsen i fællesskab fik et bedre tag på den farlige højre side fra Randers. Løgstør virkede samtidig i modsatte ende hele tiden farlige - der var optræk til store chancer til Kristian Skriver og Kenneth Frederiksen. Mads Rasmussen var dog med til at hive alle tre point til Løgstør, da han med en kanon flot fodparade fik reddet en stor chance, og forinden havde Christian Andreasen brændt en direktør, inden Niels Greth tæt på slutfløjtet udnyttede en forsvarsfejl i de bagerste geledder hos Randers. Han cementerede på den måde en flot præstation og kunne fortjent lade sig hylde af holdkammeraterne som 'man of the match'. Udover store plusser til Niels Greth er der grund til at fremhæve Mads Rasmussen for et par klasseredninger, ligesom Kenneth Frederiksen med sine kreative evner og boldsikkerhed var en vigtig ophavsmand til første reduceringsmål. Og plusser til hele mandskabet for at komme tilbage i anden halvleg - den kollektive indsats kan og bør vi bygge videre på. 10 point i de seneste 4 kampe er et godt udbytte, som er høstet, og nu skal frugterne af de næste 4 ugers hårde arbejde forhåbentlig også snart høstes i positiv forstand. Næste kamp er mod Holstebros nedrykkere fra 2. division, og en sejr i den hjemmekamp bringer Løgstør helt frem i toppen af danmarksserien.
Opstilling: Mads Rasmussen, Sune Haldrup, Christian Husum, Kenneth Andersen, Mads Madsen (45 min. Simon Røge), Lasse Cortsen, Anders Torp, Kristian Skriver (82 min. Morten Møller), Kenneth Frederiksen (89 min. Kenneth Cortsen), Chris Severinsen, Niels Greth.
09-10-2011
Jesper Frimer:
U13 drenge B
Storvorde-Løgstør 2-1 (2-0)
Det var topopgør da vi mødte Storvorde på udebane og spillet var også en topkamp værdigt, da begge hold leverede en god omgang fodbold, dog med Storvorde som det dominerende hold i 1. halvleg. Vi stillede op med en kompakt midtbane og med kun en angriber. Dette var, set i bakspejlet, en forkert beslutning af mig som træner, da Storvorde havde alt for nemt spil og vi fik slet ikke presset spillet frem. Det betød da også at de bragte sig foran 1-0 efter at vi stod og snork sov ved et hjørnespark. Senere i halvlegen kom Storvorde på 2-0 som også var stillingen ved pausen.
I anden halvleg lavede vi om på opstillingen/taktikken, så nu måtte det briste eller bære. Kasper Larsen blev flyttet frem i angrebet og alle spillerne spillede en flot 2. halvleg og pressede hjemmeholdet i store perioder, og vi kom også frem til 2-3 kæmpe chancer dog uden at score. Ca 5 minutter før tid faldt reduceringen ved Frederik Højbjerg. Derefter satsede vi alt og var lige ved at udligne til slut, men dog skal det nævnes at Storvorde også var tæt på yderligere føring, men en god redning af Jeppe Stephan forhindrede det.
Alt i alt en fortjent sejr til Storvorde, men Løgstør drengene havde stor ære af kampen.
Sidste kamp er på hjemmebane på lørdag mod Støvring.
06-10-2011
JSJ:
U17 Drenge A
Aalborg Chang – LIF: 3-3
Der var dømt topopgør onsdag aften i Aalborg, da vi gæstede Chang til en kamp hvor vi skulle have point for at holde dem bag os i tabellen. Taktikken var klar, en koncentreret indsats med fokus på at stå rigtigt og undgå at blive fanget i ubalance, samtidig skulle vi acceptere at modstanderne fik lov at have bolden mere end os. I den modsatte ende skulle vi investere meget i omstillingerne og hurtigt bringe både bold og mange spillere med frem mod hjemmeholdets mål. Kampen forløber som ventet med et overtag i boldbesiddelse til et Chang hold som var tvunget frem i jagten på sejr. På trods af nogle afslutninger fra distancen og et par situationer hvor Chang er lige ved at komme igennem, står vi egentlig som vi skal i første halvleg, og da vi samtidig truer Chang forsvaret i vores omstillinger hvor gode aktioner i både venstre og højre side er ved at føre til muligheder står man med en god fornemmelse på sidelinien. Den fornemmelse bliver ikke dårligere da Mathias Bengtsson taget et løb i dybden og kommer først på en bold hvorefter han runder målmanden og scorer til 1-0. Ca. midtvejs i halvlegen er det Jeppe Munk som slår en bold ned bag Changs midterforsvar, hvor Andreas Sloth vinder løbeduellen med den ene midterstopper og sparker bolden fladt i mål. Vi kan dermed gå til pausen foran 2-0 og med alle muligheder for et super resultat.
I 2. halvleg fortsætter Chang med et overtag i boldbesiddelse, mens vi er farlige i omstillingerne. En sådan giver også en scoring til 3-0, da en knivskarp stikning igennem et højtstående forsvar havner i fødderne på Andreas Sloth, som igen formår at holde sin oppasser væk i løbeduellen og igen sparker bolden iskold i kassen. Presset fra Chang bliver langsomt større og større og kun overliggeren og en refleks redning fra Sebastian Kronborg gør at vi fortsat holder nullet. I den anden ende er indskiftede Viktor Byriel-Øvall ved at lukke kampen da han med et følt spark fra distancen rammer overliggeren. Blot få min. efter dette fremragende skud får Chang reduceret, i en situation hvor vi er meget langsomme i returløbet og for passive i boksen. Bolden kommer ind i feltet og vi får den i første omgang clearet ud mod hjørneflaget, men fra baglinien bliver den igen slået ind og ved bagerste stang får en Chang spiller lov at header bolden i mål. På det tidspunkt var der ca. et kvarter igen, men derfra gik det desværre kun en vej. Vi blev presset så langt tilbage at vores bagkæde kom til at stå helt inde i eget felt, og det var nu tydeligt at vi bare skulle fighte den hjem. Chang får så reduceret til 2-3 da en løs bolden havner for fødderne af en Changspiller i feltet. Vi får stadig mulighederne i omstillingen og da Viktor finder Mathias Larsen med en super aflevering på indersiden af Changs venstre back er vi igen tæt på scoring. Mathias slår den første gang fladt ind i feltet hvor først Kenneth Buchholdt og dernæst Martin Højsleth er tæt på at prikke bolden over stregen. I stedet bliver det 3-3 da Chang i det sidste minut sparker et knaldhårdt spark fladt i mål helt ude ved stolpen. De sidste par minutter til dommerens fløjte lyder er nærmest ulidelige men det bliver ved 3-3 og dermed får vi det ene meget vigtige point med hjem.
Selvfølgelig kan man efterfølgende begynde at tænke over hvordan vi kunne smide en 3-0 føring over styr, og finde de små ting som kunne gøres bedre, men jeg må erkende at min ærgrelse over det uafgjorte resultat kun varede i ca. 14 sek. før glæden over fortsat selv at kunne afgøre tingene tog over. Vi kan med en sejr i sidste kamp mod Støvring, som vi har slået 2 gange i år, sikre os puljesejren. Dette er et scenarie som jeg på forhånd godt ville have ”solgt” kampen for. Så herfra skal der lyde en opfordring til alle om at møde op søndag kl. 1300 og hjælpe drengene på vej mod en sejr.
Opstilling: Sebastian Kronborg-Casper Nielsen-Jeppe Munk-Mikkel Pedersen-Nikolaj Madsen-Niclas Rasmussen-Kristoffer Lynge(c)-Mathias Bengtsson-Mathias Larsen-Andreas Sloth-Mathias Slot Larsen.
Udskiftere: Martin Højsleth-Viktor Byriel-Øvall & Kenneth Buchholdt.
04-10-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Løgstør IF - FC Djursland 3-2 (0-0):
Hermed referat fra FC Djurslands hjemmeside: http://www.fcdjursland.dk/Nyheder.aspx
Hjemmekampen mod FC Djursland i lørdags var en såkaldt 6-pointskamp, hvorfor kampens resultat med tre point til følge for hjemmeholdet kom meget belejligt. At dømme ud fra resultatet 3-2 var der således tale om en fortjent sejr, primært grundet god skarphed i Løgstørs offensive akse, ligesom FC Djursland til trods for en god omgang med bolden ikke for alvor kunne omsætte dette til stor chanceskabelse eller for den sags skyld flere end hjemmeholdets tre mål.
FC Djursland var i teten i kampens begyndelse og havde også kampens første store chance med et forsøg på overliggeren, inden Niels Greth bød ind med en afslutning direkte på FC Djurslands målmand i fri position i straffesparksfeltet. Udover et udmærket hovedstødsforsøg fra FC Djursland bød halvlegen mest af alt på slagudveksling om afgørende positionering med henblik på chanceskabelse samt en del 'dumme' afleveringsfejl fra begge mandskaber. I anden halvleg fik Løgstør først hul på bylden efter et rigtig godt angreb, hvor indskiftede Lasse Cortsen ville sætte sit personlige præg på kampen. Han blev spillet dybt i FC Djurslands sårbare venstre side efter direkte angrebsspil og lagde den sikkert under FC Djurslands målmand. Lidt senere udnyttede Niels Greth en omstillingssituation til at score til 2-0. Herefter var der super god boldomgang, og med 10 minutter igen scorede Niels Greth fra kanten af feltet et flot mål, hvor FC Djurslands spillere forinden var blevet kørt rundt i nogle gode kombinationer. Spændende blev det unødigt til sidst, da bagkæden ikke fik afstemt de taktiske overvejelser i forhold til 3-0 føringen, og FC Djursland kunne reducere efter 88 minutter samt i overtiden på nogle tilfældige fremlægninger.
Alt i alt var det en god holdpræstation, hvor Niels Greth med to mål samt Christian Husum i midterforsvaret hævede sig lidt over gennemsnittet, ligesom Lasse Cortsen scorede et flot mål på et vigtigt tidspunkt.
Opstilling: Mads Rasmussen, Sune Haldrup, Chris Severinsen, Christian Husum, Kenneth Andersen, Mads Madsen, Simon Røge (65 min. Lasse Cortsen), Anders Torp, Niels Greth, Kristian Skriver, Kenneth Frederiksen. Ikke benyttet: Kenneth Cortsen og Morten Møller.
03-10-2011
Jesper Frimer:
U13 drenge B
Løgstør-Blenstrup 601 (3-1)
Løgstør drengene spillede søndag formiddag på hjemmebane mod Blenstrup, og det var os der satte os på kampen fra start og pressede Blenstrup over hele banen og vi kom også fortjent foran ved Mikkel Hamborg, senere i halvlegen scorede Frederik Højbjerg på langskud, og efter ca. 20 minutter scorede Mikkel Hamborg til 3-0 efter flot opspil af Andreas Frimer. I slutningen af halvlegen kom Blenstrup meget mere med i spillet og fik fortjent reduceret til 1-3 på et særdeles flot frispark. Dette frispark var helt unødvendigt da vi havde op til flere chancer for at sparke bolden væk, men i stedet begik vi et klodset frispark lige uden for feltet. Det er et af vore focus punkter, nemlig det at blive mere konsekvente i vores forsvarsspil således at vi undgår at indkassere dumme mål på den konto.
I anden halvleg var vi total spilstyrende og Jonas Mathiasen kunne gøre det til 4-1 på en friløber efter en genial aflevering af Andres Gudiksen, senere i halvlegen øgede Frederik Højbjerg og Mikkel Hamborg til slutresultatet 6-1 i vores favør.
Næste opgave er lørdag på udebane mod topholdet Storvorde
27-09-2011
JSJ:
U17 Drenge A
LKB-Gistrup – LIF: 0 – 6
Første halvleg er meget lige og spillet bølger frem og tilbage med chancer i begge ender. Hjemmeholdet skaber efter undertegnedes mening lidt for mange chancer og havde deres angribere været en anelse mere skarp i deres afslutninger havde vi nok indkasseret et par mål. Bolden kommer også ind bag Peter Sadolin, som bestemt skal roses for at stå rigtigt placeret i gennem hele kampen og have flere gode redninger. Men selv om det lykkedes for deres angriber at for bolden sparket fordi Peter, bliver målet korrekt annulleret idet en anden Gistrup spiller bliver lidt for ivrig og sparker bolden det sidste stykke ind over stregen fra en offside position. I den anden ende er vi flere gange ved at komme igennem da Store og hovedstøds stærke Mathias Slot Larsen får dirigeret bolden videre til Mathias Larsen og Andreas Sloth som er lige ved at slippe igennem. Vi kommer også foran inden pausen da Mathias Slot Larsen kommer først på en bold og får den sparket over den fremadstormende målmand, for derefter at overløbe både målmand og forsvarsspiller hvorefter han kan sparke bolden det sidste stykke i mål til 1-0. Dermed kan vi gå til pausen foran hvilket nok var en anelse mere end spillet egentlig berettigede til, for Gistrup må have stået i pausen og ærgret sig over at de ikke var foran.
I 2. halvleg sidder vi stort set på det meste af spillet. Kort inde i pausen vælger Gistrup at gå over til at spille 4-4-2 i stedet for at spille med 3 centrale midtbanespillere. Derfra går det kun ned af bakke, idet de slet ikke på samme måde som før pausen er i strand til at matche vores midtbane, hvilket gør at de slet ikke får udbytte af deres 2 angribere. Vi får derimod udnyttet at vi spiller 3 mod 2 centralt og får lidt mere gang i vores pasningsspil. (Dog ikke helt så meget som muligheden inviterede til) Casper Nielsen som i pausen var blevet indskiftet gjorde det rigtigt godt og forstod virkeligt at udnytte den plads han fik på den defensive midtbane, til at fordele boldene med meget stor kvalitet og omtanke. Vi fik efter pausen vendt spillet, ikke med lange diagonalafleveringer, men via en spilstation centralt hvilket i langt højere grad gjorde at de bolde vores driblestærke kanter fik, var noget nemmere at arbejde med frem for et langt skift hvor de først skulle tage den fysiske duel med deres direkte modstander. Vores gode hurtige sideskift langs jorden gjorde at vi fik splittet hjemmeholdets defensiv og vi fik skabt mange mand mod mand situationer for vores kanter som direkte førte til både chancer, straffespark og scoringer. Vi kommer på 2-0 og 3-0 efter stort set identiske opspil, hvor bolden spilles flot rundt efterfulgt af en masse løb uden bold. Ved begge scoringer ender bolden hos Andreas Sloth som slår bolden fladt ind foran mål, hvor Kristoffer Lynge og Mathias Larsen gør arbejdet færdigt. Sidstnævnte er også på pletten til 4-0 da han afdribler en modstander i feltet og hamrer bolden op under overliggeren. Til slut er det Jeppe Munk, som var blevet rykket frem som angriber, der lukker kampen. Først på en straffespark scoring som Andreas Sloth fremtvang da han bliver nedlagt i feltet. Den sidste scoring vi får kommer da Jeppe Munk overløber den ene midterforsvarer og sparker bolden forbi målmanden som er kommet lidt på mellemhånd på kanten af feltet.
Opstilling: Peter Sadolin, Morten Engemann, Jeppe Munk, Mikkel Pedersen, Nikolaj Madsen, Niclas Rasmussen, Kristoffer Lynge (c), Mathias Bengtsson, Mathias Larsen, Andreas Sloth og Mathias Slot Larsen.
Udskiftere: Nicolai Nørgaard og Casper Nielsen
26-09-2011
Kenneth Cortsen:
http://www.hikfodbold.dk/team/teamMatch.aspx?id=108&teamId=201986&poolId=130061&matchId=362135
26-09-2011
Kenneth Cortsen:
Referat fra Hobro IK omkring DS-kampen.....
26-09-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Hobro IK - Løgstør IF: 2-2 (1-0):
Hobro IK stillede op i lørdagens kamp med et på papiret stærkt mandskab med flere prominente navne fra deres divisionstrup, bl.a. Jens Gjesing, Eno Møller og Emil Antonsen. Det gjorde på forhånd opgøret til en svær udfordring for det unge Løgstørmandskab, som dog hurtigt fandt rytme og selvtillid i spillet og skabte gode chancer i første halvleg. Bl.a. havde Niels Greth en afslutning på stolpen, og Anders Torp havde en stor chance i bageste område af feltet. Alligevel var det Hobro IK, som kunne gå til pause med en 1-0 føring på et godt hovedstødsmål ved deres spillende træner Peter Thomsen, som i øvrigt var bedste mand på et ellers navnestærkt Hobrohold. Som god opspilsstation skabte han dynamik i Hobrospillet, men Løgstør formåede at få bremset Hobros angreb, inden de for alvor blev farlige. Målet til 1-0 faldt efter en dum opspilsfejl på Løgstørs midtbane, som Hobro prompte straffede med stærkt omstillingsspil. Kenneth Andersen og Christian Husum fungerede endnu en gang godt sammen i midterforsvaret, og Mads Madsen skaber ro og lederskab i forsvaret med sin rutine (og arbejder altid hårdt), ligesom unge Sune Haldrup fortsætter med at imponere på højre back. Han får mere og mere tro på tingene, føler sig til rette og bidrager med solide defensive indgreb og konstruktive og farlige offensive aktioner - der kan være en 'storspiller' i svøb, som med meget spilletid bliver bedre og bedre. Det er udvikling! Første halvleg var spillemæssigt meget lige, men med et lille chancemæssigt overtag til Løgstør, måske præget af at Emil Antonsen kort inde i første halvleg måtte forlade banen med det, der lignede en alvorlig skade efter at være faldet skidt ned efter en duel - forhåbentlig er han snart tilbage på banen. Der skal lyde et ønske om god bedring herfra.
Fra anden halvlegs start blev der åbnet mere op for løjerne. Markeringerne var løsere på begge mandskaber, der holdt flere spillere længere fremme, og det gav flere chancer i begge ender end i første halvleg. Udligningen kom efter et kvarters spil, da Niels Greth blev spillet fri i venstre side af Hobros felt, og han scorede sikkert alene med målmanden. Hobro havde en kæmpe chance ved Eno Møller, der flugtede midt for mål efter indlæg, men Mads Rasmussen reddede flot med en feberredning. Et kvarter før tid, slog Kenneth Frederiksen til for femte gang i denne sæson (stærkt som midtbanespiller), da han afsluttede et velspillet angreb, som startede midt på egen banehalvdel. Chris Severinsen havde en god mulighed for at lukke kampen på hovedstød, mens Hobro desværre set med Løgstørbriller fik udlignet på et selvmål fra Løgstør ti minutter før slutfløjt, hvor Mads Rasmussen var kommet for langt ud af målet efter indlæg. Set ud fra kampens udvikling med en føring sent i kampen mistede Løgstør to point, men indstillingen og i særdeleshed spillet var meget positivt, og det var vel sæsonens spillemæssigt bedste præstation, og det lover godt for de kommende kampe. Desuden var det stærkt at komme tilbage efter at have været bagud ved pausen. Anders Torp var meget toneangivende i offensive aktioner, Kenneth Frederiksen og Niels Greth scorede igen, og Kristian Skriver, Chris Severinsen og Simon Røge dufter også af spillemæssig fremgang og offensiv fantasi i deres midtbanespil. Ikke mindst var der arbejdsmæssigt tale om en indsats, hvor 'ærmerne blev smøget op' - en vigtig erkendelse hos spillerne for at levere på højt niveau, og det skal nok komme dem til gode i de resterende kampe i efteråret. Lasse Cortsen og Morten Møller bidrog med gode indhop, og netop indskiftere, som ikke får niveauet til at falde er vigtigt! Det vidner om moral og bredde i truppen samt et indgående ønske hos indskifterne om at få og gribe deres chance i startopstillingen, så snart den opstår.
Opstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Kenneth Andersen (60 min. Morten Møller), Christian Husum, Sune Haldrup, Mads Madsen, Anders Torp (75 min. Lasse Cortsen), Simon Røge (65 min. Kenneth Cortsen), Kenneth Frederiksen, Kristian Skriver, Niels Greth
25-09-2011
Jesper Frimer:
U13 drenge B
Løgstør-Vaarst/Fjellerad 0-1 (0-0)
Løgstør drengene spillede søndag formiddag hjemmekamp mod Vaarst/Fjellerad. Kampen startede med et spilovertag til Vaarst, som var meget boldsikre og vi var bagefter det meste af 1. halvleg. Der var ellers ikke de store chancer i halvlegen. Vaarst var farlige på et par hjørnespark, men Jeppe Stephan greb flot ind.
I anden halvleg kom vi meget bedre med i spillet men gæsterne var stadig rigtig gode med bolden og vi var lige et skridt bagefter det meste af tiden. Efter ca. 20 minutters spil fik vi vores største chance i kampen da Mikkel Hamborg blev spilet fri tæt inde under mål, men skød desværre lige på den velspilledende Vaarst målmand. 2 minutter senere var det Niclas Nielsens tur til at misbruge en stor chance. 4 minutter før tid fik Vaarst spillet sig igennem vores ellers så stærke midterforsvar og scorede kampen eneste mål, til en udesejr på 1-0.
Det var drengenes første nederlag i dette efterår. Vi mødte et velspillende Vaarst hold, og vi selv spillede faktisk også en OK kamp. Fra kampen skal fremhæves Emil Drejer for endnu en god kamp i forsvaret samt Jonas Mathiasen for en god kamp i angrebet.
25-09-2011
Bent Larsen:
Grand Old boys Jammerbugtturneringen
Løgstør IF - Th.Klim/FIF 3-0 /1-0)
Efter 17 kampe ud af 18 med Th.Klim/FIF på førstepladsen skulle vi se om den kun var til låns, eller om de var de bedste. Første halvleg på Jetsmarks kunstofbane var lidt frem og tilbage, "gæsterne" havde et godt riv fra Richard men Axel plankeværk var på plads. Vi havde flere gode chancer, også et godt hug fra fødslelar Anders O havde fortjent bedre. Men vi ville lige give Th.Klim/FIF lidt at gå til pause på så efter et rigtigt godt angreb kunne Brian Bremsen sikkert heade bolden ind til 1-0.
Anden halvleg var lidt som første dog kunne og skulle vi have lavet flere mål, Turbo kommer ind og efter flot indlæg header han på stolpen og Bremsen scorer på riposten. Igen har vi dog Axel (69) på plads når Th.Klim/FIF kommer tæt på, og så kan fødselaren Anders slutte festen af med eet kanon hug.
22-09-2011
Jesper Frimer:
U13 drenge B
Farsø-Løgstør 1-1 (0-1)
For anden gang på 6 dage tørnede de hold sammen, denne gang onsdag aften i Farsø. Det blev aldrig den store spillemæssige oplevelse, dertil var vi for ringe indstillingsmæssig, og tempomæssig. Kampen startede meget jævnbyrdig med meget spil midt på banen med enkelte muligheder til Løgstør drengene.
Ca midtvejs i 1. halvleg havde Farsø et flot langskud som Jeppe Stephan redder med en fantastisk redning. Efter ca 20 minutters spil får vi lagt et højt pres og Farsøs målmand kommer lidt for langt ud af sit mål og Andreas Frimer kan gøre det til en pauseføring til os.
I anden halvleg kommer Farsø ud med et langt større pres og vi bliver presset langt tilbage på banen og kan slet ikke få spillet til at fungere og kan ej heller få bolden ud af feltet. Det resulterer da også i en fortjent udligning til Farsø. Efter dette har Farsø flere muligheder, dog uden at score. I slut minutterne har både Frederik Højbjerg og Andreas Frimer chancen for at afgøre kampen men brænder de store chancer.
Alt i alt et fortjent resultat, men vi har noget at arbejde med på træningsbanen og i kampene. Bl.a i vores omgang med bolden, og afleveringer og ikke mindst vore koncentration i de 60 minutter en kamp varer. Vi skal blive bedre til at fokusere på, at det er fodbold der spilles og ikke alt muligt andet som ikke har med fodbold at gøre.
Næste kamp er på søndag på hjemmebane.
20-09-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien herrer, Løgstør IF - Esbjerg FB, 2-0 (0-0):
Hjemmekampen mod Esbjerg bød på en fortjent hjemmesejr til Løgstør efter en indsats præget af god fight, sammenhæng i kæderne og ikke mindst god chanceskabelse. Esbjerg kom til Løgstør med en ung og meget spilstærk trup, og det var tydeligt at se, at der var tale om spillere på modstanderholdet, som erfaringsmæssigt er vokset op i EFBs talentsystem. De var meget boldsikre, hurtige i spillet med bolden og bidrog med stor bevægelse. Heldigvis for hjemmeholdet afgøres fodboldkampe i felterne, og der viste Løgstør langt større skarphed end udeholdet, ligesom Løgstør på dagen trods alt havde en rimelig overvægt i produktionen af åbne chancer.
Den første store chance tilfaldt Christian Husum allerede efter 5 minutters spil. Midterforsvareren var med fremme ved hjørnespark og fik en god chance på en løs nedfaldsbold i feltet, som desværre ramte ind i en Esbjergspiller. Kenneth Frederiksen havde ligeledes to forsøg ind i Esbjergs parader efter gode gennembrud over kanterne. Og endelig havde Kristian Skriver en snert forsøg, som sneg sig forbi stolpen lige inden pausen, mens Esbjerg kvitterede ved at ramme overliggeren i første halvleg.
0-0 var pausestillingen. Midtvejs i anden halvleg følte Løgstør sig snydt for et straffespark, som blev takseret til frispark på kanten af feltet. Den efterfølgende situation førte til en smuk scoring fra Kenneth Frederiksen, der på en tværbold fra højre afsluttede fladt med indersiden - en klog afslutning og et godt mål. Esbjerg kom derefter endnu længere frem, hvilket gav muligheder i den anden ende. Niels Greth afsluttede et angreb med at øge til 2-0 på en fin 'timet' aflevering fra Simon Røge. 3 point i en vigtig kamp til hjemmeholdet var det endelige resultat efter en eftermiddag på Løgstør Stadion, hvor Løgstør var garanter for noget af sidste sæsons fight og indstilling, og det vinder som bekendt fodboldkampe.
Næste opgave bliver på lørdag, hvor oprykkerne og divisionsreserverne fra Hobro IK tager imod Løgstør på Hobro Stadion.
Opstilling: Mads Rasmussen, Sune Haldrup, Chris Severinsen, Christian Husum, Kenneth Andersen, Mads Madsen, Simon Røge, Anders Torp, Kenneth Frederiksen, Kristian Skriver, Niels Greth. Ikke benyttet: Kenneth Cortsen, Morten Møller og Lasse Cortsen.
16-09-2011
Jesper Frimer:
U13 drenge B
Løgstør-Farsø 2-0 (2-0)
Løgstør spillede torsdag aften på hjemmebane mod Farsø, som havde et point mere end os inden kampen. Kampen foregik i noget der lignede storm, og det gør spillet meget vanskelig, når man spiller på Løgstør Stadion. Vi aftale at holde spillet lags jorden, samt afvikle vores hjørnespark efter et lidt anden koncept end vi plejer. Det første kvarter af kampen var en noget rodet affære fra begge hold, men efter ca 15 minutters spil fik Frederik Højbjerg gjort det til 1.0 efter et flot langskud, og ca. 5 minutter før pausen gjorde Mikkel Hamborg det til 2-0 også på et flot langskud.
I anden halvleg fik vi lidt modvind, hvilket gav Farsø mere spil, uden dog at de kom til de store chancer, og vi kunne køre sejren stille og roligt hjem. Fra kampen skal fremhæves Kasper Larsen og Emil drejer for en stor kamp i midterforsvaret.Derudover var der gode arbejdsindsatser af Andreas Frimer og Frederik Højbjerg på midtbanen.
Allerede på onsdag møder vi Farsø igen da vi spiller i Farsø kl 17.30
16-09-2011
Bent Larsen:
Grand Skovsgaard - Løgstør IF 1-6 (1-2)
Okay kamp hvor vi starter med at komme bagud, for dog kort efter at udligne. Resten af halvlegen har vi flere gode chancer, dog får vi først kort før pausen scoret til 2-1.
I anden fortsatte vi presset og kan sikkert køre sejren i hus 6-1.
Mål: Brian 3, Henrik, Skak og Ole M.
11-09-2011
Jesper Frimer:
U13 drenge B
Støvring-Løgstør 0-6 (0-3)
U13 drenge er stadig ubesejret her efter 4 kampe. Kampen lørdag i Støvring blev en opvisning af Løgstør der kunne tage en stor men fortjent sejr med hjem. Der var ikke spillet under et minut af kampen inden Andreas Frimer blev fældet i feltet og scorede selv på det efterfølgende straffespark. Senere i halvlegen gjorde Christoffer Jensen og Jonas Mathiasen det til pauseresultatet.
I anden halvleg fortsatte Løgstør drengene det gode spil, og Mikkel Hamborg, Christoffer Jensen og Kenneth Haugaard kunne gøre det til slutresultatet 6-0.
Næste kamp er torsdag aften på hjemmebane mod Farsø.
11-09-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Tjørring IF - Løgstør IF 2-1 (0-1):
Det skriver Tjørring IF om kampen: http://fodbold.tjoerringif.dk/index.php?id=53&sid=106&expand=106
En pauseføring på 1-0 til Løgstør blev efter en dårlig spillemæssig anden halvleg omsat til et 'smertefuldt' nederlag mod Tjørrings nedrykkere fra 2. div. Fra kampens start havde Løgstør god respekt for Tjørring IF og stod disciplinerede i kæderne med god fordeling i forsvars- og presspillet. Som halvlegen skred frem viste Løgstør dog, at holdet sagtens kunne spille med mod et hold, som kom med erfaring fra en række højere, måske et tydeligt bevis på Tjørrings beskedne pointhøst inden kampen - ikke at Tjørring var et dårligt mandskab, men det var et mandskab, som Løgstør sagtens kan måle sig med. Kristian Skriver viste som den første for alvor tænder efter 17 minutters spil, da han 'veltimet' løb dybt på en 'mønsteraflevering' fra Kenneth Frederiksen og scorede sikkert. Optræk til store chancer var, hvad det blev til for Løgstør, indtil Niels Greth fik en friløber 5 minutter inden pausetéen, men desværre løb den store chance for at udbygge føringen ud i sandet. Tjørring var nærgående i et par situationer efter indlæg fra kanterne og skud fra distancen, men Løgstør blev aldrig for alvor truet i første halvleg.
Anden halvleg blev en anden affære. Tjørring fik udlignet efter et kvarters spil i anden halvleg. Løgstørs presspil samt den defensive fordeling svigtede, da Tjørrings spilintelligente anfører modtog bolden og fik lov til at løbe på tværs af banen over 20 meter, hvorefter han smed en god aflevering på kanten, og Tjørring fik udlignet efter det efterfølgende indlæg. Tjørring bragte sig i front umiddelbart efter, da Løgstør ikke fik holdt Tjørring fra fadet efter hjørnespark, hvorfor en Tjørringspiller fik headet til scoring tæt under mål. Tjørring blev kort efter reduceret til ti mand, og Denne ændring af kampens karakter stillede krav om taktisk omstilling hos Løgstør fra at fokusere på omstillinger til pludselig at 'skulle skabe kampen'. Løgstør forsøgte sig med såvel to som tre angribere det sidste kvarter, men udover en chance til Chris Severinsen, formåede Løgstørmandskabet ikke at spille sig til åbne chancer. Der manglede i den grad fantasi, kreativitet og 'tro på at kunne gøre en individuel og kollektiv forskel i spillet med bolden' i denne fase af kampen. Derfor blev det 'opad bakke' for Løgstør til trods for en overtalsperiode, men mål skabes ved at 'turde' samt 'prøve' at 'spille' og 'kreere' - den del er væsentligt, når en kamp skal vindes. Der var ikke balance mellem spillere, som gik ned i banen for at få bolden, og spillere, som udfordrede den anden vej. Bevægelsen var simpelthen 'forkert' og ikke god nok offensivt ud fra de ændrede taktiske konditioner og Tjørrings føring.
Desuden er der milevid forskel på den mentalitet, som kendetegner spillere, der 'spiller for at undgå at tabe' og spillere, som 'spiller for og tror på at vinde'. Løgstør skal tilbage på forårets kurs, hvor der kun blev tabt 1 fodboldkamp. Her virkede spillernes mentale fokus til at være rettet mod at vinde fodboldkampe. Den oplevelse må ikke glemmes, ligesom det skal tydeliggøres, at selv enkelte spillere, som 'stresser' og 'bliver bange for at tabe og lave fejl', skaber usikkerhed i en kultur og dermed på et fodboldhold. Med det unge mandskab in mente skal Løgstørs spillere huske, at fodbold indeholder fejl; det er naturligt, men det altafgørende i forhold til vinderkulturer er 'reaktionen' hos spillerne, når fejlene opstår. Den del skal der arbejdes på i den kommende uge, for der var mange positive elementer at tage med fra Tjørring, men resultatet er alt andet end tilfredsstillende, og det kræver derfor lidt mental finjustering at komme i mål i forhold til holdets ønsker om at VINDE.
På Løgstørholdet stod Chris Severinsen, Kristian Skriver, Anders Torp, Sune Haldrup og Kenneth Frederiksen stærkt i billedet, særdeles i første halvleg, men de faldt desværre med holdet i anden halvleg, da der ikke blev 'spillet fodbold'.
Opstilling: Mads Rasmussen, Sune Haldrup, Christian Husum, Lasse Chortsen, Kenneth Andersen (75 min. Joakim Glerup), Anders Torp, Simon Røge (70 min. Mads Madsen), Kenneth Frederiksen, Chris Severinsen, Kristian Skriver, Niels Greth. Ikke benyttet: Kenneth Cortsen
10-09-2011
Bechmann:
U - 15 A Drenge
Løgstør - Skalborg 4 - 0 ( 2 - 0)
Kampen mod Skalborg blev ikke særlig velspillet, men vi er inde i en god stime og vinder alligevel.
Vi havde lidt spilovertag kampen igennem og var var mest målsøgende, det resulterede i et fødselarmål af Højslet efter 14 min som kampen skred frem kunne Skalborg ikke rigtig overliste vores gode forsvar, og vi startede et godt andgreb i højre side som Serkou prikkede i mål i det 31 min.
I anden halvleg løb Skipper fra Skalborgs forsvar og scorede sikkert vores 3 mål, kampen bølgede nu frem og tilbage og Strange måtte hive en feberredning frem og det var det sidste vi så til Skalborg, Selch scorede i det 55 min. Godt håndværk drenge og en fortjent første plads.
10-09-2011
Bechmann:
U - 15 A Drenge
Løgstør - Skalborg 4 - 0 ( 2 - 0)
Kampen mod Skalborg blev ikke særlig velspillet, men vi er inde i en god stime og vinder alligevel.
Vi havde lidt spilovertag kampen igennem og var var mest målsøgende, det resulterede i et fødselarmål af Højslet efter 14 min som kampen skred frem kunne Skalborg ikke rigtig overliste vores gode forsvar, og vi startede et godt andgreb i højre side som Serkou prikkede i mål i det 31 min.
I anden halvleg løb Skipper fra Skalborgs forsvar og scorede sikkert vores 3 mål, kampen bølgede nu frem og tilbage og Strange måtte hive en feberredning frem og det var det sidste vi så til Skalborg, Selch scorede i det 55 min. Godt håndværk drenge og en fortjent første plads.
09-09-2011
Bent Larsen:
Grand: Frøstrup/Hannæs - Løgstør IF 0-6 (0-5)
Rigtig godt spil i første halvleg, og en føring på 4-0 efter ca 15 min. Inden pausen kommer vi også på 5-0.
I anden falder vi lidt ned men kan dog putte en enkelt mere ind. Accepteret debut til Anders Overgaard der blev mest scorende med 3 kasser, Henrik 2 og Brian
06-09-2011
Jesper Frimer:
U13 drenge B
Løgstør-Storvorde 2-2 (1-1)
Der er jo ikke noget der hedder ”fortjent” eller ”ikke fortjent” i fodbold og det skal vi være glade for efter aftenens kamp mod Storvorde. Storvorde havde inden kampen maximum point, og vi havde talt om, at alle spillere skulle yde deres aller bedste hvis vi skulle få point med fra kampen.
Der var kun spillet ca 5 minutter af 1. halvleg inden Frederik Højbjerg gjorde det til 1-0, men derefter overtog gæsterne spillet og vi havde svært ved at få spillet til at flyde og vi var presset tilbage det meste af halvlegen, men gode og sikre indgreb af Jeppe Stephan holdt os inden i kampen. æsternes spilovertag udmøntede sig også i en fortjent udligning få minutter pausen.
I anden halvelg scorede gæsterne til 1-2 efter få minutter og pressede igen på, men Storvorde havde ikke rigtige de store chancer og Løgstør drengene kæmpede det bedste de havde lært. I kampen sidste minut udlignede Andreas Gudiksen til slutresultatet 2-2. Et resultat som Løgstør drengene absolut kunne være bedst tjent med.
Fra kampen skal hele holdet fremhæves, da alle mand ydede en formidal arbejdsindsats men målmand Jeppe Stephan skal fremhæves for sine sikre indgreb da det for alvor brændte på.
Næste kamp er på lørdag på udebane mod Støvring.
06-09-2011
JSJ:
U17 Drenge B
LIF – FC Dansom:3-4
Efter noget tids tilløb blev sæsonen endelig skudt i gang for holdet med en hjemmekamp mod FC Dansom. Modstanderne, et rent afrikansk hold, var fysisk stærke og udstyret med en god teknik og fik lagt et godt tryk på os i de første 15 min. hvor de også kommer foran med 1-0. I det hele taget virkede de blå klædte drenge en anelse skræmte over modtanderne der som nævnt var et par centimeter højere end de fleste af vores spillere og der gik lidt tid inden vi begyndte at tro på at vi kunne være med. FC Dansom kommer på 2-0 da Morten Engemann desværre kommer til at rette et fladt indlæg af så det går i mål. Men selvom vi var bagud, kæmpede drengene flot videre og Oliver får reduceret mod slutningen af pausen. Et godt eksempel på den gode fighter vilje var Frederik Berg som virkelig fightede det bedste han havde lært og efter at vi fik justeret nogle småting i starten virkelig spillede en rigtig god kamp som højre back. FC Dansom kommer på både 3-1 og 4-1 uden at vi af den grund giver op, og anført af en veloplagt Viktor Byriel-Øvall på midtbanen kommer vi tilbage i kampen. Viktor som på dagen var ”outstanding” og involveret i stort set alle de situationer hvor vi kom til chancer, havde også næstsidste fod på bolden da vi reducerer til 2-4 da han tordner et frispark på undersiden af overliggeren. Malthe Rask er vågen og kommer først på bolden som han header i mål. Ganske kort efter fører Viktor igen bolden frem mod gæsternes mål hvor han overlader den til Jacob Nielsen som runder målmanden og sparker bolden i mål til 3-4. Selv om drengene til det sidste kæmpede for den udlignende scoring taber vi med 3-4. På trods af nederlaget syntes jeg fik en udemærket start på sæsonen med ros til drengene for god fight og periodevis godt spil. Selv om modtanderne var gode rigtigt offensivt havde vores forsvar ganske godt styr på dem anført af Mads Svenstrup som virkelig tog ansvar i det centrale forsvar.
Opstilling: Peter-Tobias-Mads-Mikkel-Frederik-Mads-Jeppe-Viktor-Malthe-Benjamin-Sebastian.
Udskiftere: Oliver-Mikkel-Jacob
04-09-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Løgstør IF - Aarhus Fremad 3-1 (2-0):
På en taktisk veldisciplineret første halvleg med skarphed i omstillingsspillet hev Løgstør IF 3 point i weekendens hjemmekamp mod Aarhus Fremad. Efter at have indkasseret ti mål i de seneste to kampe mod henholdsvis AaB og Ringkøbing, var fokus på at komme 'back to basis' fra sidste efterår i form af en velorganiseret defensiv med stærkt duelspil og derigennem iscenesættelse af hurtigt omstillingsspil. Den mission lykkedes til fulde, særligt i første halvleg, hvor først Kenneth Frederiksen og senere Kristian Skriver gjorde det onde ved modstanderne fra Aarhus Fremad.
Kenneth Frederiksen scorede med en kølig inderside til 1-0 efter ca. et kvarters spil, da Kristian Skriver var blevet sendt afsted i dybden efter en brudt bold på banens midte. Senere fik Kristian Skriver en friløber efter endnu en erobring i banens centrale zone. Aarhus Fremads angribere var i første halvleg skarpest på skud fra distancen eller efter indlæg fra kanterne, da Løgstørforsvaret med en stærkt spillende Kenneth Andersen i spidsen virkelig tog hånd om duelspillet i denne kamp, ligesom unge Sune Haldrup tilførte bagkæden mere hurtighed - noget som var savnet i de foregående opgør. Kristian Skriver scorede et flot solomål kort inden pausen, da Løgstør efter et hjørnespark til Aarhus Fremad slog til på endnu en omstilling.
Anden halvleg burde have været på 'cruise control', men en scoring til Aarhus Fremad på en dum nedfaldsbold i Løgstørs felt efter 7 minutters spil af anden halvleg skabte pludselig nervøs stemning i Løgstørlejren. Fremads spillende træner, den tidligere Farsø-dreng Jimmy Høyer, som har superligakampe for AGF på cv'et tog ansvar og var sammen med den tidligere Blokhus FC-spiller Anders Sørensen centrale figurer i Fremads opbygningsspil. Fremad smed på grund af passivt presspil fra Løgstør mange indlæg ind mod Løgstørs felt i anden halvleg og blev særdeles nærgående efter et kvarters spil i anden halvleg, da en Fremadangriber headede på overliggeren. Det gav to returbolde, som Løgstør efter stort besvær endelig fik 'clearet'. I løbet af halvlegen var der store chancer til henholdsvis Kenneth Cortsen efter godt forarbejde af Anders Torp og senere til Kenneth Frederiksen, der tog en smart dribling i feltet, men derefter skød lige på Fremads målmand. Anders Torp cementerede sejren tre minutter før tid, da han brød igennem i venstre side og spillede på tværs til Simon Røge, som scorede sikkert.
Set i forhold til de seneste kampe var der mange positive momenter at tage med fra kampen. 1) Løgstør spillede stort set til 'nul', 2) Løgstørs forsvar var meget koncentrede og bevidste om at tage de fysisk krævende dueller mod Fremads offensiv, 3) Løgstørs målscoring fortsatte og med tre mål i weekendens kamp, har Løgstørs offensiv scoret i de fire første kampe og holder et flot snit på to mål pr. kamp, 4) et ungt talent fra egne rækker i form af Sune Haldrup spillede 90 'fornemme' minutter på danmarksserieniveau og satte en tyk streg under, at Løgstør har unge spillere på vej, som kan true den eksisterende stamme på holdet, 5) Kenneth Andersen var tilbage på banen i danmarksserien efter mere end et halvt års skadeshelvede og diverse andetholdskampe, og han holdt et flot niveau, bandt forsvaret sammen og var 'total frygtesløs' i sine indgreb, og den indstilling vinder fodboldkampe på alle niveauer, 6) Chris Severinsen tog en 'udmærket' lederrolle på den centrale defensive midtbane og viste tidligere tiders overskud i det defensive duelspil og var dermed medvirkende til, at Løgstørs defensiv ikke gav 'for mange chancer' væk, 7) omstillingsspillet fungerede 'relativt' godt og bragte Løgstør på sejrskurs efter første halvleg, 8) Kenneth Frederiksens, Anders Torps og Kristian Skrivers kølighed og offensive initiativ var blandt de toneangivende drivkræfter til at sætte flot punktum på det duelspil, som trods alt grundlægger offensive omstillingssituationer.
Næste kamp er mod Tjørrings nedrykkere fra anden division på udebane på lørdag. Her venter der Løgstørholdet en stor mundfuld. Nu skal der bygges på den defensive organisation og findes en mere fuldbyrdet balance mellem defensiv organisation, omstillingsspil og 'mere boldbesiddende' spil ved jorden. Sidstnævnte del lykkedes Løgstør ikke særlig godt med i weekendens kamp, og balancegangen mellem afventende defensiv organisation, omstillingsspil og det boldbesiddende er svær, men Løgstør skal søge at optimere succesraten i pasninger ved jorden over 5, 10 eller 15 meter, for der er plads til forbedringer. Positivt var det dog med 3 vigtige point i weekendens kamp, offensiv skarphed og den defensive koncentration og vilje til at gå i duelspil. Det giver selvtillid og tro på 3 point i Tjørring.
Opstilling: Mads Rasmussen, Sune Haldrup, Kenneth Andersen, Christian Husum, Lasse Chortsen, Chris Severinsen, Kenneth Frederiksen, Anders Torp, Kenneth Cortsen, (65. min. Morten Moe), Simon Røge, Kristian Skriver. Ikke benyttet: Mads Madsen og Nicki Fischer.
02-09-2011
Bent Larsen:
Grand: Løgstør IF - Birkelse 4-2
En kamp med mange chancer som vi skarpest, mål Brian 2 og Lars 1,5.
01-09-2011
JSJ:
U17 Drenge A
LIF – GUG: 0-0
Vi sætter os fra første fløjt på kampen og får lagt et godt pres på gæsterne fra GUG. I specielt de første 15-20 min. presser vi rigtigt godt på og vi får spillet det spil vi gerne vil, med gennembrud over kanterne. Vores kanter tog de rigtige løb og timingen i såvel løbene som de afleveringer som skulle sætte kanterne i spil var som de skulle være. Det betød at Mathias Larsen og Andreas Sloth på hver sin kant gang på gang modtog bolden så de på 1. berøringen kunne blive retvendt og dermed udfordre GUG´s backs. Hvilket, sammen med god støtte fra offensive back, var ved at give flere gode chancer. Og grundet til at jeg skriver ”var ved” er desværre, at vi lige manglede det sidste. Som når vi manglede den sidste meter i at nå frem til at af flere gode indlæg fra Mathias, eller når vi lige manglede den sidste præcision i den altafgørende aflevering omkring feltet. Men spillet var der og man stod men en god fornemmelse af at scoringen nok skulle komme. Men den forløsende scoring kom ikke og efter den gode start var det lidt som om vi glemte hvordan det er vi skal spille fodbold. I jagten på en scoring forcerede vi vores spil lidt. Vi glemte lidt at lave de sikre afleveringer og lige pludselig gik der konkurrence i hvem der kunne lave den vindende aflevering (og den skulle gerne slåes fra min. 40 m.) Bedst eksempel på at vores koncept faldt lidt fra hinanden var at Mathias Larsen som i starten var helt forrygende mere eller mindre forsvandt ud af kampen. Ganske enkelt fordi vi ikke formår at sætte ham i scene. Pludselig blev der slået lidt for mange bolde ned bag GUG´s forsvar hvilket fremtvang en masse løbedueller hvor fysisk og hurtighed pludselig blev afgørende frem for de fodboldmæssige egenskaber. Vi fik heller ikke brugt Kenneth Buchholdt som spilstation i vores opbyggende spil, hvilket gør at Kenneth slet ikke var så synlig i kampen som man kunne ønske sig. Ikke nogen kritik af Kenneth som egentlig forsøgte at tilbyde sig men bare en konstatering af at vi ikke fik det optimale ud af de muligheder som der faktisk var. Så efter den gode start fulgte en times spil, hvor vi godt nok havde et stort boldovertag men desværre ikke formåede at skabe nogen chancer. Gug kunne faktisk have bragt sig foran da deres enlige angriber pludselig kommer til afslutning i det lille felt, men Peter Sadolin viste at han var klar når der var brug for det.
2. halvleg blev som 1. halvleg bare med omvendt fortegn. De første 25 min. har vi godt nok fortsat et overtal i spillet, men vi skaber intet. Dertil har vi for mange katastrofalt dårlige afleveringer på steder hvor man ikke må miste bolden. Det var flere gange ved at give GUG chancen for at komme til afslutning, men vores 4-back kæde spillede med vanligt højt defensivt niveau. I den forbindelse skal der uddeles lidt ros til Casper Nielsen som gjorde det rigtigt godt, på en lidt uvant plads, som højre back såvel offensivt som defensivt. Mod slutningen af kampen finder vi igen frem til vores spil og igen er det spillet over kanterne som skaber de farlige chancer. Andreas Sloth, som i 2. halvleg var flyttet til venstre kant, var gang på gang en trussel mod gæsternes forsvar når han skar ind i banen. Morten Engemann havde også genfundet de offensive takter fra før pausen og gik flere gange med i gode overlab fra sin backposition. Men på trods af en god afslutning hvor vi kom nærmere og nærmere en scoring blev det kun til 0 – 0 hvilket gæsterne fra GUG nok bedst kan være tilfreds med bedømt ud fra antallet af minutter på bolden. GUG var faktisk ved at stjæle alle 3 point da en løs bold bliver flugtet lige over mål i de sidste minutter.
Nu skal det jo ikke tolkes som om det hele bare var negativt, for vi havde momentvis gode perioder, og vi beviste overfor os selv at når vi holder os til ”konceptet” og får sat vores kanter i spil, får vores backs med i overlab og har en sikkert og hurtigt boldomgang både i bagkæden og på den centrale midtbane, ja så spiller vi noget godt foldbold som også nok skal give mål og point. Objektivt set var vi en klasse over GUG rent fodboldmæssigt og det er netop det fodboldmæssige som skal give os sejrene i og med de fleste hold kan mønstre langt flere spillere fra den ældste årgang og dermed også spillere med lidt mere fysik end os. Godt nok har vi spillere som bestemt kan tage fra, men vi har også en del som vi nok må indrømme, ikke har en fremtid som dørmænd i Jomfru Anne Gade. Derfor skal vi huske at holde fokus på det vi er gode til, nemlig spillet med bolden. Så her dagen derpå hvor vi måske er en smule skuffet, hvilket også hænger sammen med at vi hele tiden forsøger at sætte overliggeren højere og højere hvad angår vores egen præstation skal vi huske at vi havde det boldovertag som skulle til og at vi i 9 ud af 10 kampe som denne også scorer de mål som skal til for at hive en sejr hjem.
Opstilling: Peter Sadolin-Morten Engemann-Jeppe Munk-Mikkel Pedersen-Casper Nielsen-Kristoffer Lynge (c)-Mathias Bengtsson- Nikolaj Madsen-Mathias Larsen-Andreas Sloth-Kenneth Buchholdt.
Udskiftere: Niclas Rasmussen-Nicolai Nørgaard
28-08-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Ringkøbing IF - Løgstør IF 5-1 (3-1):
En 'ommer' signalerer med al tydelighed den indsats, som Løgstørs spillere præsterede i udekampen mod Ringkøbing IF, hvor indsatsen (især i den defensive akse) langt fra var godkendt. Modsat mødet med AaBs superligareserver forrige weekend, var der ikke tale om generel klasseforskel (omend resultatet og dagens kamp viste noget andet) mellem Ringkøbing og Løgstør - en kamp som Ringkøbing vandt med hele 5-1 efter at have været foran 2-0 allerede efter 4 minutter og 3-0 efter 15 minutter. Dagens sejr til Ringkøbing var dog fuld fortjent, og der herskede ikke på noget tidspunkt tvivl om resultatet. Dertil var Løgstør for 'fraværende'.
Målene i første halvleg kom efter en sløj forsvarsmæssig præstation fra Løgstør-mandskabet, der gav 'alt for mange' chancer 'for nemt' væk. Der var ikke sammenhæng, ansvarsfordeling eller ledelse (via aktioner eller kommunikation) i selve forsvarskæden eller derfra og frem mod midtbanespillerne. Duellerne blev ikke taget på vigtige positioner på banen, hvilket efterlod Løgstørs forsvar som statister og tilskuere i Ringkøbings relativt simple angrebsspil, som centrede sig omkring '1 enkelt spidsangriber' i form af målfarlige Lennard Lauritsen, som fik let støtte fra brormand Kasper i den hængende rolle og to løbevillige kantspillere. Dette scenario var skræmmende, for trods alt må det erkendes, at offensive spillere på ds-niveau har så højt et færdigheds- og kompetenceniveau, at de sagtens kan skabe chancer og sparke bolden i mål, hvis 'pladsen og mulighederne herfor' tildeles uden beregning. Det var tilfældet på 'Green Arena' søndag eftermiddag.
Sidst Løgstør mødte Ringkøbing gav Løgstør ikke det samme antal chancer væk, og det vidner langt henad vejen om manglende koncentration og tænding på dagen. Fodbold er krig og kærlighed - krig i dueller om at vinde bolden for at kunne iscenesætte offensivt spil og holde modstanderne fra eget mål samt kærlighed vedr. lyst, engagement og motivation i relation til spillet med bolden og muligheden for at gøre en individuel og kollektiv forskel på banen. Krigen og kærligheden er ikke ensidig i stærke fodboldkulturer, hvorfor der skal knyttes bånd mellem spillerne på holdet. Båndet var desværre ikke så stærkt, at det ikke kunne brydes af en flok viljestærke vestjyder.
Kenneth Frederiksen scorede Løgstørs enlige mål på straffespark begået mod Kristian Skriver kort før pausen og reducerede dermed til 3-1. Forinden havde Kristian Skriver brændt en friløber. Det gav løfter om bedring i anden halvleg og tændte et håb om at vende kampen. Ringkøbing slukkede dog dette håb definitivt med en scoring efter hjørnespark kort inde i anden halvleg. Indskiftede og unge Sune Haldrup var bedste mand på dagen og bidrog med spillelyst og konstruktive offensive og defensive indgreb, hvorigennem han sendte en positivt signal om at ville lege mere med på dette niveau og true nogle af de etablerede spillere på holdet. Den slags er altid positivt! Konkurrence skærper folk i truppen, og 'unge mennesker der vil frem i verden' skal vi ikke holde tilbage :-) Kenneth Frederiksen bidrog til det gode på Løgstørs mandskab med en ærgerrighed, som ikke viste 'et smilende ansigt' til dagens modgang.
Nu skal holdet op på hesten igen næste weekend, hvor Aarhus Fremad kommer på besøg. Tiden er ikke til pædagogisk snak om ligegyldigheder, men snarere til appel om skarp analytisk efterrationalisering (med selvindsigt hos alle mand), en humørfyldt træningsuge, spillelyst og vilje til sejr i næste kamp. Lige nu skal der findes 'vindertyper', som overlever, hærdes og udvikles i modgang. Husk at 'Rom blev ikke bygget på en dag', og 'holdet stadig i en identitetsskabende proces i en hård ds-række', ligesom 'spillerne ikke er blevet dårligere fodboldspillere på en måned'. Den overbevisning bør udmønte sig i tro og selvtillid til at 'turde spille fodbold og variere spillet' samt 'forsøge og udfordre modstanderne med en fejlrisiko in mente' - netop troen og viljen til at løbe og kæmpe er vigtige værktøjer i 'en vinders håndværk', og den basis skal Løgstør tilbage til :-)
27-08-2011
Bechmann:
15 A Vindblæs - Løgstør 3 - 4 ( 2 - 2 )
Lokalopgøret i Vindblæs blev spændende men ikke velspillet, der stod meget på spil i denne kamp
vi startede som vejret lyn og torden scorede efter 2 min ved Mikkel på flot forarbejde af Tobias Glerup
der desværre efter en grim takling måtte udgå formodentlig med et brækket kraveben, det slog os meget ud og Vindblæs scorede i det 16 og 20 min, men drengene kæmpede videre og Sebastian udlignede i det 30 min. I anden halvleg sparkede Drejer hjørne som formentlig blev rette af af Theis men pyt målet fejlede ikke noget, i det 60 min scorede Sebastian igen et flot mål og nu fes kampen lidt ud vindblæs havde set i øjnene at de ikke fik point i denne kamp selvom de scorede i overtiden.
det skal lige fremhæves at Casper Kalle Madsen spillede en flot kamp sammen med Simom Nielsen
Næste kamp er TOP opgøret i Hadsund på Søndag kl 12,00
27-08-2011
Bent Larsen:
Grand: Aabybro - Løgstør IF 1-4
Torsdagens kamp blev vundet, mål Brian + Henrik 2 hver
26-08-2011
JSJ:
U17 Drenge – Pokal
LIF – Skive: 0-3
Dagen efter en opløftende indsats mod Gistrup må vi erkende at vi i den grad kom ned på jorden igen mod et godt spillende og kæmpende Skive hold i Pokalturneringen. Det blev en kamp hvor vi ganske enkelt ikke var i stand til at holde fast i bolden når vi endelig fik fat i den, hvilket betød at kampen var et stort pres mod vores mål. Det stod hurtigt klart at der skulle et ”lucky punch” til såfremt vi skulle på scoringstavlen og på trods af at Kenneth Buchholdt kæmpede det bedste han kunne når bolden blev sparket frem mod ham var de ganske enkelt for stærke i den bagerste kæde. I det hele taget var det en kamp hvor vi nok hurtigt indstillede os på at det handlede om at fighte en 0-0 hjem for så derefter at prøve lykken i den efterfølgende straffe konkurrence. Men efter 20 min. i 2. halvleg måtte vi give fortabt da Skive kommer igennem i venstre side og får bolden sparket fladt i mål. Kort efter Skives scoring rokerer vi lidt rundt og spiller med 2 angribere og 2 meget offensive kanter, uden at det giver den ønskede effekt, da Skives forsvar har både fysisk styrke og hurtighed til at lukke ned for vores spillere. Tættest på scoring er vi da Kristoffer tryller på Skives baglinie og slipper forbi en mand og hans flade indlæg er tæt på at nå igennem til Martin Højsleth.
Skive lukker kampen med 2 scoringer og vi taber med 0-3 på en dag hvor vi bare må erkende at være oppe mod et bedre mandskab. At vores to midterstoppere Mikkel Pedersen og Jeppe Munk får lov at dele prisen som Man of The Match siger lidt om hvor på banen spillet foregik. De 2 spillede en helt fantastisk kamp og uden disse 2 havde kampen været afgjort allerede i første halvleg.
Opstilling: Peter Sadolin-Morten Engemann-Jeppe Munk-Mikkel Pedersen-Mathias Sloth Larsen-Casper Nielsen-Niclas Rasmussen-Kristoffer Lynge(c)-Mathias Larsen-Nikolaj Madsen-Kenneth Buchholdt.
Udskiftere: Martin højsleth-Nicolai Nørgaard-Jacob Nielsen
26-08-2011
Jesper Frimer:
U13 drenge B (11 mands) Blenstrup-Løgstør 1-4 (0-2)
U13 drenge spillede torsdag aften sæsonens 2. kamp. Denne gang på udebane i Blenstrup. Kampen startede med et overtag til os, og vi spillede os frem til mange chancer, men brændte desværre dem alle.
Midt i 1. halvleg strøg Magnus Iversen til baglinien og serverede et perfekt indlæg som Andreas Frimer flugtede i nettet. Senere i halvlegen scorede Jonas Mathiasen til 2-0 som også var pausestillingen.
I anden halvleg kom Blenstrup mere med i kampen, men alligevel fik Andreas Gudiksen scoret til 3-0 efter flot opspil af Frederik Højbjerg. Derefter overtog Blenstrup hele spillet og vi var bagefter i alle spillets facetter. Hverken markeringer eller opspil fungerede, og hjemmeholdet fik fortjent reduceret og pressede videre, men i de sidste minutter scorede Jonas Mathiasen til slutresultatet 4-1.
Alt i alt en fortjent sejr, men med nogle ting der skal arbejdes med bl.a. det konditionsmæssige og omgang med bolden.
Fra kampen skal fremhæves Martin Søndergaard for en flot kamp i forsvaret .
26-08-2011
bechmann:
U 15 Drenge A Løgstør - Støvring 3 - 0 ( 0 - 0 )
Kampen mod Støvring blev en velspillet kamp, en første halvleg hvor Støvring efter 15 min brændte en friløber spændte LIF drenge buen og holdt Støvring angribere nede og vi havde mange chancer men brændte desværre.
Anden halvleg styrede vi også og i det 52 min blev Sekou fældet, Sekou scorede sikkert på straffe, 2 min senere har vi hjørne Drejer sparker et perfekt skud ind i panden på Theis der score et kanon flot hovedstød, 3 min senere flækker Højslet et langskud af målmanden får lige akurat hånden på, men bliver skadet med forstrækning i skulderen, 5 min før tid løber Mikkel fra Støvring forsvaret og score fra en spids vinkel. stitisterain
26-08-2011
Bechmann:
U 15 Drenge A Løgstør - Støvring 3 - 0 ( 0 - 0 )
Kampen mod Støvring blev en velspillet kamp, en første halvleg hvor Støvring efter 15 min brændte en friløber spændte LIF drenge buen og holdt Støvring angribere nede og vi havde mange chancer men brændte desværre.
Anden halvleg styrede vi også og i det 52 min blev Sekou fældet, Sekou scorede sikkert på straffe, 2 min senere har vi hjørne Drejer sparker et perfekt skud ind i panden på Theis der score et kanon flot hovedstød, 3 min senere flækker Højslet et langskud af målmanden får lige akurat hånden på, men bliver skadet med forstrækning i skulderen, 5 min før tid løber Mikkel fra Støvring forsvaret og score fra en spids vinkel.
24-08-2011
JSJ:
U17 Drenge A
LIF – Gistrup: 5-1
Katastrofestart, så klart kan det siges da bolden allerede inden der er gået et minut er at finde i nettet bag Peter Sadolin. Drengene får dog rystet skuffelsen af sig og kommer godt ind i kampen som er meget lige i første halvleg. Gistrup sidder tæt på vores spillere og går aggressivt ind i duellerne, men som halvlegen skrider frem får vi bedre og bedre fat i spillet. Vi får udlignet ved Andreas Sloth inden Kenneth Buchholdt kort efter bringer os foran 2-1. Han modtager bolden i feltet hvor han bruger sin fysiske styrke til at få sig vendt hvorefter han resolut sparker bolden i nettet. Inden dommeren fløjter til pause lykkes det for Mathias Bengtsson at gøre det til 3-1.
Kort inde i 2. halvleg er det Mikkel Pedersen som når først på bolden efter et hjørnespark og får bolden drejet i mål ved forreste stolpe. Langsomt falder Gistrup mere eller mindre fra hinanden og vi får mere og mere plads, både på den centrale midtbane med også på kanterne hvor vi gang på gang går igennem og derved er ved at skabe chancer til flere mål. Mål for vi også da Andreas Sloth skærer skarp ind i banen fra sin position som venstre kant og med en knivskarp aflevering ligger bolden for fødderne af Mathias Larsen som er gået med i feltet. På 1. berøringen ligger Mathias bolden over til sit venstreben og med en flot og kølig inderside sparker han bolden ind ved modsatte stolpe.
Kampen slutter med en 5-1 sejr og samtlige spillere skal have stor ros for indsatsen. Der blev virkeligt lagt et niveau på i forhold til de sidste 2 kampe, hvilket også var en forudsætning hvis vi skulle have en sejr. Vi fik lavet langt flere fremadrettede afleveringer, sammenlignet med sidste uges kamp mod Støvring, bl.a. som et resultat af at vores centrale midtbane folk havde modet til at vende med bolden når muligheden bød sig og derved blev retvendt, med de muligheder det gav i vores spil. Specielt Kristoffer Lynge var på dagen ”outstanding”. Utroligt mange og gode vendinger krydret med et sikkert pasningsspil, hvor han hele tiden varierede mellem de korte pasninger og de lange skift.
Nu skal man altid passe på med at udtale sig om modstanderne, men set fra min plads var forskellen i dag at vi, modsat Gistrup, havde en plan for vores spil. Vi ved hvad vi vil når vi har bolden og hvilke muligheder som der er i opspillet. Vores kanter tager de rigtige løb uden bold og bringer sig dermed i de rigtige positioner uanset om de skal søge ned i banen og modtage bolden i fødderne eller søge afleveringen i dybden. Det virkede ikke til at Gistrup havde nogen plan. De havde i hvert fald ingen løsninger i deres opspil når vi først stod med vores kæder i balance. Den forskel var markant og efter min mening grunden til at vi til sidst kører en sikker sejr hjem mod en modstander som specielt i de første 30 min. vidste at de godt kunne være med.
Opstilling:
Peter Sadolin-Morten Engemann-Jeppe Munk-Mikkel Pedersen-Mathias Sloth Larsen-Casper Nielsen-Kristoffer Lynge(c)-Mathias Bengtsson-Mathias Larsen-Andreas Sloth-Kenneth Buchholdt.
Udskiftere: Niclas Rasmussen-Nikolaj Madsen
23-08-2011
Jeres udsendte....:
Serie 5
IK Vest – LIF: 1 – 3
Et historiskt ungt førstehold som sikrede sig en ny sæson i Danmarksserien, 2 drenge hold i Mesterrækken og et pigehold som puljevinder for blot at nævne nogle af forårets resulatter. For foråret bød utvivlsomt på flotte resultater for LIF, men en præstation er gået lidt ubemærket hen. Nemlig det faktum at Løgstør igen råder over et Serie 5 hold, idet ”Team Turbo” på fornemste vis sikrede sig oprykning før sommerferien. Efter en velfortjent sommerpause og en opstart som blandt andet kastede en pokal af sig, da holdet vandt den internationalt kendte turnering i Aggersunds Sportsuge er holdet klar til at forsvare klubbens farver og logo i Serie 5. Efter at have tabt ”slaget om broen” med 2-3 i den første kamp havde Cheftræner Henrik Sloth vist stor handlekraft og skiftet hele 4-backkæden ud. Faktisk var hele 3 af spillerne slet ikke at finde i truppen til mandagens kamp. (men sådan er det jo når det ikke længere er sekundabold)
Som det altid er med succesfyldte hold har der også i løbet af sommeren være flere rygter fremme og forespørgsler på nogle af Turbo´s drenge, men klubben har afvist alle tilnærmelser og derfor kan Turbo igen råde og en trup som tæller nogle af de største profiler i klubben. Et af dem som har været nævnt mest på sommerens rygtebørs har været Dick Stephan som hollandske Nijmegen og De Graafschap har været meget interesseret i, men Dick tror fortsat på projektet i Løgstør og var derfor klar i den ”sort/hvide ” Løgstørtrøje til kampen mod IK Vest.
Løgstør kommer foran på et hjørnespark som Jimmy saver ind til bagerste stolpe hvor Carsten ”Kuk” Nielsen når højest . Et lille kvarter senere er det Jimmy som header bolden i nettet, hvilket umiddelbart ikke udløste den store jubel blandt Løgstør spillerne, hvilket måske skyldes den lille detalje at det var i eget net. Løgstør fortsætter dog ufortrødent og en energisk Danny Hansen kæmper sig igennem på venstre kanten og smider et fladt indlæg ind i feltet. Her er det Nicolai P. som viser stort overblik og vælger at ”lade bolden gå” således at Ole Krogfeldt ved bagerste stolpe kan sparke bolden i mål til 2-1. Kort inde i 2. halvleg vælger Turbo at bringe noget mere speed ind på venstre kanten i form af René Hollen. Hollen viste fra start prøver på sine evner med en bold og sørme om ikke også han havde husket sin legendariske skudfinte til mandagens kamp. Johnny Støttrup måtte desværre udgå midtvejs i 2. halvleg med en knæskade og IK Vest pressede godt på mod slutningen af kampen indtil endnu en dødbold afgør kampen. Denne gang er det Rasmus Nygaard som ved bagerste stolpe scorer til kampens resultat 3-1. Kampen viste 2 ting, nemlig at Team Turbo åbenbart har brugt mange træningstimer på at øve dødbolde og at holdet bestemt skal tages alvorligt i rækken. Næste kamp er fredag aften hvor Vindblæs gæster Løgstør Stadion.
P.S.
Træningen i denne uge er aflyst idet der spilles kamp mandag og fredag.
20-08-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Løgstør IF - AaB 1-5 (0-3):
Sæsonens første hjemmekamp blev spillet fredag aften og bød ikke ligefrem på en ønskestart på en nyanlagt og god kampbane. Et stort nederlagt på 5-1 blev det endelig resultat. Løgstør havde i sidste sæson et rigtig godt tag på AaB med sejre på 1-0 og 4-0. Løgstør var dog overmatchet på en dag, hvor flere af spillerne ikke ramte topniveau sammenholdt med, at AaB stillede med flere spillere fra deres fultidsprofessionelle superligatrup. AaB er vel at mærke et udmærket ds-hold, men et AaB-hold uden kontraktsspillere bør Løgstør på en god dag besejre. Derimod er det en anden udfordring at møde et AaB-hold med en del kontraktspillere - ikke fordi de er umulige at besejre (det er svært), men fordi pointhøst i sådan en kamp kræver maksimal indsats fra samtlige spillere, indstillings- såvel som spillemæssigt. Den del ramte Løgstør ikke plet med i fredagens kamp, ligesom taktikken i 'mandagstrænerens optik' var en smule naiv ud fra AaBs startopstilling samt det faktum, at AaB fik stort spilrum mellem kæderne. Ærgrelsen er derfor stor efter kampen fordi - 1) et nederlag af den størrelse på hjemmebane gør ondt, 2) taktisk kunne konditionerne have været anderledes med en mere kompakt positionering på banen og dermed mindre rum for AaB at spille i, 3) for mange på Løgstørs hold ofrede ikke nok for at vinde nærkampe og holde pres på deres direkte modstander i duellerne, 4) der manglede ro i boldomgangen p.g.a. AaBs aggressive pres og genpres. Det giver stof til eftertanke i kampe mod de bedste hold i rækken, men det var meget positivt, at vi efter taktiske og spillemæssige ændringer kom flot tilbage i kampen, fik scoret og derudover havde flere gode chancer, inkl. et brændt straffespark. Udskiftningsspillerne fik vist, at de havde noget at byde ind med, og det var et godt signal at se i Løgstør-lejren. Der var på den konto vildskab, ærgerrighed og ikke mindst evner til at holde bolden i gang med et relativt ok tempo samt kreativitet, ligesom spillet blev mere konstruktivt og 'roligt' under boldpres fra modstanderne.
Den unge AaB-angriber Rolf Toft gjorde med god speed, fantastiske berøringer og gode driblinger livet surt for Løgstør i første halvleg og bragte med to solopræstationer AaB på 2-0, inden kollegaen i angrebet André Christensen med endnu en solotur igennem Løgstørs centrale forsvar bragte AaB på 3-0. Herefter blev der sadlet om fra Løgstør til en mere kompakt midtbane, og det gav mere spil samt en bedre central organisation defensivt. I anden halvleg scorede Nicholas Gotfredsen og argentineren Lucho for AaB, mens Simon Røge undervejs reducerede for Løgstør. Kenneth Cortsen tillod sig at brænde straffespark på stolpen, selvom målmanden havde smidt sig til den forkerte side, ligesom Niels Greth brændte en friløber. Herudover var Niels Greth tæt på endnu en gang, ligesom Anders Torp havde en mulighed i feltet, der løb ud i sandet. Løgstør kom i anden halvleg mere på bolden og havde fine opspil, mens AaB-mandskabet hele tiden lurede på chancer i den anden ende og truede Løgstørs defensiv med deres fine tempo og bevægelighed. Alt i alt en fortjent sejr til AaB, hvor vi trods alt spillede bedre med som kampen skred frem. Især AaBs unge spillere, specielt Rolf Toft, men også Daniel Moth imponerede med deres gode boldbehanding og lyst til at modtage bolden og spille fodbold trods deres unge alder. Nicki Fischer, Kenneth Frederiksen og Morten Moe bidrog med gode indhop for Løgstør og var med til at ændre billedet af kampen. Morten Moe viste, at han er kommet langt siden sit skadeshelvede, og med ham i spillehumør og topform kan der skabes flere strenge at spille på offensivt. Ingen tvivl om at Morten i glimt viste, at han, når han gider og tror på sig selv, på alle områder matcher spillere, der lever af at spille fodbold. Kenneth Frederiksen og Nicki Fischer gav vores spil mere sammenhængskraft og tempo i boldomgangen, og det er vigtigt i kampe mod gode hold, hvor succes ofte måles som et resultat af, om man kan spille eller løbe med bold i et tempo, der foregår hurtigere end modstanderne kan tænke og bevæge sig - og i første halvleg var Løgstør på dette parameter længere fra AaB end i anden halvleg.
Opstilling:
Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Christian Husum, Lasse Chortsen, Michael Jacobsen (35 min. Kenneth Frederiksen), Anders Torp, Joakim Glerup (45 min. Nicki Fischer), Kenneth Cortsen, Simon Røge, Kristian Skriver (58 min. Morten Moe), Niels Greth.
Kampen sluttede i øvrigt med et rødt kort til Niels Greth efter slutfløjtet for en 'relativ upersonlig og generel irritationskommentar ovenpå en tabt fodboldkamp', hvilket en dommer med hang til at iscenesætte sig selv og ude af stand til at fortolke 'dommergerningen og dermed fodboldledelse i praksis på DS-niveau' (i denne situation) takserede til et direkte rødt kort til Niels Greth (og dermed to spilledages karantæne). Normalt kommenterer jeg ikke dommerpræstioner i et offentligt forum, men i min seniortid, som løber over en del år, hvor jeg også har set og spillet kampe på såvel højere som lavere niveau, har jeg aldrig oplevet lignende misfortolkning. Hvis dommergerningen handler om 'ledelse i praksis' bør man så sandelig overveje at 'uddanne' dommere, som dømmer i rækkerne under DBU i de områder, som kan relateres til såvel fodboldspillet som 'ledelse i praksis' for at forhindre 'dumme' situationer, hvor dommerkendelser som denne 'efter kampen og uden indflydelse på kampens forløb' og 'vel at mærke uden overreaktion eller personlig overfusning fra spilleren mod dommeren' kan komme så vidt som til et direkte rødt kort. I det tilfælde blev objektiv vurdering af situationen til en stresset og subjektiv reaktion fra dommeren. Ovenikøbet blev Brian Zimmer i sin henvendelse til dommeren for at 'få svar på bevæggrunden for det røde kort' nærmest overfuset af dommeren. Det var et negativt efterspil for en fodboldkamp, som Løgstør ikke var i nærheden af at vinde, men nu skal holdet ovenikøbet trækkes med en træls karantæne, som direkte får indflydelse på spillersituationen på klubben første- og andethold de næste par kampe.
19-08-2011
Bent Larsen:
Grand: Løgstør - Tranum/Brovst 6-1 ( 2-1 )
Vi startede med 11 mod 9 men kommer ikke rigtig i gang inden de bliver 11. Vi kommer dog foran 2-0 inden de reducerer inden pausen.
I anden kommer vi bedre igang og det er kun et spørgsmål om slutresultatet, 6-1.
Mål: Krumme+Bremsen 2, Turbo+Mizjøn hver eet.
18-08-2011
Jesper Frimer:
U13 drenge (11 mands), Vaarst/Fjellerad-Løgstør 3-3 (2-0)
Løgstørs U13 drenge spillede onsdag aften deres første 11 mands kamp. Den foregik på udebane mod Vaarst/Fjellerad. Kampen startede med Vaarst som det mest boldsikre hold. Løgstør havde i 1. halvleg et par gode langskudsforsøg ved Frederik Højbjerg og Andreas Frimer, men Vaarst målmanden klarede og var hjemmeholdets bedste spiller.
Sidst i 1. halvleg scorede Vaarst 2 hurtige mål, og førte dermed med 2-0 ved pausen. I pausen blev der byttet rundt på nogle pladser, som skulle vise sig at bære frugt. Først scorede Frederik Højbjerg til 2-1 på et flot langskudsmål, senere blev Mikkel Hamborg spillet fri og udlignede med endnu et flot mål. Midt i halvlegen scorede Magnus Iversen til 3-2, men desværre udlignede Vaarst til 3-3 med få minutter tilbage af kampen.
Alt i alt en god start for drengene. Hele holdet spillede en flot kamp, dog skal Kasper Feddersen fremhæves for sin indsats i 2. halvleg på venstre back. Derudover spillede Frederik Højbjerg en god kamp på midtbanen.
13-08-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Brabrand IF - Løgstør IF, 2-3 (0-2):
Første turneringskamp i danmarksserien 2011/2012 bød på tre point og dermed en resultatmæssig god start på sæsonen. Løgstør skulle dog igennem flere følelsesmæssige op- og nedture, før de tre point var i hus.
Allerede efter 10 minutter viste stadionuret 2-0 i Løgstørs favør, da først Niels Greth og siden Simon Røge sparkede bolden i nettet udenfor feltet. Første mål kom efter en blottelse i Brabrands forsvar, som Niels Greth køligt udnyttede, mens Simon Røge 5 minutter senere skar ind i banen fra positionen på venstre kant og smukt sparkede bolden i det lange hjørne. Halvlegen ud var der optræk til flere chancer, og selvom Brabrand i perioder af første halvleg havde nærgående forsøg, var det en fuld fortjent pauseføring til Løgstør.
Fra anden halvlegs start bølgede spillet frem og tilbage med chancer i begge ender og med Brabrand i en mere toneangivende rolle, da de fik skubbet flere folk frem. Efter 10-15 minutters spil af anden halvleg førte det til et reduceringsmål, da en af deres angribere fik sig tacklet igennem Løgstørs midterforsvar og kom i fri skudposition. Mads Rasmussen klarede forsøget, men Brabrand var hurtigt over riposten og fik reduceret. Med 20-25 minutter igen af kampen udlignede Brabrand efter et par dumme fejl i Løgstørs forsvarsspil - en kold spand vand i ansigtet på folk i Løgstør-lejren, da der havde været chancer til at lukke kampen, ligesom Løgstør følte sig snydt for et straffespark og ikke fik løn som fortjent, da Brabrand 'kun' fik gult kort for at hægte Simon Røge i frit løb mod mål! Sådan er fodbold - chancerne skal sparkes ind i den ene ende og minimeres eller undgås i egen forsvarszone.
Indskiftede Kenneth Frederiksen havde dog sat for sig at bringe Løgstør tilbage på ret kurs, og med en kølig afslutning i feltet i det 82. minut fik han sat sit personlige præg på slutningen af kampen. Selvom han har haltet lidt efter andre i truppen i opstarten p.g.a. ferie, fik han vist sit 'survivor-gén' og understreget, at han ikke skal bruge mange chancer for at sparke den i nettet, og den kølighed er vigtig at have som offensivt kort i truppen. Inden føringsmålet havde Lasse Cortsen ramt trekantssammenføjningen. Alt i alt var det en fortjent sejr efter en kamp, hvor Løgstør gjorde det unødigt spændende. Der er ting at arbejde med i forhold til de kommende træningssessioner og kampe, men absolut også positive momenter at tage med - ikke mindst tre point, som står i tabellen fra nu af og frem mod næste sommer.
Simon Røge fremstod som bedste LIF'er på banen med ihærdigt arbejde og flere gode aktioner på venstrekanten, ligesom Lasse Cortsen også skal have plusser i bogen for at fortsætte sin positive udvikling og gøre en forskel i det defensive duelspil samt for at have 'superligalunger' og dermed utrættelig energi. Endelig viste Nicki Fischer noget af den attitude, som skal til for at køre sejre hjem på dette niveau, da han bidrog med et godt arbejdsraseri i de sidste ti minutter - vigtigt at vise for at komme tilbage på rette niveau ovenpå benbruddet i foråret. Timingen skal genfindes hos de spillere, der har været ude længe, og det kommer kun via hårdt arbejde, træning og kampe, og det er positivt at se, at det trods alt har lysnet på skadesfronten.
Opstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Michael Jacobsen (72. minut Kenneth Frederiksen), Christian Husum, Lasse Cortsen, Joakim Glerup, Kenneth Cortsen (67. minut Mads Madsen), Simon Røge, Anders Torp, Niels Greth, Kristian Skriver (83. minut Nicki Fischer).
12-08-2011
Bent Larsen:
Grand: Nørhalne - Løgstør IF 1-3 ( 1-1 )
Første kamp i efteråret bød på meget godt spil hvor vi får presset hjemmeholdet, kommer foran på mål af Bremsen. Hjemmeholdet får dog udlignet inden pausen da en af deres spillere får lov til at tage bolden med armen, og spille medspiller fri til scorring. (Axel så vist lidt skidt ud )
I anden presser vi mere på og har chancer, de får dog også enkelte muligheder, men Axel får hevet redningerne frem. Med 4 min. tilbage glider Bremsen igennem og fældes, Krumme scorer "sikkert", og inden slutfløjt sikrer Bremsen slutresultatet med sit andet mål.
31-07-2011
Kenneth Cortsen:
Denne weekends kamp bød på et 2-2 resultat mod Lindholm IF fra 2. div.
Efter en lige første halvleg, som bød på perioder, hvor såvel Lindholm som Løgstør havde gode chancer, kom der gang i scoringen i anden halvleg. Lindholm sad på tingene fra anden halvlegs start og bragte sig i første del af anden halvleg foran 2-0. Moralen på Løgstør-holdet er dog stadig intakt efter ferieperioden, og Kristian Skriver kom på banen igen og kvitterede med to scoringer.
29-07-2011
Kenneth Cortsen:
Opstarten har indtil videre været fornuftig. Der er blevet trænet godt og intensivt. Første træningskamp blev spillet 23/7, hvor det blev til en sejr på 5-1 over Hobros nyoprykkede DS-mandskab efter en 4-0 føring ved pausen. Næste kamp var 27/7 mod Thisted fra 2. div. Denne kamp endte 1-1 efter 1-0 føring midtvejs i første halvleg, mens Thisted udlignede i overtiden af første halvleg. Begge kampe bar præg af mange opløftende momenter, såvel spille- som formmæssigt.
Næste kamp spilles i weekenden mod Lindholm fra 2. div.
26-06-2011
JSJ:
U15 Drenge M2
LIF – Kolding: 2-3
En fantastisk bane i Kjellerup lagde lørdag græs til finalen om det Jyske Mesterskab hvor vi skulle møde Kolding. Allerede i det første minut er vi ved at chokstarte, da Kasper Skak kommer til en chance i feltet og resolut hamrer bolden af sted. Få øjeblikke senere er det så Kolding som rammer overliggeren på et skud fra distancen. Kolding havde hele kampen igennem et massivt spilovertag og var præcis så gode fodboldspillere som forventet. På trods af dette får vi i det første kvarter tilspillet os flere gode chancer efter blandt andet gode aktioner fra Andreas Sloth på højrekanten og Kasper Skak helt i front. Derfor er det også ekstra ærgerligt at Kolding kommer foran da de fanger os i en omstilling og spiller sig igennem midt på banen. Kort efter blafrer nettet bag Sebastian Kronborg igen, da en Kolding spiller sparker en tilfældig bold fra kanten af feltet. Drengene skal dog roses for ikke at slå op i banen, de kæmpede videre og får også reduceret inden pausen da Mathias Larsen med et flot spark sender bolden ind bag Koldings keeper.
I 2. halvleg fortsætter Koldings dominans uden at de dog kommer til de store chancer. I stedet er vi tæt på udligning da Kasper Skak går igennem fra højrekanten men må se målmanden parere sin afslutning. Kort efter er det Mathias Sloth Larsen som når højest på et hjørnespark, men desværre står en Kolding spiller i vejen på stregen og får panden på bolden. Vi skal derfor helt hen til det sidste minut før det lykkedes at få udlignet. Kristoffer Lynge udnytter et frispark på kanten af feltet på flotteste vis og sparker bolden i mål til 2-2. Så var der for anden gang på 3 dage dømt forlænget spilletid, men denne gang gik det ikke vores vej. Vi får ikke clearet en løs bold i feltet og en Kolding spiller sender bolden i en bue ind over Sebastian Kronborg i målet. Selv om vi kaster alt frem til sidst, må vi se Kolding løbe med sejren og pokalen.
Selvom det ikke blev til sejrssang denne gang skal drengene roses for en god præstation. Vi mødte et hold som vi må erkende var bedre end os, men drengene troede alligevel på det hele vejen, også da de var bagud 0-2, hvilket vidner om høj moral. 2 ting var på taktisktavlen før kampen. Den ene var en måde at bringe spillet frem via bolden op i midten til Mathias Sloth Larsen i front, en del som ikke lykkedes men som nok også havde krævet en træning eller to at føre ud i livet. Den anden ting som skulle være på plads var vores defensive udgangspunkt som via en arbejdsom og bevægelig midtbane skulle danne et boldværk foran vores 4-back kæde. Den del lykkedes egentlig rigtigt godt. Godt nok sagde boldbesiddelsen 80-20 i Koldings farvør, men det sådan set forventet og en del af planen. For selv om de flyttede bolden utroligt hurtigt og sikkert rundt var det ikke fordi de tilspillede sig et hav af chancer. Objektivt set tilspiller vi os mindst lige så mange chancer som Kolding og på en god dag scorer vi 2-3 mål mere. Det var lidt historien om at ”operationen lykkedes, men patienten døde” for jeg syntes egentlig at vi spillede vores chance og kunne med lidt held have gået hele vejen. Dermed ikke sagt at det var en ufortjent sejr, for det Kolding mandskab vi mødte lørdag var imponerende gode på stort set samtlige pladser og spillede noget forrygende flot fodbold, men når man taber 2-3 efter forlænget spilletid må man selvfølgelig godt have lov til at være lidt skuffet. Men når man så får det lidt på afstand håber jeg at spillerne også kan se, at det de har præsteret i denne sæson er ganske imponerende. Først oprykning i efteråret fra A-rækken efterfulgt af 1. plads i Mesterrækken hvor kun de sidste 2 kampe resulterede i nederlag. Når man spiller sig til en finale i Mesterrække 2 og dermed kun overgåes af de 12 hold i Mesterrække 1 (hold som OB, Esbjerg, Aab, Randers, AGF og Vejle med flere) kan drengene med rette prale af at de i år er det 14. bedste hold i deres årgang i Jylland/Fyn. Vel ikke en helt dårlig præstation af en flok knægte fra Løgstør. Så Boys..... I kan med rette holde en velfortjent sommerferie og tillade Jer at være stolte på trods af lørdagens nederlag.
Opstilling: (4-4-2) Sebastian Kronborg, Morten Engemann, Jeppe Munk, Mikkel Pedersen, Mads Svenstrup, Mathias Larsen, Casper Nielsen, Kristoffer Lynge (c), Andreas Sloth, Kasper Skak og Mathias Sloth Larsen.
Udskiftere: Nicolaj Madsen, Niclas Rasmussen og Viktor Byriel-Øvall
22-06-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Løgstør IF - Herning Fremad 2-2 (1-1):
2-2 blev for sjette gang i foråret slutresultatet, da danmarksserien sluttede en godkendt første sæson af med en sjetteplads i danmarksserien. Ærgrelsen var dog til at få øje på efter kampen, da Løgstør over de 90 minutter havde masser af chancer for at snøre sækken med sejr til følge.
Planmæssigt kom Løgstør foran i første halvleg, da Niels Greth udnyttede et godt indlæg fra Anders Torp. Rasmus Rathe udlignede senere for Herning, da han på kanten af feltet tæmmede en høj aflevering med brystet, vendte rundt og helflugtede i nettet overfor et relativt passivt Løgstørforsvar, der ikke greb ind på Rathes andenberøring. Derfor endte første halvleg med pausestillingen 1-1 efter Løgstørdominans.
Anden halvleg var mere afvekslende. Herning havde pludselig fået momentum som humørhold, og der var dermed lagt op til, at deres gode individualister kunne boltre sig. Mustapha Arslan cementerede sin position som altafgørende Herningtopscorer, da han kvitterede med en scoring efter en solotur i starten af anden halvleg. Løgstør skulle dermed igen forsøge at 'æde sig ind i kampen'. Chris Severinsen blev mod slutningen af kampen flyttet frem fra bagkæden. Vi fik mere spil på midtbanen i og med, at Herning stadig ville fremad og med deres spillestil gav plads i den centrale akse. Kristian Skriver kunne sikre udligningen ti minutter før slut efter indlæg fra Kenneth Cortsen, der i 'langsom stil' kunne løbe en dybdeaflevering fra Brian Zimmer op :-) Kristian Skriver var tæt på i slutfasen efter indlæg, ligesom vi havde mange optakter til chancer, men skarpheden kneb desværre på dagen i begge ender af banen.
Vi lykkedes med igen at gå fra banen med point, selvom tre point havde været på sin plads. Vi havde desuden muligheden for at 'spare' Sune Haldrup og Jesper Frederiksen, der dermed kunne hjælpe andetholdet til overlevelse i serie 3 med den kvalitet, som især Sune leverede mod Sebber i går. Det vidner om meget lovende takter forud for efterårssæsonen fra vores unge drenge af årgang 93, der ligeledes havde et spændende islæt i form af Christian Henriksen med i går. Han scorede ikke mindre end 5 mål i storsejren over Sebber og kan være en kommende førsteholdsspiller på sigt. Derudover var det positivt igen at få Nicki Fisher samt Jens Greth i gang på andetholdet efter langtidsskader, så opstarten til den nye sæson med træningsstart den 23/7 tegner spændende.
Opstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Morten Møller, Joakim Glerup, Christian Husum, Lasse Cortsen, Kenneth Cortsen, Brian Zimmer, Anders Torp, Simon Røge, Niels Greth (60 min. Kristian Skriver). Ikke benyttet: Jesper Frederiksen og Sune Haldrup.
22-06-2011
Jesper Frimer:
U12 drenge (JBU)
Løgstør - Skovsgaard 4-2 (1-1)
Drengene spillede sidste kamp mandag den 20/6-2011, og fik den 6. sejr i træk, da man fortjent vandt over Skovsgaard. Det var en kamp med vekslende kvalitet, men LIF fik helt fortjent en sejr. Drengene kom foran ved Christoffer Jensen efter flot opspil af Frederik Højbjerg, men Skovsgaard fik fortjent udlignet inden pausen.
I anden halvleg scorede først Andreas Gudiksen, og derefter Magnus Iversen og Kasper Larsen, alle 3 mål flot sparket ind. Kort før tid fik Skovsgaard reduceret til slutresultatet.
Nu kan drengene holde en velfortjent ferie
17-06-2011
Bent Larsen:
Grand, Hune - Løgstør IF 1-8 ( 0-6 )
En kamp hvor vi var helt spilstyrende, kommer vi foran på selvmål, og der efter var det et spørgsmål om sejrens størrelse. Vi kunne gå til pause foran 6-0.
I anden fortsatte vi men var dog ikke særlig skarpe og laver "kun" 2.
Mål: Selvmål, Rene,Ole M, Turbo, Kronborg, Palle og Brian 2
12-06-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Brabrand IF - Løgstør IF 2-2 (0-0):
Sæsonens sidste udekamp bød på kamp om fjerdepladsen i DS-rækken. 2-2 blev det endelige resultat af kampen, som bød på rigtig godt chance- og overtalsskabende kombinationsspil fra Løgstørs side. Allerede efter 5 minutters spil havde Niels Greth chancen, da han udnyttede godt sammenspil med Kenneth Frederiksen og Kenneth Cortsen og kom alene igennem, men Brabrands målmand blev den store i den duel. Umiddelbart efter havde såvel Niels Greth som Simon Røge chancen omkring det lille felt efter indlæg fra højre, men Simon Røge blev overrasket over, at bolden nåede frem til bagerste område, da Niels Greth aggressivt havde søgt bolden i forreste område, og stillingen forblev 0-0. Brabrand blev igennem første halvleg holdt fra de helt åbne chancer og måtte nøjes med forsøg fra distancen, mens Løgstørspillerne stadig tog tilløb til chancer, som dog den resterende del af halvlegen primært var koncentreret om forsøg fra feltkanten fra Brian Zimmer, Simon Røge og Kenneth Frederiksen.
Fra anden halvlegs start blev der åbnet op for angrebsposen. Chris Severinsen fortsatte sine gode offensive løb og havde et forsøg, som prellede af på overliggeren efter iscenesættelse af Brian Zimmer og Kenneth Cortsen, mens Chris selv iscenesatte Brian Zimmer til en stor chance midt i feltet efter et godt overlap i højre side med efterfølgende flot tilbageaflevering fra baglinien. Midt i halvlegen, som tingene tegnede til Løgstørscoring slog Brabrands målfarlige Simon Riis til med en flot scoring efter en slalomtur igennem Løgstørs forsvar. Bare to minutter efter svarede Simon Røge dog igen med en scoring via et fladt spark på oplæg fra Niels Greth. I overtiden scorede Brabrand, da flere Løgstørspillerne blev fanget for højt på banen i højre side uden konsekvens i presspillet i en numerisk overtalssituation, hvilket gav plads i frimærket i Løgstørs højreside, og Brabrand udnyttede sikkert det efterfølgende indlæg. Heldigvis lever moralen og vinderattituden i høj grad på det unge Løgstørmandskab, som efter tre udskiftninger havde en gennemsnitsalder på 20,5 år, og Lasse Cortsen havde i 2 minutters overtiden sneget sig med frem og headede et hjørnespark i det lange hjørne. 2-2 blev for femte gang i foråret kampens resultat. Kampen mindede meget om udviklingen i Viby-kampen sidste weekend, bare med omvendt fortegn, hvor Løgstør denne gang kom flot igen efter at have været bagud. En sejr mod Herning i den sidste hjemmekamp på torsdag kl. 19.30 sikrer Løgstør fjerdepladsen i rækken - en bedrift som efter de kedelige pointtab i denne samt forrige weekend absolut er godkendt for en oprykker, selvom holdet altid skal stræbe efter at vinde kampene.
Chris Severinsen gjorde det godt som 'ekstra mand' i det offensive spil med sine gode kædebrud fremad i banen, ligesom Morten Møller spillede en særdeles god kamp på en relativt ny plads på den defensive midtbane, ligesom Joakim Glerup vandt mange dueller i forsvarszonen. Topscorer Niels Greth arbejdede ihærdigt, men fik ikke sat endnu en scoring ind, men med samme indsats arbejdsmæssigt mod Herning, ender han med stor sandsynlighed som topscorer i rækken. Herudover bød kampen trods afbud fra profiler som Anders Torp og Kristian Skriver på det bedste positionsspil, som holdet har leveret i år med masser af chancer til følge. Det viser den gode bredde samt konkurrenceelementet i truppen, hvilket lover godt for fremtiden.
Opstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Morten Møller, Christian Husum, Joakim Glerup (70 min. Nikolaj Øvall), Simon Røge, Kenneth Cortsen (60 min. Sune Haldrup), Lasse Cortsen, Kenneth Frederiksen, Brian Zimmer (65 min. Jesper Frederiksen), Niels Greth
10-06-2011
JSJ:
U15 Drenge M2
Skive – LIF: 1 – 0
Det var puljens nummer 1 mod 2 som torsdag mødte hinanden i Skive. Skive havde læst på lektien fra sidste møde og de var meget fokuseret på at dæmme op for Kasper Skak, som konstant var tæt pakket ind af 2-3 Skive spillere. Dette gjorde det selvsagt meget svært for Kasper som på trods af en ihærdig arbejdsindsats havde meget svære betingelser. Skive havde igennem det meste af kampen et overtag i spillet, uden at de dog af den grund kom til de helt åbne chancer. Det faktum at vi heller ikke selv kunne prale af de store afslutninger, var et godt billede på at kampen var fyldt med en masse duelspil på midten af banen samt lige omkring felterne. Tættest på scoring i første halvleg var vi efter henholdsvis hjørnespark og et langt indkast, men begge gange bliver det ved ”lige ved og næsten”. Skives største tilbud kom da bolden efter et indlæg fra venstre side passerer til bagerste stolpe hvorfra den endelige afslutning går i sidenettet.
Efter pausen er mønstret det samme, med mange nærkampe og et overtag i spillet til hjemmeholdet Skive. Vores bedste mulighed tilfalder indskiftede Thomas Henriksen som med en flot aflevering fra Kasper Skak kommer til afslutning i højre side af feltet. Kasper Skak er også tæt ved at komme alene igennem, men bliver, set med mine objektive briller, holdt fast af Skive anføreren. Som kampen skrider frem bliver stemningen på banen mere intens, grænsende til ondskabsfuld. Dels fordi dommerens linje, i hvad der var tilladt, var lidt svingene men også fordi der blandt Skives tilskuere var en herrer som med sine tilråb beviste at hans IQ måske nok er en smule under landsgennemsnittet. Ikke desto mindre var disse tilråb med til at piske stemningen mere op inden for kridtstregerne og vi var ikke gode nok til at abstrahere fra disse tilråb, hvilket igen gik ud over vores koncentration og fokus på spillet. Vi får i de sidste 10 min. 2 gule kort, først til Kasper Skak og dernæst til Mathias Sloth Larsen. Der imellem lykkes det Skive at bringe sig foran 1-0 med små 5 min. igen, da de med et bande spil på kanten af feltet efterfulgt af en stikning ind bag vores bagkæde kommer igennem til en 100 % afslutning, som Sebastian Kronborg i målet er uden chance for. Kampen slutter 1-0 til Skive og vi indkasserer dermed forårets første nederlag, til et hold som på dagen var bedre end os.
Opstilling: Sebastian K.-Morten E.-Jeppe M.-Mikkel P.-Mathias S.L.-Casper N.-Kristoffer L.(c)-Viktor B.-Nicolai N.-Nicolaj M.-Kasper S.
Udskiftere: Niclas R.-Frederik S.-Thomas J.
09-06-2011
Jesper Frimer:
U12 drenge (JBU)
Løgstør-Ørebro 2-1 (0-0)
Drengene tog den 5. sejr i træk, da holdet vandt en fortjent sejr over Ørebro. Kampen startede ellers meget jævnbyrdig, men med nogle meget store chancer som desværre blev brændt. Ørebro havde også deres muligheder men Jeppe Stepan i målet spillede en meget flot kamp, men flere gode redninger og mange sikre indgreb.
I anden halvleg kom vi foran ved Andreas Gudiksen, men lidt senere i halvlegen udlignede Ørebro. ca.2 minutter før tid scorede Frederik Højbjerg til slutresultatet. Kampen kunne og burde have haft mange flere scoringer, men ineffektive afslutninger og to gode målmænd gjorde sit til at der kun blev scoret 3 mål.
Drengene mangler nu kun en kamp som spilles på hjemmebane mandag den 20/6.
07-06-2011
Bent Laren:
Grand, Løgstør IF - Skovsgård 4-2 ( 4-1 )
En varieret spillet kamp hvor vi dog var skarpest, Lars B især med alle kasserne
06-06-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Løgstør IF - Viby IF 2-2 (1-1):
Kampen mod Viby IF blev en intens og underholdende affære på et varmt Løgstør Stadion lørdag eftermiddag. Med en sejr kunne Løgstør spille med om oprykning til 2. division, mens et nederlag eller et uafgjort resultat ville give resten af sæsonen et mere 'ligegyldigt skær'. Eller sagt med andre ord ville alt andet end 3 point i lørdagens kamp mod Viby med stor sandsynlighed resultere i, at de unge DS-drenge primært har 'æren' at spille for i de resterende 2 kampe, da der ville være 5 point op til Viby på tredjepladsen, mens Løgstør allerede inden sæsonen var tilstrækkelig langt væk fra bunden til at have sikret sig endnu en sæson på DS-niveau. Med disse konturer in mente er det med stor ærgrelse og irritation, at der kastes et tilbageblik på lørdagens kamp. Slutresultatet på 2-2 var på ingen måde tilfredsstillende for et mandskab, som altid går på banen for at vinde. Ikke desto mindre er det svært at tale om 'fortjent' og 'ufortjent' i fodbold ud fra spil og chancer, men snarere er det relevant at tale om en 'optik' ala 'man får løn som fortjent i fodbold'. Det understreger betydningen af, at det endelige resultat er en afledt effekt af 'fodboldkollektivets og/eller individuelle spilleres præstation og dygtighed på dagen' - og Løgstør var samlet set ikke dygtige nok i lørdags.
Løgstør havde et fornuftigt udgangspunkt to gange i løbet af kampen eksemplificeret ved Kristian Skrivers føringsmål midtvejs i første halvleg samt Kenneth Frederiksens ditto efter 5 minutters spil af anden halvleg. Desværre udlignede et fodboldmæssigt velspillende, dynamisk og offensivt indstillet Viby-mandskab efter et par minutter i begge tilfælde. Derved fik Løgstør ikke forløst det store omstillingspotentiale i form af at kunne lukrere på føringerne over længere tid for derigennem at kunne lokke Viby-spillerne endnu længere frem på banen og derefter at slå til på kontra. Ærgrelsen og irritationen over dette skal være tilstede efter et nederlag i en kamp, hvor Løgstør i begge situationer kunne have gjort mere for at forhindre scoring, bl.a. hvis holdet via det 'taktiske tegnebræt' havde fået skabt en øget bevidsthed om vigtigheden af og sikkerheden i den indbyrdes koordinering og positionering på banen. Det er primært et træneranliggende at klare den del, hvorfor Viby-kampen netop efterlader et konstruktivt taktisk læringsperspektiv. 2 mål i den offensive del af spillet var godkendt, men desværre havde Løgstør samtidig besvær med at holde Vibys velsmurte angrebsmaskine nede på et færre antal scoringer, og det koster som sagt point i fodbold. Viby havde udover 2 mål også stemplet ind via et skud på overliggeren og andre nærgående forsøg, mens Løgstør to gange ramte stolpen ved en velspillende Kenneth Frederiksen, ligesom 'evigt farlige' Niels Greth vel nok blev snydt for et straffespark i slutningen af anden halvleg. Anders Torp var igen i positivt fokus med masser af afgørende aktioner på venstrekanten og stor andel i Løgstørs to scoringer - hans positive forår blev igen understreget i lørdagens hjemmekamp.
Af konstruktive faktorer i denne 'ærgrelsens stund' kan vi glæde os over endnu et point til det samlede regnskab og vores stime på 11 kampe med kun 1 nederlag i foråret. Løgstør er på vej mod at blive et 'vinderhold' på DS-niveau, og det sender nogle positive toner i forhold til fremtiden. Udviklingsmæssigt skal holdet forsøge at arbejde på at konvertere flere af de uafgjorte kampe i dette forår til sejre. Det vil flytte meget i tabellen og give holdet et større investeringsmæssigt afkast over en hel sæson. Denne vision bør motivere til sejre efter sommerferien, ligesom det selvfølgelig bør være et altafgørende appellerende element for de unge drenge i truppen, som har behov for 'en turbochip til motoren' frem mod den kommende DS-sæson. Folk på og omkring holdet har i denne sæson været vidner til såvel kollektiv som individuel udvikling på DS-holdet, og det kan anvendes til en tro på, at der er meget mere i dette hold, hvis 'folk vil det' og beslutter sig for at gøre det nødvendige i relation til realiseringen af denne 'psykologiske kontrakt'. Hvis truppen fortsætter med at 'træne hårdt', vil det også være forbundet med stor 'hårdhed' at besejre Løgstør, og i fodbold er man nødt til at stille forventninger til sig selv for at kunne klare fremtidens udfordringer.
Opstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Morten Møller (45 min. Christian Husum), Joakim Glerup, Simon Røge, Anders Torp, Kenneth Cortsen, Lasse Cortsen, Kenneth Frederiksen (55 min. Brian Zimmer), Kristian Skriver (60 min. Jesper Frederiksen), Niels Greth
06-06-2011
JSJ:
U15 Drenge M2
LIF – Hjørring: 5-1
Det var med visheden om at en sejr i søndagen kamp kunne sikre den endelige 1. plads i puljen at drengene gik på banen til hjemmekampen mod bundholdet Hjørring. Og man må sige at drengene levede op til favoritværdigheden da de lod sig inspirere af det gode vejr og leverede en flot og overbevisende indsats i det som skulle ende med en sikker 5-1 sejr. Kampen var kun få minutter gammel da Viktor Byriel sender et hjørnespark ind i hoved på Mathias Slot Larsen som dog må se sin afslutning blive afværget på stregen af en Hjørring spiller. Et massivt overtal i spillet resulterer i specielt 1. halvleg i flere gode scoringsmuligheder til hjemmeholdet. Det faktum at Hjørring holdet stod meget defensivt gjorde at vores midtbane fik meget plads og tid til at kontrollere spillet foran deres 2 bagerste kæder. Både Casper Nielsen og Kristoffer Lynge var fra deres positioner centralt, gode til at fordele spillet fra side til side, og med 2 offensive backs lagde vi et massivt tryk på Hjørring. Der skal dog et lidt heldigt mål til, før vi kommer på måltavlen. Kristoffer Lynge tog chancen fra distancen og et skud, som Hjørring keeperen nok tager på en god dag, fik lov at passere under ham til 1-0. Vi kommer på 2-0 da Mathias Sloth Larsen igen når højest på et perfekt hjørnespark fra venstre side og kort efter bliver det 3-0 da Kasper Skak fra kanten af feltet sparker bolden fladt i mål.
Efter pausen fortsætter vores overtal i spil og chancer uden at vi dog helt når samme niveauet som inden pausefløjtet. Vi kommer foran med 4-0 da en særdels veloplagt Andreas Sloth udfordrer fra sin højrekant hvorefter han overlader bolden til Frederik Simonsen som kommer i et flot overlap. Frederiks indlæg når til bagerste stolpe hvor Nicolaj Madsen header bolden i mål via den modsatte stolpe. Hjørring får desværre lov til at reducere, inden Nicoalaj Madsen afslutter en flot kamp med at sætte indersiden på et millimeter præcist indlæg fra ”den ægte” Mathias Larsen i venstre side. Opspillet til målet var et ”skoleeksempel” i hurtig og effektiv omstillingsspil, hvor bolden via få hurtige afleveringer i løbet af få sekeunder flyttes fra vores forsvarszone til Mathias på venstrekanten og derfra ind i feltet hvor flere spillere trods det sene tidspunkt i kampen havde fundet vilje og overskud til at søge med frem. Kampen ender 5-1 og satte en tyk streg under at drengene kan spille noget flot fodbold og virkelig fortjener 1. pladsen i puljen. Godt nok fik vi noget mere tid og plads end vi plejer, men drengene skal alligevel roses for at forvalte dette på flotteste vis.
Til sidst skal der lyde en STOR tak til de mange mennesker som søndag havde fundet vej til Løgstør Stadion. I var alle med til at skabe en fantastisk kulisse som også fik nogle positive kommentarer med på vejen fra Hjørrings træner som var noget imponeret over at vi kunne samle så mange mennesker.
Opstilling: Sebastian K.-Mads S.-Jeppe M.-Mikkel P.-Mathias S.L.-Casper N.-Kristoffer L. (c)-Viktor B.-Mathias L.-Andreas S.-Kasper S.
Udskiftere: Niclas R.-Frederik S.-Nikolaj M.
04-06-2011
Bechmann:
Løgstør - Chang 1 - 1 ( 1 - 1 )
Kampen i dag mod Chang var en kamp hvor udeholdet havde mest at spille for, men Lif drengene ville også spille med, vi havde ikke glemt hvordan vi blev ydmyget med 6 - 0 i Aalborg, Chang kunne med en sejr i dag komme tæt på mesterrækken men det ødlagde Løgstør der scorede efter 5 min på et flot gennemspillet angreb hvor Malthe scorede, det fik Chang frem på banen og vi blev presset tilbage Strange hev et par store redninger frem, men 3 min før halvleg driblede chang bedste spiller igennem og udlignede. I pausen var der mange meninger fra trætte LIF spillere , men vi trænere satte kursen der skulle kæmpes i 35 min og det blev der og vi ville vise de mange fremmødte tilskure at vi høre hjemme i A rækken med lidt held havde Skipper slukket lyset for chang med en friløber men brændte desværre. kampen spiller Ja 14 spillere men skal jeg pege på 1 bliver det kampens sureste dreng på dagen, så ved alle besked. hehe
04-06-2011
Turbo:
Serie 6.1:
Bedre sent end aldrig, men sidste fredag "røg" vi så i serie 5, vandt ude i Vester Hornum 2-6, på 4 mål af Eske og 2 af Anders Højbjerg, Nu 7 sejre og 1 lige, Holdet var denne gang: Jacob G, jimmie, Johnny J, Dunner, Dick, Jens G,Nikolaj P, A.Høj, Eske, Hollen, Ole K, Skylle, Anton og Chris L, vi manglede: Allan A, Benny, Bnt L, BO E, Have, Lasse P, Danny, Kjeldgaard, Jelle, Nygaard, Jacob R, Jesper P, Johnny Larsen, Lassen, Carsten KUK, Lars J, Sonny, støber og Søren Buch: coach Turbo: Stort tillykke til alle og tak for go opryknings fest til Ole Krogfeldt: Ses i serie 5 gutter, men skal lige spiile de 2 sidste først jo, SOM DET ER:
Turbo
03-06-2011
JSJ:
U15 Drenge M2
LIF – Thisted: 1 – 0
Kristi Himmelsfartsdag tog drengene et meget stort skridt imod den endelige puljesejr da Thisted på hjemmebane blev besejret med 1-0. Drengene skal roses for en meget god første halvleg hvor vi i de første 20 min. har et solidt overtag i spil og chancer. Der bliver vekslet godt mellem korte og lange afleveringer og vi kommer frem til flere gode afslutninger. Anfører Kristoffer Lynge sender bolden på overliggeren efter et frispark i venstre side. Samme Kristoffer Lynge er igen centimeter fra at bringe holdet foran da et hovedstød bliver headed over Thisteds målmand, men uheldigvis lykkes det for en Thisted spiller at få clearet bolden på mållinien. Vi kommer foran efter små 20 min. da Nicolaj Madsen dukker op bagerst i feltet og sparker en løs bold i nettet efter et langt indkast fra Mikkel Pedersen. Føringen gav drengene ekstra medvind og Nicolaj Madsen er tæt på endnu en scoring da han får afsluttet på kanten af feltet. Men Thisteds keeper laver en super redning og når helt ud til stolpen og får viftet bolden fordi mål.
2. halvleg bliver væsentlig mere lige, og vi er ikke i stand til at holde helt samme niveau i vores spil. Dels som et resultat af at Thisted satser mere offensivt, dels pga. vinden og dels fordi et ellers godt kæmpende makkerpar på den centrale midtbane måske ikke helt har samme speed i benene efter pausen. For at få en ekstra mand ind centralt skifter vi system fra 4-4-2 til 4-3-3 hvilket gør os lidt mere kompakt på midten. Det i perioder flotte spil i første halvleg er nu skiftet ud med masser af fight, hvor de blåklædte spillere skal roses for virkeligt at smøge ærmerne op og gå ind i duellerne med vilje og mandsmod. Hvad angår chancer, skulle der gå mere end 20 min. før vi kunne notere os den første afslutning i 2. halvleg hvilket selvfølgelig ikke er imponerende, men et godt billede på at 2. halvleg ikke var helt så god set med Løgstør øjne som 1. halvleg.
I de sidste 10 min. er Thisted i et par situationer tæt på at udligne, mens vi omvendt også kunne have lukket kampen i den anden ende, hvis vi havde været lige skarpere i vores omstillingsspil. Men kampen ender med en 1-0 sejr og dermed kan drengene allerede søndag sikre sig puljesejren ved at besejre Hjørring som kommer på besøg.
Opstilling: Sebastian K.-Morten E.-Jeppe M.-Mikkel P.-Mads S.-Nicolaj M.-Kristoffer L.(c)-Casper N.-Viktor B.-Kasper S.-Mathias S.L.-
Udskiftere: Mathias L.-Andreas S.-Nicolai N.
01-06-2011
Jesper Frimer:
U12 Drenge (JBU)
Jetsmark-LIF 1-5 (1-2)
Der var ikke mange (incl mig selv) der troede på at vi kunne slå topholdet på udebane. Men fra kampens start spillede drengene utroligt disciplineret og holdt de aftaler vi lavede inden kampen, og vi kom også fortjent foran 2-0 ved Frederik Højbjerg og Magnus Iversen, inden Jetsmark reducerede kort før pausen.
I anden halvleg havde Jetsmark også mest spil, men vi stod fantastiskgodt på banen og Andreas F og Emil spillede fremragende i forsvaret samtidig med at de øvrige spillere kæmpede bravt, sammen med en velspillende Jeppe Stephan i målet. I starten af 2. halvleg scorede Magnus Iversen på et flot frispark inden Andreas Gudiksen og Sebastian Frederiksen lukkede kampen med 2 mål til slutresultatet 5-1.
Uden tvivl den flotteste kamp i år. Det taktiske blev fulgt til punkt og prikke og alle spillerne leverede en god indsats. Opstilling: Jeppe Stephan, Andreas Frimer, Emil Drejer, Kasper Larsen, Andreas Gudiksen, Magnus Iversen, Frederik Højbjerg og Sebastian Frederiksen
01-06-2011
JSJ:
U15 Drenge M2
Jetsmark – LIF: 1-3
Første halvleg blev på Jetsmarks præmisser, hvor de med et markant overtag i boldbesiddelse styrer spillet, mens vi slet ikke er i stand til hverken at holde fast i bolden eller dæmme op for deres pasningsspil. Både på kanterne og den centrale midtbane er vi meget langt fra vores nærmeste mand, hvilket gør at Jetsmark får rigtigt god tid til at tage bolden til sig og spille den videre, og dermed er vi med til at gøre dem gode. Vores 4 back kæde, stod dog igen igen igen…… (fristes man til at sige) rigtigt godt og det store spilovertag udmøntede sig ikke i så mange chancer. De fik et par store chancer men Sebastian Kronborg i målet fortsatte de gode takter og holdt hjemmeholdet fra scoring i første halvleg. I den anden ende har vi reelt ikke en eneste afslutning, hvilket vist ikke er sket før. Det faktum at vi ikke er i stand til at holde fast i bolden gør at det bliver til lange bolde slået mod Kasper Skak i front. Men at forlange at den stakkels angriber skulle tage bolden ned fra 2. sals højde når han konstant var omgivet af 2-3 fysisk stærke forsvarer er trods alt for meget at forlange. Og da deres backs ligeledes besad både fysisk styrke og speed fik de også lukket vores kanter ned.
Efter pausen kommer vi ud med noget mere løbevillighed hvilket gør at vi sidder tættere på vores direkte modstander, hvilket gør at Jetsmarks overtag i spillet forsvinder. Det er fortsat ikke prangende spil vi leverer men vi kommer da til et par afslutninger i starten af halvlegen, hvor især Kristoffer Lynge har et tørt hug fra kanten af feltet som desværre sidder lige på keeperen. Selvsamme Kristoffer Lynge bringer os foran efter ca. 10 min. da han direkte på frispark sender bolden over muren og i mål, efter at bolden tager jorden lige foran målmanden. 2. halvleg er meget lige uden at nogle af de 2 hold får skabt de store chancer, som må tilskrives to dygtige forsvarskæder. Jetsmark får desværre udlignet efter et hjørnespark fra højreside som vi i flere forsøg ikke får clearet.
Med små 10 min igen er det Kasper Skak som bringer os i front efter et godt opspil, hvor bolden efter nogle gode hurtige pasninger langs jorden havner for fødderne af vores suveræne topscorer som resolut sparker bolden i mål fra kanten af feltet. Samme Kasper Skak afgør kampen få minutter senere da han igen sender et tørt hug afsted uden chance for keeperen i Jetsmark-målet. Kampen ender 3-1 til Løgstør og da vores direkte konkurrent fra Skive, samtidig spillede 1-1 i Thisted ser det meget positivt ud for drengene som med 4 kampe igen ”kun” behøver 5 point for at slutte øverst i puljen. Men intet er afgjort endnu og Kristi Himmelfartsdag kommer Thisted på besøg til et brag af en kamp. På trods af at vores spil i kampen ikke nåede fantastiske højder, er det glædeligt at vi trods dette kunne drage fra Pandrup med alle 3 point. Er det ikke noget med at de rigtige tophold også vinder på en dårlig dag…… ? Det var også positivt at vi, selv om de får scoret efter netop et hjørnespark, så betydeligt mere sikre ud når vi skulle forsvare os mod dødbolde. Vi var til kampen gået over til at stå i zoner hvilket fungerede ganske godt med tanke på at det var første gang vi forsøgte dette.
Opstilling: Sebastian K.-Morten E.-Jeppe M.-Mikkel P.-Mathias S.L.-Casper N.-Kristoffer L.(c)-Viktor B.-Mathias L.-Nicolai N.-Kasper S.
Udskiftere: Andreas S.-Frederik S.-Niclas R.
01-06-2011
Bent Larsen:
Grand, Thorup/Klim/Fjerritslev IF - Løgstør IF 3-0 (0-0)
Vi spiller en okay første halvleg og kan som hejmmeholdet have scoret.
I anden starter vi også godt men sætter selv hjemmeholdet i gang og da vi ikke scorer på vores chancer kan hjemmeholdet løbe contra og vi taber 3-0.
31-05-2011
bechmann:
Hjørring - Løgstør 2 - 0 (1 - 0)
Kampen mod topholdet Hjørring skulle vi stå godt i forsvaret for at få et godt resultat, vi stillede op med en defensit opstilling, og vi holdt Hjørring stangen i 27 min, men vi havde ikke meget offentsivt, men et par halve chancer blev det til.
Anden halvleg var meget lig første halvleg, Hjørring spillede men vi stod godt i forsvaret med især Fredrik, Christian, Maric, Højslet, SEB, og Skipper som spillede en stor kamp i forsvaret, men resten af holdet kan også bryste sig af en kanon indsats. Næste kamp er mod Cjang i Løgstør på lørdag d 4 Juni kl 11.00
29-05-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Aarhus Fremad - Løgstør IF 0-2 (0-0):
Fredag aften blev det til endnu 3 point til det samlede pointregnskab for DS-drengene fra Løgstør IF efter en 2-0 sejr ude over Aarhus Fremad. Dermed er Løgstør IF med garanti sikret en ny sæson i danmarksserien allerede med tre runder tilbage af turneringen. Holdet kan dermed tillade sig at kigge opad i tabellen og kan se frem til et spændende opgør hjemme på lørdag mod Viby IF, der p.t. er placeret på rækkens andenplads efter et forrygende forår med 25 point ud af 30 mulige. Løgstør er placeret som nummer 5 med 37 point mod Vibys 42 point, så Løgstør kan tage et skridt mod rækkens top med en sejr i den kommende hjemmekamp, selvom det bliver meget svært mod et velspillende og formstærkt mandskab fra Aarhusforstaden.
Kampen i fredags i Aarhus bød som i efterårets kamp mod Fremad på stor boldbesiddelse til Fremad. Til trods for den store forskel i boldbesiddelse, særligt i første halvleg, formåede Fremad ikke at sætte sig nævneværdigt igennem i felterne, selvom Løgstør særligt i et par situationer i første halvleg kan takke 'altofrende' Chris Severinsen, en veltimet tackling fra Simon Røge samt en vågen Mads Rasmussen i målet for, at Fremad ikke kom på måltavlen. Fremad havde 3 rigtig gode chancer i første halvleg efter henholdsvist 'sløset spil' med bolden i Løgstørs forsvarszone samt store problemer omkring Fremads venstre kant Tommy Christensen, der via træk indad i banen skabte stor bevægelighed og overtalsspil, som momentvis rykkede Løgstørs forsvarsspil fra hinanden. I den anden ende af banen havde Lasse Cortsen og Niels Greth forsøg eller muligheder fra distancen, mens Kristian Skriver kort inden pausefløjtet misbrugte en friløber efter en fremragende aflevering fra en motiveret og hårdtarbejdende Niels Greth.
Pausestillingen passede fint med planen for kampen i Fremad, og fra anden halvlegs start gjorde Løgstør midtbanen mere kompakt for at modstå det forventede pres fra Fremad, som ville stå svagest med pointdeling. Det gav mere defensiv kontrol og gode kontramuligheder i takt med stadionurets gang. Fremad formåede ikke at spille sig til nævneværdige chancer i anden halvleg. Løgstør slog derimod til, da Fremads forsvar snorksov omkring et hurtigt indkast i Løgstørs højre angrebsside. Lasse Cortsen modtog bolden på kanten og sendte hurtigt et fladt indlæg ind til Niels Greth, som efter en god førsteberøring kunne sætte en rolig inderside på og sørge for Løgstørs føringsmål. Fem minutter senere gled Anders Torp, der spillede en flot anden halvleg, igennem i venstresiden, og Brian Zimmers 'Jon Dahl Tomasson-agtige' inderside omsatte den flade tilbageaflevering fra Anders Torp til mål og sikrede dermed definitivt, at der også spilles DS-bold på Løgstør Stadion efter sommerpausen. Lasse Cortsen og Kristian Skriver havde også muligheder i anden halvleg.
Selvom Løgstør i første halvleg momentvis brød taktiske aftaler omkring opbygningsspillet på egen banehalvdel, var sejren fortjent målt på den skarphed, som Løgstør besad i begge ender af baner. Spillerne fortjener respekt for at vise tålmodighed og stort løbearbejde i en kamp, hvor det især i første halvleg krævede mange kræfter at løbe efter Fremads velsmurte kombinationer qua deres overtalsspil på midtbanen. Mentalt er den slags hård ved unge spillere, men spillerne blev ikke slået ud af kurs, hvilket vidner om tillid til, at holdets GPS var rigtig indstillet på dagen med forventning om omstillingsmuligheder baseret på Fremad overivrige opbygningsspil. Niels Greth havde taget arbejdshandskerne på i Aarhus og scorede et flot mål efter 75 minutter, ligesom topscorerens arbejdsiver i denne kamp er et tegn på holdånd og vished om, at scoringer til angribere ofte kommer, når der arbejdes for holdet, og holdet derfor præsterer bedre. Det er god signalværdi fra en offensiv profil at tage den kasket på! Anders Torp spillede som nævnt en super god anden halvleg, hvor han lige pludselig fandt fysisk (og vel mentalt) overskud til at udfordre sin direkte modspiller samt til at tage dybdeløb centralt på banen. Mads Rasmussen var vågen i målet, og Chris Severinsens lederskab og attitude imponerer mig vildt, når det tages med i overvejelserne, at han er fra årgang 1989 og derfor har mange seniorkampe i sig endnu - egen smerte tilsidesættes til fordel for at ofre sig 100 % for kammeraterne på banen så stort cadeau til ham og noget, som alle unge spillere kan lære af, for med den indstilling kommer den fodboldmæssige udvikling.
Nu står den resterende del af sæsonen på at spille 3 finalekampe i forhold til at se, hvor langt holdet kan gå i denne første sæson i DS. Det unge hold bør være stolte over deres udvikling og det forår, som de indtil videre har lagt bag sig med kun 1 nederlag i 10 kampe. At have sikret overlevelse i DS med 3 kampe igen og have mulighed for at kigge opad i tabellen er langt større end at rykke op fra jyllandsserien. Modstanden i rækkerne under DBU er på et andet niveau, og det er med til at modne vores unge hold, hvorfor det glæder mig, at holdet samlet set har sikret sig en optimal udviklingsplatform efter sommerferien. Spillerne har stået overfor kontraktspillere, spillere med stor erfaring fra DS-niveau (og højere niveau) samt langt større klubber, så RESPEKT til drengene, der samtidig viste, at det årlige karneval først fandt sted i Aalborg lørdag - noget som de formåede at abstrahere for i forberedelserne til kampen mod Fremad.
Opstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Joakim Glerup, Christian Husum, Simon Røge, Kenneth Cortsen (77. min. Morten Møller), Kenneth Frederiksen (74. min. Brian Zimmer), Lasse Cortsen, Anders Torp, Kristian Skriver (81. min. Nikolaj Øvall), Niels Greth.
22-05-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Løgstør IF - Odder 2-2 (0-2):
Hjemmekampen mod oprykningskandidaterne fra Odder endte 2-2 og dermed med en pointdeling. Det var en kamp, som bød på masser af moral fra Løgstør, som flot kæmpede sig tilbage i kampen efter en 'groggy' periode i første halvleg, som resulterede i, at Odder kunne gå til pausen med en 2-0 føring. Løgstør startede ellers kampen fint og var i teten i kampens første 10-15 minutter, men Odder spillede sig langsomt ind i kampen og var hele tiden en trussel på meget direkte omstillingsspil. Løgstør havde svært ved at dæmme op for Odders midtbane anført af en velspillende Anders Syberg, ligesom en særdeles kompetent hængende angriber (nummer 6) fra Odder var dygtig til at gå ned i banen, holde fast i bolden og selv skabe chancer via tempofyldte driblinger. Derfor kom Løgstørs spillere for ofte til at stå på mellemdistancen i presspillet, og såvel midtbanen som forssvarssspillerne kom relativt tit til at løbe med front mod eget mål. To af disse situationer gav desværre straffespark til Odder efter henholdsvis 20 minutters og 30 minutters spil, og Anders Syberg scorede i begge situationer, selvom en velspillende Mads Rasmussen i Løgstørs mål var meget tæt på at redde det første straffespark.
Umiddelbart inden pausen satsede Løgstør offensivt med en indskiftning af Kenneth Frederiksen til fordel for Morten Møller i forsvaret for at lukke af for Odders midtbanedominans. Bagud med to skulle der virkelig satses for at komme tilbage i kampen, og heldigvis gav satsningen pote, da Kenneth Frederiksen stak afsted på en dyb aflevering efter 15 minutters spil i anden halvleg, snød en modstander i feltet og flot sparkede bolden i mål. Kenneths moralboost og kompetencer var lige, hvad Løgstør havde behov for! 10 minutter senere var det Niels Greth, som var på spil i dybden, og pludselig var Løgstør tilbage i kampen med udligningen til 2-2. Herefter var der fuld underholdning på Løgstør Stadion, idet begge hold satsede på sejr. Odder ramte stolpen to gange, og Niels Greth brændte en friløber, hvilket var de mest nærgående forsøg i den resterende del af den 'meget livlige' anden halvleg, som bød på omstilling på omstilling i en forestilling, der mindede om 'indianerfodbold' - men en anden halvleg med en menu, som bød på en god smag for Løgstørs spillere, idet en god fight og moral i anden halvleg pludselig blev vekslet til 1 point mod et stærkt tophold fra Odder.
Kampens forløb viste, at Løgstør forsvarsmæssigt havde det svært med Odders bevægelige offensiv, som ofte smed bolden dybt imellem Løgstørs forsvarsspillere samt splittede Løgstørs midtbane. Moralsk viste kampen dog, at Løgstørs spillere har en fantastisk indstilling og taktisk forandringsparathed. Selv med et systemskifte midtvejs i kampen var der basis for at ændre kampens karakter, og det gav et point, som kan vise sig som vitalt i en tæt række. Holdet hænger stadig på i den gode halvdel i rækken og kan med et godt resultat i næste uges kamp ude mod Aarhus Fremad lægge op til en særdeles spændende kamp hjemme mod Viby. Indskiftede Kenneth Frederiksen stod stærkt i billedet, ligesom Mads Rasmussen havde en god dag i Løgstørs mål med flere vigtige redninger. Anders Torp var igen meget synlig i det iscenesættende spil, og Niels Greth forvaltede en god arbejdsindsats med endnu en vigtig scoring.
Opstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Christian Husum, Morten Møller (42. min. Kenneth Frederiksen), Simon Røge, Joakim Glerup, Brian Zimmer (55. min. Kenneth Cortsen), Anders Torp, Lasse Cortsen, Niels Greth, Kristian Skriver. Ikke benyttet: Jesper Frederiksen.
19-05-2011
Bent Larsen:
Grand Løgstør If - Frøstrup/Hannæs 1-1 (1-0)
En ok første halvleg kommer vi foran på mål af Bremsen.
Anden var ikke noget at prale af, undtagen udnyttelse af chancer, friløbere e.t.c., Frøstrup får så istedet en chance og 1-1.
19-05-2011
Jesper Frimer:
U12 drenge (JBU) 6-3 (3-0)
Drengene fik deres 3. sejr i træk da holdet onsdag aften slog Brovst med 6-3 efter en pause føring på 3-0. Vi spillede en fremragende 1. halvleg, hvor spillerne fulgte det takstiske oplæg til punkt og prikke og havde også de rigtige løb. 1. halvlegs målscorer var Frederik Højbjerg, Magnus Iversen og Kasper Larsen.
I anden halvleg scorede Brovst 2 hurtige mål og bragte dermed spænding ind i kampen. Igen situationer hvor vi ikke er klar, men står og kigger fodbold i stedet for at få bolden ekspederet væk. Kort efter fik vi så lukket kampen med en scoring. Senere i halvlegen udbygger vi så føringen inden Brovst kort før tid scorer kampen sidste mål. 2. halvlegs målscorer var Frederik Højbjerg, Andreas Frimer og Christoffer Jensen.
Alt i alt en yderst godkendt kamp af drengene, og vi ser frem til topopgøret mod Jetsmark den 31. maj.
16-05-2011
JSJ:
U15 Drenge M2
Thisted FC – LIF: 3-4
Hjemmeholdet Thisted kommer med 120km. i timen fra første fløjt og får os trykket godt tilbage på banen. Med lange bolde slået diagonalt fra kanterne frem mod vores bagkæde forsøgte de resolut at presse spillet ned mod vores felt for derfra at vinde duellerne om både 1.- og 2. boldene. Men vores 4-back kæde udviste stor koncentration og påpasselighed og vi modstod det værste tryk fra Thisted. Vi har i starten af kampen optræk til et par kontramuligheder men vi når ikke helt igennem til afslutning. I den anden ende er det en velspillende Sebastian Kronborg som med et par gode redninger holder Thisted fra scoring. Efter små 20 min. er det så vores bomber Kasper Skak som viser sin målfarlighed da han går forbi et par mand og sparker bolden flot i mål til en føring som måske var lidt ufortjent med tanke på det tryk som Thisted lagde i 1. halvleg. Med få minutter tilbage af 1. halvleg får Thisted tilkendt et straffespark da Viktor Byriel et kort overblik tror han er Hans-Jörg Butt og tager hænderne i brug på målstregen. Den mislykkede redning resulterer i et rødt kort og på det efterfølgende staffespark udligner Thisted til 1-1. Om det er skuffelsen over udligningen eller det røde kort skal være usagt, men vi er i hvertfald slet slet slet ikke klar mentalt da vi giver bolden op, for der går ikke mere end få sekunder før bolden igen ligger bag Sebastian i målet, så efter en mareridtsagtig afslutning på 1. halvleg går vi til pausen bagud 1-2.
Fra starten af 2. halvleg smider vi Mathias Sloth Larsen helt i front og skubber Kasper Skak ud på højrekant. Med sin fysik og aggressivitet giver Mathias os et ekstra våben i front sammen med Kasper og netop de to spillere er med til at vi får vendt kampen i 2. halvleg. Kort efter pausen får vi udlignet da Mathias Sloth når højest på et hjørnespark. 10 min. senere er det igen Mathias som viser sine evner i hovedspillet og pludselig er vi foran med 3-2. Denne føring udbygger Kasper Skak da han fra stor afstand hamrer bolden ind over målmanden til 4-2. Vi har i 2. halvleg godt fat i spillet og et imponerende arbejdsraseri af Kristoffer Lynge og Casper Nielsen på den centrale midtbane gør at man ikke kan se at vi faktisk er en mand i undertal. En reducering til Thisted efter et indlæg fra højre gør at de sidste 10 min. bliver ren overlevelse, hvor samtlige spillere kæmper det bedste de har lært. I kampens absolut sidste sekunder får Thisted hjørnespark og efter en duel falder bolden ned i feltet få meter fra stregen med klumpspillet resulterer heldigvis ikke i mål og dermed kan vi hæver armene efter en flot indsats af drengene som giver en 4-3 sejr og dermed 3 point ind på kontoen.
Kampen som på forhånd var imødeset med en vis spænding fra undertegnende blev præcis så tæt og spændende som forventet og der skal herfra lyde stor ros til drengene. Når man som nyoprykket mesterrækkehold kan formå at vende et 2-1 nederlag til sejr med kun 10 mand i hele 2. halvleg må man tage hatten af spillerne. På trods af den kaotiske afslutning på 1. halvleg og det faktum at vi for første gang i år kom bagud viste spillerne en flot moral og bevidste at de som hold fungerer rigtigt godt sammen. Der var ingen ondskabsfulde kommentarer til ”sidemanden” på banen da det så sortest ud, hvilket er meget positivt.
Opstilling: Sebastian K.-Morten E.-Jeppe M.-Mikkel P.-Mathias S.L.-Casper N.-Kristoffer L.(c)-Viktor B.-Mathias L.-Andreas S.-Kasper S.
Udskiftere: Niclas R.-Mads S.-Frederik S.
14-05-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Frederikshavn FI - Løgstør IF 2-2 (2-1):
Lørdag eftermiddag spillede Løgstørs førstehold uafgjort på udebane i Frederikshavn. Traditionelt har Løgstør altid haft det svært mod Frederikshavn og har heller aldrig vundet mod dem. Alligevel viste kampen som helhed, at Løgstør har flyttet sig meget siden starten på DS-sæsonen, og hjemmeholdet kan dog også være bedst tilfredse med 1 point, eftersom Løgstør i store dele af kampen lagde et fornuftigt pres på hjemmeholdet med gode chancer til følge.
Løgstør startede stærkt og sad på tingene de første 15-20 minutter, hvilket ikke er sket før på Frederikshavn Stadion. Simon Røge havde kampens første store chance, men afsluttede lige på Frederikshavns keeper. Frederikshavn svarede dog igen og udnyttede, at 'klappen gik ned' i Løgstør-forsvaret et kort øjeblik, da Thomas Sørensen scorede på en unødig og sløset tværaflevering i Løgstørs forsvarszone. Vindermoralen, som henover de seneste sæsoner stadig kendetegner Løgstør, var bidragende til, at en godt spillende Chris Severinsen gik med frem og smed et godt indlæg ind til Simon Røge, der helflugtede i mål. Desværre for Løgstør slog Frederikshavn til igen, da en kikset tæmning gav frispark til Frederikshavn 10-15 meter udenfor straffesparksfeltet. Målfarlige og frisparksstærke Mike Kaljo sendte bolden i mål direkte udenom muren fra den store distance, hvilket var en spand kold vand i hovedet på Løgstørs spillere ovenpå udligningen.
Håndslag på at spille frisk til og søge at vinde fodboldkampen blev indfriet via et godt pres på Frederikshavn i anden halvleg. Efter 15 minutter gled Kristian Skriver igennem i siden efter en aflevering fra Anders Torp. Kristian Skriver fandt Niels Greth i feltet, som med sin 'iskolde' inderside scorede sæsonmål nummer 13. Store chancer til Kristian Skriver, Lasse Cortsen og Simon Røge gav ikke mere at varme sig på i forårskolde Frederikshavn, og da Frederikshavn heller ikke truede Løgstørs mål, endte det hele med 1 point til hver lejr.
Næste weekend står den på topholdet Odder. Vi skal lære at håndtere bolden uden pres og holde os til aftalerne i disse situationer. Det kendetegner styrende fodboldhold, og den del af spillet vil vi gerne bevæge sig imod. Vi må op på hesten igen og tage det konstruktive med; vi har kun tabt 1 kamp i foråret, vi scorer stadig masser af mål og bygger hele tiden på vores udviklingskurve. Moralsk er der ikke noget at komme efter.
Opstilling: Mads Rasmussen, Mads Madsen, Christian Husum, Joakim Glerup, Chris Severinsen, Kenneth Cortsen (45 min. Lasse Cortsen), Brian Zimmer , Anders Torp, Simon Røge, Niels Greth (85 min. Kenneth Frederiksen), Kristian Skriver. Ikke benyttet: Morten Møller.
14-05-2011
Jesper Frimer:
U12-drenge (JBU) 5-10 (4-6)
Løgstørs drenge var lørdag formiddag i Ørebro, hvor det blev til en sejr på hele 10-5 efter en pauseføring på 6-4. Kampen startede ellers meget dårligt, da vi efter 1 minut og 40 sekunder var bugud med 2-0, men så vågnede holdet heldigvis op og scorede 6 mål inden pausen.
I anden halvelg var der ikke tvivl om resultatet og holdet scorede en del meget flotte gennemspillede mål. Drengene er blevet er blevet meget bedre i spillet med bolden og havde mange flotte angreb. Der hvor der skal arbejds hårdt på træningsbanen er med det taktsike og ikke midst det forsvarsmæssige, hvor vi nogle gange står og "sover"
Målscorer var: Frederik Højbjerg 3 mål, Kasper Larsen og Christoffer Jensen hver 2 mål, Andreas Frimer, Andreas Gudiksen og Martin Søndergaard hver 1 mål
Næste kamp for holdet er på onsdag på hjemmebane mod Brovst.
13-05-2011
Bent Larsen:
Grand, Birkelse - Løgstør IF 0-3 ( 0-2 )
God kamp på en solrig og stille aften med en hel del chancer.
I første halvleg havde vi bolden mest, dog havde hejmmeholdet og et par forsøg dog uden at ramme målet. Vi kommer foran på straffe begået mod Turbo, Skak scorer "sikkert". Næste mål hvor Finn spilles på skudhold og uselvisk spiller på tværs til en helt fir Bremsen og 0-2.
I anden fortsætter vi og på et hurtigt taget frispark spiller Johnny Turbo helt alene mod mål, og han får listet bolden ind via stolpen.
09-05-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Løgstør IF - Vorup FB 4-0 (1-0):
I en fed atmosfære med masser af folk på stadion og pølsebod og hygge i hjørnet var det positivt at se, at danmarksseriedrengene kunne gå fra banen med en fortjent sejr på hele 4-0 efter en føring på 1-0 ved pausen.
Taktisk disciplin, holdånd og ikke mindst spillelyst var nogle af nøgleordene frem mod kampen mod Vorup, og forventningerne hertil blev indfriet på fornemste vis af drengene. Sejren blev grundlagt ud fra især de første to parametre, som i øvrigt oftest er grundpillerne for at kunne øge den sidste parameter i form af spillelysten, idet Løgstør, som kampen skred frem efter 2-0 scoringen i starten af anden halvleg, virkelig styrede begivenhederne med gode chancer til følge.
Allerede i første halvleg spillede Løgstør sig dog frem til store muligheder foran Vorups mål. Der skulle alligevel gå ca. 25 minutter, inden Brian Zimmer fik belønning for at tage et langt løb frem i feltet, da han iskoldt udnyttede en god tværpasning fra Niels Greth. Forinden havde Løgstør brændt et par store chancer i det lille felt, men effektiviteten var dog godkendt set over 90 minutter. Vorup havde et forsøg fra feltkanten, som strejfede overliggeren mod slutningen af første halvleg efter en dårlig clearing fra Løgstør, men blev ellers holdt fra de store åbne chancer kampen igennem. Det skyldtes især en viljefast og konsekvent indsats af forsvarskæden, som på dagen blev anført af en særdeles stærkt ledende Christian Husum, der i duelspillet var intet mindre end fremragende, ligesom formkurven for Mads Madsen, Joakim Glerup og Chris Severinsen har været støt stigende foråret igennem - fornemt arbejde af dem samt Mads Rasmussen i målet igen at spille til nul.
Anden halvleg gav Løgstørdrengene en super start, da et fladt frispark fra Brian Zimmer fandt Kristian Skriver tæt under mål, hvilket resulterede i en sikker 2-0 scoring - rart at kunne forhindre Vorupmålmandens stærke indgreb i luften og samtidig at kunne lukrere på det med scoring til følge. Indskiftede Lasse Cortsen fandt Niels Greth med en skrå tværpasning i feltet med 15 minutter igen, og stillingen var nu 3-0. Kenneth Frederiksen lukkede ballet kort før tid efter bandespil med Niels Greth, og spillerne kunne efterfølgende nyde hyggen med en velfortjent øl og pølse i pølsemand Henrik Skaks hyggekrog.
Ros til spillerne for en storartet indsats fra samtlige spillere - en indsats hvor det forsvarsmæssige og offensive spil mødtes i skøn forening med mental parathed, og det kan skabe vundne fodboldkampe. Niels Greth kronede en flot indsats med en scoring og to assists, ligesom Anders Torp gør, som det passer ham p.t. Han er for alvor på vej til at indfri noget af sit store potentiale på seniorniveau, og det glæder mig meget, for talent er der masser af i truppen - det handler bare om at beslutte sig for at ville udvikle det. Endvidere var det fedt igen at opleve stemningen på Løgstør Stadion, hvor der er kommet stor interesse omkring fodbolden med masser af folk på lægterne. Det er super at spille fodbold i Løgstør lige nu :-)
Opstilling: Mads Rasmussen, Mads Madsen, Christian Husum, Joakim Glerup, Chris Severinsen, Kenneth Cortsen (60 min. Lasse Cortsen), Brian Zimmer (70 min. Kenneth Frederiksen), Anders Torp, Simon Røge, Niels Greth, Kristian Skriver (75 min. Morten Møller).
09-05-2011
JSJ:
U15 Drenge M2
LIF – Skive: 3 – 0
Det var en direkte duel om førstepladsen i puljen som lørdag udspillede sig, da Skive gæstede Løgstør Stadion. Gæsterne kom bedst ud af startblokken og trykkede os i bund i de første 10 min. hvor vi havde svært ved overhoved at få bolden ekspederet ud af egen forsvarszone. På trods at det store tryk fra Skive kom de ikke til de store chancer, og efter 15 min. var det så Kasper Skak som på en lang bold løb fra sin direkte modstander og afsluttede først på overliggeren inden han i andet forsøg kunne sparke bolden i mål. Samme Kasper Skak var på måljagt igen 5 min. senere da han igen løber fra sin oppasser og køligt afdribler målmanden hvorefter han sikkert sparker bolden i mål til 2-0 som er stillingen ved pausen.
I 2. halvleg fortsætter den tætte kamp med masser af fight overalt på banen. Skive har et par hjørnespark og nogle afslutninger fra distancen uden at blive rigtigt farlige. Rigtige farlige bliver de ca. halvvejs i 2. halvleg da der pludselig opstår en løs mulighed i feltet, men en særdeles velspillende Sebastian Kronborg kommer flot ud af sit mål og får kastet sig ned i afslutningen. Og så er fodbold jo så fantastisk….. for i det efterfølgende angreb er det så Kasper Skak som fra højre side slår et fladt indlæg ind i feltet hvor Mathias Larsen dukker op og prikker bolden over stregen. Så fra en kæmpe chance som kunne have åbnet kampen op med en reducering til Skive lukker vi reelt kampen med scoringen til 3-0. Herefter er der ikke tvivl om resultatet og drengene kan notere den 4 kamp i lige så mange kampe og dermed en flot første plads i puljen.
Opstilling: Sebastian K.-Mathias S.L.-Mikkel P.-Jeppe M.-Mads S.-Kristoffer L.(c)-Casper N.-Viktor B.-Mathias L.-Nicolaj M.-Kasper S.
Udskiftere: Andreas S.-Nicolai N.-Morten E.
07-05-2011
Bechmann:
U 14 Drenge A Løgstør - Vadum 3 - 0 ( 2 - 0 ) Kampen mod Vadum var en kamp hvor vi skulle rejse os efter den mege blege indsats i Chang, og det blev et vendepungt i dag, vi scorede efter 7 min lidt heldig måske ved Serkou men der blev spillet lidt for meget med lange bolde PGA af den stærke medvind men efter 19 min Sorede Skipper et flot mål. anden halvleg havde vi modvind og blev presset tilbage de første 10 min men efter lidt omrokeringer fik vi styr på Vadum og efter 58 min scorede Mikkel på hovedstød, så godt kommet igen drenge. Dagen spiller Mikkel14 drenge A Løgstør - Vadum 3 - 0 ( 2 - 0 )
06-05-2011
Bent LArsen:
Grand, mål: Bremsen og Turbo
06-05-2011
Bent Larsen:
Grand Løgstør IF - Aabybro 2-1 ( 1-1 )
God kamp mod en stærk modstander der ville spille bold. I første halvleg står vi ikke godt og gæster får derfor for meget spil, og får derfor også udlignet vores føringsmål.
I anden spiller vi bedre og får mange "næsten" chancer hvor vi misser sidste aflevering, dog får vi fortjent scoret sejrsmålet.
04-05-2011
Bechmann:
U 15.B drenge Kirketerp - Løgstør 3 - 0 ( 1 - 0 )
En kamp som vi hurtig skal glemme, vi brænde 4 chancen alene med kirketerps målmand, vi styrede
og spillede faktisk meget godt indtil spillerne selv begyndte at bytte plads, og 30 sekunder før tid kunne Emil og Edin ikke blive enig om hvem der skulle tage bolden så den tog en spiller fra Kirketerp og trillede den i mål.
Anden halvleg gik der blå tirsdag i den, spillerne der havde været til blå mandag kørte trætte og så scorede Kirketerp 2 gange mere, men på en nomal dag et hold vi sagtens kan vinde over.
Kampens spiller Eiden
02-05-2011
Jesper Frimer:
U12 drenge (JBU) Skovsgaard-Løgstør 1-4 (1-3)
Løgstør drengene fik sæsonen første sejr, da holdet lørdag formiddag vandt 4-1 i Skovsgaard. Kasper Larsen gjorde det til 1-0 efter få minutters spil inden Andreas Frimer gjorde det til 2-0. Midt i halvlegen scorede Andreas Gudiksen et fremragende langskudsmål til 3-0. I slutningen af halvlegen fik Skovsgaard reduceret til 1-3. Første halvleg var ellers ikke en godkendt spillemæssig halvleg for Løgsøtr holdet, da man slet ikke var løbevillige nok, og var faktisk heldige med at være foran.
I pausen fik vi snakket om tingene og i anden halvleg kunne Andreas Gudiksen så gøre det til slutresultat 4-1 efter et flor oplæg fra frederik Højbjeg. Holdet har nu 4 point for 3 kampe, så alt i alt en godkendt sæsonstart for holdet.
02-05-2011
Jesper Frimer:
U12 drenge (JBU) Skovsgaard-Løgstør 1-4 (1-3)
Løgstør drengene fik sæsonen første sejr, da holdet lørdag formiddag vandt 4-1 i Skovsgaard. Kasper Larsen gjorde det til 1-0 efter få minutters spil inden Andreas Frimer gjorde det til 2-0. Midt i halvlegen scorede Andreas Gudiksen et fremragende langskudsmål til 3-0. I slutningen af halvlegen fik Skovsgaard reduceret til 1-3. Første halvleg var ellers ikke en godkendt spillemæssig halvleg for Løgsøtr holdet, da man slet ikke var løbevillige nok, og var faktisk heldige med at være foran.
I pausen fik vi snakket om tingene og i anden halvleg kunne Andreas Gudiksen så gøre det til slutresultat 4-1 efter et flor oplæg fra frederik Højbjeg. Holdet har nu 4 point for 3 kampe, så alt i alt en godkendt sæsonstart for holdet.
30-04-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Løgstør IF - Ringkøbing IF 3-1 (1-1):
På et solskinsfyldt Løgstør Stadion sørgede Løgstørdrengene i høj grad for, at solen også stod højt på Løgstørhimlen efter kampen via en flot 3-1 sejr efter en stærk fighterbetonet indsats. Modstanderen Ringkøbing IF kom til Løgstør som rækkens nummer tre og er også en vanskelig modstander, som ikke er blandt favoritmodstanderne for Løgstørs unge drenge grundet Ringkøbings direkte spil på to gode angribere samt deres store fysik, som især på standardsituationer skaber problemer for modstanderne i rækken. Netop derfor er der grund til at rose Løgstørs forsvar i kampen samt målmand Mads Rasmussen for at holde Ringkøbing nede på et minimum af chancer, selvom det gør ondt at se dem score efter hjørnespark i forreste område, når den del var et stort fokus i Løgstørs oplæg til kampen. Ikke desto mindre skete det efter 35 minutters spil. Inden da havde Løgstør styret spillet, og føringsmålet til 1-0 kom efter ca. 15-20 minutters spil, da Anders Torp, som voldte sin direkte modstander store problemer, spillede ind centralt til Kristian Skriver, som flot lagde bolden til rette for Simon Røge, der sjældent svigter med højrebenet, når chancen opstår. Pausestillingen var 1-1 og med Ringkøbing mere i centrum mod slutningen af halvlegen.
Anden halvleg bød på stillingskrig fra start og var som første halvleg karakteriseret ved masser af duelspil, som Løgstørs spillere velvilligt gik ind i sideløbende med at holde en fornuftig taktisk disciplin. Løgstør fik bonus for anstrengelserne efter 30 minutters spil, da topscorer Niels Greth scorede sit 11. sæsonmål. Ringkøbing satsede derefter på udligning ved at smide en ekstra mand i front, men hjemmeholdet fastholdt konceptet med to angribere og var gode til at holde i bolden i dag uden at panikke, og belønningen herfor kom med 5 minutter igen af kampen, da Niels Greth spillede Lasse Cortsen fri i højresiden. Lasse tog et par træk og kanonerede bolden ind bag Ringkøbings målmand og lukkede dermed definitivt ballet.
Det var en befrielse at spille en kamp, hvor vi var i rimelig kontrol samtidig med, at vi formåede at slå Ringkøbing, mens vi holdt deres stærke offensiv i et jerngreb anført at Christian Husum og ikke mindst Joakim Glerup på en ny plads i midterforsvaret. Her må vi ikke glemme støtten fra Mads Madsen og Chris Severinsen på backs, ligesom Anders Torp arbejdede godt på kanten, mens kræfterne rakte. Niels Greth og Kristian Skriver i front var desuden mere hårdtarbejdende end længe set, og på de dage skaber de også gode chancer samt scoringer mod selv de bedste hold i rækken. Næste opgave bliver på lørdag mod Vorup, som også spiller en gang stærk offensiv fodbold og sikkert vil være meget opsatte på at revanchere denne weekends nederlag mod Aalborg KFUM samt deres nederlag til os på Ulvehøj i efteråret. Vi håber at kunne fortsætte mål- og sejrsstimen. I dag har vi da i hvert fald vist, at truppen til stadighed udvikler sig.
Opstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Joakim Glerup, Christian Husum, Mads Madsen, Anders Torp (75. min. Lasse Cortsen), Simon Røge, Kenneth Cortsen (65. min. Nikolaj Øvall), Brian Zimmer (80. min. Kenneth Frederiksen), Niels Greth, Kristian Skriver.
30-04-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Aalborg KFUM - Løgstør IF 0-5 (0-3):
Kampen mod KFUM 2. Påskedag faldt ud til vores fordel. Vi bragte os foran allerede efter 7 minutter ved Niels Greth, der udnyttede en frispilning fra Kristian Skriver. KFUM var godt med i starten og havde gode forsøg ved Jakob Gade, Christian Ejlertsen og Mads Jensen, men først var Mads Rasmussen i målet vågen og diskede op med en pragtredning, hvorefter Mads Madsen reddede på stregen, inden vi måtte se KFUMs Mads Jensen smide et frispark afsted, som snittede stolpen. Vi havde også vores, og Chris Severinsen og Christian Husum skabte røre i KFUMs felt efter standardsituationer, ligesom Kenneth Cortsen sparkede en nedfaldsbold midt i feltet efter hjørnespark lige på KFUMs målmand. Efter 20 minutter fik Løgstør dog mere ro på, da Simon Røge trak godt ind i banen og afsluttede fladt i det korte hjørne fra kanten af feltet, og vi var pludselig foran med to. Kristian Skriver slukkede KFUMs håb om point kort inden pausen efter en frispilning fra Niels Greth.
Løgstør kunne køre på 'cruise control' i anden halvleg, og kampen lignede en sommerkamp efter 10 minutters spil af anden halvleg, hvor stillingen nu var 5-0. Først spillede Kristian Skriver Niels Greth fri til scoring efter 5 minutters spil af anden halvleg, inden Brian Zimmer som led i kampens bedste spillemæssige angreb fandt Kristian Skriver i dybden med kampens sidste scoring som resultat.
Spillet var ikke prangende i kampen, men Løgstør fik de 3 point efter en veldisciplineret indsats. Kampen udviklede sig bedre end forventet, og det blev ikke nødvendigt at skifte ud, hvilket gav vores andethold i serie 3 hjælp til deres topkamp mod Nibe, som på udebane hev en flot 3-2 sejr i land, hvilket kostede førsteholdsspillerne en gang servering til den kommende fællesspisning på torsdag.
Opstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Morten Møller, Christian Husum, Mads Madsen, Kenneth Cortsen, Brian Zimmer, Anders Torp, Simon Røge, Niels Greth, Kristian Skriver.
29-04-2011
Bent Larsen:
Grand: Brovst/Tranum - Løgstør IF 0-4 ( 0 - 2 )
Første gang vi mødte sammenslutningen af Brovst og Tranum, okay kamp hvor vi var spilstyrende, og vand fortjent.
I første halvleg var hjemmeholdet godt med uden at blive farlige og vi kunne nemt have scoret flere end de 2.
I anden var det endnu mere spil til deres mål og de fik reelt kun en chance.
Mål: Kuk, Skak og Bremsen 2.
26-04-2011
JSJ:
U15 Drenge M2
LIF – Jetsmark: 1-0
Vi får en rigtig god start på kampen og sætter de første 10 min. vores gæster fra Jetsmark under et stort pres. Efter få minutters spil er vi meget tæt på scoring efter at vi via et flot diagonalt skift fra Kristoffer Lynge, som på dagen spillede en meget god kamp med stor løbevillighed, får spillet Mathias Larsen fri på venstrekanten. Mathias slipper forbi sin direkte modstander, men Jetsmark målmanden kommer godt ud af sit mål og får reddet det flade skud fra Mathias. Kort efter er det igen Mathias som er på spil i venstre side og kommer til et rigtigt godt fladt indlæg som desværre får lov at passere helt igennem feltet uden at nogle holdkammerater kommer til. Vi får en rigtig god mulighed da Andreas Sloth udfordrer fra sin plads på højrekanten og kommer forbi 2 mand så han pludselig er igennem med målmanden. Desværre bliver vinklen lidt spids og hans afslutning går i sidenettet. Jetsmark får kæmpet sig ind i kampen, dog uden at tilspille sig de store chancer. Ved pausefløjtet er stillingen 0-0 og troen på at hente alle 3 point er bestemt til stede blandt drengene.
I pausen blev der talt om at vi skulle forsøge at udnytte, at Jetsmark spillede med en meget markant sideforskydning hvilket ofte efterlod vores kanter mand-mand med deres backs. Netop dette giver flere muligheder i 2. halvleg hvor vi specielt formåede at spille os igennem i højreside, hvor Mathias Larsen efter pausen var rykket over. Gang på gang fik vi vendt spillet og fik sat deres venstre back under et stort pres. Det er også efter netop et sideskift til Mathias at vi får scoret. Mathias får præcis som i 1. halvleg sendt et fladt indlæg ind i feltet og denne gang er Andreas Sloth på plads ved bagerste stolpe hvor han får sat en inderside på bolden som via målmanden triller over stregen. Kort efter er vi tæt på 2-0 ved en næsten identisk situation. Denne gang er det en altid flot fightende Kasper Skak som fra venstre side smider et indlæg ind og Andreas Sloth er centimeter fra at gentage sin scoring ved bagerste stolpe. Vi er i løbet af 2. halvleg tættere på 2-0 end Jetsmark er på en udligning, og kun en enkelt gang er Jetsmark ved at have noget som minder om en mulighed, men Sebastian Kronborg kommer ud af sit mål og får kastet sig over bolden. Vi vinder fortjent 1-0 efter en kamp som vi nok skulle have lukket noget tidligere, således at den stakkels træner på linien kunne have trukket vejret lidt mindre anspændt i de sidste minutter.
I en kamp hvor vi måske manglede den sidste skarphed i og omkring modstandernes felt var det glædeligt at vi spillede til nul i den anden ende. Vi holder stort set Jetsmark fra afslutninger, med stor påpasselighed og viljestyrke i nærkampene. Samtidig er det glædeligt at vores backs også viser mod og overskud til at gå med frem og støtte vores offensive spillere i angrebene. I det hele taget må vi sige at vores 4 backkæde fortsætter de positive takter. Det gælder lige fra venstre back pladsen, hvor Mads Svenstrup fortsætter sin positive udvikling og bare bliver bedre og bedre, over midterstopperne Jeppe Munk og Mikkel Pedersen som bidrager med hurtighed, fysisk styrke i nærkampene og 110 % vilje til at vinde hver en duel, til nyindkøbet Mathias Sloth Larsen på højreback pladsen som virkelig er gået flot ind på holdet og virkelig er en stor gevinst. Det var også positivt at vi i modsætning til den første kamp mod Nykøbing Mors, var i stand til at holde hoved koldt i 2. halvleg og ikke stresse over den manglede scoring som kunne have lukket kampen.
Opstilling: Sebastian K.-Mads S.-Jeppe M.-Mikkel P.-Mathias S.L.-Niclas R.-Kristoffer L.(c)-Viktor B.-Mathias L.-Andreas S.-Kasper S.
Udskiftere: Nicolaj M.-Nicolai N.-Frederik S.
21-04-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Løgstør IF - Randers Freja 0-4 (0-1):
Vi kom hurtigt ned på jorden ovenpå sidste weekends flotte sejr ude mod AaB. Vi vidste på forhånd, at Randers vel nok er rækkens bedst spillende hold målt på deres tempo og bevægelse i boldomgangen. Derfor var taktikken at holde nullet så langt frem i kampen som muligt samtidig med, at vi fokuserede på at slå til på hurtige omstillinger. Den plan gik fløjten allerede efter 20 minutters spil, da en lang fremlægning fra en Randers-forsvarer i deres venstre forsvarsside gav en friløber, som Rune Hastrup koldt udnyttede. Dermed var det op ad bakke, idet Randers er svære at have med at gøre, når der er plads at spille på. Det var vi dog nødt til at give dem i forsøget på at komme tilbage i kampen, og det resulterede i et smertefuldt nederlag på 4-0, da Randers meget effektivt slog til tre gange i anden halvleg.
Efterfølgende er min ærgrelse stor, da Randers bragte sig foran i første halvleg ved en meget 'forudsigelig' lang aflevering frem i banen - noget som vi i øvrigt havde haft i tankerne i forberedelsen til kampen. Havde vi holdt dem hen og gjort banen mere kompakt, er jeg ikke i tvivl om, at vi som i andre kampe mod velspillende og teknisk stærke mandskaber kunne have løbet fra kampen med point. Vi havde dog ikke den fornødne og nødvendige kommunikation og ansvarsoverdragelse spillerne imellem for at dæmme op for den store dynamik i det offensive spil fra Randers, ligesom vores bagkæde for ofte blev fanget i at skulle løbe med front mod eget mål. Vi fik dog vores muligheder i løbet af kampen, og udover et brændt straffespark ved Anders Torp og et stolpeskud efter en friløber fra Kristian Skriver i anden halvleg, havde vi gode muligheder til Niels Greth, Christian Husum og Kenneth Frederiksen. Nu må vi i stedet kigge frem mod næste opgave på mandag, hvor Aalborg KFUM står for skud. Vi skal hurtigt have denne kamp ud af systemet og fokusere på, at vi var oppe mod et meget stærkt mandskab, der i bl.a. Jonas Damborg og Gükhan Today på midten samt Rune Hastrup på kanten m.fl. havde store individuelle profiler med niveau højere end danmarksserien. Samtidig skal vi tage med i betragtningerne, at det ville have været en anden kamp, hvis vi havde holdt nullet længere. Vi skal have solskin, højt humør og en god restitution ind i vores proces frem mod KFUM-kampen på mandag, så er jeg sikker på, at vi kan komme ud af den kamp med et andet og bedre fortegn.
Opstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Morten Møller, Christian Husum, Simon Røge, Anders Torp, Joakim Glerup (63. minut. Kenneth Frederiksen), Brian Zimmer (70. min. Kenneth Skriver), Kenneth Cortsen (45. min. Mads Madsen), Niels Greth, Kristian Skriver.
20-04-2011
Bechmann:
U 15 B Løgstør - Års 4 - 2 ( 1 - 1)
Kampen tirsdag aften blev spillet i et flot forårsvejr, kampen startede meget lige med et lille overtag til Års som også havde det held at skyde bolden op på hånden af vores forsvarsspiller et tyndt straffespark som Års scorede på, vi satte tempo på spillet og Års hang efter det var tydeligt at vi er i bedre kontition end Års spillet blev flyttet op på Års banehalvdel Hvor Benjamin hammerede bolden på stolpen så var linjen lagt, udligningen kom efter et flot opspil hvor Benjamin scorede. anden halvleg styrede vi spillet Års var flade Skipper og Selch scorede de sidste mål, Års fik pyntet på resultatet i 4 minuts overtid. Næste kamp er på torsdag i Vegger kl 11.30
20-04-2011
Bent Larsen:
Grand Løgstør IF - Nørhalne 2-1 (2-0)
En ikke særlig godt spille kamp vandt vi 2-1 efter 2-0 ved pausen.
Mål: Turbo og Schou
18-04-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, AaB - Løgstør IF:
En på forhånd meget svær og vigtig udekamp mod AaB lørdag eftermiddag blev vundet hele 4-0, så det var en super mandfolkepræstation af det unge mandskab. Løgstør fik en drømmestart, da Kristian Skriver allerede efter 5-10 sekunders spil kunne glide bolden i mål til 1-0 føring efter at have udnyttet en kommunikationsbrist mellem AaBs målmand og 1 af deres centerforsvarere. Herefter stod der AaB på langt det meste spil i første halvleg, mens Løgstør lurede på farlige kontrastød. Niels Greth smed bolden i nettet efter et kvarters spil, men det fremragende og hurtige samt effektive kontraspil fik ikke løn efter fortjeneste, da målet blev annulleret for offside. Pausestillingen lød dermed på 1-0 til Løgstør efter en halvleg med bolden på AaBs fødder uden, at deres boldbesiddelse resulterede i store chancer.
Simon Røge afsluttede klogt efter 10 minutters spil af anden halvleg fra feltkanten, og Løgstør kom foran 2-0. Stadig forsøgte AaB at spille sig frem til chancer, og som halvlegen skred frem satsede de med tre angribere. Det gav et hovedstød på stolpen samt et straffespark med et kvarter igen, da en ellers stærkt spillende Christian Husum satsede i forsvarsspillet. Michael Sten lagde sig tilbage i stolen og skød heldigvis for Løgstør over mål - en afgørende faktor set med 'Løgstørbriller' for at undgå 'unødig panik' i Løgstørs forsvar mod kampens slutning. Kenneth Frederiksen takkede for AaBs gæstfrihed, da han let udnyttede en flot aflevering fra Kristian Skriver med 10 minutter igen. Anders Torp lukkede ballet med 2 minutter igen efter en god solopræstation.
Et 4-0 resultat på udebane var en god gevinst efter en kamp, hvor resultatet ikke giver et retvisende billede af ligheden mellem de to hold. Løgstør scorede 4 mål på 5 chancer og udviste stor effektivitet og kynisme, mens AaB mest af alt lignede et Barcelonahold uden afgørende tyoer som Messig og David Villa. Kampen understregede betydningen af, at små øjeblikke af koncentration afgør fodboldkampe, ligesom vi blev sat godt i gang af en brist i AaBs forsvar tidligt i kampen. Herudover kan vi ikke klage over skarpheden i øjeblikket, da vi har scoret 6 mål i to kampe mod relativt stærke hold, selvom vi ikke må glemme, at det havde stor betydning, at AaB i forhold til foregående kamp var uden store profiler fra Superligatruppen. Det nedgør dog ikke vores sejr, der kom på en solid holdindsats krydret med ekstra plusser til Chris Severinsen, Kristian Skriver, Anders Torp samt Mads Rasmussen i målet - flot arbejde af den unge kvartet.
Holdopstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Morten Møller, Christian Husum, Simon Røge, Lasse Cortsen (50. min. Mads Madsen), Anders Torp, Joakim Glerup, Brian Zimmer (82. min. Kenneth Skriver), Niels Greth (75. min. Kenneth Frederiksen), Kristian Skriver.
18-04-2011
Borregaard:
U-12 piger
LIF-Aars ik 5-1
Efter sidste uges kæmpesejr over IK Vest (19-0) var det en sværere opgave der ventede os da Aars ik gæstede Løgstør stadion mandag aften. Det var da også gæsterne der satte sig på kampen fra start, men efterhånden vågnede pigerne op og med fine kombinationer og lækre driblinger fra især AK og Emma kunne vi gå til pausen med en føring på 2-0 efter2 mål af Caroline K.
I 2 halvleg var der ingen tvivl om sejren og med yderligere 3 mål af Fie,Ida Marie og Julie var vi på 5-0 inden Aars fik lov til reducere i sidste minut. Opstilling:Janne,Sofie H,Sofie V,AK,Julie,Ida Marie,Caroline K,Fie,Emma,Clara.
18-04-2011
JSJ:
U15 Drenge M2
FC Mors – LIF: 1-2
Søndag debuterede Løgstørs U15-drenge i Mesterrækken da de på udebane gæstede FC Mors. Drengene fik en drømmestart da Kasper Skak efter blot 4 min fra kanten af feltet sparkede bolden hårdt og fladt i mål. Vi har i de første 30 min. rigtigt godt fat i spillet og kontrollerer kampen og kommer også til flere afslutninger. Vi har rimeligt succes med nogle af de ting vi gerne vil lykkes med. Vi havde tålmodighed i spillet, spillede nogle sikre pasninger langs jorden og gjorde godt brug af Kasper Skak som spil station på toppen. Det er også Kasper skak som efter et lille kvarter bringer os foran 2-0 da han kommer til afslutning i feltet. Forarbejdet stod Andreas Sloth for, da han fra sin position som højre kant dribler ind i banen og faktisk også selv har mulighed for at afslutte med sit venstre ben, men vælger at spille bolden videre til Kasper Skak som gør arbejdet færdigt. I den anden ende havde 4 back-kæden udmærket styr på tingene og Cheftræneren på linien glædede sig specielt over at midterstopperne, efter sidste træningskamp, var tilbage i det vante gear med konsekvens og vilje i aktionerne. Vi går til pausen med 2-0 og har egentlig en god fornemmelse selv om vi mod slutningen af halvlegen ikke helt holder samme tempo og dermed mister lidt at initiativet i kampen.
Efter pausen går det kun en vej. Hvor vi som nævnt lykkedes med en del i 1. halvleg må vi erkende at vi stort ikke lykkedes med noget efter pausen. Vi er ikke i stand til at fastholde bolde i vores pasningsspil som bliver noget febrilsk. 2. halvleg udvikler sig til alt for meget duelspil hvor vi må slås for hver en meter på banen. FC Mors får et overtag i spillet og et gult kort til Jeppe Munk, med efterfølgende 10 min. ”pause” gør ikke sagen bedre. Hjemmeholdet kommer også på 1-2 da de slår et indlæg til bagerste stolpe. Vi får ikke clearet bolden godt nok og på den efterfølgende afslutning sparker de bolden i kassen. Det sidste kvarter handler blot om at forsvare sejren og de 3 point hjem. Vi har enkelte kontraangreb som resulterer i et par afslutninger, men det bliver ved en 2-1 sejr.
På trods af den lidt hektiske afslutning skal drengene roses for en god kamp med masser af fight, som bestemt giver tro og ”løfter” om mere i foråret. Drengene fik vist at de er berettiget til at spille med i Mesterrækken og skal blot tro på at deres evner blandet med vilje og fight nok skal bære. Det var også dejligt at se Casper Nielsen tilbage på banen. Casper var meget velspillende og vandt et utal af dueller på den centrale midtbane og var meget sikker i sit pasningsspil. Næste hjemmekamp er mandag hvor Jetsmark gæster Løgstør Stadion.
Opstilling: Sebastian K.-Mads S.-Jeppe M.-Mikkel P.-Mathias S.L.-Casper N.-Kristoffer K.(c)-Viktor B.-Mathias .-Kasper S.-Andreas S.
Udskiftere: Niclas R.-Frederik S.-Nikolaj M.
15-04-2011
Bent LArsen:
Grand, Jetsmark - Løgstør IF 1-5 ( 3-0 )
Bedre spillet kamp, hvor vi havde mest spil og også flest chancer. Kommer godt igang og kan gå til pause med føring få 0-3.
I anden kommer Jetsmark bedre med og får reduceret, burde have været afværvet af vores keeper(mig). Vi holder dog ved ag kan fortjent sætte 2 kasser mere ind.
Mål: Lars B 3, Brian og Nygaard, Finn på en flot firsttimmer, der bliver sendt klokkerent ind...
10-04-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Løgstør IF - Kjellerup IF 2-2 (0-0)
En intens fight mod rækkens suveræne tophold Kjellerup IF gav Løgstør IF et fortjent point i danmarksserien. Kampen bød fra start på masser af nærkampe og et til tider meget højt og aggressivt pres fra Kjellerup, som dog udover en stor chance efter indlæg til Morten Lang efter 7 minutters spil ikke for alvor truede Løgstørs mål i første halvleg. Modsat havde et topmotiveret hjemmehold gode muligheder fra distancen i første halvleg, ligesom de fleste tilskuere og spillere på Løgstør Stadion så et mål fra en velspillende Kristian Skriver blive fejlagtigt annulleret for offside midtvejs i første halvleg.
Fra anden halvlegs start skiftede Kjellerup ud og anført af indskiftede Thomas Røll blev der iscenesat et stort pres via lange sideskift frem mod Røll i Kjellerups højre side. Løgstør formåede at modstå presset og fandt langsomt tilbage til egen spilrytme, hvilket resulterede i et flot angreb efter et kvarters spil i anden halvleg. Lasse Cortsen førte bolden frem og fandt en fri Kristian Skriver i højre side af modstandernes straffesparksfelt. Kristian Skriver svigtede ikke og sparkede iskoldt bolden fladt i det lange hjørne og fik dermed taget revanche for det annullerede mål i første halvleg. Det gav en kort periode med mere boldkontrol til hjemmeholdet, og ironisk nok kostede en situation med fuld kontrol på modstandernes banehalvdel, da vi i stedet for at afvikle angrebet smed bolden i modstandernes fødder. Det gør man ikke ustraffet mod topholdet Kjellerup, som kørte kontra og relativt let driblede forbi Løgstørforsvaret i egen venstre side, hvorefter indskiftede Thomas Røll kunne udligne til 1-1 efter et indlæg tæt under mål. I den efterfølgende periode havde Kjellerup et par gode forsøg, bl.a. et skud på stolpen, inden de fik udlignet 7 minutter før tid, da en lang bold desværre røg under Morten Møllers fod, og Kjellerups topscorer Morten Lang kunne udnytte friløberen. Hjemmeholdet satsede i slutfasen og skubbede Kenneth Frederiksen og Chris Severinsen. Det gav først en friløber til Kenneth Frederiksen, der desværre misbrugte det store tilbud ved at afslutte på målmanden udenfor feltet. I sidste minut gav satsningen alligevel pote, da en heroisk fightende Chris Severinsen nåede foran gæsternes Ralf Pedersen og satte panden på et perfekt indlæg fra Lasse Cortsen - en fortjent udligning at dømme efter chancefordelingen i kampen og et moralsk boost af dimensioner efter at have smidt en 1-0 føring midtvejs i anden halvleg. Pludselig stod Løgstør tilbage med en god smag i munden efter at have budt et meget navnestærkt og godt fodboldhold fra storsatsende Kjellerup IF op til dans. Det var en flot præstation af de unge Løgstørdrenge.
Stærkest i billedet for hjemmeholdet stod Kristian Skriver, der efter en lang skadesperiode endelig synes at være tilbage i fuldt vigør. Han var med sit fine touch på bolden og et glimrende defensivt pres på Kjellerupforsvaret et særdeles værdifuldt aktiv i kampen, og han kronede en flot flot flot indsats med scoringen til 1-0 - en spiller som kan få de svære ting til at se simple ud. Mads Rasmussen var også velspillende i målet med solide indgreb og gode igangsætninger, ligesom Chris Severinsen scorede et vigtigt og fremragende mål og generelt viste en imponerende attitude, som andre kan lære af - det ledelsesmæssige aspekt kan han være meget stolt af. Anders Torp fortsætter også formfremgangen og får mere og mere overskud til at bidrage boldmæssigt, mens Christian Husums fysik vinder meget for os. Endelig må vi ikke glemme den 17-årige talentfulde debutant Nikolaj Øvall, som blev kastet for løverne på den centrale midtbane og gjorde det godt i 70 min., inden batterierne løb tør. Han gik uimponeret til opgaven og faldt godt ind i det samlede system, og han bliver meget spændende at følge i de kommende år - helt sikkert en fremtidens mand hvis han selv vil det! Ja, der var mange plusser på dagen.
Næste lørdag er der en vital 6-pointskamp ude mod AaB kl. 13. AaB havde sidste gang flere kontraktspillere i aktion på danmarksserieholdet - helt sikkert en svær opgave for Løgstør, som ikke er blevet mindre ved, at de politisk vælger at bruge kontraktspillere på danmarksserieholdet, men den udfordring må Løgstørdrengene søge at løse. Vi ser frem til kampen.
Opstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Simon Røge, Morten Møller, Christian Husum, Joakim Glerup, Nikolaj Øvall (70 min. Kenneth Frederiksen), Brian Zimmer, Anders Torp, Lasse Cortsen, Kristian Skriver - ikke benyttet: Mads Madsen og Niels Greth.
08-04-2011
Bent Larsen:
Grand, Løgstør IF - Hune Boldklub 1-0 (0-0)
Første kamp på vindfiled Løgstør, var ikke prangende. Vi startede i modvind men havde spil og chanceovertag men får ikke scoret.
I anden stod vi konstant lige udenfor deres målfelt og får igen en del chance og hjørne. Midt i halvlegen kommer så forløsningen da Johnny spilles total blank, og er heldig da deres keeper falder, 1-0.
Til slut har gæster en chance men vi får reddet....
02-04-2011
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien, Aalborg Freja - Løgstør IF, 0-0
Forårssæsonen blev indledt med en vigtig udekamp mod Aalborg Freja lørdag eftermiddag kl. 16.00. I højt solskin og med sommerlige temperaturer var der fornuftige rammer for sæsondebut i danmarksserien. Desværre spændte dårlige baneforhold og 2 hold med stor respekt for hinanden og en vis nervøsitet i forhold til de respektive placeringer i tabellen (sådan virkede det i hvert fald set udefra) ben for en god fodboldoplevelse.
Det gode og polerede fodboldspil skulle man lede længe efter i Frejaparken. Banens beskaffenhed var langt fra Camp Nou eller Wembley, og det er på sin vis forventeligt i danmarksserien:-) Samtidig bar præstationerne på banen også præg af risikofrit spil med mange lange afleveringer og derfor en chancefattig kamp, da afleveringernes kvalitet i begge ender af banen manglede den tekniske præcision. Herudover havde ingen af holdene det tempomæssige overskud til at sætte sig igennem i 1 mod 1 situationer, så de få chancer i kampen kom ofte efter standardsituationer eller tilfældige bolde mod feltet. Alt i alt en 'dødsyg' 0-0 kamp med et svagt tempomæssigt niveau og en alt for ringe teknisk kvalitet på en svær bane - et resultat vi dog kunne være bedst tilfredse med at dømme efter tabellen, hvis der skal siges noget positivt om denne kamp.
Kampen svingede henover de 90 minutter med os som de tonegivende i kampens første 10-15 minutter, indtil en skade til en ellers lovende debutant Nicki Fischer skabte lidt uro i vores taktiske dispositioner allerede efter et kvarters spil. Kristian Skriver kom ind og gjorde en udmærket figur efter et års skadespause, og ham skal vi nok få masser ud af i foråret. Vi forsøgte at tage bolden til os på Frejas banehalvdel i første halvleg og lykkedes rimeligt med at komme frem mod feltet, men vi manglede den sidste snert af skarphed på den øverste tredjedel i dag - banen kom ikke fodboldspillet til gode, og det er efterhånden en velkendt tendens på danske baner primo april. Ingen af holdene havde helt åbne chancer i første halvleg, selvom der var tilløb til noget i begge ender.
Anden halvleg bød på spillemæssig Freja-dominans langt henad vejen. Vi forfaldt til at ryge for langt tilbage på banen uden konstruktive opspil, fremløb eller dybdemæssige trusler - primært grundet stor fejlmargin i afleveringerne i vores opbygnings- og omstillingsspil. Alligevel havde vi to store chancer ved Anders Torp, hvoraf den ene (et hovedstød) blev reddet på stregen, mens det andet tilfælde endte med et stort overskud midt i feltet sendt afsted med kærlige tanker mod velgørende formål (set med Freja-briller). Freja var i den anden ende især farlige efter spark fra distancen ved Martin Søndergaard, men en effektiv udnyttelse af et stort spilovertag i anden halvleg lykkedes Freja ikke med.
Vi holdt nullet som den vigtigste del af vores strategi og kom igang med forårets pointhøst på en svær udebane i Frejaparken, så den del kan vi ikke være utilfredse med. Derimod skal vi arbejde stærkere individuelt på at optimere vores kommunikation på banen samt de tekniske færdigheder hos den enkelte spiller. Vi skal søge, at værktøjskassen i fremtiden rummer flere muligheder for at afgøre kampene til vores fordel baseret på individuelle kompetencer som en del af integrationen med det kollektive taktiske mindset samt organisationen. Vi har brug for spillere, der hurtigt kan bryde ud af organisationens skygge og falde tilbage igen efter vellykkede individuelle operationer.
Unge Jesper Frederiksen havde et ok indhop og fik lidt mere hår på brystet, Brian Zimmer forsøgte at binde tingene sammen spillemæssigt ved at turde få bolden (selvom banen ikke var til Brians fordel), mens forsvaret og Mads Rasmussen i målet skal roses for stor påpasselighed i forsvarsspillet.
Opstilling: Mads Rasmussen, Simon Røge (61. min. Mads Madsen), Chris Severinsen, Morten Møller, Christian Husum, Anders Torp, Lasse Chortsen, Joakim Glerup, Nicki Fisher (16. min. Kristian Skriver), Niels Greth, Brian Zimmer (70. min. Jesper Frederiksen).
Næste weekend byder på en svær kamp på hjemmebane mod topholdet Kjellerup. Med al respekt for Freja og andre hold i rækken (inkl. LIF) bliver det en helt anden opgave at kunne modstå deres fysiske pres, tempo og individuelle styrker. Men det er endnu en udfordring, som vores unge trup tager i mod med kyshånd.
19-03-2011
Bechmann:
U- 14 drenge
LIF - Støvring 3 - 0 (1-0)
Årets første træningskamp blev spillet på årets første forårsdag, vi havde rokeret noget rundt på spillerne nye pladser
Kampen startede meget lige med mange nærkampe på midtbanen, men lidt efter lidt fik vi overtaget og pressede Støvring tilbage og midt i halvlegen scorede vi på et flot langskud, det satte Støvring lidt i gang de fik 3 godt muligheder men Strange stod på sin plads i målet, vi blev lidt presset og brugte kræfterne forkert, det er benene der skal tale og ikke munden.
I halvlegen snakkede vi om at hjælpe sine medspillere i stedet for at bruge munden, og hvor det hjalp Støvring blev spillet rundtosset de havde vel ikke et skud på mål i anden halvleg og vi scorede 2 gange mere endda et debutant mål af Serkou Kamara, men dagens store spiller var Christian Marec
12-11-2010
Kenneth Cortsen:
Herre-senior DS
Herning Fremad - Løgstør IF 5-1 (2-0)
Efterårets sidste kamp fandt sted i Herning på Herning Fremads anlæg. Rammen var en 'meget tung' og våd bane, som lagde mere op til hårdt arbejde end poleret spil. Vi valgte desværre den sidste løsning på dagen. Spillet så fornuftigt ud i første halvleg uden, at tempoet dog var skruet højere i vejret end, at vi kunne spille med og bevæge os langsomt fremad banen. Denne strategi - og det tager jeg selvfølgelig min 'store' del af ansvaret for - var ikke 'heldig' på en dag, hvor vi langsomt lod os 'lulle i søvn' og derfor blev straffet konsekvent af Hernings skarpe angribere, når vi tabte bolden på 'dumme steder' på banen eller havde for mange folk foran bolden. Vi efterlod desuden store rum over kanterne, der gav Hernings dygtige driblere muligheder i mand-mod-mand-spillet, hvori vi blev sat til vægs på dagen. Herning scorede to gange i første halvleg efter dumme boldtab og misfortolket forsvarsspil. Vi satsede i anden halvleg med to og endda tre angribere, men måtte også se os slået med to mål i anden halvleg (3-1) og var bagud 5-0, inden Jens Greth reducerede på en friløber kort før slutfløjt - i øvrigt stærkt af ham at have scoret 4 mål på relativt 'få antal spillede kampe'. En fortjent sejr til Herning.
Egentlig spillede vi ganske poleret, men desværre ikke direkte nok - vi slog afleveringerne for sent og formåede ikke at unytte den plads, som vi fik i vores egen højreside. Derfor havde vi i mange situationer flyttet for mange folk med frem, og når vi så tabte bolden, var Herning gode til at spille meget direkte. Vi måtte således 'smage vores egen medicin', som i de foregående kampe havde givet 3 sejre i træk mod langt bedre hold en Herning. Det er er skuffende, men som nævnt var der ting, som jeg må tage til efterretning og tage ansvar for - det er nu engang mig, som vælger mandskabet og den taktiske positionering på dagen, hvilket jeg kunne have gjort anderledes. Når det er nævnt, har spillerne på banen selvfølgelig også deres del af ansvaret - fodbold er et kollektivt fænomén, hvor synergieffekter skabes, når folk står sammen og slås for hver meter. Den del af spillet bestod vi ikke i Herning på en dag, hvor individuel ledelse og vildskab i høj grad var en mangelvare - samlet set var jeg kun tilfreds med den del af spillet fra spillere som Mads Rasmussen (som til trods for 5 scoringer stod godt), Mads Madsen (som i den grad har lært af langs tids prædiken og dermed har forstået budskabet om at 'lede' i sine 4 kampe fra start i efteråret - et fyrtårnseksempel på hvad det vil sige at arbejde konstruktivt med sig selv, udvikle sig og derigennem blive en bedre spiller, der kan hæve sig til DS-niveau) samt Kenneth Andersen (som stadig har meget at lære ang. 'kommunikation' på en plads på den defensive midtbane, hvor netop brug af mundtøjet er vitalt, men samtidig fortjener han ros for 'leading by example' ved altid at gå forrest, når han kaster sig fra den ene nærkamp ind i den næste uden hensyntagen til sin egen krops velbefindende).
At vi går på banen uden vildskab samt lyst og energi til virkelig at slås for hinanden, som gjaldt det 'liv eller død', er ikke godt nok, når kampens betydning tages in mente. Herning overhalede os i tabellen, og vi kunne have sluttet et relativt godkendt efterår godt af med en sejr og større luft til nedrykningsstregen samt med øget motivation i forhold til at hænge på rækkens tophold. Fodbold er et forunderligt spil, og det er sjovest at have bolden. Vi havde bolden meget især i første halvleg i Herning, men vi forvaltede den ikke rigtigt, hvad angår at spille mere direkte og chancesøgende. Det blev for meget på tværs, og det kan være godt nok, hvis løbevilligheden til at komme ned og stå rigtigt var til stede, eller hvis vores genpres havde været så godt, at det første ikke ville være et tema - vi var meget sårbare overfor Hernings omstillinger i denne kamp. Samtidig skal vi huske, at initiativ i fodbold ikke bare handler om at have bolden. Vi kan som hold sagtens have initiativet uden at have bolden, og det har vi bevist i flere kampe i dette efterår, hvor boldbesiddelsen har været i modstandernes favør, men hvor vi bevidst har styret, hvor de skulle spille bolden hen for selv at kunne lukrere på givtige omstillingssituationer - den proces skal vi også kunne guide fra banen, og den ledelse var ikke optimal mod Herning, og så vælter korthuset. Udelukkende negativt var billedet i Herning på den resultatmæssige konto, men formår vi (inkl. mig selv) at lære af disse episoder og kampe, vil vi udvikle os til et endnu mere forandringsparat mandskab, som vil være meget svært at spille mod. Men villigheden til at lære, tage individuelt såvel som kollektivt ansvar og ikke mindst til at arbejde hårdt er grundforudsætningerne for, at vi i fremtiden vil lykkes med den slags og derigennem høste flere point. Vi er trods alt på en niveau, hvor vi ikke bare kan leve af '1 mands hurtighed' på en lang bold eller for den sags skyld af 14 individer, der praktiserer hver deres form for fodbold uden hensyntagen til manden ved siden af - i så fald skaber vi ikke de eftertragtede synergieffekter.
Motivationsmæssigt var det et problem for os, at visse spillere virkede til at føle sig 'for berettigede' til at spille ovenpå 3 sejre i træk. Berettigelse uden vilje til at tage de hårde slagsmål og slå sig skaber ikke situationer, hvor 'citronen kan presses', og vi kan hive den maksimale præstation ud af en individuel spiller, så fodboldklichéen om, at 'jeg er ikke bedre end min sidste kamp', kan indimellem give god mening.
Vores unge duo Sune Haldrup og Jesper Frederiksen fik et godt antal DS-minutter i benene uden at kunne ændre slagets gang, hvilket vi heller ikke kan forvente deres unge alder taget i betragtning, men det er i hvert fald en investering i fremtiden, og lysten og viljen har de i hvert fald. Toke Petersen blev også skiftet ind og prøvede ihærdigt, men den sidste bold faldt ikke rigtigt ned for fødderne af ham omkring feltet.
Opstilling: Mads Rasmussen, Lasse Cortsen, Christian Husum, Mads Madsen, Jens Greth, Kenneth Andersen, Christian Pedersen (50 min. Sune Haldrup), Anders Torp, Brian Zimmer (45 min. Jesper Frederiksen), Kenneth Frederiksen (45 min. Toke Petersen) Niels Greth.
01-11-2010
Kenneth Cortsen:
Herre-senior DS
Løgstør - Brabrand 2-1 (1-0)
Den tredje sejr i streg blev en realitet efter hjemmekampen mod Brabrand. Pilen peger p.t. i den rigtige retning for vores nyoprykkede danmarksserieophold, og weekendens sejr over topholdet fra Brabrand vidner om, at vi har flyttet os meget siden turneringsstarten i august.
Sejren over Brabrand var ingen "walk-over". Brabrand havde masser af spillere med divisions- eller superligaerfaring i truppen og viste indimellem godt spil. Vi havde dog en god dag, hvor spillet havde et godt flow, ligesom vi producerede rigeligt med chancer. Efter flere halvhjertede skud fra vores spillere og mange chancemuligheder efter gode aktioner og indlæg fra Anders Torp i venstresiden, fik vi hul på bylden kort inden pausen. Kenneth Frederiksen blev nedlagt i feltet efter, at han var blevet sat i scene af Christian Pedersen. Kenneth Cortsen scorede på straffesparket. Forinden havde Brabrand også haft muligheder i halvlegen, men deres afslutninger fra distancen havde ikke den rette kvalitet.
Anden halvleg startede med mere energi fra Brabrands spillere, og de satsede mere fremad banen. Det gav muligheder efter lange bolde i feltet, ligesom vi i visse perioder af anden halvleg faldt for langt tilbage på banen og derfor overlod for meget initiativ til udeholdet. I perioden midtvejs i anden halvleg, hvor Brabrands pres var massivt, fik Brian Zimmer sendt Niels Greth afsted mod mål, og vores topscorer svigtede ikke. 2-0, og stormen var redet af - troede vi! I stedet for at lukke kampen fik vi skabt ekstra drama, da en ellers "sikkert spillende" Mads Madsen gik i ryggen på en angriber fra Brabrand i vores felt. Straffesparket blev sikkert omsat til mål med 8 nervepirrende minutter tilbage. I denne slutfase kunne vi alligevel have lukket kampen definitivt, da Jens Greth fik en stor mulighed. Herudover var Kenneth Frederiksen og Christian Pedersen tæt på at komme på scoringstavlen.
Vigtigst var de 3 point - en stime på 3 sejre pynter i tabellen. Nu venter et brag af en 6-pointskamp i Herning i den kommende weekend, inden den lyder på velfortjent ferie. Spillere arbejdede igen meget disciplineret og holdt sig til taktikken. Vi står godt sammen som hold lige nu, og det kan ses på resultaterne. Det nye og mere defensive koncept passer os tilsyneladende fint og understreger, at vi kan "vinde meget" ved at holde vores organisation og undgå for at skulle løbe for mange meter samt at komme i 1-mod-1 situationer uden støtte, hvorved vores fysiske mangler kan blive udstillet.
Anders Torp var igen med i meget og viste et højt niveau. Han har besluttet sig for at "ville" noget, og det gør en forskel for holdet. Derudover viste Niels Greth igen sin skarphed, selvom han i spillet ikke var lige så markant som i Viby sidste weekend. Kenneth Frederiksen udvikler sig mere og mere og ser ud til at have fundet fodfæste i danmarksserien. Hans vigtigste opgave bliver at arbejde videre med den stabilitet, som han har i spillet lige nu. Endelig spillede Christian Husum med stor autoritet i forsvaret, og han sætter ligesom Kenneth Frederiksen streg under, at det betyder noget at spille med stabilitet flere kampe i streg. Alt i alt en god dag for samtlige af hjemmeholdets spillere. Kampen i Herning giver chancen til nye spillere, da Simon Røge og Kenneth Cortsen sidder udenfor med karantæne p.g.a. gule kort. Kortene skal igen blandes rigtigt, og det er ved at blive en vane med mange udskiftninger, da vi har haft mange skader og karantæner i denne turneringshalvdel.
Opstilling: Mads Rasmussen, Lasse Cortsen, Christian Husum, Mads Madsen, Simon Røge, Kenneth Andersen, Kenneth Frederiksen, Kenneth Cortsen (60 min. Brian Zimmer), Christian Pedersen (85 min. Toke Petersen), Anders Torp, Niels Greth (87 min. Jens Greth)
24-10-2010
Kenneth Cortsen:
Serie 3
Løgstør IF - FSI 4-2 (0-1)
Serie 3 fortsatte pointhøsten søndag eftermiddag mod en af oprykningskandidaterne fra FSI. Stor overvægt i spil og chancer i første halvleg med friløbere til Jens Greth og Haseeb samt hovedstød på stolpen fra Karsten 'Sumi' Pedersen var desværre ikke nok til at gå til pausen med en føring. I stedet for en ventet Løgstør-scoring slog FSI kontra, da vi mistede bolden i opspillet. De spillede hurtigt på kanten og en af deres mange 'høje og fysiske' spillere headede indlægget i nettet.
Håndslag og løfter om større effektivitet i pausesnakken blev hurtigt en realitet. 5 minutter inde i anden halvleg havde vi allerede bragt os foran 2-1. Først 'bragede' Jesper Frederiksen et frispark i nettet uden chance for FSI-keeper med 'sæbe' som mellemnavn. Efterfølgende sikrede Haseeb os en føring, da han kom først på et hjørnespark fra unge Jesper Frederiksen, der i stedet for at samle tankerne om de fysiske indgreb fra FSI-spillerne tog et andet fokus i anden halvleg. Jens Greth afsluttede sikkert en friløber til en 3-1 føring midtvejs i halvlegen efter en periode med masser af Løgstør-dominans.
FSI fik dog reduceret kort efter, hvilket skabte spænding i kampen igen. FSI tillod sig endda at brænde et straffe, inden Karsten 'Sumi' Pedersen lukkede og slukkede efter godt forarbejde af Nikolaj Øvall og Sune Haldrup. Vi fik, hvad vi kom efter. 3 point til regnskabet var det vigtigste, og det er altid sjovt at spænde ben for en oprykningskandidat. Det kan vores unge spillere bruge til meget. De viste, at de har flyttet sig meget siden turneringsstarten. Nikolaj Øvall var bedste mand på Løgstør-mandskabet. Han var nærkampsstærk, forudseende i sit spil og meget løbestærk. Især Nikolajs løbevillighed gør en stor forskel på dette niveau og sender det rette signal til resten af truppen. Niels Madsen er ved at udvikle sig til en forsvarsklippe og spillede igen solidt, selvom der stadig er masser af hårdt arbejde forude. Sune Haldrup og Jesper Frederiksen bidrog også solidt, selvom disse to kreative kræfter skal arbejde på at minimere deres udfald af kampene. Ved en stabilisering af deres fejlmargin i kombinationsspillet bliver de endnu mere afgørende offensive våben. Thomas Husum forvaltede anførerhvervet ok og viste sammen med Skriver-brødrene viljen til at vinde. Haseeb, Jens Greth og 'Sumi' kom igen på scoringslisten, og mål kan ikke undværes, hvis kampe skal vindes. Stor ros til indskifterne for en god indstilling - ja, der var masser af plusser over hele linien, selvom vi som enhed giver for meget væk, da vores boldsikkerhed på alle steder af banen kan (og skal) blive bedre.
Men denne sejr mod et tophold er et signal, der bør give holdet lyst til flere af slagsen :-)
24-10-2010
Kenneth Cortsn:
Herre-senior DS
Viby IF - Løgstør IF 1-2 (0-1)
Vådt og koldt efterårsvejr og en yderst tung bane var rammerne for den svære udekamp i Aarhus mod Viby IF, der inden kampen var 3 point foran os i tabellen. At fodboldkampe på dette tidspunkt af året i høj grad handler om at 'smøge ærmerne op' og slås for føden beviste vi i høj grad i kampen lørdag eftermiddag. Mange spillere er ved at være trætte efter et langt år med fodbold og stor koncentration, først i foråret for at sikre oprykningen til DS og sidne i dette efterår for at komme op på et nyt og højere niveau.
Træthedssymdromet på dette tidspunkt af året er gældende for mange fodboldhold, og derfor kan vi med den rette attitude få hentet nogle vitale point i vores kamp for overlevelse i DS. Denne attitude blev understreget mod Viby, hvor vi ligesom sidste weekend mod Aarhus Fremad kæmpede hårdt for meterne på banen og holdt os til den disciplin, taktisk som mentalt, der i øjeblikket giver os point på kontoen.
Viby havde fra kampens start initiativet, men vi var hele tiden opsatte på at holde deres forsvar beskæftiget via vores skarpe kontrastød. Netop et af disse satte os i gang midtvejs i første halvleg, da en erobring ved banens midte banede vej for en aflevering til formstærke Niels Greth. Niels strøg direkte afsted mod Vibys mål og satte undervejs to modstandere af, før han sparkede den fladt i nettet - en glimrende solopræstation og kynisk udnyttelse af omstillingen fra forsvar til angreb. Målet gav desværre Viby mere initiativ, da vi indimellem havde svært ved at spille bolden konstruktivt fremad banen. Største tilbud til hjemmeholdet fra Viby var en dobbeltchance i form af stolpeskud og efterfølgende afslutning på overliggeren. Herudover havde Viby 2-3 andre tilbud, mens både Niels Greth og Anders Torp bød ind med afslutninger i den anden ende.
Pausestillingen var en føring til os med en enkelt pind, og vi skulle ikke mere end 5 min. ind i halvleg, før den føring var fordoblet. Niels Greth spillede bande med Kenneth Cortsen og lobbede koldt over målmanden. Desværre fik Viby reduceret 5 min. efter, da en ellers velspillende Michael Jensen i målet mistede grebet om bolden for fødderne af en Viby-spiller. Reduceringen gav os ikke den fornødne ro til at køre bolden rundt, og Viby fik fornyet tro på tingene og lagde massivt pres på. Bolden kom også i nettet, men målet blev annulleret, da Viby-angriberen rev Mads Madsen omkuld i feltet. Viby kom godt over kanterne og til mange indlæg i anden halvleg, men Michael Jensen stod stærkt, og vores fight var i sammenhæng med manglende skarphed fra deres angribere medvirkende til, at vi holdt hjem.
Vibys satsning i anden halvleg gav dog store tilbud til os i den anden ende. Christian Pedersen burde således have lukket kampen til 3-1 lige efter Vibys reducering, men afslutningen på et velspillet angreb løb blev desværre for 'panisk'. Indskiftede Toke Petersen var ligeledes tæt på efter et godt frispark fra Kenneth Frederiksen, men det blev ved 2-1.
Kampens helt store spiller for Løgstør var Niels Greth, der udover at score 2 mål også stod for et godt løbearbejde, da det var nødvendigt under massivt pres fra Viby i anden halvleg. Den indstilling krydret med gode evner vinder fodboldkampe. Christian Husum var meget solid i defensiven og spillede med stor ro og sikkerhed i indgrebene fra det centrale forsvar, ligesom Anders Torp får mere og mere overskud til at vise sine offensive evner samtidig med, at han arbejder stenhårdt i den anden retning. Lasse Chortsen, Kenneth Frederiksen og Mads Madsen ligner nogle, som vil gribe deres chance på DS-holdet - alle bidrog de med såvel arbejdsiver som en tilpasning til systemet hvilket vidner om 'at den ene død er den andens brød' i et konkurrencepræget miljø. Spillerne skal roses for at præstere godt til trods for, at markante profiler har været udenfor de seneste kampe, og de skal nu forsøge at lade disse facetter leve videre.
Opstilling: Michael Jensen, Lasse Chortsen, Mads Madsen, Christian Husum, Simon Røge, Anders Torp, Kenneth Andersen, Kenneth Cortsen, Kenneth Frederiksen, Christian Pedersen (80 min. Toke Petersen), Niels Greth. Ikke benyttet: Jesper Frederiksen og Jens Greth.
24-10-2010
JSJ:
U15 Drenge – Pokal
LIF – Hjørring IF: 2 – 6
Efterårets sidste kamp blev spillet Lørdag i Løgstør hvor Hjørring gæstede i 4 runde af pokalturneringen. 1. halvleg blev en meget lige affære hvor vi viste at vi har niveauet til at spille med i mesterrækken. Vi holdt godt fat i bolden og skabte egentligt flere chancer end gæsterne. Defensivt stod vi rigtigt godt og holdt egentlig Hjørring fra at tilspille sig nævneværdige chancer. Hjørring ville gerne slå bolden op på deres ene angriber, men vores midterforsvar med Jeppe Munk og Mikkel Pedersen havde rigtigt godt styr på tingene. Derfor er det også ekstra ærgerligt at Hjørring bringer sig foran på noget som ikke er en chance. En flad, og i bund og grund ufarlig, bold i dybden resulterer i et mål. Sebastian Kronborg kommer ud af sit mål og kalder på bolden, hvorefter Mikkel derfor lader bolden gå. Desværre havner bolden ikke i hænderne på Sebastian, men passerer ham i stedet så Hjørrings angriber let kan score i det tomme mål.
Spillerne fighter flot videre og et par hjørnespark er ved at blive rigtigt farlige. Det er et frispark fra Viktor også, men målmanden får hænderne på. Jacob Nielsen har også en stor chance alene med målmanden, men det er vores topscorer Kasper Skak som sørger for at nettet bag Hjørring keeperen kommer til at blafre, da han efter flot forarbejde fra Mathias Larsen hamrer bolden i nettet fra kort afstand. Kort efter vores scoring er den desværre gal i den anden ende. Et hjørnespark resulterer i en Hjørring scoring, selv om der måske nok kunne appelleres for frispark, da Sebastian Kronborg bliver presset ind over stregen med bolden i hænderne. Få minutter senere scorer Hjørring til 3-1, på et mål som er en direkte konsekvens af, at vi ikke er klar oven i hoved efter deres 2-1 scoring. Vi er ikke kommet os over den lidt tvivlsomme scoring, og er slet ikke koncentreret om vores defensive opgaver og pludselig ligger bolden i nettet.
Efter pausen må vi erkende at Hjørring sidder bedre på kampen, uden at vi dog er spillet ned. De kommer på 4-1 inden vi bliver reduceret til 10 mand da Sebastian kommer ud af feltet og kanter deres angriber. ”Den falske” Mathias Larsen ifører sig vanterne og leverer en god præstation i målet, men vi taber kampen med 6-2. Vores 2. mål bliver sat ind af Kasper Skak som trækker ind i banen fra sin position på venstre kant og afslutter flot.
Vi havde på før kampen sat 3 punkter op som skulle være på plads for at vi kunne få en sejr. Vi skulle have gang i vores pasningsspil, og turde spille bolden langs jorden og ramme hinanden i fødderne. Vi skulle være villig til at tage løbene uden bold, både offensivt og defensivt og til slut skulle vi undgå at blive fanget i omstillingsspillet, ved ikke at miste bolden midt på banen i situationer hvor vi var flere folk foran- end bagved bolden. Og lykkedes det så ?............ Vores pasningsspil var ganske udmærket, og vi fik bredt spillet godt ud til vores kanter, som i modsætning til i mange kampe fik bolden i fødderne. Dermed kunne vi fastholde bolden bedre, end tilfældet har været i de kampe, hvor vi har været lidt for fokuseret på at lave ”den vindende” aflevering i dybden til vores kanter. Løbene uden bold var i specielt første halvleg gode, hvor der var mange muligheder for boldholderen i det offensive spil, og returløbene var på plads. I 2. halvleg gør en blanding af træthed og det faktum at vi er bagud, at vi mister lidt af lysten til at tage returløbene og derfor opstår der situationer hvor vores backkæde er overladt til sig selv. Sidste punkt med altid at undgå unødvendige boldtab som kunne skabe kontramuligheder, lykkedes helt perfekt i første halvleg. Kun et enkelt boldtab på midten af banen kunne kategoriseres som værende unødvendigt og var den eneste gang vi egentlig blev fanget i ubalance. Eller var vi hele tiden på plads når Hjørring angreb i 1. halvleg. Efter pausen blev det lidt mere ”spredt fægtning” som følge af førnævnte træthed og udvisningen til Keeper Kronborg.
Men summa summarum har kampen givet gode løfter for foråret, hvor drengene skal prøve kræfter med Mesterrækken. Vi er langt fra i mål endnu, og der er mange ting som skal blive bedre, men det faktum at vi spillemæssigt kunne være med i størstedelen af kampen, bør give spillerne en masse lyst til at trække støvlerne på igen efter vinteren.
Opstilling: Sebastian K.-Mads S.-Mikkel P.-Jeppe M.-Frederik S.-Niclas R.-Mathias L.-Kristoffer L.(c)-Viktor B.-Andreas S.-Jacob N.
På bænken: Mathias L.-Kasper S.-Morten E.
18-10-2010
Brian Zimmer:
Serie 3 Løgstør-Hersom-Bjerregrav 3-1
Weekendens kamp mod Hersom-Bjerregrav var på ny en vigtig en af slagsen, hvis vi skulle holde de andre hold under os, og samtidig komme yderligere væk fra bunden.
I det omvendte opgør havde modstanderen ramt os meget på fysikken, hvilket vi inden kampen var bevidste om. Vi skulle også holde deres anfører nede, da han var en meget vigtig spiller for dem sidste gang.
Begge dele synes jeg lykkedes langt hen ad vejen og det endte endda med at deres anfører måtte lade sig udskifte. Til dagens kamp var vi dog også godt besat fysisk, da vi havde Sumi og Morten Eskildsen til låns. De kvitterede begge to med en scoring i dagens sejr.
I første halvleg havde vi lidt problemer med at få lidt flow i spillet, men vi var også farlige på især dødbolde, hvilket også gav den første scoring ved Karsten ”Sumi” Pedersen.
I pausen snakkede vi om at vi skulle guide hinanden bedre samt få mere gang i pasningsspillet ved jorden, som vi plejer at være gode til.
Derfor var det også imod beregningen at Hersom-Bjerregrav fik scoret efter 10 minutter af anden halvleg efter en bold i dybden. Herefter fik Sune Haldrup og Jesper Frederiksen byttet pladser, hvilket skulle vise sig at give en god effekt i det fremadrettede spil. Jesper Frederiksen fik derfor scoret på et flot langskudsmål, som var uden chance for målmanden. Herefter sad vi på spillet og Morten Eskildsen fik flot lukket kampen til 3-1 på et frispark.
Stor ros til samtlige spillere og ekstra plusser til Nicolai Øvall for at holde deres anfører nede samt til Niels Madsen som blev kampens spiller med 7 stemmer efter en god forsvarsindsats uden nævneværdige fejl.
Kampen beviste også at vores unge spillere kunne være med fysisk, som har manglet i starten af sæsonen, men som de nu langsom er ved at vænne sig til.
Næste kamp er igen på hjemmebane på søndag kl.16.00 mod topholdet FSI, som vi glæder os til at prøve kræfter med.
17-10-2010
Kenneth Cortsen:
Herresenior-DS
Løgstør - Aarhus Fremad 2-0 (1-0)
Med 4 spillere fra de seneste ugers startopstilling ude med henholdsvis skader og karantæner oveni de skader, som vi døjede med i forvejen, var der i hjemmekampen mod topholdet fra Aarhus Fremad lagt op til, at nye spillere skulle vise deres værd i startopstillingen.
De mange ændringer og det magre pointmæssige udbytte på det seneste medførte, at vi stillede op med folk på uvante pladser og var tilbage i en mere defensiv 4-5-1 formation med fokus på at 'spille til nul' og slå til på en af de kontraer, som altid opstår i fodboldkampe. Det betød bl.a., at Mads Madsen spillede fra start i midterforsvaret, mens Lasse Cortsen bidrog som ny højre back, og Kenneth Frederiksen fik chancen på den offensive midtbaneposition. Alle tre spillere deltog i det sande arbejdsraseri, som på en dag hvor det pæne fodboldspil måtte vige til fordel for vildskab og kontrolleret taktisk disciplin, var medvirkende til tre tiltrængte point mod en stærk modstander.
At vi var oppe imod en stærk modstander kunne aflæses af modstandernes holdopstilling, der inkluderede en del divisionskampe, men allerede fra kampens start viste Fremad også stor dominans i boldbesiddelsen på banen via boldsikre aktioner og et godt flow i kombinationsspillet. Vi stod dog fornuftigt i geledderne og fik skabt små rum for Fremad at spille i, hvilket gav få muligheder til Fremad trods deres store boldbesiddelse. Største chance til Fremad kom efter en lang bold frem, hvor Mads Rasmussen og Mads Madsen i fællesskab fik lavet et frispark udenfor feltet - i øvrigt en situation vi ikke skulle have bragt os selv i. Vi havde ikke meget den anden vej i første halvleg, men var kyniske i udnyttelsen af første store tilbud, da Brian Zimmer med 15 min. igen af halvlegen tog et godt træk forbi en modspiller i feltet og spillede flot på tværs til Niels Greth, der kunne sætte indersiden på til sikker scoring fra tæt hold.
Anden halvlegs start bød på et massivt pres fra Fremad, men vi stod godt i mod de mange angreb, som bølgede frem mod vores mål. Vi kom godt igennem den første 'kritiske periode' på 10-15 minutter og fik langsomt gode kontramuligheder den anden vej. I løbet af de sidste 20-25 min. af kampen fik vi store tilbud for at lukke kampen, men 'brændte direktører' i fri position i feltet fra Niels Greth, Christian Pedersen og Kenneth Frederiksen bevarede spændingen i kampen, inden Niels Greth med fem minutter igen definitivt lukkede kampen på en friløber.
Samlet set var Fremad i stor kontrol, hvad angår boldbesiddelsen, men chancemæssigt var vi tættere på 3-0 og 4-0, end Fremad var på reducering. Spillerne holdt sig flot til det taktiske oplæg og løb de nødvendige og 'hårde defensive meter', mens der var anderledes vildskab og snert i vores tacklinger end på det seneste, hvormed vi understregede, at fodbold på dette niveau i høj grad handler om, hvor langt man er villig til at gå for sejren. Vi havde god vilje og koncentration på dagen, og den moralske indikation, som det giver at rejse sig ovenpå et par dumme nederlag, kan vi bruge til meget fremadrettet. Vi er over nedrykningsstregen, og det er i sig selv meget tilfredsstillende på dette tidspunkt i turneringen (næsten halvvejs) som nyoprykket og ungt DS-mandskab. Vi stod stærkere i nærkampene og viste også, at modstanderne kan slå sig på os, og det element giver i visse situationer mere 'overskud' i kampene. Når det er nævnt, er det selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, selvom det skal understreges, at den taktiske disciplin var udslagsgivende i en kamp, hvor vi var oppe imod hård modstand i det individuelle duelspil samt, hvor det endnu blev tydeliggjort, at vi mangler meget i 'løbene uden bold' for at kunne være boldførende i kontrollerende forstand.
Samtlige spillere arbejdede for sejren, men jeg er især imponeret over spillere som Lasse Cortsen, der kom først på meget fra positionen på højre back - en stærk indsats på en plads, som er relativt ny for Lasse. Ligeledes gav Mads Madsens overblik og kommunikation god ro på en ung bagkæde, mens Kenneth Frederiksen ikke bare viste sit fine blik for spillet fremad banen, men også evnede at arbejde den anden vej. Erkendelsen om, at det betyder meget at hjælpe til defensivt fra en offensiv position, skal han bruge konstruktivt i fremtiden, for så bliver han et endnu vigtigere aktiv i truppen. Brian Zimmer har en vis frihed i det fremadrettede, og selvom spiltyper som ham kan falde ud af kampene momentvis, viste han stor spilintelligens i aktionen, som ledte til vores 1-0 mål. Den slags afgør fodboldkampe, og på det område har Brian bidraget væsentligt på det seneste, og han er vel aldrig set bedre i den blå LIF-trøje, når det tages med i betragtningerne, at vi nu spiller på DS-niveau, hvor modstanden er hårdere. Anders Torp viste også mere vildskab i sine aktioner, og det defensive arbejde, som han lagde for dagen, gør ham til en stærk DS-spiller, da ingen betvivler hans stærke offensive evner.
Næste kamp er på udebane mod endnu et Aarhus-hold, Viby. Der venter en svær opgave, og det bliver interessant at følge, om vores unge mandskab kan holde et stabilt niveau med flere sejre i træk. Vi fik scoret to mål mod Freamd, og det skal gerne fortsættes mod Viby, men stadig skal vores offensiv arbejde med udnyttelsesprocenten, der selvfølgelig trækker lidt ned i bedømmelsen af deres indsats mod Fremad - til trods for at Niels Greth er pænt placeret på rækkens topscorerliste.
Opstilling: Mads Rasmussen, Anders Torp, Simon Røge, Christian Husum, Mads Madsen, Lasse Cortsen, Kenneth Cortsen, Brian Zimmer, Christian Pedersen, Kenneth Frederiksen, Niels Greth. Ikke benyttet: Toke Petersen, Jesper Frederiksen, Nikolaj Øvall.
14-10-2010
Kenneth Cortsen:
Herresenior-DS
Odder - Løgstør 4-3 (3-1)
Kampen i Odder blev på mange måder påvirket af en 'skidt' start på kampen, hvor vi i løbet af de første 15-20 min. måtte se os selv være bagud 3-0. Personlige fejl fremmet af manglende koncentration og kommunikation samt individuelle fejlfortolkningen i læsning af spillet i de bagerste rækker har desværre præget os de seneste kampe. Derfor blev det også opad bakke i Odder.
Moralsk var der dog en masse positivt at tage med fra kampen, ligesom vi igen var meget chanceskabende i den offensive del af spillet - ja, 3 mål på udebane skal sgu give point! Især bider jeg mærke i den moral, som hersker på holdet, hvilket lover godt for fremtiden. Vi var bagud 3-0, men vi formåede at kæmpe os tilbage i kampen - først efter 2 reduceringsmål af Brian Zimmer, inden Lasse Cortsen udlignede med 5 minutter igen. Desværre måtte vi se Odder score det afgørende mål i overtiden, da de smed et frispark i feltet, som gav et 'gratis' hovedstødsmål - absolut en kold spand i hovedet for vores unge mandskab efter et super stærkt comeback.
Den defensive del af kampen skal vi ikke tvære mere i, men offensivt var der rigtig gode præstationen mod et tungt og dårligt Odder-forsvar. Christian Pedersen var bedste mand på dagen med mange gode ryk fremad banen og en vildskab, som vi trods alt savnede andre steder på banen. Brian Zimmer havde også gode aktioner momentvis og kom med 2 scoringer et godt stykke opad i rangeringen på vores topscorerliste, ligesom tilbagevendte Mads Madsen greb chancen i startopstillingen med en god attitude, selvom han spillede overfor Odders stærkeste spillere.
Næste kamp er hjemme mod et af holdene fra den bedre halvdel i form af Aarhus Fremad. Det bliver et godt fingerpeg i forhold til vores evne til at rejse os og bringe den fight ind i defensiven, som kunne have givet os 3 point i Odder. Vi skal holde fast i det gode fremadrettede spil, men sørge for at 'give mindre væk' i egen forsvarszone, ligesom spillernes indstilling bliver sat på prøve de kommende fire weekender, hvor vejret bliver koldere, banerne dårligere og visse folk er på vej mod fodboldmæssig mæthed - kan vi høste brugbare point i denne periode er meget lykkedes for os som nyoprykket DS-hold.
Opstilling: Mads Rasmussen, Anders Torp (80 min. Lasse Cortsen), Mads Madsen, Simon Røge, Christian Husum, Kenneth Andersen, Kenneth Cortsen (75 min. Jesper Frederiksen), Brian Zimmer, Niels Greth, Christian Pedersen, Toke Petersen (45 min. Kenneth Frederiksen).
10-10-2010
Allan Kristensen:
Serie 3. Farsø-Løgstør 2-6 (0-5)
Vi startede ud med højt presspil på Farsø og specielt Haseed, Sune og Thomas Husum boltrede sig mod et tamt Farsø forsvar, det blev 0-1 da kasper Andersen sendte et indlæg ind som Farsø selv headede i mål efter bare 2 min. kort efter for Farsø 2 gule kort efter hinanden og begår straffe mod Haseed, som Nikolaj Ø sikkert satte ind. efter 20 min spiller vi dem tynde og Sune Haldrup kan let sætte indersiden på Thomas Husums fine forarbejde, sekvensen er den samme ved Sune andet ml men med Henrik Krumme Petersen som ophavsmand. samme Henrik scorede til 0-5 efter forarbejde fra Haseed. som var pausestillingen og ikke et mål for stor efter 16-18 store muligheder. 2 halvleg blev en rodet affære, med konsentrations svigt i de bagerste geleder, hvor først Farsø nemt kommer til afslutning og scoring kort efter pausen til reducering 1-5. Jørgen Corydon kommer ind til comeback på højre back. og efter 2 min suser han med frem og scorer sikkert på Sune Haldrups oplæg til 1-6. efter 15 min reducerer Farsø yderliger da vi ikke dækker op på hjørnespark. den sidste halve time producerer vi nok 6-7 gennemspillede muligheder men uden effekt i afslutningerne. det blev ved de 2-6 og nok så vigtigt 3 point... det var en fin holdpræstation med en velspillende Nikolaj Øval og Sune Haldrup som de toneangivende og et fint comeback til Jørgen Corydon.
06-10-2010
Brian Zimmer:
Serie 3 Løgstør-Hobro 3-2
Weekendens kamp for serie 3 var på ny en vigtig en af slagsen. Modstanderen Hobro var inden dagens opgør 2 point foran os og kunne med en sejr skabe stor afstand til os og dermed bunden af rækken.
Spillerne ville det dog anderledes og på 3 flotte langskudsmål sat ind af Jesper Frederiksen med 2 mål og Thomas Husum med et enkelt, så førte vi 3-0 indenfor 25 minutter. Kampen bar præg af en stærk vind på langs af banen, hvilket vi formåede at udnytte med de 3 flotte mål. Efter den flotte start var det som vi gik lidt ned i aggressivitet og viljestyrke. Dette gjorde desværre også at Hobro fik reduceret inden pausen og gav dem fornyet tro på tingene til 2. halvleg, hvor de ville få medvind.
2. halvleg startede udmærket for os og vi kom frem til en del halve chancer. Hobro kom dog også mere med i kampen og efter en halv time fik de reduceret til 3-2. Dette gjorde resten af kampen nervøs fra vores side, men spillerne kæmpede godt og vi fik fortjent 3 point ud af anstrengelserne.
Plusser til hele holdet og ekstra plusser til Jesper Frederiksen og Michael i målet for vigtige redninger på vigtige tidspunkter.
Næste kamp er lokalopgør mod Farsø på lørdag kl.16.00
05-10-2010
Johnny:
Super flot kamp.
Ovenpå en midt uge kamp, som vi ikke rigtig fik styr på, var det helt anderledes mod B52 søndag.
Alle spillere ydede en fremragende indsats med fokus på flot fodbold og taktisk forståelse gennem hele kampen. B52 stillede med 5 fra årgang 96 og 5 fra årgang 97 og sidste 4 var fra årgang 98. Så alle vores 98´er og en enkelt 99´er blev fysisk udfordret, men de klarede det alle sammen på fremragende vis.
Kampen startede med LIF drengene i boldbesiddelse, men dog uden vi blev helt målfarlige. På en kontra slår B52 til og så var vi bagud med 1-0. Drengene holder koncept og fortsætter det flotte spil ufortrødent og ligger mere og mere pres på B52. Det betyder at Thorbjørn forfølger en bold ind i feltet og scorer usvigelig sikkert til 1-1. Igen på en kontra i vores venstre side laver B52 et flot indlæg med et flot hovedstødsmål og så stod det 2-1. Drengene fortsætter og vi får igen udlignet ved Mads K.
I pausen er vi enig om at fortsætte spillet langs jorden, så vi ikke skal tage for mange fysiske dueller. Straks fra halvlegens start sætte vi os på spillet og da bolden falder ned udenfor feltet banker Thorbjørn den i kassen til LIF føring på 3-2.
Drengene spiller fremragende foldbold med masser af løbevillighed og engagement og kører B52 helt over Jonas R scorer til 4-2 og til sidst afslutter Lasse S er gennemspillet angreb i venstre side med at sætte bolden op i nettaget i højre til slut resultatet 5-2.
Det var super flot fodbold med masser af vilje og flot fodbold. Jeg håber vi kan holde det niveau sæsonen ud, så ser det rigtig fornuftig ud.
FLOT - FLOT drenge.
Kampens spiller blev Jonas R. Thorbjørn scorede kampens mål til 3-2. Kampens detalje blev hele vores opspil til Lasse S målet til 5-2.
03-10-2010
Keld:
Aars - Lif 0-3 (0-1)
det var en kamp hvor løgstør satte sig tungt på start på spillet, til tider også lidt rigtig flotte 1-2 kombinationer. efter 3 min fik Aars keeperen sin første aktion da drejer sender mikkel helt fri afsted men målmanden når lige at få det yderst af neglende på bolden så der blev hjørne, i denne periode pressede løgstør extra hård på og på sidelinjen måtte vi konkludere at Sebastian Skipper gjorde det til 1-0 efter små 18 min. Aars havde også et par muligheder men her var målmand Jacob Strange skarp og fik reddet.
efter pausen var det som om der var lidt stillings krig i begge lejre det var en god fight om midbanen, men ca midt i anden halvleg var Sebastian Skipper igen på pletten efter en opspilling i venstre side fra Sebastian Nielsen, 2-0 stod der nu, herefter var der bare en vej og det udløste også det 3. mål skoret af Mikkel Jensen der blev send af sted på en friløber.
det var rigtig godt at se at spillerene holdt sine makeringer samt havde troen på at man kan vinde selv om det er dårlig vejr.
på holdet var: Jacob Strange,Jonathan Jensen,Mathias Højslet,Tobias Glerup,Andreas andersen,Sebastian Nielsen,Theis andersen, Sebastian Skipper,Nikolai Drejer, Hans Jacobsen og Mikkel Jensen
på bænken startede Alexander Selch,Casper Madsen og Frederik Berg
02-10-2010
Kenneth Cortsen:
Danmarksserien måtte 'fortjent' se sig slået 2-1 hjemme på Løgstør Stadion af Frederikshavn. At erkende at vi tabte 'fortjent' i dagens kamp ikke bare ærgrer mig, men er grænseløst irriterende. På en dag, hvor vi i de chanceskabende processer var det bedste af de to mandskaber, måtte Mads Rasmussen to gange hente bolden ud af eget net - i øvrigt efter to situationer, hvor han var helt og aldeles ladt i stikken af vores defensive synergi (negative) eller mangel på samme. Konsekvensen heraf blev, at vi blev vidner til Frederikshavns kyniske udnyttelse af relativt få chancer. Den del mestrede dagens modstander til perfektion, og det er dygtigt og derfor en stor del af argumentationen for, at det bedste hold på dagen så afgjort trak sig ud som vinder - vi skal jo huske rammerne for fodbolden, hvori de to mål i hver ende af banen altid har afgørende indflydelse på, hvorvidt vi går fra en kamp i en lykkerus.
Det sidste lykkedes vi ikke med i dag, desværre. Efter en vaklende start, hvor vi skulle finde vores plads og fodfæste på banen og derfor kom bagud 1-0, fik vi langsomt vendt tingenes tilstand. Vi stod i den sidste halvdel af første halvleg for en god fremdrift og fik efter et par brændte chancer heldigvis udbytte for anstrengelserne 2 min. før pausen, da Niels Greth afsluttede det fine forarbejde af Jens Greth og Brian Zimmer.
Pausen gjorde ondt! Om der var cement eller sløvende midler fra den forbudte dopingliste i pausesaften skal være usagt, men evnen til at flytte fødderne og den nok så vigtige hurtighed i tankeprocessen, der sætter de rigtige handlinger i gang, var ikke tilstedeværende elementer i vores univers i anden halvlegs start. En bitter eftersmag fra den blodrøde saft, hvis symbolik vi skulle have brugt til at kæmpe til sidste blodsdråbe. Vores selvtilfredshed eller en naivitet i forhold til, hvad der skal til for at vinde fodboldkampe på dette niveau, kan have spillet os et puds i denne periode af kampen, og det skuffer mig meget. Ord og nik i retning af, at nu går vi ud og kører videre i samme spor kan vi ikke anvende, hvis tingene ikke føres ud i livet - snarere giver det anledning til utroværdighed i relation til, hvad vi gerne vil stå for. Husk nu at 'en sund arbejderkultur' har skabt fundamentet for, hvor vi befinder os i dag.
Tingene blev ikke bedre af, at vi måtte udskifte en skadet Jens Greth i pausen og en skadet Morten Møller kort inde i anden halvleg efterfulgt af Kenneth Andersen, hvis Duracell-batterier var tomme grundet sygdom. Forstå mig ret, vores indskiftere gjorde det fint, men det giver altid en vis uro at skifte tre spillere ud indenfor kort tid. Efter en urolig startperiode fik vi dog bedre kontrol med begivenhederne, og bortset fra de første 10 min. af anden halvleg producerede vi mange åbne chancer i anden halvleg. Koldblodigheden var dog savnet, og det blev udslagsgivende sammen med det faktum, at selv den mindste uopmærksomhed i et splitsekund på en afgørende position på banen afgør fodboldkampe - det gælder for så vidt i begge ender af banen. Frederikshavn kom for let til deres scoringer, og vi havde svært ved at indstille sigtekornet rigtigt, endda på friløbere og chancer midt i straffesparksfeltet eller på kanten af målfeltet. Ja, vi var så sandelig i modvind på Løgstør Stadion i dag.
Når det er skrevet, skal vi erkende, at vi som hold ikke hang ordentlig sammen mentalt og kommunikativt på dagen. Overskuddet manglede til at gøre sidemanden bedre ved hjælp af snak og ledelse, og det fik en afledt effekt på den individuelle iscenesættelse. Det er ikke nok at spille folk fri til chance - vi skal huske at følge ordentlig op eller forsøge at reflektere over, hvad vi kan gøre næste gang for at skubbe bolden det sidste stykke over stregen i oplagte positioner. Hvorfor er det, at vi virker overraskede over, at vi faktisk kommer til chancer på dette niveau - det er der ingen grund til, for vi har intelligente og kreative spillere, der evner at stå for iscenesættelsen - nu skal vi bare undgå den panikangst, der opstår, når bolden pludselig dumper ned for fødderne af én blå spiller i en gunstig position.
Yderligere skal vi bevæge os ud over det stadie, hvor 'fysisk eller mental træthed' giver sig udslag i passiv deltagelse i en fodboldkamp om point på et forholdsvist seriøst niveau, hvor vi trods alt er til eksamen hver eneste weekend. Når vi har fat i det positive aspekt med at komme til chancer, handler det om at sparke disse ind. På den måde er fodbold et spil, som kan betragtes ud fra et sort/hvidt perspektiv. Vi kan ikke leve af tabte fodboldkampe i længden - det giver ikke 'sul på kroppen' eller lykkefølelser, som vi kan bygge videre på næste weekend. På samme måde som forretninger ikke kan leve af at få kunder i butikken alene - det handler sgu om at lange varer over disken og få slået noget ind på kasseapparatet, medmindre nøglen skal drejes. Vi skal tage denne vished med videre og lære af dagens kamp og smøge ærmerne op, så vi bevæger os væk fra den mørke afgrund i form af den truende nedrykningsstreg. Dette er vores 'wake-up call' kære venner.
Dette referat handler ikke om, at jeg ikke har fået blod til hjernen efter en tabt fodboldkamp, som jeg aldrig har lyst til at identificere mig med. Snarere skal I tage det som en kompliment - jeg føler et engagement og en tro i forhold til jeres evner på dette niveau. Derfor stiller jeg krav til mig selv som træner og til mine omgivelser, og mine forventninger blev altså langt fra indfriet i dag. Havde jeg følt, at vi på dagen mødte en modstander, der var klasser over os, havde min reaktion været anderledes. Det var ikke tilfældet, tværtimod.
Vi trækker et nyt nummer i næste weekend og håber på mere held (og dygtighed) i sprøjten så op på hesten drenge.
Opstilling: Mads Rasmussen, Chris Severinsen, Morten Møller (52. min. Lasse Cortsen), Christian Husum, Anders Torp, Simon Røge, Christian Pedersen, Kenneth Andersen (60. min. Mads Madsen), Brian Zimmer, Niels Greth, Jens Greth (45. min. Toke Petersen)
01-10-2010
Johnny:
Ikke den bedste kamp
U-13 drenge A tog onsdag til Fjerritslev for at spille den udsatte kamp. I oplægget inden kampen havde vi talt om at få øget vores scoringsprocent oppe foran og defensivt komme mere foran vores direkte modspillere.
Kampen startede med LIF i klar overtag, men desværre får vi ikke udnyttet det store spilovertag til scoringer. Vi har masser af chancer og afslutninger med ikke med den fornødne kvalitet.
Så sker der desværre det, at lige inden pausen slår Fjerritslev en lang bold frem og Rocky vinder en løbeduel med vores forsvar og scorer til 0-1 – stik imod spil og chancer, men sådan er fodbold så forunderlig.
Pausen bliver brugt til to udskiftninger (Mads Kjær – Jakob W bytter med Tobias og Magnus S) og lidt pep talk. Vi starter 2. halvleg med igen at sidde på spil og heldigvis får vi scoret efter ca. 10. minutter ved Theis Møller efter et par forsøg.
Vi fortsætter med at være i boldbesiddelse, men stadig uden de helt store åbne chancer. Mads Hvorvarp afløser Mads R. Vores indskifetde spillere gør i dag en forskel og laver flotte detaljer og indgår flot i vores spil. 10 minutter før tid udnytter Mads Kjær en blottelse i Fjerritslev forsvaret og scorer det forløsende mål til sejr 1-2.
Det var en dejlig sejr på en dag hvor vi ikke spillede særlig godt og Fjerritslev gjorde mange ting rigtige mod os, hvor vi unødig kommer i mand mod mand dueller.
Der er rigelig plads til forbedringer og det vi alle mand også godt. Vi kan spille på at helt andet og højt niveau end det vi lavede i Fjerritslev og det er jeg sikker på vi gør i de resterende kampe.
Kampens spiller blev Thorbjørn
Kampens mål blev scoret af Mads Kjær
Kampens detalje – står lidt i det uvisse …
01-10-2010
Johnny:
Ikke den bedste kamp
U-13 drenge A tog onsdag til Fjerritslev for at spille den udsatte kamp. I oplægget inden kampen havde vi talt om at få øget vores scoringsprocent oppe foran og defensivt komme mere foran vores direkte modspillere.
Kampen startede med LIF i klar overtag, men desværre får vi ikke udnyttet det store spilovertag til scoringer. Vi har masser af chancer og afslutninger med ikke med den fornødne kvalitet.
Så sker der desværre det, at lige inden pausen slår Fjerritslev en lang bold frem og Rocky vinder en løbeduel med vores forsvar og scorer til 0-1 – stik imod spil og chancer, men sådan er fodbold så forunderlig.
Pausen bliver brugt til to udskiftninger (Mads Kjær – Jakob W bytter med Tobias og Magnus S) og lidt pep talk. Vi starter 2. halvleg med igen at sidde på spil og heldigvis får vi scoret efter ca. 10. minutter ved Theis Møller efter et par forsøg.
Vi fortsætter med at være i boldbesiddelse, men stadig uden de helt store åbne chancer. Mads Hvorvarp afløser Mads R. Vores indskifetde spillere gør i dag en forskel og laver flotte detaljer og indgår flot i vores spil. 10 minutter før tid udnytter Mads Kjær en blottelse i Fjerritslev forsvaret og scorer det forløsende mål til sejr 1-2.
Det var en dejlig sejr på en dag hvor vi ikke spillede særlig godt og Fjerritslev gjorde mange ting rigtige mod os, hvor vi unødig kommer i mand mod mand dueller.
Der er rigelig plads til forbedringer og det vi alle mand også godt. Vi kan spille på at helt andet og højt niveau end det vi lavede i Fjerritslev og det er jeg sikker på vi gør i de resterende kampe.
Kampens spiller blev Thorbjørn
Kampens mål blev scoret af Mads Kjær
Kampens detalje – står lidt i det uvisse …
28-09-2010
JSJ:
U15 Drenge A
Viborg FF – LIF: 1 – 6
Lørdag gæstede vi Viborg FF til en regulær topkamp mellem rækkens nummer 1 og 2. Ovenpå en mildt sagt ”mindre god” præstation torsdag mod TRIF var drengene tilbage på deres vante niveau. Alt det som torsdag manglede i form fightervilje og løbevillighed var igen blevet fundet frem til lørdagens kamp. Vi får en drømmestart da Kasper Skak allerede i det andet minut slipper igennem og sparker bolden i mål. Første halvleg er meget lige, men med et lille overtag til Viborg som dog bliver holdt fra chancer.
Vores indgangsvinkel til kampen var noget mere defensiv end normalt, idet vi først og fremmest havde fokus på at holde Viborg fra scoringer. Dette skulle bla. ske ved at vores 3 centrale midtbanespillere skulle stå meget kompakt og dermed forhindre opspil langs jorden igennem midten af banen. Dette lykkedes ganske godt, og når så Viborg endte med at slå bolden frem mod deres forreste var vores forsvar klar til kamp og vandt størstedelen af duellerne. Specielt vores midterforsvar med Jeppe Munk og Mikkel Pedersen var utroligt stærke. Begge er de udstyret med lidt mere hurtighed og nærkampsstyke end gennemsnittet og de udgør et rigtigt godt makkerpar centralt i forsvaret.
Vi starter 2. halvleg som vi startede den første, nemlig med en lynhurtig scoring. Først er det dog Kasper Skak som er ved at gentage kunststykket fra 1. halvleg da han slipper igennem, men denne gang må han desværre se Viborgmålmanden klare afværge forsøget. Men der er ikke spillet 2 min. da Mathias Larsen vinder en duel i feltet og sparker bolden i kassen til 2-0. Små 20 min. senere er kampen reelt lukket med scoringer af Kasper Skak og Mathias Larsen, hvor sidstnævnte er en frisparksscoring som fra højre side går over muren og rammer jorden foran keeperen, hvorefter den går under ham. Viborg får reduceret inden vi med 2 scoringer lukker festen til slutresultatet 6-1. I begge tilfælde er det Jacob Nielsen som stjæler bolden på midten af banen og overløber Viborgforsvaret.
Vi havde før kampen snakket meget om at vi skulle spille med nul risiko på den første tredjedel af banen og cleare eventuelle ”tvivl bolde” for ikke at blive fanget i en omstilling hvor vores forsvar ikke var i balance. Drengene skal roses for deres store disiplin i forhold til oplægget, og netop det faktum at vi ikke mistede unødvendige bolde på egen banehalvdel, gjorde at vi stort set hver gang Viborg angreb, var på plads med størstedelen af holdet bag bolden. Så selv om Viborg var meget i boldbesiddelse havde de store problemer med at spille sig igennem til nævneværdige chancer. Udover scoringen var de farligst på et par frispark, som sneg sig over mål.
Næste kamp er lørdag hvor Aars gæster Løgstør Stadion, til en kamp som kan sikre drengene oprykning fra en vanvittig tæt pulje, hvor hele 4 hold har mulighed for at rykke op.
P.S.
Der er gratis adgang til kampen som spilles lørdag kl. 11.30 så mød talstærkt op og støt drengene!
27-09-2010
Brian Zimmer:
DS - Vorup-Løgstør 1-3
Weekendens kamp mod Vorup gav 3 dejlige point på kontoen!!!!
Det var bestemt ikke den bedste kamp fra vores side, men dog stadig en fuldt fortjent sejr.
Kampen startede nervøst og begge hold havde store problemer med at ramme en medspiller. Vi fik dog først styr på kampen og efter 3 afleveringer mellem Niels, Christian P og Jens lykkedes det at afslutte et flot angreb med en scoring til 1-0. Jens Greth var i dagens kamp lagt helt på toppen, hvilket han takkede for med 2 scoringer i dagens kamp.
Vorup voldte os især problemer med lange bolde ned bag Anders Torp, da vi ikke formåede at få presset ordentlig op på deres back og kanter. Dette fik vi rettet til i pausen og vi blev enige om at der skulle 3 point med hjem til Løgstør .
Vorup fik dog nogle farlige chancer straks fra 2. halvleg start, hvor bl.a. en friløber blev misbrugt. Efter 10 minutter af 2. halvleg fik en Vorup spiller direkte rødt efter et sammenstød med Mads Rasmussen. Herefter overtog vi endnu mere af spillet og Jens Greth fik efter god energi pillet bolden fra Vorups målmand og scorede sikkert til 2-0.
Desværre fik vi aldrig den helt fornødne ro i spillet efter 2-0 målet og kampen var meget rodet. Der er stadig simple ting som vores boldomgang der skal blive mere rolig og sikker, og vi skal ikke gå direkte efter en vinderbold hver gang.
Vorup havde ikke meget men efter et unødvendigt hjørnespark som vi næsten forærer dem pga. 2-3 fejl i træk i forsvaret får de reduceret til 2-1. Dette kunne have skabt et unødvendigt pres på vores mål til sidst, men Lasse Chortsen får kort tid efter lukket kampen til 3-1.
Alt i alt en rodet kamp, men helt sikkert også en fortjent sejr, med 3 tiltrængte point på kontoen. Næste weekend venter hjemme endnu en spændende kamp mod Frederikshavn.
24-09-2010
JSJ:
TRIF – LIF: 2 – 3
Om det var den lange tur til Rønde eller om der var puttet noget sløvende i de pizzasnegle som drengene med velbehag slugte inden afgangen fra Løgstør skal jeg lade være usagt, men fakta er at vi leverede den dårligste indsats i min regeringstid. De medrejsende fans var simplethen vidne til en kamp, hvor ikke en eneste Løgstør spiller ramte sit vanlige niveau.
Efter et kvarter er vi bagud med 0-2 og vi er heldige med at det ikke blev til mere. Selv skabte vi absolut intet i 1. halvleg. Det blev kun til et par forsøg fra distancen fra Kristoffer Lynge som trods alt som anfører forsøgte at trække folk lidt op. I starten af 2. halvleg lykkes det trods alt at lave 3 eller 4 afleveringer som ikke havnede ude over sidelinien eller hos en modstander, men selv om vi ganske kort fik spillet bolden rundt og presset TRIF tilbage kom vi ikke frem til nogen afslutninger. Halvvejs i 2. halvleg bliver vi lukket ind i kampen da Kasper Skak reducerer, og stik imod alt refærdighed kommer vi også på 2-2 da Kasper Skak igen lyner. Til slut smider vi Jeppe Munk helt frem og går over til bage at smide bolden frem og så ellers håbe på det bedste. I kampens sidste minut slår vi deperat en bold ind i boksen. Bolden passerer hovedet af en TRIF forsvarer og havner for føderne af Jeppe Munk, som tager en enkelt berøring hvorefter han tæsker bolden i nettet til 3-2. Kort efter fløjter dommeren en vanvittig kamp af, hvor vi helt utroligt slipper afsted med at stjæle alle 3 point.
Vi ikke bare ramte bunden hvad angår niveau, vi smadrede direkte igennem bunden og fortsatte ned i noget som der ikke kan sættes ord på. Vi kunne ikke ramme hinanden på 2 meters afstand og vores første berøringer var katastrofale. Fight, løbevillighed og troen på egne evner var totalt fraværende, også selv om det blev en lille smule bedre i 2. halvleg.
Næste kamp er lørdag hvor vi skal en tur til Viborg hvor ”puljefinalen” spilles.
P.S.
Skulle det have interesse vises der højdepunkter fra kampen i næste uges udgave af Station 2...... For det var ærligt talt tyveri det som skete denne torsdag aften i Rønde.
21-09-2010
JSJ:
U15 drenge A
Aars – LIF: 1 – 1
Det var en rigtig ”6-point” kamp som blev spillet mandag aften i Aars. Vi kunne med en sejr udspille de rødklædtes rolle i puljen og dermed koncentrere os om Viborg i kampen om 1. pladsen. Men med det uafgjorte resultat fik vi desværre ikke skabt det hul til Aars som vi gerne ville. Vi startede ellers rigtigt godt og fik sat os på spillet i første halvleg. Kasper Skak kom, fra sin position som venstre kant, til rigtigt mange afslutninger når han trak ind i banen. Kasper var igennem hele kampen en evig trussel mod Aars holdets forsvar, og hans arbejdsindsats var imponerende. Det er også Kasper som bringer os foran 1-0 da han opfanger en bold på midten af benen og løber fra en Aars spiller hvorefter han viser overblik og flot afdribler den fremadstormende målmand og scorer sikkert. Som nævnt havde vi rigtigt godt fat i spillet og vandt rigtigt mange dueller, både centralt på midtbanen og nede i vores forsvarskæde som var helt outstanding. Frederik, Mikkel, Jeppe og Mads spillede en stort set fejlfri 1. halvleg da de sammen udgjorde vores bagerste kæde. Stor ros til dem. Ligeledes ros til Niclas Rasmussen som sammen med Kristoffer Lynge bandt spillet rigtigt godt sammen på vores defensive midtbane. På nær en enkelt fejlaflevering, sad de øvrige afleveringer lige i skabet. Det er utroligt vigtigt at vi har en sikker boldomgang centralt på banen og det var Niclas garant for denne aften i Aars.
2. halvleg blev mere lige, men vi har fortsat godt styr på Aars spillernes angribere og i den anden ende kommer vi fortsat til flere afslutninger. Derfor er det også ekstra ærgeligt at Aars efter et kvarter får udlignet efter et hjørnespark fra venstre side. Vi er ikke aggressive nok og en spiller som ikke er meget højere end smølferne, får sat hoved på bolden langt ude i feltet , hvorfra bolden sejler i en høj bue ind over både de øvrige markspillere og Sebastian Kronborg i målet. Et rigtigt L.... mål som blot endnu engang minder os på at vi ikke er skarpe nok på modstandernes dødbolde. Tættest på scoringer i 2. halvleg er vi da først Mathias Fogh kommer til baglinien og slår et super indlæg som Kasper Skak er millimeter fra at brikke i mål ved bagerste stolpe. Kasper Skak har også en god mulighed da han runder en mand på midten af banen og slipper igennem med Aars keeperen som desværre kommer ud og får afværget afslutningen. Kristoffer Lynge har også en god mulighed da han kommer til afslutningen efter et hjørespark, men ind vil bolden ikke og kampen ender 1-1.
På trods af det ene point og en god præstation var der efterfølgende en vis ærgelse over at det ikke lykkedes at tage alle 3 point. Det gik ellers lige efter planen.... Grundet deres 2 stærke centrale forsvarer skulle vores offensive aktioner komme fra vores kanter som skulle søge ind i banen og komme til afslutninger, hvilket lykkedes rigtigt godt, om end Mathias Larsen havde lidt svære betingelser i højre side hvor den direkte modstander havde en del mere fysik at prale med. Deffensivt skulle vi holde deres 2 angribere fra fadet, hvilket Mikkel og Jeppe klarede til topkarakter. Med fysisk, hurtighed og aggressivitet kom de først på stort set alle bolde. Godt nok er undertegnedes hukommelse ikke blandt de bedste, men jeg mener ikke at Sebastian Kronborg blev nævneværdigt testet i kampen, hvorfor det selvfølgelig også er ekstra ærgeligt med deres scoring. På midtbanen skulle vores 3 centrale folk stå kompakt og vinde nærkampene og sikre hurtig boldomgang hvilket også lykkedes ganske godt, så spillerne skal roses for at følge planen selv om det ikke gav de ønskede 3 point. Glædeligt var det også at se at langt de fleste spillere gav alt hvad de havde i sig og stort set ikke kunne løbe mere da dommeren fløjtede kampen af. Næste kamp er torsdag hvor vi skal en lille tur til Rønde.
Opstilling: (4-5-1) Sebastian K.-Frederik S.-Mikkel P.-Jeppe M.-Mads S.-Kasper S.-Kristoffer L(c)-Niclas R.-Andreas S.-Mathias L.-jacob N.
Udskiftere: Morten E.-Mathias F.-Thomas H.
20-09-2010
Brian Zimmer:
Serie 3 - BK Sydhimmerland-Løgstør 1-0
Lørdag eftermiddag var serie 3 på besøg hos BK Sydhimmerland, som havde et point mere end os i tabellen. Derfor var det endnu en vigtig kamp for vores unge mandskab.
I oplægget fik vi snakket om at det var vigtigt at vores angribere formåede at holde i bolden og evt. få minimum et frispark ud af situationen.
Kampen startede også fint og vi fik langsomt kæmpet os ind i kampen. Vi havde et par enkelte langskudsforsøg, som med lidt held kunne have givet et mål. Da vores forsvar heller ikke gav mange chancer væk, så var det et fair resultat med 0-0 ved pausen.
I pausen fik vi snakket om at minimere de få fejl vi havde lavet og se om vi kunne få angriberne bedre med i kampen og holde mere ved bolden.
Den sidste del med at holde i bolden lykkedes desværre ikke på en dag, hvor vores angribere og kanter havde meget svært ved at komme til chancer. Til gengæld havde Sydhimmerland heller ikke de store chancer og det der var tog Michael i målet sig godt af.
Derfor var det også en hård skæbne at se et skud langt ude fra blive rettet af, for derefter at gå i mål i modsatte side. Michael var tæt på at redde men kunne akkurat ikke nå bolden. Dette mål faldt 5 minutter før tid, hvorfor det ikke lykkedes at få etableret et ordentligt pres til sidst.
Med nederlaget er vi stadig tæt på bunden, så der skal fortsat kæmpes med alt hvad vi har i de kommende kampe. Dette skal vises allerede i kampen på lørdag mod topholdet Nørager!!!!
17-09-2010
Keld:
U 14B
Skalborg if - Løgstør if 1-4 (1-1)
vi tog afsted med et hårdt afbuds ramt hold mod skalborg, så der var nogle nye hoveder på nogle uvante pladser Jonathan Jensen var sat til at være Libero hvilket han gjorde helt ok også Tobias Glerup var på uvantplads i forsvaret også her godkendt indsats.
Da det var en topkamp mellem nr.1 og nr. 2 hvor kun målskoren gjorde at LIF var nr.1 ville vi ikke satse det hele fra start så vi valgte en 1-4-4-1 Med sebastian Skipper som skjult angriber.
i taktiken var der lagt op til at vi skulle være skarpe på kanterne og køre hurtige kontraløb, der var heller ikke spillet mange minutter hvor en sprudlende Theis Andersen fandt en hurtig Mikkel Jensen som var helt alene med målmanden som lige nøjagtig får den ene lap på og redder bolden på stregen. i denne periode sidder vi på alt man kunne mærke at det kun var et spørgsmål om tid før at løgstør ville få prikket bolden ind. ca midt i første halvleg fandt Sebastian skipper efter et havde snøret et par spillere, Mikkel Jensen på endnu en friløber, og denne gang var han sikker i afslutningen 1-0 til LIF.
Skalborg havde fået tildelt et frispark af en uheldig dommer som tydligvis heller ikke kunne lide regnvejr, men deres frispark gik langt over. 2 minuter før pausen kommer vi i en træls situation hvor Tobias Glerup rammer bolden helt forkert, idet han vile sparke den væk, og den snyder Jacob Strange og et uheldig tidspunkt lige inden pausen at lave selv mål, når man havde fornemelsen af at vi sad på det hele. det var lidt ØV nogle hang med hovederne, så vi skulle lige have lidt gaist i spillerene igen samtidig med at de fik lidt frugt og vand.
vi gik ud til anden halvleg med fornyet tro på at vi kunne få point med hjem, skulle man kalde anden halvleg noget måtte det være "Kampen om midtbanen" begge hold ville ikke give sig og det resulterede i at Theis Andersen skyder små 20 meter udefra og værsgod ikke en chance for målmanden 2-1 til løgstør, det var tydeligvis en der trak tænder ud på Skalborg, deres koncept smulderede sammen med deres humør, lidt senere blev Sebastian skipper sendt afsted på en friløber af Nikolaj drejer og sikker skoring til 3-1 til Lif. og igen 5 min før tid rigtig flot spil med hurtig 1-2 kompinationer melleem Hans Jacobsen og Theis Andersen som flot spiller Sebastian skipper fri som viser overblik og spiller en total fri Mikkel Jensen fri og 4-1 til løgstør
fantastisk kamp hvor spillerne i glimt viser at de spiller flot fodbold og ikke mindre at de viser moral og overvinder at vi laver et dumt selvmål
på holdet var : Jacob Strange, Jonathan Jensen, Christian Møller. Christian Marec, Tobias Glerup, Andreas Andersen, Thies Andersen, Nikolaj Drejer, Hans Jacobsen, Sebastian skipper, Mikkel jensen
udskiftere Martin Andersen og Casper Madsen
17-09-2010
Bent:
Grand: Skovsgård - Løgstør 3-4 ( 1-1 )
I en god kamp kom vi foran ved Brian, Skovsgård kommer dog igen og får udlignet til pause stilling 1-1.
I anden kommer vi ret hurtigt på 1-2 og kommer endda foran 1-4 før Skovsgård får reduceret 2 gange, det sidste mål på straffe som blev sidste spark i en fair spillet kamp.
Brian 2, Skak og J.Larsen lavede kasserne.
14-09-2010
Johnny:
Fremragende kamp Drenge !
Så tog vi imod St. Restrup og igen spillede vi i store perioder af kampens rigtig flot fodbold.
Vi har desværre et par spillere, som er ude med knæskader - god bedring til jer Nicklas og Lasse !
Straks fra start satte vi os på spillet, på trods af at der var rokeret rundt på holdet. Mange gode angreb kørte frem mod St. Restrup og efter ca. 15 min. bryder Tobias Øvall igennem og sparker bolden usvigelig sikkert ind til LIF føring 1-0. Det blev samtidig kampens detalje, da vi netop havde talt om de aktioner ingen kampen. Flot Tobias !
Efter 25 min. får vi et frispark uden for feltet og her sparker Jonas K bolden flot i kassen via den ene opstander til en sikker føring på 2-0. Endnu engang et rigtig flot udført spark af Jonas K.
St. Restrup er kun farlige ved et enkelt hjørnespark, men her står Mikkel K rigtig placeret, som han har gjort gennem flere kampe. :-).
2. Halvleg bliver igen med LIF i fuld kontrol og indhopperne (Hvorvarp – Wadsbach og Bonde) gør det rigtig godt. LIF kører en sikker 2-0 sejr i hus.
Kampens spiller blev fortjent Jonas Knudsen, tæt forfulgt af Thorbjørn og Christoffer.
Kampens mål blev scoret af Tobias Øvall efter et flot gennembrud i højre side.
13-09-2010
Brian Zimmer:
Serie 3 Løgstør-Møldrup 2-1
En vigtig 6 points kamp mod Møldrup med den tidligere superliga spiller Thomas Andie som træner var hvad der ventede os i opgøret mod Møldrup.
Kampen formede sig som mange af vores foregående kampe, hvor vi er spilstyrende men har små udfald i kampen. Vi fik lagt et godt pres på Møldrup fra kampens start og fik flere gode angreb især over vores højre kant, hvor Haseeb gjorde en god figur kampen igennem. Vi manglede dog lige de sidste centimeter i at nå frem til den afgørende aflevering som ville have givet mål.
I pausen blev vi enige om at blive ved med at køre på og tage os tiden på dødboldene som vi var farlige på kampen igennem. Det var også efter et hjørnespark at der var en nedfaldsbold til Haseeb som blev sikkert sparket i. Dette gav os ro på spillet og vi burde have lukket kampen efterfølgende. Dette skete ikke og endnu engang måtte vi se på, at vores modstander fik udlignet efter at vi tabte bolden i fremdrift. Herefter var det lidt op ad bakke, men Karsten ”Sumi” Pedersen ville det anderledes og efter godt opspil fra Kasper Andersen og Sune Haldrup endte bolden hos Sumi som på et tørt yderside spark fra kanten af feltet sikkert udplacerede Møldrups målmand.
De sidste 10 minutter af kampen blev nervepirrende og Møldrup var tæt på udligning i kampens døende minutter.
Set i relief af kampens betydning var det derfor utrolig vigtigt at vi vandt opgøret, da det for en stund betyder at vi er væk fra bunden. Kampens spiller blev Karsten Sumi Pedersen som sammen med Haseeb gjorde en forskel i dagens kamp. Nu ser vi frem til lørdagens kamp mod BK Sydhimmerland som har et point mere end os i tabellen.
12-09-2010
Kenneth Cortsen:
Tredje hjemmekamp som DS-hold endte også med pointhøst, desværre kun 1 af slagsen. Kampen mod Aalborg KFUM var en lige forestilling, som var præget af to hold med stort kendskab til hinanden. Det var svært at overraske, og det var 2 hold med et defensivt udgangspunkt fra start, der udfordrede hinanden. Det gjorde især første halvleg meget chancefattig. Holdene skulle se hinanden an, og de største muligheder var efter skud fra distancen.
Anden halvleg gav flere åbninger, dog oftest efter hurtigt iscenesatte kontraangreb, hvilket skyldes, at begge mandskaber var 'for dårlige' til at holde bolden i egne rækker og derigennem skabe den åbne chance via kreative afleveringer eller sublime enkeltmandspræstationer. Desuden var spillet om point eller respekten for modstanderens evner i omstillingsspillet medvirkende til, at ingen af holdene helt turde slippe håndbremsen. Alligevel kom der muligheder i begge ender, hvor KFUM var skarpe efter angreb i deres venstre side med efterfølgende indlæg og nedfaldsbolde. Midtvejs i halvlegen fik vi sendt Niels Greth afsted efter et indkast, men desværre røg hans afslutning direkte på KFUMs målmand. Bedre blev det ikke, da Lasse Cortsen fik en fri chance i feltet efter indlæg fra venstresiden, ligesom Kenneth Cortsen fik en stor chance i feltet med to minutter igen. I begge tilfælde blev tilløbet til chancen for febrilsk og mistimet, selvom der i begge situationer var masser af tid og plads. Oveni kunne vi med de blå briller på have ønsket, at Chris Severinsen var nået frem til en bold ved bagerste stolpe efter hjørnespark. Set over 90 minutter og med neutrale briller var uafgjort dog et ganske retfærdigt resultat.
Vi kan leve med det ene point og den moral, som det giver at have spillet til nul tre kampe i træk. Når det er skrevet, skal vi selvfølgelig være bevidste om, at det ændrede taktiske fokus i de seneste kampe stiller krav om ændringer i det fremadrettet spil for at komme til scoring. Det skal vi arbejde videre med på træningsbanen. Vi har lært meget af de første kampe i DS og er kommet relativt fornuftigt ud af de første 5 kampe, så vi har noget at bygge videre på. Der skal nok komme flere sejre, og så længe vi evner at spille til nul, er der ikke langt til flere point!
Igen i går var Mads Rasmussen en god mand for vores defensiv. Solide præstationer i målet og sikker indgriben omkring høje bolde i feltet skaber ro og tryghed for forsvaret, og den slags kan ikke købes for penge. At vi så ikke er så chanceskabende som i tidligere sæsoner, hænger sammen med, at modstanden i DS er på et andet niveau, ligesom vi taktisk i de seneste kampe har ændret fokus. Det lever vi med velvidende, at vi ikke er højt betalte fodboldspillere, der bliver betalt for at 'underholde'. Vi spiller under andre konditioner i Løgstør, og disse værdier præget af kollektiv arbejderkultur har sammen med spillernes forandringsparathed skabt vores fremgang indtil nu - og hvorfor ikke forsøge at fortsætte en succesfuld bølge med de små justeringer, som en højere række kræver for at overleve. En start er i hvert fald, at vi er bevidste om, at forudsætningerne for at få point i vores kampe er ændrede siden tiden i serie 1 og jyllandsserien, og denne udfordring forsøger vi ikke at drible udenom, men snarere at tackle.
Opstilling: Mads Rasmussen, Morten Møller, Jens Greth, Anders Torp, Christian Husum, Kenneth Andersen (45 min. Lasse Cortsen), Kenneth Cortsen, Simon Røge, Chris Severinsen, Brian Zimmer (50 min. Toke Petersen), Niels Greth. Ikke benyttet: Mads Madsen
11-09-2010
Keld:
U 14B
LIF - Aars 3-3 (2-1)
fra sidste kamp hvor det knep med at være klar fra start pga manglende fokus, startede vi som skudt ud af en kanon der var blot spillet 20 sek for at sebastian Skipper havde sparket bolden i nettet til 1-0. flot fodbold spil på kanten spiller Mikkel Jensen en helt fri frederik Berg hvor han bare skulle sætte indersiden på og 2-0 og der var ikke spillet mere end 5 min. flere af spillerene trak sig tilbage og lod aars overtage bolden mere, det resulterede i en kamp om midtbanen dog med aars som det tætteste hold på at lave mål som også sker lige inden pausen hbor vi glemte at losse bolden væk.
efter pausen var det samme instilling til tingene, vi glemmer at spille fodbold, måske fordi vi lod os presse eller lidt panik at vi blev bange for spillet. Jacob starng havde en af sin mindre gode dage hvor han efter en tilbagelægning spiller bolden ud til en aars spiller som uden problemer sparker bolden til 2-2
her var der en lang periode hvor det engligt kunne blive både en pige eller dreng med masse af fight på midtbanen, Aars får en løs chance hvor han skyder ude fra, det er det man kalder et lucky pounch men den gik atså ind til 3-2 til Aars.
med blot 5 min igen var vi preset til at komme mere frem på banen og det resulterede i vi fik et hjørne spark som sebastian Skipper tog, en god bold der var nem for Mikkel Jensen at sætte hovedet på til et ok resultat
Opstilling:Jacob Strange, Simon Nielsen,Martin Andersen, Sebastian Nielsen, Chr. Marek, Sebastian skipper, theis andersen, Fredrik berg, Hans jacobsen, Mikkel Jensen, Tobias Glerup
udskiftere: Matias højslet, Alexander selch
07-09-2010
JSJ:
U-15 Drenge A
Bjerringbro – LIF: 2-3
Vi får den værst tænkelige start da vi allerede inden uret har rundet de 2 min. står og sover ved et Bjerringbro-frispark i deres venstreside. Frisparket bliver slået ind over og pludselig er 2 Bjerringbro spillere helt fri bagerst i feltet, hvilket resulterer i en scoring til hjemmeholdet. Drengene får dog hurtigt rystet chokstarten af sig og er allerede få minutter efter scoring ved at få udlignet da en godt kæmpende Kasper Skak får kæmpet sig forbi 2 forsvarsspillere og kommer til en udmærket afslutning. Også Jeppe Munk som fra sin position fra den centrale midtbane kampen igennem tog nogle gode dybdeløb kom til en udmærket afslutning. Vi får også udlignet da Mathias Larsen fra venstre side af feltet dribler imellem 2 mand og sparker bolden fordi Bjerringbro målmanden til 1-1. Små 5 min. senere er det Viktor Byriel som resolut sparker til en bold i feltet og så er vi foran 2-1.
I den sidste halvdel af 1. halvleg har vi godt greb om spillet og får kørt bolden godt rundt og bredt spillet ud til vores kanter hvor specielt Mathias Larsen i venstre side var rigtigt godt spillende. Bjerringbro har et enkelt godt spark fra distancen som Sebastian Kronborg i målet må ud i fuld længde for at afværge. Ellers havde vi ganske godt styr på Bjerringbros enlige angriber som ikke fik meget støtte. De var meget lang tid om at komme med op og hjælpe ham når han fik bolden. Men så ud af ingenting smider Bjerringbro en aflevering op til en spiller som står i kanten af feltet. Spilleren får lov til at tæmme bolden, vende rundt og afslutte uden at blive nævneværdigt generet og så var det 2-2 inden pausefløjtet.
2. halvleg bliver ganske lige, hvor ingen af holdende får de helt åbne muligheder. Med ca. et kvarter igen får Bjerringbro tilkendt et straffespark, som mildt sagt hører til i katagorien foræringer. Frederik Simonsen går, i højre side af feltet, ned i en glidende tackling og prikker bolden ud til indkast. Dommeren mener desværre at Frederik ikke rammer bolden men i stedet manden og fløjter for straffespark. Nogle gange er der dog en lille smule retfærdighed til i fodbold og Sebastian Kronborg går til den rigtige side og napper sparket, og holder dermed liv i vores drømme om alle 3 point. I 2. halvleg kommer Andreas Sloth på banen og gør et rigtigt, rigtigt godt indhop på højrekanten. Han er aggressiv, dejligt udfordrende og kommer til 2 rigtigt gode afslutninger, hvoraf den ene får afgørende betydning for kampens resultat. Fra kanten af feltet afslutter han hårdt og fladt og målmanden kan kun parere bolden, og da Kasper Skak, i modsætning til 2 forsvarer, er vågen kan han ubesværet følge op på riposten og score et rigtigt ”Jon Dal-mål” som sikrer os alle 3 point.
Med sejren drengene op på 1. pladsen i puljen inden den meget vigtige kamp onsdag aften, hvor TRIF kommer på besøg på Løgstør Stadion til en kamp som kan få afgørende betydning får hvem som ender i toppen af puljen.
Opstilling: Sebastian K.-Morten E.-Frederik S.-Mikkel P.-Mads S.-Mathias L.-Niclas R.-Kristoffer L.(c)-Jeppe M.-Viktor B.-Kasper S.
Udskiftere: Andreas S.-Jacob N.
06-09-2010
Brian Zimmer:
Serie 3 FSI-Løgstør 3-2
Fredag aften var serie 3 på besøg hos FSI der ligger tæt ved Randers, så det var en lang tur spillerne var ude på. I oplægget var fokus på at vi skulle holde nullet i forsvaret, da vi i de foregående kampe har lukket alt for mange mål ind.
Kampen åbnede også godt fra vores side og vi fik langsom overtaget i kampen. Dette resulterede i flere hjørnespark og det var også efter en nedfaldsbold på dette at Jesper Frederiksen fik scoret fra kanten af feltet på et hårdt skud som ikke blev ringere af at ramme det våde græs. Føringen holdt desværre ikke længe, da et ufarligt hjørnespark til FSI sejlede til bagerste stolpe, hvor der kunne heades i et tomt mål. Et alt for nemt mål at forære modstanderen. Lidt senere i første halvleg får FSI spillet op imellem vores back og midterforsvar, hvilket giver en afslutningsmulighed til deres angriber, hvilket bliver omsat til mål. Minuttet senere tog Sune Haldrup sagen i egen hånd og får efter et godt gennembrud i venstre side afleveret skråt bagud til Thomas Husum der let kan sætte indersiden på til udligning 2-2.
I pausen snakker vi om at vi skal blive ved med at køre på, da vi så gerne skulle få nogle store chancer til slut i kampen. Desværre begynder vi selv at se lidt slidte ud da der mangler et kvarter. Det er også deromkring FSI pludselig har en angriber, der står helt udækket, hvorfor han har nemt ved at score til 3-2.
Igen får vi scoret 2 mål på udebane, men lige i øjeblikket er det ikke nok for os til at vinde kampene. Vi får lige pludselig udfald i kampen som med det samme bliver straffet med en scoring imod os. FSI var et af de bedre hold vi har mødt, men stadig absolut et hold vi skal kunne spille lige op med. Kampens spiller blev igen Nicolai Ø, som ryddede godt op på midtbanen og får vundet mange vigtige hovedstødsdueller. Også plus til Jesper Frederiksen som var med til og skabe noget dynamik i vores angrebsspil. Nu må vi op på hesten igen mod Møldrup/Tostrup på lørdag, som heller ikke har fået den ønskede sæsonstart.
06-09-2010
Kenneth Cortsen:
DS
Randers Freja havde i de første tre kampe vist skræmmende styrke. En maksimal pointhøst på 9 point og 13 mål var de skarpe fakta, som reflekterede en modstander på højt niveau. Vi drog derfor til Randers med den viden i bagagen, at det krævede hårdt arbejde fra alle mand at få point med hjem. Velvidende at Randers kunne mønstre et hold præget af unge spillere, der træner 5-6 gange om ugen og får penge for at spille fodbold, inkl. spillere med superligaerfaring og status af U19 landsholdsspillere, skulle vi stå meget kompakt for at mindske de rum, som Randers gerne vil spille i. Derfor stillede vi op i en defensiv 4-5-1 formation med fokus på kontrafasen, som forventeligt ville kaste chancer af sig - især hvis vi kunne holde Randers fra scoringer langt hen i kampen.
0-0 endte kampen, men til trods for det målløse resultat, var kampen en livlig affære med masser af tempo, godt spil og chancer i begge ender af banen. Randers startede som ventet med at sætte sig på bolden og presse os tilbage på banen, og i starten af første halvleg blev Mads Ramussen i Løgstør-målet testet - et par af mange tests i kampen, som Mads Rasmussen bestod med bravour. I den modsatte ende kom de største tilbud til Niels Greth og Simon Røge, der blev sendt afsted efter omstillingssituationer. Uden det fornødne held i sprøjten for nogle af holdene kunne vi veltilfredse gå til pause med 0-0 på tavlen - et resultat som passede fornuftigt ind i vores taktiske drejebog.
Anden halvleg startede igen med massivt pres fra Randers, og stærkt spil af Mads Rasmussen holdt os ovenvande i de første 10 min., hvor Randers fik et mål annulleret for off-side. Herefter satsede de mere og mere fremad banen, dog uden at blive virkelig farlige. Omvendt gav det gode muligheder i den anden ende, hvor Christian Pedersen og Simon Røge havde frie skudforsøg i feltet, ligesom Kenneth Cortsen lobbede på stolpen fra distancen. Randers havde deres største chancer fem minutter før tid, hvor en Løgstør-spiller ramte bolden efter hjørne, som dog gik over mål, ligesom de havde et lumsk skud fra feltkanten, som Mads Rasmussen fik fingerspidserne på. I overtiden var Løgstørs Toke Petersen tæt på at sende alle 3 point med i bilerne til Løgstør, da han fik en friløber, som han desværre sendte over mål.
På en dag hvor samtlige Løgstør-splllere fightede en vis del ud af bukserne og viste fornuftige spillemæssige takter, blev det afgørende, at holdet samtidig udviste stor taktisk disciplin - en svær proces for et ungt hold at spille meget taktisk disciplineret og koncenteret over 90 minutter, men det var ikke desto mindre tilfældet denne lørdag i Randers. Defensiven var i fokus, og det kan virke kedeligt fremfor at slippe tøjlerne og spille frisk til, men i den skarpe konkurrence i DS er det nødvendigt at tilpasse sig de konkurrencemæssige konditioner, og moralsk og motivationsmæssigt tæller et flot 0-0 resultat mod et meget stærkt mandskab fra Randers højt i Løgstør-lejren. Det kan vi bruge til meget fremover. Truppen stod sammen og sloges for hinanden, og det kan i visse tilfælde tage point fra spillere, der spiller under helt andre rammer med et professionelt set-up i form af talentarbejdet og -fødekæden fra Randers FC i ryggen. Mads Rasmussen fortjener stor ros for en sublim indsats i målet, ligesom Chris Severinsen udover en stor arbejdsindsats ledede slagets gang fra den defensive midtbane. Jens Greth imponerede også og bliver bedre og bedre for hver kamp, og det er bemærkelsesværdigt, at han først har fået sin førsteholdsdebut efter sommerferien, men kan han fortsætte takterne, vil han udvikle sig til en profil ikke bare i Løgstør, men i forhold til hele DS-rækken.
Opstilling: Mads Rasmussen, Anders Torp, Jens Greth, Morten Møller, Christian Husum, Chris Severinsen (85 min. Mads Madsen), Kenneth Cortsen, Brian Zimmer, Niels Greth (55 min. Toke Petersen), Simon Røge, Christian Pedersen (70 min. Lasse Cortsen)
02-09-2010
Keld:
Løgstør - Farsø 4-1(2-0)
Det var spændende og se om de gode takter fra den første kamp kunne vidre føres til idag.
fra kampens start sætter Løgstør på begivenhederne. Nikolai Drejer spiller Mikkel Jensen som får en fri løber, det er tydlig at han ville lobbe bolden over målmanden men det havde farsø keeperen luret. blot få minutter senere har Løgstør et indkast midt på farsø banehalvdel som blev kastet hurtig af Mikkel Jensen Til Tobias Glerup om tog et hurtig og snæver træk som gjorde ham i en gunstig posision men heller ikke denne gang blev der mål.
Farsø får tildelt et lille frispark ca 20 meter fra mål, hvor de rammer stolpen helt nede ved foden, det var første gang at Jacob Strange var ude i fuld længde.
efter 20 min spil sender Theis Andersen en flad hård bold op mod Mikkel Jensen som får gennem et par hurtig træk en friløber og score sikkert til 1-0.
blot 5 min senere måtte Jacob Strange endnu engang ud i fuld længde da der kom et højt og meget langt udefra skud som Jacob ligenøjagtig fik pareret op på overliggeren, og et tilløbene forsvar fik losset ud af kommunen. 2 min før pausen sender Mikkel Jensen en hurtig Tobias glerup afsted på en friløber og han afdribler nemt målmanden og score sikker til 2-0.
Efter pausen var det som om at spillerne var trætte eller trode at den hellige grav var velforvaret for der var ingen modstand fra løgstør folkene tre hurtige stationer også var bolden i løgstørs netmasker uden chance for Jacob Strange.
det var somom at det gav et lille wakeup call til spillerene fra løgstør for der var ikke spillet ret lang tid før Tobias Glerup havde en løs chance for at score men uden held dennen gang, lidt senere har Christian Maric også en løs chance hvor han skyder udefra men målmanden redder også den. pludselig laver den ene farsø bak et forsvars kiks af de helt store, den opfanger en vågen Mikkel Jensen og score til 3-1.
Blot med 10 min tilbage har løgstør et hjørne spark, der sker et klumpspil og Nicolai Drejer presser en modspiller til at lave selvmål.
endnu 3 point kunne sættes på kontoen
Startop stilling.
Jacob Strange, Simon Nielsen, Sebastian Nielsen, Christian Møller, Christian Maric, Sebastian skibber, Hans Jacobsen, Nicolai Drejer, thies andersen, Mikkel Jensen, Tobias Glerup
udskiftere: Jonathan Jensen, Andreas Andersen og Mathias Højslet
Løgstør Idrætsforening | Frederik d.VII's Allé 14 | 9670 Løgstør |
Tlf.:
98 67 14 82 |
webmaster@logstorif.dk